Hvordan fjerner man usystematisk risiko?

Ved at sprede investeringerne på mange selskaber i forskellige brancher og lande. En global indeksfond med over tusind selskaber fjerner det meste af den selskabsspecifikke risiko.

Hvorfor belønnes usystematisk risiko ikke?

Fordi den kan fjernes ved spredning. Ifølge finansteorien betaler markedet derfor ikke et ekstra forventet afkast for at bære den. Du løber altså en risiko uden at få betaling for den.

Hvor mange aktier skal man eje for at sprede risikoen?

Der er ikke et magisk tal. Jo flere selskaber i forskellige brancher og lande, desto mindre betyder det enkelte selskab. Med 20 lige store aktier udgør hver 5 % af porteføljen. I en global indeksfond udgør de fleste selskaber under 1 %.

Hvad er usystematisk risiko? Risikoen ved det enkelte selskab

Usystematisk risiko (selskabsspecifik risiko) er den risiko, der knytter sig til ét selskab eller én branche, fx en mislykket produktlancering. Den kan i høj grad fjernes ved at sprede investeringerne på mange selskaber. Derfor kaldes den også diversificerbar risiko.

Opdateret 16. oktober 2026

Sådan fungerer usystematisk risiko

Usystematisk risiko er alt det, der kan gå galt i det enkelte selskab. Det kan være et lægemiddel, der fejler i forsøg, en ny konkurrent, en tabt retssag, en svag ledelse eller regnskabssvindel. Det kan også være en hel branche, der rammes af nye regler eller faldende priser.

Den adskiller sig fra systematisk risiko, som rammer hele markedet på én gang. Når ét selskab får problemer, går det typisk ikke ud over alle de andre. Ejer du mange selskaber, udligner de enkelte hændelser derfor i høj grad hinanden.

Eksempel

Du har 100.000 kr. fordelt ligeligt på 5 aktier, altså 20.000 kr. i hver. Det ene selskab falder 50 % efter en skuffende nyhed. Du taber 10.000 kr., og hele porteføljen falder 10 %.

Har du i stedet 100.000 kr. fordelt på 100 aktier med 1.000 kr. i hver, taber du 500 kr. på samme nyhed. Det er et fald på 0,5 %. Ejer du en global indeksfond, der følger MSCI World med ca. 1.250 selskaber, fylder de fleste selskaber så lidt, at et enkelt fald næsten ikke kan ses.

Usystematisk risiko for danske investorer

Ejer du kun få danske aktier, eller står en stor del af din formue i aktier fra din arbejdsgiver, er din selskabsspecifikke risiko høj. Det kaldes også koncentrationsrisiko. Går det galt for arbejdsgiveren, kan du miste både job og opsparing på samme tid.

Selv det danske C25-indeks er koncentreret. Indekset har 25 aktier, og et enkelt selskab må højst vægte 15 % ved revisionerne i juni og december. Mellem revisionerne kan vægten stige over 15 %. Et bredt globalt indeks har langt flere selskaber at sprede risikoen på.

Det skal du være opmærksom på

Spredning fjerner ikke al risiko. Den usystematiske risiko kan i høj grad fjernes, men den systematiske er der stadig. En portefølje med 100 aktier kan sagtens falde 30 % i en krise.

Spredningen skal også være reel. 20 aktier i samme branche eller samme land spreder mindre, end antallet antyder, fordi de ofte rammes af de samme ting. Læs mere i guiden til risikospredning, eller se hvordan en indeksfond spreder pengene for dig.

Ofte stillede spørgsmål

Hvordan fjerner man usystematisk risiko?: Ved at sprede investeringerne på mange selskaber i forskellige brancher og lande. En global indeksfond med over tusind selskaber fjerner det meste af den selskabsspecifikke risiko.
Hvorfor belønnes usystematisk risiko ikke?: Fordi den kan fjernes ved spredning. Ifølge finansteorien betaler markedet derfor ikke et ekstra forventet afkast for at bære den. Du løber altså en risiko uden at få betaling for den.
Hvor mange aktier skal man eje for at sprede risikoen?: Der er ikke et magisk tal. Jo flere selskaber i forskellige brancher og lande, desto mindre betyder det enkelte selskab. Med 20 lige store aktier udgør hver 5 % af porteføljen. I en global indeksfond udgør de fleste selskaber under 1 %.

Relaterede begreber

Læs videre

Risikospredning: Sådan diversificerer du din aktieportefølje