Risikospredning: Sådan diversificerer du din aktieportefølje

Hvad du får ud af det

Når du spreder dine investeringer på ting, der ikke bevæger sig i takt, sker der noget, der virker næsten for godt til at være sandt. Dit forventede afkast bliver ikke mindre, men udsvingene bliver mindre.

Sig at du ejer to virksomheder, som begge forventes at give 8 % om året. Ejer du kun den ene, får du 8 % i gennemsnit, men med voldsomme udsving. Ejer du begge, får du stadig 8 % i gennemsnit. Men når den ene har et dårligt kvartal, har den anden måske et godt, og din samlede portefølje bevæger sig roligere.

Færre udsving er ikke bare rart at have. Det har en meget håndfast værdi, og den er psykologisk. De fleste investorer taber ikke penge, fordi de vælger de forkerte aktier. De taber penge, fordi de sælger i panik, når kurserne falder. En portefølje, der falder 20 %, er langt lettere at holde fast i end en, der falder 60 %.

Diversificering er ikke det samme som at eje mange ting

Det er en meget almindelig misforståelse, at antal er lig med spredning. Du kan sagtens eje 15 aktier og stadig have en dårligt spredt portefølje. Hvis alle 15 er danske industrivirksomheder, der sælger til de samme kunder i de samme lande, er du ikke særlig godt beskyttet.

Omvendt kan tre velvalgte investeringer være bedre spredt end femten dårligt valgte. Det afgørende er ikke, hvor mange ting du ejer. Det afgørende er, hvor forskelligt de reagerer på det, der sker i verden.

Husk: Diversificering fjerner ikke risikoen for at tabe penge. Den fjerner risikoen for, at én enkelt fejl koster dig hele opsparingen.

Usystematisk risiko: den du kan sprede væk

Usystematisk risiko kaldes også specifik risiko eller virksomhedsrisiko. Det er alt det, der kan gå galt hos netop den ene virksomhed eller i netop den ene branche.

Det kan være en direktør, der bliver fyret efter en skandale. Et lægemiddel, der falder igennem i den sidste forsøgsrunde. En fabrik, der brænder. En konkurrent, der lancerer et bedre produkt. En retssag. En strejke. En regnskabsfejl.

Det fælles træk er, at det rammer én virksomhed, ikke hele markedet. Og netop derfor kan du gøre noget ved det. Ejer du 30 virksomheder, og én af dem får en katastrofal nyhed, er kun ca. 3 % af dine penge direkte i spil. Ejer du kun den ene, er det hele din opsparing.

Det er derfor, man siger, at usystematisk risiko er en risiko, du ikke får betaling for at løbe. Markedet belønner dig ikke for at satse alt på ét kort, for du kunne jo have sluppet for risikoen gratis ved at sprede.

Systematisk risiko: den du ikke slipper for

Systematisk risiko kaldes også markedsrisiko. Det er alt det, der rammer stort set hele markedet på samme tid, uanset hvor godt du har spredt dig.

Det kan være en global recession. En rentestigning fra centralbankerne. En krig. En pandemi. En finanskrise. Høj inflation. Når den slags rammer, falder næsten alle aktier på én gang. Nogle falder mere, nogle mindre, men retningen er den samme.

I marts 2020 så vi det tydeligt. Da coronanedlukningerne ramte, faldt aktier over hele verden inden for få uger. Det hjalp ikke at eje 200 forskellige virksomheder i 30 lande. Det var systematisk risiko i praksis.

Den gode nyhed er, at det er præcis denne risiko, du får betalt for at løbe. Aktier giver historisk et højere afkast end en bankkonto, netop fordi du accepterer, at værdien kan svinge kraftigt undervejs. Systematisk risiko er prisen på billetten.

Hvad matematikken bag spredning viser

Den klassiske tankegang bag investering handlede om at finde de bedste enkeltaktier og købe dem. Porteføljeteorien vendte spørgsmålet om: det interessante er ikke, hvor god hver enkelt aktie er alene, men hvordan de opfører sig sammen.

Indsigten er, at du kan sammensætte en portefølje af aktier, der hver især svinger meget, og alligevel få en samlet portefølje, der svinger mindre end gennemsnittet af delene. Betingelsen er, at delene ikke bevæger sig helt i takt.

Det er fundamentet under professionel porteføljepleje og kernen i, hvorfor spredning er en af de enkleste og mest effektive ting, du kan gøre som investor. Du behøver ikke forstå matematikken, men du skal kende konklusionen: spredning giver dig lavere risiko uden at koste dig forventet afkast.

De tre yderpunkter i hverdagssprog

Korrelation på +1: de går altid samme vej. Tænk på din venstre og din højre sko. Går den ene i skoven, går den anden med. De er fuldstændig i takt. To investeringer med korrelation på 1 giver dig nul diversificering. At eje begge er præcis det samme som at eje dobbelt så meget af den ene.

Korrelation på 0: de har intet med hinanden at gøre. Tænk på prisen på kaffe i Brasilien og på, om din nabo får ny bil. De to ting hænger simpelthen ikke sammen. Når du kombinerer investeringer med korrelation nær 0, får du rigtig god spredning, fordi den ene ikke trækker den anden med ned.

Korrelation på -1: de går altid modsat. Det er softisbussen og paraplybutikken. Når solen skinner, tjener den ene. Når det regner, tjener den anden. I teorien kan du fjerne al risiko med to investeringer, der har korrelation på præcis -1. I virkeligheden findes den slags perfekte modsætninger nærmest ikke, men noget der ligner, findes.

Typiske korrelationer i praksis

Her er nogle tommelfingertal for, hvor tæt forskellige typer investeringer plejer at følges ad. Tallene er omtrentlige gennemsnit over lange perioder, og de ændrer sig over tid.

Læg mærke til de øverste to rækker. To banker eller to tech-aktier ligner hinanden så meget, at du dybest set kun ejer én ting. Det er derfor, at det ikke tæller som spredning at købe fem forskellige bankaktier.

Korrelationer er ikke faste tal

Her kommer en advarsel, som mange investorer lærer på den hårde måde. Korrelationer har det med at stige, netop når du har allermest brug for, at de er lave.

I rolige perioder opfører aktier fra forskellige lande og sektorer sig ret forskelligt. Men når en rigtig krise rammer, sælger investorer over hele verden alt, hvad de kan, på samme tid. Så stiger korrelationerne, og pludselig falder næsten alt sammen. Det skete i 2008 og igen i foråret 2020.

Det betyder ikke, at diversificering er værdiløs. Det betyder, at diversificering ikke er et skjold mod alt. Den fjerner den virksomhedsspecifikke risiko næsten helt, og den dæmper udsvingene i normale år. Men den kan ikke redde dig fra et generelt markedsfald.

Kort sagt: Jo lavere korrelation mellem dine investeringer, jo mere risiko forsvinder, uden at dit forventede afkast falder. Det er hele idéen bag diversificering.

Tallene bag kurven

Tabellen nedenfor bruger en antaget gennemsnitlig korrelation på ca. 0,3 mellem aktier, et almindeligt udgangspunkt for aktier på tværs af sektorer og lande. Kolonnen i midten viser, hvor meget porteføljen svinger sammenlignet med at eje én enkelt aktie.

Se på springet fra 1 til 5 aktier. Udsvingene falder fra 100 % til 66 %. Det er en tredjedel af risikoen, der forsvinder, bare fordi du deler dine penge op i fem bunker.

Se så på springet fra 30 til 50 aktier. Udsvingene falder fra 57 % til 56 %. Du har lige fordoblet mængden af arbejde med at følge dine virksomheder, og du har vundet ét procentpoint. Det er dårlig betaling for indsatsen.

Gulvet på ca. 55 % er det, du ikke kan komme under med aktier alene. Det er markedsrisikoen. Uanset om du ejer 50 eller 5.000 aktier, falder de sammen, når hele markedet falder.

Hvor mange bør du så have?

Med 1 aktie har du maksimal specifik risiko. Går virksomheden konkurs, er alle dine penge væk. Det er ikke en portefølje, det er et væddemål.

Med 5-10 aktier har du fjernet det meste af den værste risiko, hvis de er valgt i forskellige brancher. Du er stadig sårbar over for, at en enkelt virksomhed går galt, for hver aktie fylder 10-20 % af din portefølje.

Med 20-30 aktier spredt over sektorer og lande er cirka 90-95 % af den specifikke risiko væk. Det er det niveau, de fleste undersøgelser peger på som det praktiske mål for en portefølje med enkeltaktier.

Med 50 eller flere aktier er der næsten intet mere at hente rent risikomæssigt. Til gengæld stiger dine omkostninger til handel, og det bliver praktisk umuligt at følge med i, hvad du faktisk ejer. Hvis du vil have flere end 30 virksomheder, er en bred ETF næsten altid det bedre og billigere valg.

Vigtigst af alt: hvordan du tæller

Her er den fejl, der ødelægger hele regnestykket for mange begyndere. Tallene i tabellen gælder kun, hvis dine aktier faktisk er forskellige. Spredning inden for den samme sektor tæller stort set ikke.

Den samme fejl gælder for lande. Ti amerikanske tech-aktier er ikke ti gange spredning. De reagerer på de samme renter, den samme regulering og den samme stemning omkring teknologiaktier.

Og den gælder for din samlede økonomi. Arbejder du i medicinalindustrien, og ejer du samtidig mest medicinalaktier, er du dobbelt eksponeret. Går branchen ned, kan du både miste jobbet og se din opsparing falde på samme tid. Din løn er også en del af din portefølje.

Tommelfingerregel: Lad ingen enkelt aktie fylde mere end 5-10 % af din portefølje, og lad ingen enkelt sektor fylde mere end 20-25 %.

Sådan ser verden ud

MSCI World er det mest brugte indeks for aktier i udviklede lande. Det dækker 23 lande og cirka 1.500 store og mellemstore virksomheder. Fordelingen er groft sagt sådan her.

Bemærk, at USA fylder to tredjedele. Det virker som meget, men det afspejler bare, hvor stor en del af verdens børsnoterede værdi der ligger i amerikanske selskaber. Køber du efter markedsværdi, køber du verden, som den faktisk ser ud.

Emerging markets: mere vækst, mere risiko

Emerging markets er lande, der er på vej fra udviklingsland mod udviklet økonomi. Kina, Indien, Brasilien, Sydafrika, Mexico og Taiwan er blandt de største.

Fordelen er, at befolkningerne vokser, middelklassen vokser, og økonomierne kan vokse hurtigere end de modne økonomier i Vesten. Der er stadig meget infrastruktur, forbrug og industri, der skal bygges.

Ulempen er, at risikoen er højere på flere måder. Politiske indgreb kan komme pludseligt. Regnskabsstandarder og investorbeskyttelse er ikke altid på niveau med det, vi kender. Valutaerne kan svinge voldsomt. Og markederne kan være mindre likvide, så det er sværere at komme ud i en krise.

For de fleste giver det mening at have emerging markets med, men i en begrænset andel. En vægt på 10-20 % af aktiedelen er et almindeligt udgangspunkt, fordi det nogenlunde svarer til deres andel af verdensmarkedet.

Valutarisiko: den ekstra bevægelse

Når du køber udenlandske aktier, køber du to ting på én gang: virksomheden og valutaen. Det betyder, at dit afkast i kroner afhænger af begge dele.

Er valutarisiko så noget dårligt? Ikke nødvendigvis. Over lange perioder har valutaudsving en tendens til at udligne sig selv, og valutaen kan faktisk virke som en ekstra spredning, fordi den ikke følger aktiemarkedet.

Én ting er vigtig at vide: den danske krone er bundet tæt til euroen gennem fastkurspolitikken. Køber du europæiske aktier i euro, er valutarisikoen derfor meget lille. Køber du i dollar, yen eller emerging market-valutaer, er den reel.

Den nemme løsning

Du behøver ikke at sidde og udregne, hvor mange procent du skal have i Japan. En bred global ETF gør det automatisk for dig. Køber du en fond, der følger MSCI World eller et endnu bredere verdensindeks, får du fordelingen serveret, og den justerer sig selv, efterhånden som verden ændrer sig.

Sektor-rotation: hvorfor det virker

Sektorer klarer sig forskelligt afhængigt af, hvor økonomien er i sin cyklus. Det kaldes sektor-rotation, og det er en af hovedgrundene til, at spredning på sektorer virker.

Når økonomien buldrer derudad, har folk penge mellem hænderne. De køber nye biler, tager på ferie og udskifter køkkenet. Virksomheder investerer i ny teknologi og nye maskiner. Det er godt for IT, industri og cyklisk forbrug.

Når økonomien bremser op, holder folk igen. Ferien udskydes, bilen får lov at holde et år mere. Men de køber stadig mad, betaler stadig elregningen og tager stadig deres medicin. Det er derfor, basisvarer, forsyning og sundhed typisk klarer sig relativt bedst i en recession.

Pointen er ikke, at du skal forsøge at gætte, hvornår du skal skifte mellem sektorer. Det er meget svært, og de fleste rammer forkert. Pointen er, at når du ejer lidt af det hele, har du altid noget, der klarer sig fornuftigt, uanset hvor i cyklussen vi befinder os.

Koncentrationsrisiko: når én sektor fylder for meget

Koncentrationsrisiko er, når en stor del af din portefølje afhænger af den samme ting. Det opstår sjældent ved en beslutning. Det sker som regel stille og roligt, fordi vinderne vokser sig store i porteføljen.

Lektien er ikke, at teknologi er farligt. Lektien er, at ingen enkelt sektor bør bestemme, hvordan det går med hele din opsparing. Hvis en sektor er vokset til at fylde langt mere end resten, er det værd at overveje at sælge en smule af den og købe noget andet. Det kaldes rebalancering.

Køber du en bred global ETF, får du automatisk alle 11 sektorer med i nogenlunde den vægt, de har på verdensmarkedet. Du skal stadig holde øje, for et verdensindeks kan også blive tungt i én sektor, men du starter et langt bedre sted end med en håndplukket portefølje.

Obligationernes rolle: støddæmperen

En obligation er kort sagt et lån. Du låner penge ud til en stat eller en virksomhed og får renter tilbage plus dit beløb til sidst. Du er långiver, ikke ejer.

Det gør obligationer meget anderledes end aktier. En virksomheds overskud kan svinge vildt fra år til år, og det slår direkte igennem på aktiekursen. Renten på en obligation er derimod aftalt på forhånd.

Historisk har aktier og sikre statsobligationer haft lav eller ligefrem negativ korrelation. Når investorer bliver nervøse, sælger de aktier og køber sikre obligationer i stedet. Så falder aktierne, mens obligationerne stiger. Det er en indbygget støddæmper i din portefølje.

Men vær opmærksom: det gælder ikke altid. I 2022 skete det sjældne, at både aktier og obligationer faldt kraftigt samtidig, fordi centralbankerne hævede renten hurtigt for at bekæmpe inflation. Obligationer er en støddæmper mod recession og panik, ikke mod rentestigninger.

60/40-porteføljen

Den mest kendte fordeling i verden hedder 60/40. Den betyder 60 % aktier og 40 % obligationer. Den har været standarden hos pensionskasser og rådgivere i årtier, og den findes i utallige varianter.

Idéen er en byttehandel. Du giver afkald på en del af det forventede afkast fra aktier og får til gengæld en portefølje, der falder markant mindre i dårlige år.

Tallene er historiske pejlemærker, ikke løfter. Men mønsteret er tydeligt: jo flere obligationer, jo mindre falder du, og jo mindre får du i gennemsnit over tid.

Alder og risikotolerance

Hvor meget du bør have i aktier, afhænger først og fremmest af, hvornår du skal bruge pengene. Ikke af, hvor smart du synes, aktier er.

Er du 28 år og sparer op til pension, har du 35-40 år til at komme dig over selv et brutalt fald. Falder markedet 40 %, er det ærgerligt, men det er også en lang periode med billige køb. Du kan tåle en høj aktieandel.

Er du 63 år og skal bruge pengene om to år, ser det anderledes ud. Et fald på 40 % lige før du skal hæve, kan betyde, at du må udskyde planer eller sænke forbruget i mange år. Så giver det mening at have en større del i obligationer og kontanter.

En kendt tommelfingerregel lyder: 110 minus din alder = procent i aktier. Er du 30 år, giver det 80 % aktier. Er du 60 år, giver det 50 % aktier.

Reglen er et udgangspunkt, ikke en lov. Den siger intet om, hvor stor en formue du har ved siden af, hvor sikker din indkomst er, om du har gæld, eller hvor godt du sover, når kurserne falder. Har du en meget stabil pension i forvejen, kan du sagtens tåle flere aktier end reglen siger. Bliver du stresset af et fald på 15 %, bør du sandsynligvis have færre.

Bemærk også, at kontotypen påvirker, hvad der giver mening. På en aktiesparekonto beskattes afkastet med 17 %, hvilket gør den særligt attraktiv til den del af opsparingen, der har det højeste forventede afkast.

Det vigtigste spørgsmål: Hvornår skal jeg bruge pengene? Svaret bestemmer din fordeling mellem aktier og obligationer langt mere end noget andet.

Hvad du får i én handel

En ETF, der følger MSCI World, indeholder cirka 1.500 store og mellemstore virksomheder fordelt på 23 udviklede lande og alle 11 sektorer. Du får det hele med én ordre, for det beløb du nu har.

Der er ingen ekspertise påkrævet. Du skal ikke læse regnskaber, ikke vurdere ledelser og ikke vælge mellem to konkurrenter. Fonden følger bare indekset.

Og den passer sig selv. Når en virksomhed vokser, fylder den automatisk mere i indekset. Går en virksomhed konkurs eller ryger ud af indekset, forsvinder den af sig selv. Du skal ikke gøre noget.

Prøv at bygge det samme selv

Lad os regne på, hvad det ville koste at bygge tilsvarende spredning med enkeltaktier. Det er en god øvelse, fordi det gør forskellen meget konkret.

Hvad en ETF ikke gør for dig

En ETF er ikke magi, og du skal stadig kigge efter et par ting.

• Den fjerner ikke markedsrisikoen. Falder verdens aktier 35 %, falder din globale ETF også ca. 35 %. Det er gulvet, vi talte om.
• Ikke alle ETF'er er brede. En ETF med kun tech-aktier eller kun ét land giver dig næsten ingen spredning. Tjek altid, hvad der faktisk er i kurven.
• Omkostninger varierer. ÅOP på 0,10 % og 0,60 % lyder ens, men over 30 år er forskellen mange tusinde kroner.
• Skattereglerne er ikke ens. I Danmark afhænger beskatningen af, om fonden står på Skattestyrelsens liste over aktiebaserede investeringsselskaber. Tjek det, før du køber, eller brug en aktiesparekonto, hvor reglerne er enklere.
• Den giver dig ikke obligationer. En aktie-ETF er stadig 100 % aktier. Vil du have en støddæmper, skal du købe den separat.

Model 1: Begynderen (én fond)

Én bred global aktie-ETF. Det er hele porteføljen.

Det lyder næsten for enkelt, men du får cirka 1.500 virksomheder i 23 lande og alle 11 sektorer. Du har fjernet stort set al virksomhedsspecifik risiko. Du kan sætte en fast månedlig overførsel op og lade den køre.

Passer til: dig, der er ny, dig, der har et lille beløb, og dig, der helst vil bruge så lidt tid som muligt på det. Kombineret med renters rente over 20-30 år er det en overraskende stærk løsning.

Svaghed: du har 100 % aktier og ingen støddæmper. Falder markedet 40 %, falder din portefølje 40 %.

Model 2: Den mellemliggende (to fonde)

80 % i en global aktie-ETF for udviklede lande og 20 % i en ETF for emerging markets.

Nu dækker du også Kina, Indien, Brasilien og de andre vækstøkonomier, som ikke er med i MSCI World. Din portefølje ligner dermed mere verdensmarkedet, som det faktisk ser ud.

Passer til: dig, der har lidt erfaring og gerne vil have hele verden med, uden at det bliver kompliceret.

Svaghed: stadig 100 % aktier, og emerging markets svinger mere end resten. Du skal desuden rebalancere en gang imellem, så forholdet ikke skrider.

Model 3: Den nuancerede (flere aktivklasser)

Her tilføjer du aktivklasser og ikke bare flere aktier. En typisk sammensætning kunne være 55 % globale aktier, 15 % emerging markets, 25 % obligationer og 5 % ejendom eller guld.

Nu kommer du endelig under det aktiegulv, vi har talt om hele vejen igennem. Obligationerne dæmper faldene, og ejendom eller guld tilføjer noget, der ikke følger aktierne slavisk.

Passer til: dig, der har en større formue, en kortere horisont, eller som simpelthen sover bedre med færre udsving.

Svaghed: flere positioner betyder mere arbejde, flere handelsomkostninger og mere at holde styr på. Og det forventede afkast er lavere end en ren aktieportefølje.

Rebalancering: hold porteføljen på sporet

Uanset hvilken model du vælger, skrider fordelingen med tiden. Det der stiger mest, kommer til at fylde mest. Det er faktisk et problem, for det betyder, at din portefølje langsomt bliver mere risikabel, uden at du har besluttet det.

Hvor tit skal du gøre det? En gang om året er rigeligt for de fleste. Alternativt kan du bruge en grænse: rebalancer først, når en aktivklasse afviger mere end 5 procentpoint fra målet. Handler du for tit, æder kurtage og eventuel skat gevinsten.

Sparer du op månedligt, har du et gratis værktøj. Køb bare mere af det, der fylder for lidt, med de nye penge. Så rebalancerer du uden at sælge noget og uden at udløse skat.