Hvad er aktier? Komplet begynderguide til aktieinvestering

Forskellige typer aktier

Ikke alle aktier er ens. Tænk på det som VIP-billetter vs. almindelige billetter til en koncert. Begge giver adgang til showet, men VIP-billetterne giver ekstra fordele.

A-aktier og B-aktier er den mest almindelige opdeling i Danmark. Forskellen handler om stemmeret. En A-aktie giver typisk 10 stemmer pr. aktie, mens en B-aktie kun giver 1 stemme. Det betyder, at de oprindelige ejere (ofte grundlæggerfamilien) kan beholde kontrollen over virksomheden, selv om de ejer en mindre andel af den samlede værdi. For dig som lille investor gør det sjældent den store forskel i hverdagen. Du får stadig udbytte og kursgevinst på begge typer. Men det er godt at vide, at du med B-aktier har mindre indflydelse på generalforsamlingen.

Præferenceaktier er en særlig type, der giver dig forrang til udbytte. Hvis virksomheden deler overskud ud, får du dine penge før de almindelige aktionærer. Til gengæld har præferenceaktier ofte begrænset eller ingen stemmeret. De er mest udbredte i store amerikanske virksomheder og minder lidt om en mellemting mellem en aktie og en obligation.

Store vs. små virksomheder

Virksomheder inddeles efter deres markedsværdi, som er det samlede beløb, alle virksomhedens aktier er værd tilsammen. Forestil dig det sådan: hvis en virksomhed har 1 million aktier, og hver aktie koster 500 kr., er markedsværdien 500 millioner kr.

Large-cap (stor markedsværdi) er de store, velkendte virksomheder. I Danmark er det navne som Novo Nordisk, Mærsk og DSV. De er typisk mere stabile, fordi de har mange kunder, stor omsætning og lang historik. Til gengæld vokser de sjældent eksplosivt, fordi de allerede er store.

Small-cap (lille markedsværdi) er mindre virksomheder, der stadig er på vej op. De kan give et højere afkast, hvis det går dem godt, men risikoen er også større. En lille virksomhed kan lettere blive ramt af en dårlig periode, fordi den har færre kunder og mindre kapital at falde tilbage på.

For begyndere er det ofte tryggere at starte med large-cap-aktier eller en bred ETF, der indeholder både store og små virksomheder. Så får du det bedste fra begge verdener.

Kursgevinst: Køb lavt, sælg højt

Den mest kendte måde at tjene penge på aktier er at købe dem billigt og sælge dem, når prisen er steget. Køber du en aktie til 100 kr. og sælger den til 150 kr., har du tjent 50 kr. Simpelt.

Prisen på en aktie svinger fra dag til dag. Den afhænger af, hvor godt det går virksomheden, men også af den generelle stemning på markedet. Over kortere perioder kan priserne hoppe meget op og ned. Men ser du på det lange billede (10, 20 eller 30 år), har aktier historisk givet et langt bedre afkast end en almindelig bankkonto.

Udbytte: Penge for at eje aktien

Nogle virksomheder vælger at dele en del af overskuddet ud til alle, der ejer aktier i dem. Det hedder udbytte, og det udbetales typisk en eller to gange om året. Tænk på det som en slags "husleje", du får, fordi du har lånt dine penge til virksomheden. Udbytteaktier er populære blandt dem, der gerne vil have et løbende beløb ind på kontoen.

Sneboldeffekten (renters rente)

Her kommer det virkelig spændende. Når du geninvesterer det, du har tjent, begynder du at tjene penge på dine penge. Det kaldes renters rente, og det virker som en snebold, der ruller ned ad en bakke: den starter småt, men bliver større og større, jo længere den ruller.

Sætter du f.eks. 50.000 kr. i aktier med et gennemsnitligt afkast på 7 % om året, har du ca. 98.000 kr. efter 10 år og ca. 193.000 kr. efter 20 år. Og det er uden at du tilføjer en eneste krone undervejs. Det er sneboldeffekten i praksis.

Læg mærke til, hvad der sker: de første 10 år giver dig 48.000 kr. i gevinst. De næste 10 år giver dig 95.000 kr. Pengene vokser hurtigere og hurtigere, fordi du hele tiden tjener afkast på et større og større beløb. Det er derfor, tid er din allerstørste allierede som investor.

Udbud og efterspørgsel

Forestil dig et bondemarked. Hvis mange kunder vil købe tomater, men kun få sælgere har dem, går prisen op. Hvis sælgerne står med bjerge af tomater, men ingen vil købe, går prisen ned. Præcis det samme sker på børsen.

Når mange investorer vil købe en bestemt aktie (høj efterspørgsel) og få vil sælge (lavt udbud), stiger kursen. Når mange vil af med aktien, og få vil købe, falder den. Prisen på en aktie er i bund og grund det beløb, en køber og en sælger kan blive enige om lige nu.

Virksomhedens resultater

Den vigtigste langsigtede driver for en akties pris er, hvor mange penge virksomheden tjener. Omsætning (hvor meget virksomheden sælger for), overskud (det der er til overs, når udgifterne er betalt) og vækst (om tallene går op fra år til år) er det, investorer kigger allermest på.

Et nyttigt tal at kende er P/E-tallet (price/earnings). Det fortæller dig, hvor mange gange virksomhedens årlige overskud du betaler for aktien. Hvis en aktie koster 100 kr. og virksomheden tjener 10 kr. pr. aktie, er P/E 10. Det betyder, at du betaler 10 gange virksomhedens årlige overskud.

Et lavt P/E-tal (f.eks. 8-12) kan betyde, at aktien er billig i forhold til, hvad virksomheden tjener. Et højt P/E-tal (f.eks. 30-50) kan betyde, at markedet forventer kraftig vækst i fremtiden. Men det kan også betyde, at aktien er for dyr. P/E er et godt udgangspunkt, men det fortæller aldrig hele historien alene.

Renter og inflation

Når Nationalbanken eller Den Europæiske Centralbank (ECB) hæver renten, bliver det mere attraktivt at have penge i banken, fordi du får en højere rente. Det gør aktier relativt mindre tiltrakkende, og kurserne falder ofte. Tænk på det sådan: hvis du pludselig kan få 4 % i banken uden risiko, kigger du lidt skeptisk på aktier, der måske giver 7 % men med risiko for tab.

Når renten falder, sker det modsatte. Pengene i banken giver næsten ingenting, og så stiger interessen for aktier, fordi de pludselig er det eneste sted, du kan få et ordentligt afkast. Derfor ser du ofte aktiemarkedet stige, når centralbankerne sætter renten ned.

Stemningen i markedet

Her kommer den faktor, der overrasker mange nye investorer: noget af det, der driver aktiekurser, er simpelthen følelser. Markedet svinger mellem frygt og grådighed.

Når alle er optimistiske, køber folk aktier bare fordi andre gør det, og kurserne stiger mere, end virksomhedernes resultater kan retfærdiggøre. Det er grådighed. Når dårligt nyt rammer, sælger alle i panik, og kurserne falder mere, end de burde. Det er frygt.

Den legendariske investor Warren Buffett har sagt det bedst: "Vær frygtsom, når andre er grådige, og grådig, når andre er frygtsomme." Det lyder simpelt, men det er enormt svært i praksis. De bedste tidspunkter at købe på er ofte, når det føles værst.

1. Åbn et depot (din "aktieboks")

Ligesom du har en bankkonto til dine penge, har du brug for et depot til dine aktier. Et depot er en digital konto, hvor dine aktier opbevares. Du kan oprette et hos din bank eller hos en online mægler (også kaldet en broker).

Online mæglere er ofte billigere end banken, fordi du betaler mindre i handelsgebyrer (kurtage) hver gang du køber eller sælger. Til gengæld får du typisk ikke personlig rådgivning. Alle danske udbydere er under tilsyn af Finanstilsynet, så dine penge er beskyttede uanset hvad du vælger.

2. Vælg den rigtige kontotype

Det her er en af de vigtigste beslutninger, og den handler om skat. I Danmark har du flere kontotyper at vælge imellem, og de beskattes vidt forskelligt.

Hvad betyder "urealiseret"? Det betyder, at du betaler skat af den stigning, dine aktier har haft i løbet af året, selv om du ikke har solgt dem endnu. Det gælder for aktiesparekontoen og pensionsdepotet.

Med en aktiesparekonto betaler du kun 17 % i skat, mod op til 42 % på et almindeligt depot. Det er en kæmpe forskel over tid. Til gengæld er der et loft for, hvor meget du kan sætte ind. Loftet bliver justeret hvert år af Skatteministeriet, så tjek de aktuelle tal på skat.dk.

3. Find ud af, hvad du vil købe

Nu skal du beslutte, hvad du vil investere i. Du kan købe aktier i enkelte virksomheder, eller du kan købe en ETF. En ETF er som en indkøbskurv fyldt med mange forskellige aktier. I stedet for at vælge hver enkelt vare selv, køber du hele kurven på en gang. Det giver dig automatisk spredning, så du ikke har alle æg i en kurv.

Vil du købe aktier i enkelte virksomheder, så kig på hvad virksomheden faktisk tjener penge på, om den har vokset de seneste år, og om den har meget gæld. Du behøver ikke at forstå alt med det samme, men hav en idé om, hvad du køber.

4. Tryk "køb"

Når du har valgt, logger du ind på din handelsplatform og afgiver en ordre. Det lyder fancy, men det minder mest om at handle online: du søger efter aktien, vælger antal, og trykker "køb". For de fleste begyndere er en markedsordre (du køber til den pris, aktien koster lige nu) det nemmeste.

Ordretyper: Markedsordre vs. limitordre

Når du køber eller sælger aktier, kan du vælge mellem forskellige ordretyper. De to vigtigste er markedsordre og limitordre.

En markedsordre betyder: "Køb/sælg med det samme til den pris, der er tilgængelig lige nu." Den er hurtig og simpel, men du ved ikke præcis, hvad prisen ender på, fordi kursen kan nå at rykke sig, mens din ordre behandles. For de fleste almindelige handler med populære aktier er forskellen minimal.

En limitordre betyder: "Køb kun hvis prisen er under X kr." eller "Sælg kun hvis prisen er over Y kr." Du sætter en grænse, og handlen gennemføres kun, hvis markedet når din pris. Det giver dig mere kontrol, men der er ingen garanti for, at ordren bliver gennemført.

Du kan også bruge et stop-loss, som er en automatisk salgsordre, der udløses, hvis kursen falder til en bestemt pris. F.eks. kan du sætte et stop-loss på 750 kr., så dine aktier automatisk sælges, hvis kursen falder dertil. Det er en måde at begrænse dit tab på, men vær opmærksom på, at prisen kan hoppe forbi dit stop-loss i et hurtigt fald.

Hvad koster det at handle?

Hver gang du køber eller sælger en aktie, betaler du et gebyr kaldet kurtage. Det er mæglerens pris for at gennemføre handlen. Kurtagen varierer meget, afhængigt af hvem du handler hos.

Hvorfor betyder det noget? Forestil dig, at du køber for 2.000 kr. og betaler 50 kr. i kurtage. Så har du allerede tabt 2,5 % af din investering, før den overhovedet har haft en chance for at vokse. Derfor er hyppig handel med små beløb en dårlig idé, medmindre du bruger en mægler med meget lav kurtage.

Investerer du i fonde eller ETF'er, skal du også kende ÅOP (Årlige Omkostninger i Procent). Det er det årlige gebyr, fonden tager for at forvalte dine penge. En billig indeksfond har typisk en ÅOP på 0,07-0,20 %, mens en aktivt forvaltet fond kan tage 1-2 %. Over 30 år kan forskellen mellem 0,1 % og 1,5 % ÅOP på 500.000 kr. løbe op i flere hundrede tusinde kroner i tabt afkast.

Hvornår kan du handle?

Børsen har åbningstider ligesom en butik. Du kan ikke købe og sælge aktier hele døgnet.

Hvad sker der, hvis du afgiver en ordre uden for åbningstiden? Din mægler gemmer ordren, og den gennemføres, når børsen åbner næste gang. Vær opmærksom på, at kursen kan have ændret sig i mellemtiden, særligt hvis der er kommet nyheder i løbet af natten.

Det almindelige depot (frie midler)

Har du et almindeligt depot, betaler du skat, når du sælger dine aktier med gevinst, eller når du modtager udbytte. Skattesatsen har to trin:

• 27 % af din gevinst op til progressionsgrænsen (61.000 kr. for enlige i 2024)
• 42 % af alt over progressionsgrænsen

Progressionsgrænsen er det beløb, hvor skatten hopper fra 27 % til 42 %. I 2024 er progressionsgrænsen 61.000 kr. for enlige. Er du gift, og din partner ikke har brugt hele sin grænse, kan I overføre den ubrugte del til hinanden, så I tilsammen har op til 122.000 kr. til den lave sats. Det fremgår af Personskatteloven § 8 a, stk. 1-4 (retsinformation.dk/eli/lta/).

Den gode nyhed: du betaler først skat den dag, du rent faktisk sælger. Så længe du bare holder dine aktier, skylder du ikke SKAT noget. Og har du tab på en aktie, kan du trække tabet fra i fremtidige gevinster.

Aktiesparekontoen (ASK)

Aktiesparekontoen blev lavet specifikt for at gøre det billigere for dig at investere. Her betaler du kun 17 % i skat. Reglerne er fastsat i Aktiesparekontolov § 2 (lov nr. 1429 af 5. december 2018).

Men der er en hage: du beskattes hvert år af det, dine aktier er steget, uanset om du har solgt eller ej. Så hvis dine aktier stiger med 10.000 kr. i løbet af året, betaler du 1.700 kr. i skat, selv om du stadig holder fast i dem.

Pension (PAL-skat)

Investerer du via din pension, betaler du 15,3 % i skat af afkastet hvert år. Reglerne fremgår af Pensionsafkastbeskatningsloven § 2, stk. 1 (retsinformation.dk). Men pengene er til gengæld låst, indtil du går på pension.

Tabsfradrag: Når det går den forkerte vej

Ikke alle investeringer går godt, og det ved SKAT godt. Derfor kan du trække tab fra i dine gevinster. Har du tabt 5.000 kr. på en aktie og tjent 15.000 kr. på en anden, betaler du kun skat af 10.000 kr. (15.000 - 5.000).

På en aktiesparekonto sker tabsfradraget automatisk. Har du et negativt afkast et år, reducerer det automatisk din skattepligtige gevinst de følgende år.

På frie midler skal du selv sørge for at indberette tab til SKAT via din årsopgørelse. Tab på aktier optaget til handel på et reguleret marked (som Nasdaq Copenhagen) kan modregnes i gevinster og udbytter på tilsvarende aktier. Tab på unoterede aktier kan modregnes i al aktieindkomst. Glem ikke at indberette dine tab, for ellers går du glip af fradraget.

FIFO-reglen

Når du sælger aktier, antager SKAT, at du sælger de ældste først. Det kaldes FIFO (First In, First Out). Det kan have stor betydning for, hvor meget skat du skal betale.

Hele markedet kan falde

Nogle gange falder næsten alle aktier på en gang. Det skete under finanskrisen i 2008, hvor de globale aktiemarkeder faldt med over 50 %. Det er som at se alle butikker i et indkøbscenter sætte udsalgspriser på samme tid. Forskellen er, at det ikke er frivilligt. Den gode nyhed? Markederne kom sig igen og nåede nye rekorder i årene efter.

En enkelt virksomhed kan gå ned

Selv om markedet generelt stiger, kan en enkelt virksomhed tabe det hele. Dårlig ledelse, en skandale eller nye konkurrenter kan sende kursen i bund. I værste fald kan virksomheden gå konkurs, og din aktie er ingenting værd. Det er derfor, risikospredning er så afgørende: spred dine penge, så en enkelt dårlig investering ikke vælter hele din opsparing.

Pas på valutaen

Køber du aktier i f.eks. amerikanske dollar, spiller valutakursen også ind. Din aktie kan stige i dollar, men hvis dollaren falder over for kronen, kan du stadig ende med et lavere beløb i danske kroner. Det er lidt ligesom at handle på ferie: selv om varen er billig i lokal valuta, afhænger den reelle pris af, hvad din krone er værd den dag.

Inflationsrisiko

Selv om dine aktier stiger 5 % på et år, og inflationen er 3 %, så er din reelle købekraft kun vokset med 2 %. Inflation er den stille tyv, der æder af dit afkast. Men her er den gode nyhed: aktier er historisk set en af de bedste beskyttelser mod inflation. Over lange perioder har aktieafkastet konsekvent slået inflationen, fordi virksomheder kan hæve deres priser i takt med inflationen og dermed beskytte deres overskud.

Dine egne følelser er den største risiko

Din hjerne er ikke bygget til aktieinvestering. Vi mennesker er programmeret til at reagere på fare og flygte. Det var nyttigt, da vi stod over for en løve, men det er en dårlig rådgiver, når aktiemarkedet falder 10 %.

Tabsaversion er det fænomen, at det føles dobbelt så dårligt at tabe 1.000 kr., som det føles godt at tjene 1.000 kr. Det betyder, at du er tilbøjelig til at sælge i panik, når kurserne falder, selv om det rationelt set ofte er det forkerte tidspunkt.

FOMO (Fear Of Missing Out) får dig til at købe aktier, bare fordi alle andre gør det. Du hører din kollega tale om, hvor meget han har tjent på en bestemt aktie, og du tænker: "Jeg skal også med!" Men når historien allerede er ude, er prisen ofte allerede steget.

Flokmentalitet får os til at følge mængden, både på vej op og på vej ned. Når alle køber, køber vi. Når alle sælger, sælger vi. Det er det modsatte af, hvad der giver det bedste afkast.

Den bedste beskyttelse mod dine egne følelser er en klar plan: beslut på forhånd, hvor meget du investerer, hvornår du køber, og hvad der skal til, for at du sælger. Så behøver du ikke træffe beslutninger i øjeblikkets hede.

"Time in market" slår "timing the market"

En af de mest gentagne lektioner fra aktiehistorien er, at det er langt vigtigere at være i markedet end at forsøge at time markedet. Hvis du over en 20-årig periode havde misset de 10 bedste børsdage, ville dit afkast være halveret. Og de bedste dage kommer ofte lige efter de værste, så hvis du sælger i panik, risikerer du at misse opsvinget.

Det betyder ikke, at du blindt skal ignorere alt. Men det betyder, at en strategi, hvor du investerer regelmæssigt og holder fast, næsten altid slår en strategi, hvor du forsøger at købe på bunden og sælge på toppen.

Chance for positivt afkast

Jo længere du holder dine aktier, jo større er sandsynligheden for, at du ender med et positivt afkast. Her er de omtrentlige historiske tal for globale aktier:

Med en horisont på 20 år har du historisk set altid fået dine penge igen og mere til. Det er derfor, aktier er bedst egnet til langsigtede mål som pension, børnenes uddannelse eller økonomisk frihed om 15-20 år.