Passiv investering: Sådan slår indeksfonde aktive forvaltere

Hvordan virker indeksfonde rent mekanisk?

En indeksfond eller passiv ETF ejer alle, eller næsten alle, de aktier der indgår i et bestemt indeks. Stiger S&P 500 med 10 % i år, stiger din fond med omtrent det samme minus de meget lave omkostninger.

Der er ingen forvalter, der sidder og beslutter, hvad der skal købes og sælges. I stedet følger fonden automatisk indeksets sammensætning. Ændrer et indeks sig, fordi en virksomhed er vokset sig stor nok til at komme med, opdaterer fonden sine beholdninger automatisk.

Det er netop manglen på en aktiv forvalter, der gør passiv investering billig. Ingen dyre analytikerteams og ingen store handelsomkostninger for konstant at omlægge porteføljen. Kun en simpel, systematisk strategi: følg indekset.

SPIVA-data: Tallene taler for sig selv

S&P Dow Jones Indices udgiver hvert halve år et scorecard ved navn SPIVA (S&P Indices Versus Active). Det sammenligner, hvordan aktive fonde klarer sig mod deres benchmark-indeks.

Tallene er konsistente på tværs af markeder og årtier. Over en 15-årig periode underperformer 85-90 % af aktive aktiefonde deres respektive indeks, efter omkostninger. I Europa er billedet det samme. Over 10 år underperformer typisk 75-85 % af aktive europæiske aktiefonde deres benchmark.

Det er ikke fordi alle aktive forvaltere er inkompetente. Mange er dybt professionelle. Problemet er, at de konkurrerer mod hinanden i et nulsumsspil. For hver aktiv forvalter, der slår markedet, er der én, der taber det samme. Og derefter betaler begge parter omkostningerne. Det er en hård matematik at overvinde.

Survivorship bias: Et skjult problem

Der er en faldgrube, du skal kende, når du læser statistik om aktive fonde. Det hedder survivorship bias, på dansk overleverskævhed.

Tænk på det sådan: når en aktiv fond klarer sig dårligt i mange år, bliver den typisk lukket. Den forsvinder fra databasen. Analyserer man bagefter de overlevende fonde, ser afkastet bedre ud end det burde, fordi de dårligste er fjernet fra regnestykket.

SPIVA tager højde for dette ved at inkludere alle fonde, der eksisterede i starten af perioden, selv dem der siden er lukket. Det giver et langt mere retvisende billede. Og det er det billede, der viser, at 85-90 % af aktive fonde underperformer over 15 år.

De mest kendte indekser

Her er de indekser, du vil støde på igen og igen, og hvad de faktisk dækker.

• S&P 500: De 500 største børsnoterede virksomheder i USA. Apple, Microsoft, Amazon, Nvidia og Alphabet er i toppen. Det er verdens mest fulgte aktieindeks.
• MSCI World: Cirka 1.500 virksomheder fra 23 udviklede lande. USA udgør godt 65 % af indekset, men du får også eksponering mod Japan, UK, Frankrig, Danmark og mange andre lande.
• FTSE All-World: Lignende MSCI World, men inkluderer også vækstmarkeder som Kina, Indien og Brasilien. Samlet set over 4.000 virksomheder fra hele verden.
• C25: De 25 mest handlede aktier på Nasdaq Copenhagen. Novo Nordisk, DSV og Vestas er typisk i toppen. Det er det danske benchmark-indeks.
• MSCI Emerging Markets: Virksomheder fra vækstmarkeder alene. Kina, Taiwan, Indien og Korea er de største lande i dette indeks.

Hvad er markedsværdivægtning?

De fleste indekser er markedsværdivægtede. Det betyder, at de største virksomheder fylder mest i indekset. Er Apple dobbelt så stor som Toyota, har Apple dobbelt så stor en andel.

Det er logisk: du ejer forholdsmæssigt mere af de virksomheder, der er mest værd. Og det er heller ikke tilfældigt, at de er store. De er typisk store, fordi de har leveret gode resultater over mange år.

En vigtig konsekvens er, at indeksets sammensætning er dynamisk. Virksomheder, der vokser sig store, fylder mere automatisk. Virksomheder, der skrumper, fylder mindre. Du behøver ikke gøre noget. Rebalanceringen sker af sig selv.

Indeksfond vs. ETF: Hvad er forskellen?

En indeksfond er en traditionel investeringsfond. Du køber og sælger den til en pris, der fastsættes én gang om dagen. En ETF er derimod børsnoteret og handles kontinuerligt på børsen ligesom en aktie. Det giver ETF'en en mere fleksibel pris, men for langsigtet investering spiller den forskel sjældent nogen rolle.

Det afgørende for de fleste danskere er, at ETF'er typisk er langt billigere i ÅOP. Mange af de billigste globale indeksfonde fra store udbydere som Vanguard, iShares og Xtrackers er kun tilgængelige som ETF'er herhjemme. Det gør ETF'er til det foretrukne valg for de fleste passive investorer i Danmark.

ÅOP: Den omkostning der stille æder dit afkast

ÅOP står for Årlige Omkostninger i Procent. Det er den samlede årlige pris, du betaler for at eje en fond. ÅOP tages automatisk ud af fondens kurs. Du ser det ikke som en regning. Du ser det bare som et lidt lavere afkast år for år.

Forskellen på 0,07 % og 1,5 % lyder ikke af meget. Men over 30 år er det enormt. Vi beregnede det i det første afsnit: 239.000 kr. ekstra i tabt afkast på et indskud af 100.000 kr. Er din totale portefølje på 500.000 kr., taler vi om over en million kroner i forskellen alene på grund af ÅOP.

Brug beregneren herunder til at se, hvad din specifikke situation ser ud. Tast dit beløb, din tidshorisont og ÅOP-satsen ind, og se den konkrete forskel, som renters rente gør over tid.

Akkumulerende vs. distributerende ETF'er

Når du vælger en ETF, støder du på to typer: akkumulerende og distributerende. Forskellen handler om, hvad der sker med udbyttet.

• Akkumulerende ETF'er ("Acc" i navnet): Udbytter geninvesteres automatisk inde i fonden. Du modtager ingen løbende udbetalinger, men fondens kurs stiger til gengæld med det geninvesterede beløb. Det er typisk det bedste valg for langsigtet vækst, fordi renters rente arbejder uforstyrret.
• Distributerende ETF'er ("Dist" i navnet): Udbytter udbetales til dig, typisk hvert kvartal eller halvår. Det giver løbende udbetalinger, men du skal selv reinvestere dem, hvis du vil have fuld renters rente-effekt.

For de fleste danskere, der investerer via en aktiesparekonto og sigter mod langsigtede mål, er akkumulerende ETF'er normalt det mest praktiske valg. På aktiesparekontoen beskattes du alligevel hvert år af årets stigning uanset type, så der er ingen skattemæssig forskel på de to.

John Bogle og den første indeksfond

I 1976 grundlagde John Bogle den første indeksfond åben for private investorer. Ideen var enkel: i stedet for at ansætte dyre forvaltere til at forsøge at slå markedet, lav en fond, der bare kopierer markedet billigt. Branchen grinede af ham. De kaldte hans fond "Bogles Folly", Bogles galskab.

50 år senere forvalter Bogles firma Vanguard over 8 billioner amerikanske dollars, og indeksfonde har ændret hele investeringsbranchen for evigt. I dag er passive fonde den dominerende investeringsform globalt set.

Eugene Fama og efficient market-hypotesen

Den akademiske begrundelse for passiv investering er efficient market-hypotesen (EMH), formuleret af økonomen Eugene Fama i 1970. Fama modtog Nobelprisen i økonomi i 2013 for sit arbejde.

Kerneideen er, at aktiekurser på et velfungerende marked til enhver tid afspejler al offentlig tilgængelig information. Når et nyt regnskab offentliggøres, handler tusindvis af professionelle analytikere på det inden for sekunder. Kursen justerer sig øjeblikkeligt. Det er derfor næsten umuligt systematisk at finde aktier, der er "for billige", og udnytte dem konsekvent.

Markedet er ikke perfekt, og der er undtagelser. Men på de store, likvide markeder, som de fleste privatinvestorer bruger, fungerer EMH godt nok til, at det er ekstremt svært at slå indekset konsekvent over mange år, selv om du forsøger.

Du accepterer markedets afkast, intet mere

Det er ikke muligt at slå et indeks ved at investere i det indeks. Det lyder åbenlyst, men det er en reel begrænsning. Stiger markedet 10 %, stiger din passive ETF med ca. 9,93 % minus den lille ÅOP. Din fond leverer aldrig 20 %, mens markedet leverer 10 %.

For de fleste er dette en fordel i forklædning. Chancen for at slå markedet er lille, og prisen for at forsøge er høj. Men er du overbevist om, at du har en analytisk fordel, giver passiv investering dig ikke mulighed for at bruge den.

Du ejer alt, inklusiv det du ikke kan lide

Investerer du i et globalt indeks, investerer du i alle virksomhederne i det indeks. Fossil-selskaber, tobaksproducenter, våbenfabrikanter, om man kan lide dem eller ej. Der er ingen mulighed for at sortere dem fra i en standard indeksfond.

Vil du eksplicit undgå visse sektorer, er ESG-baserede ETF'er et alternativ. De screener bestemte typer virksomheder fra, men de er typisk lidt dyrere i ÅOP og er ikke fuldt passive i traditionel forstand.

I et krak falder du med indekset

Når markedet falder, falder din passive fond med det. Under finanskrisen i 2008 faldt MSCI World med ca. 40-45 % i løbet af ét år. En passiv investor med MSCI World mistede næsten halvdelen af sin porteføljes værdi på papiret.

En aktiv forvalter kan i teorien flytte ud af aktier og ind i kontanter eller obligationer og dermed beskytte porteføljen i et krak. I praksis er det uhyre svært at gøre det på det rigtige tidspunkt. SPIVA-data viser, at aktive fonde i gennemsnit ikke beskytter investorerne bedre i nedgangsperioder end passive fonde.

Aktiesparekontoen er perfekt til ETF-indeksinvestering

Den hurtigste og enkleste vej til passiv investering med lav skat i Danmark er en aktiesparekonto. Her betaler du kun 17 % i skat af afkastet, mod op til 42 % på et almindeligt depot. Skatten beregnes hvert år ud fra årets stigning (lagerbeskatning), og Skattestyrelsen trækker den automatisk, om nødvendigt fra kontantbeholdningen på kontoen.

Aktiesparekontoen er fastsat i Aktiesparekontolov, lov nr. 1429 af 5. december 2018. Loftet for indskud hæves typisk hvert år. Tjek den aktuelle grænse på skat.dk, inden du overfører penge.

Lagerbeskatning vs. realisationsbeskatning

Der er to principper for, hvornår du betaler skat af dine investeringer.

• Lagerbeskatning: Du betaler skat hvert år af årets stigning i kurs, uanset om du har solgt eller ej. Det er det princip, der gælder på aktiesparekontoen og for de fleste ETF'er på frie midler. Fordelen er, at tabsår automatisk modregnes i gevinst fra andre år.
• Realisationsbeskatning: Du betaler skat, første gang du sælger med gevinst. Det er det princip, der typisk gælder for enkeltaktier på frie midler. Du kan udskyde skattebetalingen i mange år, men du betaler hele gevinsten på én gang, den dag du sælger.

For ETF'er på frie midler gælder lagerbeskatning som udgangspunkt, mens enkeltaktier typisk realisationsbeskattes. Det fremgår af Skattestyrelsens vejledning om investeringsbeviser og ETF'er på skat.dk.

Positivlisten: Hvad er en godkendt ETF?

Ikke alle ETF'er må handles på en aktiesparekonto. Kun ETF'er, der er optaget på Skattestyrelsens positivliste, er tilladte. Positivlisten opdateres løbende og kan findes på skat.dk.

En ETF, der opfylder reglerne i Ligningsloven § 16 C, beskattes som aktieindkomst (27/42 %) frem for kapitalindkomst. Det er typisk bedre for dig som investor, og det er en af betingelserne for at komme på positivlisten.

Praktisk råd: Søg altid på positivlisten, inden du køber en ETF til din aktiesparekonto. Platforme som Nordnet og Saxo viser som regel tydeligt, hvilke ETF'er der er positivlistegodkendte.

Trin 1-5: Fra nul til automatisk investering

1. Vælg en platform. Nordnet, Saxo og SaxoInvestor er populære blandt danske investorer. De giver adgang til et bredt udvalg af ETF'er og aktiesparekonto. Sammenlign kurtagepriser og faste gebyrer, inden du vælger.
2. Opret en aktiesparekonto. Brug en aktiesparekonto til dine første passive investeringer. Du betaler 17 % i skat frem for op til 42 % og undgår positivliste-bekymringer på frie midler.
3. Find en passiv ETF. Søg på positivlisten og kig efter en bred, global ETF med lav ÅOP. iShares Core MSCI World UCITS ETF (ticker: IWDA) og Xtrackers MSCI World Swap UCITS ETF er hyppigt brugte eksempler. Tjek altid det aktuelle ÅOP og om fonden er på positivlisten, inden du køber.
4. Sæt en månedlig opsparing op. De fleste platforme tilbyder automatisk månedsopsparing. Sæt et fast beløb til at blive overført og investeret den første bankdag i måneden. Brug principperne fra dollar-cost averaging og lad det køre automatisk.
5. Lad det stå. Undgå fristelsen til at reagere på nyheder og kursudsving. Tjek din portefølje én gang i kvartalet, om du vil. Resten af tiden lader du indekset gøre arbejdet.

Hvad skal du kigge efter i en ETF?

Ikke alle ETF'er er ens, selv om de tilsyneladende følger det samme indeks. Her er de vigtigste ting at tjekke, inden du køber.

• ÅOP: Vælg den billigste, alt andet lige. Under 0,20 % er godt for en global ETF. Under 0,10 % er exceptionelt billigt.
• UCITS: Fonden skal bære UCITS-mærket for at være godkendt til salg i EU og for at komme i betragtning til positivlisten. UCITS er et krav fra Finanstilsynet.
• Akkumulerende eller distributerende: For langsigtet investering via en aktiesparekonto er akkumulerende (Acc) typisk det nemmeste valg.
• Fondens størrelse: En stor fond med over 1 mia. EUR i forvaltede aktiver er typisk mere likvid og less risikabel for at blive lukket ned.
• Positivlistegodkendt: Obligatorisk for aktiesparekontoen. Tjek altid på skat.dk, inden du køber.

Sælge i panik under et fald

Det er den dyreste fejl. Markedet falder 30 %, nyhederne er apokalyptiske, og du sælger for at undgå at tabe mere. Seks måneder senere er markedet tilbage, og du har realiseret et tab, der ellers ville have været papirtab.

Passiv investering kræver, at du accepterer, at kurserne falder med jævne mellemrum. Det er en del af aftalen. Historisk set er markedet altid kommet sig igen, selv om ingen kan sige præcis hvornår. Den bedste vaccine mod panik-salg er at kende din tidshorisont og kun investere penge, du ikke har brug for i mindst 5-10 år.

Overtænke valget af indeks

Nybegyndere bruger ofte uger på at gruble over, om de skal vælge MSCI World, FTSE All-World, MSCI ACWI, S&P 500 eller noget helt femte. Det er forståeligt, men det er spildtid i langt de fleste tilfælde.

De store globale indekser korrelerer meget tæt over lang tid. Forskellen i afkast over 20 år mellem MSCI World og FTSE All-World er typisk minimal. Det vigtigste er at komme i gang, ikke at finde det perfekte indeks. "God nok og startet" slår "perfekt men aldrig begyndt" enhver dag.

Vente på det rigtige tidspunkt

"Jeg venter på, at markedet falder lidt, og så køber jeg." Det er en af de mest udbredte faldgruber. Problemet er, at markedet kan stige i måneder eller år, inden det falder. Og ingen ved præcis, hvornår faldet kommer.

Forskning viser, at den investor, der starter i dag med et fast månedligt beløb, i gennemsnit klarer sig bedre end den investor, der forsøger at time markedet perfekt. Tid i markedet slår alt andet, jævnfør principperne bag dollar-cost averaging.

Betale for meget trods passiv strategi

Det er paradoksalt, men det sker: investorer, der har valgt en passiv strategi, ender alligevel med at betale unødigt meget. Det sker typisk på tre måder.

• De køber en passiv fond med for høj ÅOP. Over 0,5 % for en bred global ETF er unødigt dyrt i dag, hvor mange alternativer koster under 0,10 %.
• De handler for ofte og betaler kurtage ved hvert køb. Kurtage er ikke ÅOP, men den æder afkastet ligeså. Sæt automatisk månedsopsparing op og undgå aktiv handel.
• De bruger en dyr platform. Valget af mægler kan koste hundredvis af kroner ekstra om året i faste gebyrer og handelsprovision. Sammenlign grundigt, inden du opretter dig.

Aldrig rebalancere, eller rebalancere for ofte

Har du valgt at kombinere for eksempel 80 % aktier og 20 % obligationer, vil fordelingen langsomt flytte sig, efterhånden som de to aktivklasser udvikler sig forskelligt. Over tid kan du ende med 90 % aktier uden at have planlagt det.

En enkel tommelfingerregel er at rebalancere én gang om året. Rebalancer ikke mere end det, fordi det udløser kurtage og potentielt skat. En ellers passiv strategi med konstant rebalancering er ikke passiv mere.

Kombinerer du passiv investering med fokus på den lange bane, kan vores guide til langsigtet investering og risikospredning give dig yderligere perspektiv på, hvordan du sammensætter en portefølje, du kan holde fast i.