Hvornår kan jeg gå på folkepension?

Det afhænger af dit fødselsår. Er du født fra 1. juli 1955 til og med 1962, er alderen 67 år. For 1963-1966 er den 68 år. For 1967-1970 er den 69 år, og er du født i 1971 eller senere, er den 70 år.

Kan folkepensionsalderen blive ændret?

Ja. Alderen følger udviklingen i levetiden, og Folketinget kan hæve den for de yngre årgange. Senest blev den i 2025 hævet til 70 år for dem, der er født i 1971 eller senere.

Hvornår kan jeg få min private pension udbetalt?

For ordninger oprettet fra 2018 er det tidligst 3 år før din folkepensionsalder. Ældre ordninger kan have andre aldersgrænser.

Hvad er folkepensionsalderen? Se din alder efter fødselsår

Folkepensionsalderen er den alder, hvor du kan få folkepension. Den ligger mellem 67 og 70 år afhængigt af dit fødselsår og følger udviklingen i levetiden. Den afgør også, hvornår du tidligst kan få dine private pensioner udbetalt.

Opdateret 16. oktober 2026

Folkepensionsalder efter fødselsår

Født 1. juli 1955 til 31. december 1962: 67 år. Født 1963 til 1966: 68 år. Født 1967 til 1970: 69 år. Født 1971 eller senere: 70 år.

Alderen er knyttet til den gennemsnitlige levetid. Når levetiden stiger, kan Folketinget hæve alderen for de yngre årgange. Ændringer vedtages med lang tids varsel. Senest vedtog Folketinget i maj 2025, at folkepensionsalderen bliver 70 år fra 2040. For de yngste årgange kan alderen blive hævet yderligere ved senere beslutninger.

Sådan styrer folkepensionsalderen din private pension

Har du oprettet en ratepension, livrente eller aldersopsparing i 2018 eller senere, kan du tidligst få den udbetalt 3 år før din folkepensionsalder. Det kaldes pensionsudbetalingsalderen. Ældre ordninger kan have andre aldersgrænser, så tjek din egen ordning.

Folkepensionsalderen afgør også, hvor meget du må indbetale på en aldersopsparing. Normalt er grænsen 9.900 kr. om året i 2026. I de sidste 7 år før folkepensionsalderen er den 64.200 kr. om året.

Eksempel

Mette er født i 1972. Hendes folkepensionsalder er 70 år, så hun kan få folkepension fra 2042. Hendes ratepension er oprettet i 2020 og kan derfor tidligst udbetales 3 år før, når hun fylder 67 år i 2039.

Den højere grænse for aldersopsparing gælder i de sidste 7 år før folkepensionsalderen, altså fra omkring 2035, hvor Mette fylder 63 år. Vil Mette stoppe med at arbejde som 60-årig i 2032, skal hun klare sig for egne midler i 7 år, før ratepensionen kan udbetales, og i 10 år, før folkepensionen kommer. Bliver folkepensionsalderen hævet for hendes årgang, flytter tidspunkterne tilsvarende.

Folkepensionsalderen og din investeringsplan

Vil du stoppe med at arbejde før folkepensionsalderen, skal årene indtil da finansieres med frie midler, aktiesparekonto eller pensioner, som kan udbetales tidligere. Jo længere tid der er til pensionsudbetalingsalderen, jo større en del af opsparingen skal ligge uden for pension. Med FIRE-beregneren kan du regne på, hvor stor en opsparing det kræver.

En højere folkepensionsalder betyder også, at pengene i din pension kan nå at vokse i flere år, før de skal bruges. Læs mere om udbetalingsreglerne for de forskellige ordninger i guiden til pensionsudbetaling.

Ofte stillede spørgsmål

Hvornår kan jeg gå på folkepension?: Det afhænger af dit fødselsår. Er du født fra 1. juli 1955 til og med 1962, er alderen 67 år. For 1963-1966 er den 68 år. For 1967-1970 er den 69 år, og er du født i 1971 eller senere, er den 70 år.
Kan folkepensionsalderen blive ændret?: Ja. Alderen følger udviklingen i levetiden, og Folketinget kan hæve den for de yngre årgange. Senest blev den i 2025 hævet til 70 år for dem, der er født i 1971 eller senere.
Hvornår kan jeg få min private pension udbetalt?: For ordninger oprettet fra 2018 er det tidligst 3 år før din folkepensionsalder. Ældre ordninger kan have andre aldersgrænser.

Relaterede begreber

Læs videre

Pension udbetaling guide 2026: Hvornår og hvordan du hæver din pension