Hvad er en warrant? Selskabs- og bankwarrants forklaret

En warrant ligner en option og giver ret til at købe eller sælge et aktiv til en fastsat kurs inden en bestemt dato. Den udstedes typisk af en bank eller af selskabet selv og kan handles på børsen. Warrants er gearede og kan miste hele deres værdi.

Opdateret 17. oktober 2026

To slags warrants

Et selskab kan selv udstede warrants. Efter selskabsloven § 167 kan generalforsamlingen beslutte at udstede warrants, hvis den samtidig beslutter den kapitalforhøjelse, der hører til. Udnytter du warranten, betaler du udnyttelseskursen til selskabet og får nye aktier. Selskaber bruger dem fx i forbindelse med en kapitalforhøjelse eller til medarbejdere.

En bank kan også udstede warrants på aktier, indeks eller andre aktiver. De giver ikke nye aktier i selskabet. Banken er din modpart, så du er afhængig af, at udstederen kan betale. Begge typer har en udnyttelseskurs og en udløbsdato som en option.

Eksempel: Udvanding, når selskabets warrants udnyttes

Et selskab har 10 mio. aktier til 80 kr. Markedsværdien er 800 mio. kr. Der er udstedt 1 mio. warrants med en udnyttelseskurs på 50 kr. Alle udnyttes. Selskabet får 50 mio. kr. ind og har nu 11 mio. aktier.

Ser vi bort fra andre kursbevægelser, er selskabet 850 mio. kr. værd, og hver aktie er 850 / 11 = 77,27 kr. værd. Warrantejerne har fået aktier til 77,27 kr. for 50 kr. stykket. De gamle aktionærer har mistet 2,73 kr. pr. aktie eller ca. 3,4 %. Det kaldes udvanding.

Warrants og skat i Danmark

Skatten afhænger af, hvem der har udstedt warranten. En tegningsret til aktier, som selskabet udsteder, beskattes efter aktieavancebeskatningsloven (§ 1, stk. 4). Gevinsten er derfor aktieindkomst med 27 % op til 79.400 kr. og 42 % over i 2026. Warrants, du får som ansat, følger særlige regler, fx ligningsloven § 7 P.

En warrant udstedt af en bank er en finansiel kontrakt efter kursgevinstloven. Gevinst og tab er kapitalindkomst og opgøres efter lagerprincippet. Tab kan som udgangspunkt kun trækkes fra i gevinster på finansielle kontrakter. Bankwarrants er ikke blandt de aktiver, der må ligge på en aktiesparekonto. Tegningsretter, du får på grundlag af aktier på kontoen, må dog erhverves på kontoen (aktiesparekontoloven § 5, stk. 2).

Det skal du være opmærksom på

Warrants er gearede. Ligger kursen under udnyttelseskursen ved udløb, er en købswarrant typisk værdiløs, og du har tabt hele beløbet. Tidsværdien falder, jo tættere udløbet kommer. Nogle warrants handles kun lidt, så forskellen mellem købs- og salgskurs kan være stor.

Læs udstederens prospekt og faktaark, før du handler, så du kender udnyttelseskurs, udløb og antal aktier pr. warrant. Prisfastsættelse og risici gennemgås i guiden til optioner og warrants. Warrants og aktieoptioner som løn behandles i guiden til medarbejderaktier.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er forskellen på en warrant og en option?
De virker på samme måde, men udstedes forskelligt. En option handles typisk som en standardkontrakt på en optionsbørs. En warrant udstedes af en bank eller af selskabet selv, og en selskabsudstedt warrant giver nye aktier, når den udnyttes.
Hvad sker der med en warrant ved udløb?
Ligger aktiekursen over udnyttelseskursen, har en købswarrant en værdi, som du får ved at udnytte eller sælge den. Ligger kursen under, er den typisk værdiløs. Tjek vilkårene for, om du selv skal udnytte den inden en frist.
Kan jeg have warrants på en aktiesparekonto?
Bankudstedte warrants er ikke tilladt. Tegningsretter, du får på grundlag af aktier, der allerede står på kontoen, må dog erhverves på kontoen efter aktiesparekontoloven § 5, stk. 2.

Relaterede begreber

Læs videre

Optioner og warrants: Den komplette guide for danske investorer

Flere begreber inden for produkter

Se alle begreber i ordbogen