Hvad er beta? Sådan måler du en akties markedsrisiko
Beta måler, hvor meget en aktie eller fond typisk svinger i forhold til markedet. En beta på 1 betyder, at den bevæger sig i takt med markedet. Over 1 svinger den mere, og under 1 svinger den mindre.
Opdateret 16. oktober 2026
Sådan beregnes beta
Beta beregnes ud fra historiske afkast. Man sammenligner aktiens afkast med markedets afkast i samme periode, fx månedlige afkast over 5 år. Statistisk er beta kovariansen mellem aktiens og markedets afkast divideret med variansen på markedets afkast.
I praksis behøver du ikke regne den selv. Mange aktiesider og mæglere viser beta for hver aktie. Tjek, hvilket indeks og hvilken periode tallet bygger på, fordi beta for den samme aktie kan variere meget afhængigt af valget.
Eksempel
En aktie med en beta på 1,5 har i gennemsnit bevæget sig ca. 15 %, når markedet har bevæget sig 10 %. Falder markedet 20 %, vil man ud fra betaen forvente et fald på ca. 30 %.
En aktie med en beta på 0,8 har i gennemsnit bevæget sig ca. 8 %, når markedet har bevæget sig 10 %. Falder markedet 20 %, svarer det til et forventet fald på ca. 16 %. En beta tæt på 0 betyder, at aktien ikke følger markedet, og en negativ beta, at den typisk bevæger sig modsat.
En portefølje har en beta, der svarer til det vægtede gennemsnit af aktiernes beta. Har du halvdelen i en aktie med beta 1,5 og halvdelen i en med beta 0,8, er porteføljens beta (1,5 + 0,8) / 2 = 1,15.
Hvad beta kan og ikke kan
Beta måler kun systematisk risiko, altså den del af udsvingene, der hænger sammen med markedet. Risiko, der kun rammer det enkelte selskab, som et mislykket lægemiddelforsøg eller en tabt kontrakt, fanges ikke af beta. Den kaldes usystematisk risiko og kan mindskes ved spredning.
En aktie kan have lav beta og alligevel svinge meget, hvis udsvingene skyldes selskabets egne forhold. Derfor bruges beta ofte sammen med standardafvigelse, der måler de samlede udsving.
Beta bygger på fortiden. Ændrer et selskab forretning, gæld eller størrelse, kan dets beta ændre sig.
Beta i praksis
Selskaber med stabil efterspørgsel, som forsyning og dagligvarer, har ofte en beta under 1. Selskaber, hvis indtjening følger konjunkturerne, som mange industri- og teknologiselskaber, har ofte en beta over 1. Det er dog ikke en fast regel. Læs mere om volatilitet og risiko.
En global indeksfond har en beta tæt på 1 mod sit eget indeks, fordi den følger markedet. Måles den mod et andet indeks, fx et dansk aktieindeks, kan betaen være en helt anden. Beta indgår også i flere modeller for afkast i forhold til risiko, og den kan bruges sammen med Sharpe ratio.
Ofte stillede spørgsmål
- Hvad betyder en beta på 1?
- At aktien eller fonden historisk har bevæget sig i takt med markedet. Er markedet steget 10 %, er den i gennemsnit også steget ca. 10 %.
- Er en høj beta godt eller dårligt?
- Ingen af delene. En høj beta giver typisk større stigninger, når markedet stiger, men også større fald, når det falder. Det afgørende er, om risikoen passer til din situation.
- Hvad er forskellen på beta og volatilitet?
- Volatilitet måler de samlede udsving i afkastet. Beta måler kun, hvor meget af udsvingene der følger markedet. En aktie kan derfor have høj volatilitet og lav beta.
Relaterede begreber
Læs videre
Volatilitet og risiko i investering: Forståelse og håndtering