Hvad er et aktieindeks? En komplet guide

Formålet med et aktieindeks

Aktieindeks tjener tre overordnede formål. For det første fungerer de som målestok – en referencepunkt, som investorer, fondforvaltere og medier bruger til at vurdere, om en investering klarer sig godt eller dårligt. Slår din portefølje S&P 500? Så har du klaret dig bedre end det brede amerikanske marked.

For det andet er indeks grundlaget for passiv investering. Indeksfonde og ETF'er, der følger et indeks, giver dig en billig og enkel måde at investere bredt. For det tredje bruges indeks som barometer for markedets tilstand – en kraftig stigning eller et kraftigt fald i S&P 500 fortæller os noget om den overordnede investorsentiment og de makroøkonomiske forventninger.

Markedsværdivægtning (cap-weighted)

De fleste kendte indeks – herunder S&P 500, MSCI World og OMXC25 – er markedsværdivægtede. Det betyder, at en virksomhed fylder mere i indekset, jo større dens samlede markedsværdi er. Markedsværdi beregnes ved at gange antallet af aktier med aktiekursen.

Fordelen ved denne metode er, at den afspejler, hvor meget kapital investorerne reelt har placeret i de enkelte virksomheder. Ulempen er koncentrationsrisiko: en enkelt kæmpestor virksomhed kan dominere indekset og dermed din investering, selv om du tror, du er bredt spredt.

Ligevægtning (equal-weighted)

I et ligevægtet indeks fylder alle aktier nøjagtig det samme. Har du 100 virksomheder i indekset, udgør hver enkelt nøjagtig 1 % af indekset – uanset om virksomheden er gigantisk eller lille. Det betyder, at de mindre virksomheder har langt større indflydelse på afkastet, sammenlignet med et markedsværdivægtet indeks.

Ligevægtede indeks kræver hyppig rebalancering – typisk hvert kvartal – fordi kursudviklingen hurtigt ændrer de faktiske vægte. Historisk set har ligevægtede versioner af store indeks som S&P 500 klaret sig lidt bedre over lange perioder, men de medfører højere handelsomkostninger og større eksponering mod small-cap-aktier.

Andre vægtningsmetoder

Udover de to primære metoder findes der også kursbaserede indeks (price-weighted), hvor aktier med en høj kurs pr. aktie fylder mest. Dow Jones Industrial Average (DJIA) er det mest kendte eksempel. Metoden er i dag anset som forældet, men DJIA er stadig et hyppigt mediebenchmark i USA.

Fundamentalt vægtede indeks er en nyere tilgang, hvor vægtning sker ud fra regnskabsmæssige størrelser som omsætning, overskud, bogført værdi eller udbytte. Tanken er at undgå de skævheder, der opstår, når markedet overvurderer bestemte aktier. Disse indeks bruges primært i faktorbaserede ETF'er, som f.eks. RAFI-indeks fra Research Affiliates.

OMXC25 – det danske flagskib

OMXC25 er Danmarks vigtigste aktieindeks og indeholder de 25 mest handlede aktier på Nasdaq Copenhagen. Udvælgelsen sker to gange om året baseret på de seneste seks måneders omsætning. Indekset er markedsværdivægtet, men med en enkeltaktie-begrænsning på 20 %, som forhindrer én virksomhed i at veje alt for tungt. Selv med dette loft har Novo Nordisk i perioder udgjort den maksimale andel.

OMXC25 startede i 1989 og bruges som benchmark for danske aktieforeninger og ETF'er. Siden indeksets start er det steget markant, drevet primært af Novo Nordisks enorme vækst som global diabetesmedicin-producent. Det gør OMXC25 til et ganske koncentreret indeks sammenlignet med bredere globale alternativer.

Kender du til den bredere danske børs, er OMXCAP et mere repræsentativt billede, da det inkluderer alle noterede danske aktier. Der findes også OMXC Nordic 40, som inkluderer de 40 mest omsatte aktier fra Danmark, Sverige, Finland og Norge og giver en bredere nordisk eksponering.

S&P 500 – verdens vigtigste benchmark

S&P 500 er det mest fulgte aktieindeks i verden og regnes som den primære benchmark for det amerikanske aktiemarked. Det administreres af S&P Global og indeholder de 500 største amerikanske virksomheder målt på markedsværdi. Virksomheder skal opfylde en række kriterier for at komme med: de skal have en markedsværdi på mindst 14,5 mia. USD, være noteret på en anerkendt amerikansk børs og have haft positiv samlet fortjeneste over de seneste fire kvartaler.

Indekset er startet i 1957 og har siden givet et historisk gennemsnitligt afkast på ca. 10 % om året inklusive udbytter (og ca. 7 % justeret for inflation). Det er baggrunden for, at Warren Buffett gentagne gange har anbefalet private investorer at placere deres penge i billige S&P 500-indeksfonde. Du kan læse mere i vores S&P 500 ETF guide.

MSCI World – den globale investor

MSCI World er det foretrukne benchmark for globalt diversificerede investorer. Indekset dækker ca. 1.400 large- og mid-cap-aktier fra 23 udviklede lande – herunder USA, Japan, UK, Frankrig, Tyskland og Danmark. Det administreres af MSCI (Morgan Stanley Capital International) og bruges som benchmark for utallige globale aktiefonde.

En vigtig begrænsning er, at MSCI World ikke inkluderer emerging markets (vækstmarkeder) som Kina, Indien og Brasilien. Vil du have eksponering mod vækstlandene, skal du enten bruge MSCI ACWI (All Country World Index), som dækker både udviklede og fremvoksende markeder, eller supplere med en separat emerging markets-fond.

USA udgør typisk over 65–70 % af MSCI World, hvilket igen afspejler de amerikanske tech-giganternes dominans. Det er en del af den løbende debat om, hvorvidt MSCI World virkelig er "global", eller om det reelt er endnu et amerikansk indeks med lidt europæisk og japansk krydderi.

Nasdaq-100 – teknologiernes indeks

Nasdaq-100 indeholder de 100 største ikke-finansielle virksomheder noteret på Nasdaq-børsen i USA. I praksis er det stærkt domineret af teknologivirksomheder som Apple, Microsoft, Nvidia, Amazon og Meta – og det er netop det, der gør det til et af de mest volatile af de store indeks. I år med teknologiboom overpræsterer Nasdaq-100 kraftigt; i år med renterstigninger og tech-selloffs kan det falde meget mere end det brede marked.

Nasdaq-100 er grundlaget for den populære QQQ ETF (Invesco QQQ Trust), som er en af de mest handlede ETF'er i verden. Som dansk investor kan du typisk købe europæiske varianter som Invesco Nasdaq-100 UCITS ETF og derved undgå de skattemæssige ulemper ved at eje amerikanske ETF'er direkte.

Russell 2000 – small-cap-barometeret

Russell 2000 adskiller sig fra de øvrige store indeks ved at fokusere på small-cap-aktier – det vil sige 2.000 relativt små amerikanske virksomheder. Det er pladserne 1.001 til 3.000 i Russell 3000-indekset, rangeret efter markedsværdi. Russell 2000 bruges som benchmark for at vurdere, hvordan det går de mindre, mere indenlandsorienterede amerikanase virksomheder.

Small-cap-aktier har historisk givet et lidt højere afkast end large-cap på det lange sigt, men med betydeligt mere volatilitet. Russell 2000 klarer sig typisk bedre end S&P 500 i perioder med stærk amerikansk vækst, og dårligere i globale kriser. Det gør det til et nyttigt supplement for investorer, der tror på amerikanske small-caps.

EURO STOXX 50 – Europas svar på S&P 500

EURO STOXX 50 er det vigtigste benchmark for eurozonen og indeholder de 50 største virksomheder fra de eurolande, der er med i eurozonen (dvs. ikke UK eller Danmark). Indekset dækker virksomheder fra Frankrig, Tyskland, Spanien, Italien, Holland og flere andre lande og bruges som grundlag for milliarder af euros i indeksfonde og finansielle derivater.

Indekset er mere bredt sektormæssigt end Nasdaq-100 og indeholder virksomheder som LVMH, SAP, ASML, Siemens, Banco Santander og Total. EURO STOXX 50 er generelt handles til en lavere prissætning (lavere P/E) end S&P 500, hvilket nogle value-investorer ser som en fordel.

Hvornår skiftes virksomheder ud?

Hvert indeks har sine egne kriterier og tidsplaner. S&P 500 rebalanceres løbende af et komité, der mødes kvartalsvis, men kan agere hurtigere ved ekstraordinære hændelser (konkurser, fusioner mv.). OMXC25 rebalanceres to gange om året – i januar og juli – baseret på de seneste seks måneders handelsvolumen.

For at komme ind i S&P 500 skal en virksomhed bl.a. have en markedsværdi over 14,5 mia. USD, være på en anerkendt amerikansk børs, have haft positiv samlet fortjeneste over de fire seneste kvartaler og have tilstrækkelig likviditet. Virksomheder fjernes, hvis de ikke længere opfylder kriterierne, eller hvis de overtages og afnoteres.

Hvad betyder rebalancering for dig som investor?

Investerer du i en ETF, der følger et indeks, sker rebalanceringen automatisk. Fondsforvalteren sørger for at købe de nye virksomheder og sælge dem, der forlader indekset. Du som investor behøver ikke at gøre noget.

Vigtigt er det dog at forstå, at rebalancering medfører handelsomkostninger inden i fonden, og at tilsvarende rebalancering af din personlige portefølje (hvis du selv ejer de underliggende aktier) kan udløse skat. Det er én af grundene til, at det er nemmere at investere via en ETF end at forsøge at replikere et indeks manuelt.

Aktiv vs. passiv – hvad siger forskningen?

SPIVA-rapporten (S&P Indices Versus Active) dokumenterer hvert år, hvordan aktivt forvaltede fonde klarer sig mod deres benchmark-indeks. Konklusionerne er konsekvente: over en 15-årig periode underpræsterer 85–92 % af aktivt forvaltede aktiefonde i de fleste kategorier og lande deres respektive benchmark-indeks, efter at alle omkostninger er trukket fra.

Det er ikke fordi, de aktive forvaltere nødvendigvis er dårlige til at vælge aktier – det er primært fordi omkostningerne æder afkastet. En aktiv fond med 1,5 % i ÅOP skal konsekvent overpræstere indekset med 1,5 % bare for at matche det. Det er utrolig svært at gøre år efter år.

Fordele ved indeksinvestering

• Brede spredning til en lav pris: En enkelt S&P 500 ETF giver dig eksponering mod 500 virksomheder i én handel. Det er den mest effektive form for risikospredning til private investorer.
• Lave omkostninger: Passiv indeksfonde har typisk en ÅOP på 0,05–0,25 %, sammenlignet med 1–2 % for aktivt forvaltede fonde. Over 30 år er forskellen enorm.
• Simpel at forstå og vedligeholde: Du behøver ikke at følge regnskaber, analysere enkeltaktier eller træffe aktive beslutninger. Køb én bred ETF, og hold den.
• Historisk stærkt afkast: S&P 500 har siden 1957 givet ca. 10 % om året inklusive udbytter. MSCI World har givet ca. 7–9 % om året over de seneste årtier.
• Ingen forvalterbias: Du undgår risikoen for, at en enkelt fondsforvalter træffer dårlige beslutninger eller forlader fonden.
• Skatteeffektivitet: ETF'er handler sjældent de underliggende aktier, hvilket minimerer realisering af skattepligtige gevinster inden i fonden.

Ulemper og begrænsninger

• Du kan ikke slå markedet: Et indeks giver pr. definition markedets afkast. Ønsker du at overpræstere markedet, skal du gøre noget anderledes – med den medfølgende risiko for at underpræstere.
• Koncentrationsrisiko i markedsværdivægtede indeks: Som beskrevet er MSCI World og S&P 500 stærkt domineret af en håndfuld amerikanske tech-aktier, hvilket kan give skjult sektorkoncentration.
• Du ejer også de "dårlige" aktier: I et indeks er du tvunget til at eje alle virksomhederne, inklusive dem med svage udsigter. Du kan ikke undgå spekulationsbobler eller brancher, du ikke tror på.
• Ingen beskyttelse i krak: Når hele markedet falder, falder dit indeks med. Der er ingen aktiv forvalter, der kan flytte til kontanter eller defensive aktier.
• Tracking error: Selv den bedste indeks-ETF replikerer ikke indekset 100 % præcist på grund af handelsomkostninger, udbyttegeninvestering og tidsforskelle. Den lille forskel hedder tracking error.

Alpha – merafkastet over benchmarket

I investeringsverdenen kaldes det at slå sit benchmark for at generere alpha (α). Klarer din portefølje sig 2 % bedre end OMXC25 i et givet år, har du genereret et alpha på 2 %. Klarer den sig 1 % dårligere, har du et negativt alpha på -1 %.

Vigtigt er det, at alpha skal korrigeres for risiko. Har du slået S&P 500 med 5 %, men kun fordi du investerede i ekstremt volatile small-cap-aktier, er det ikke nødvendigvis et udtryk for dygtighed – det kan blot være, at du tog mere risiko. Risikojusteret alpha beregnes med mål som Sharpe-ratio og Jensen's alpha, som bruges professionelt.

Valg af det rigtige benchmark

Et af de hyppigste fejl i benchmarking er at vælge et forkert benchmark. Mange danske investorer sammenligner en globalt diversificeret portefølje med OMXC25, men det er ikke retvisende – du bør sammenligne med et indeks, der har samme investeringsuniversum. Her er en guide til at vælge det rette:

Valg af den rigtige indeks-ETF

Når du vælger en indeks-ETF, bør du overveje fire parametre: ÅOP (de årlige omkostninger), tracking error (hvor tæt ETF'en følger sit indeks), handelslikviditet (om ETF'en let kan købes og sælges) og udbyttebehandling (om ETF'en geninvesterer udbytterne automatisk eller udbetaler dem).

For danske investorer er det desuden vigtigt at vælge UCITS-godkendte ETF'er, som er den europæiske reguleringsstandard. Disse er tilgængelige på de fleste europæiske børser og er skattemæssigt håndteret korrekt i Danmark. Undgå at købe amerikanske ETF'er som SPY direkte, da disse ikke er UCITS-godkendte og ikke er fradragsberettigede at holde på en aktiesparekonto.

Hvilken kontotype skal du bruge?

Som dansk investor har du primært to muligheder for at investere i indeks-ETF'er: et almindeligt aktiedepot (frie midler) eller en aktiesparekonto. Aktiesparekontoen er generelt mest fordelagtig for begyndere, da skatten er kun 17 %, og mange populære MSCI World ETF'er kan handles der.

Vær opmærksom på, at ikke alle ETF'er kan handles på aktiesparekontoen – kun ETF'er, der opfylder Skattestyrelsens krav, er godkendt. Tjek altid listen over godkendte investeringsprodukter på skat.dk, inden du køber. Har du allerede fyldt din aktiesparekonto op, er frie midler det naturlige næste skridt.

"Et indeks giver bare gennemsnittet"

Mange tror, at indeksering er en middelmådig strategi, fordi man "bare" får gennemsnittet. Men det er en misforståelse. Markedsgennemsnittet er faktisk et ekstremt godt resultat. Fordi de fleste aktive fonde underpræsterer indekset efter omkostninger, er "gennemsnittet" bedre end det, de fleste aktivt forvaltede fonde leverer.

"Indeksfonde er sikre investeringer"

En indeksfond er ikke risikofri. Den følger markedet – og markedet falder nogle gange voldsomt. Under finanskrisen i 2008–2009 faldt MSCI World med over 50 % fra top til bund. Under covid-krakket i marts 2020 faldt S&P 500 med 34 % på blot fem uger. En indeksfond beskytter dig ikke mod markedsfald – den giver dig blot markedets afkast, inkl. alle dets udsving.

"En enkelt global ETF er fuldt diversificeret"

MSCI World dækker ca. 1.400 virksomheder i 23 lande, men som nævnt er det stærkt overvægtet mod USA og teknologi. Og det ekskluderer emerging markets som Kina og Indien, der udgør en stigende andel af verdensøkonomien. For en komplet global diversificering bør du overveje at supplere med en MSCI Emerging Markets ETF eller bruge MSCI ACWI (All Country World Index) som udgangspunkt.