Hvad er en indeksfond? Sådan fungerer passiv investering
En indeksfond er en fond, der følger et bestemt indeks i stedet for at udvælge aktier aktivt. Det giver bred spredning og typisk lave omkostninger. Indeksfonde findes både som ETF'er og som danske investeringsforeninger.
Opdateret 16. oktober 2026
Sådan fungerer en indeksfond
Fonden køber de aktier eller obligationer, der indgår i et indeks, i samme forhold som indekset. Stiger et selskab i værdi, fylder det mere i både indekset og fonden. Der er ingen, der vælger aktier ud fra egne forventninger til fremtiden. Der findes indeksfonde på brede globale indeks som MSCI World med ca. 1.250 selskaber, på enkelte lande, regioner og sektorer og på obligationer. Jo bredere indekset er, desto mere spredning får du.
Målet er at give markedets afkast minus omkostninger, ikke at slå markedet. Forskellen mellem fondens og indeksets afkast skyldes især omkostninger, handel og skat på udbytter inde i fonden. Jo mindre forskellen er, jo tættere følger fonden indekset.
Eksempel: Omkostningerne betyder meget over tid
Du investerer 100.000 kr. i 20 år, og markedet giver 7 % om året før omkostninger. En indeksfond med 0,2 % i årlige omkostninger giver dig 6,8 % om året, og beløbet vokser til ca. 372.800 kr. En fond med 1,5 % i omkostninger giver 5,5 % om året, og beløbet ender på ca. 291.800 kr.
Forskellen er ca. 81.000 kr. før skat, alene på grund af omkostningerne. Afkastet på 7 % er kun et regneeksempel, ikke en forventning. Prøv selv med andre tal i renters rente-beregneren.
Indeksfonde for danske investorer
Du kan købe indeksfonde som udenlandske ETF'er eller som danske investeringsforeninger. Skatten afhænger af typen. ETF'er på positivlisten og akkumulerende danske aktiefonde lagerbeskattes som aktieindkomst, dvs. du betaler skat af værdistigningen hvert år. Danske udloddende aktiefonde beskattes af udbyttet hvert år og af kursgevinsten, når du sælger.
Både ETF'er på positivlisten og danske aktiebaserede foreninger kan ligge på en aktiesparekonto, hvor skatten er 17 %. Se forskellene i ETF eller investeringsforening.
Det skal du være opmærksom på
En indeksfond spreder risikoen på mange selskaber, men du får hele markedets fald med. Et indeks kan også være tungt i få store selskaber eller ét land, så se på, hvad indekset faktisk indeholder. Læs om koncentrationsrisiko.
Sammenlign omkostningerne, fx TER, og se, hvor tæt fonden har fulgt indekset i de seneste år. To fonde, der følger samme indeks, kan give forskelligt afkast. Læs mere i guiden til passiv investering.
Ofte stillede spørgsmål
- Hvad er forskellen på en indeksfond og en ETF?
- En ETF er en fond, der handles på børsen som en aktie. Mange ETF'er er indeksfonde, men en indeksfond kan også være en dansk investeringsforening, og en ETF kan også være aktivt forvaltet.
- Er indeksfonde sikre?
- Nej. De spreder risikoen på mange selskaber, men falder markedet, falder fonden også. Spredningen mindsker risikoen ved enkelte selskaber, men ikke markedsrisikoen.
- Hvordan beskattes en indeksfond?
- Det afhænger af typen. ETF'er på positivlisten lagerbeskattes som aktieindkomst. Danske udloddende foreninger beskattes af udbyttet og ved salg. På en aktiesparekonto er skatten 17 % af årets afkast.
Relaterede begreber
Læs videre
Passiv investering: Sådan slår indeksfonde aktive forvaltere