Skat

Pension udbetaling guide 2026: Hvornår og hvordan du hæver din pension

Hvornår skal du begynde at hæve din pension? Lær om aldersopsparing, ratepension, livrente, modregning og den optimale udbetalingsstrategi.

Opdateret:

Publiceret:

20 min. læsetid

Af Aktieinvestoren Redaktion

Kort fortalt

  • For ordninger oprettet fra 2018 kan du tidligst hæve din ratepension, livrente og aldersopsparing 3 år før folkepensionsalderen. Ældre ordninger kan hæves fra 60 år eller 5 år før. Med folkepension fra 67 år kan du starte fra 64 år. Har du flere ordninger, gennemgår vi rækkefølgen for dine pensionsudbetalinger i en særskilt guide.
  • Aldersopsparing er den eneste pensionstype med skattefri udbetaling. Pengene vokser med PAL-skat på 15,3 %, men du betaler ingen indkomstskat, når du hæver dem.
  • Ratepension beskattes som personlig indkomst ved udbetaling. Fordeler du udbetalingen over op til 30 år, er det lettere at holde indkomsten under mellemskattegrænsen på 641.200 kr. (2026).
  • Den fulde folkepension udgør ca. 16.300 kr. om måneden før skat for enlige i 2026. ATP-udbetalingen lægges oveni som en livsvarig livrente fra folkepensionsalderen.
  • Pensionstillægget fra folkepensionen reduceres, hvis din øvrige indkomst, fx privat pension og ATP, overstiger 99.200 kr. om året (enlig, 2026). Aldersopsparingens udbetalinger er undtaget fra denne modregning.
  • Ægtepar kan koordinere udbetalingerne, så ingen af dem unødigt kommer over mellem- eller topskattegrænsen. Ubrugt personfradrag overføres automatisk mellem ægtefæller.
  • Den typiske optimale rækkefølge er: hæv ratepension og livrente fordelt over mange år fra 64 år, og hæv aldersopsparing sidst, fordi den er skattefri og ikke påvirker pensionstillægget.

Mange danskere bruger årtier på at spare op til pension. Alligevel overraskes mange af, hvad det egentlig koster i skat at hæve pengene. Og hvilken rækkefølge der er optimal. Denne guide forklarer de danske regler for pensionsudbetaling i 2026. Du lærer, hvornår du kan hæve din pension, hvordan de forskellige pensionstyper beskattes, og hvordan du tilrettelægger udbetalingen, så du betaler mindst muligt i skat over din pensionsperiode.

Oversigt over danske pensionstyper

Det danske pensionssystem er bygget i lag. Folkepensionen er fundamentet for alle danskere med tilstrækkelig bopælstid. ATP kommer oveni for dem, der har arbejdet som lønmodtager. Derover ligger den arbejdsmarkedsbaserede pension og den private opsparing.

Inden for den private og arbejdsmarkedsbaserede pension er der tre typer: ratepension, livrente og aldersopsparing. De adskiller sig på tre centrale punkter. Det første er, om du fik fradrag for indbetalingen. Det andet er, hvornår pengene tidligst kan hæves. Det tredje er, hvordan udbetalingen beskattes.

PensionstypeTidligste udbetalingSkat af afkastSkat ved udbetalingArvbarhed
Folkepension67 år (68-70 år for født 1963 eller senere)Ingen PALPersonlig indkomstskatNej
ATPFolkepensionsalderen15,3 % PAL-skat (betales af ATP)Personlig indkomstskatDelvis via engangsbeløb til efterladte
Ratepension64 år (3 år før FP)15,3 % PAL-skatPersonlig indkomstskat, ca. 37-57 %Ja, til begunstiget eller bo
Livrente64 år (3 år før FP)15,3 % PAL-skatPersonlig indkomstskatNej (typisk, med visse undtagelser)
Aldersopsparing64 år (3 år før FP)15,3 % PAL-skatSkattefriJa, til begunstiget eller bo
Kapitalpension (gammelt produkt)60 år eller 5 år før FP15,3 % PAL-skat40 % afgift ved udbetalingJa, til bo

PAL-skatten er en lagerbeskatning på 15,3 % af afkastet hvert år. Pensionsselskabet trækker den automatisk. Du behøver ikke foretage dig noget aktivt.

Alle tre typer af privat og arbejdsgiverbetalt pension kan du begynde at hæve fra 64 år, forudsat din folkepensionsalder er 67 år. Reglen er, at den tidligste udbetalingsalder er 3 år før din folkepensionsalder. Se pensionsalder og folkepension for 2026 i satser og grænser 2026.

PensionstypeFradrag ved indbetalingPAL-skat på afkastBeskatning ved udbetalingIndbetaling med fradrag (ca. 2026)
RatepensionJa15,3 %Personlig indkomstskat (ca. 37-57 %)Op til 68.700 kr./år (2026)
LivrenteJa15,3 %Personlig indkomstskatIngen øvre grænse
AldersopsparingNej15,3 %Skattefri9.900 kr./år (64.200 kr. fra 7 år før folkepensionsalderen)

Beløbene i tabellen er vejledende for 2026 og justeres hvert år. Tjek altid de aktuelle satser på skat.dk.

Hvornår kan du hæve din pension

Tidspunktet for pensionsudbetaling afhænger af, hvilken pensionstype du har. Reglerne er forskellige for de tre private typer og for folkepensionen og ATP.

Den generelle udbetalingsalder

For ordninger oprettet fra 2018 er den tidligste udbetalingsalder for ratepension, livrente og aldersopsparing 3 år før folkepensionsalderen. Med folkepension fra 67 år kan du starte fra 64 år. Stiger folkepensionsalderen til 68 år, stiger udbetalingsalderen tilsvarende til 65 år.

Folkepensionsalderen er i dag 67 år. Den stiger til 68 år for dem, der er født i 1963-1966, til 69 år for født 1967-1970 og til 70 år for født 1971 eller senere.

  • Ratepension: Tidligst fra 64 år ved folkepensionsalder på 67.
  • Livrente: Tidligst fra 64 år ved folkepensionsalder på 67.
  • Aldersopsparing: Tidligst fra 64 år ved folkepensionsalder på 67.
  • Folkepension: Fra 67 år. Stiger til 68 år for dem født i 1963-1966 og derefter til 69 og 70 år for senere årgange.
  • ATP: Fra folkepensionsalderen. Udbetales som månedlig livrente. Er pensionen højst 3.600 kr. om året (2026), udbetales den dog som engangsbeløb.

Frivillig tidlig udbetaling og konsekvenser

Du kan vælge at hæve din ratepension allerede fra 64 år. Det kræver ikke, at du stopper med at arbejde. Du kan sagtens modtage pensionsudbetalinger, mens du stadig er i job.

Men vær forsigtig. Hæver du din ratepension, mens du stadig har høj lønindkomst, kan det skubbe dig op i mellem- eller topskat. Du betaler da ca. 44,6-52 % i skat af den del af udbetalingen, der ligger over grænserne. Det er sjældent optimalt.

Aldersopsparingen er den eneste type, der kan hæves uden nogen indkomstskat ved hævetidspunktet. Den er skattefri uanset hvornår du hæver den, efter udbetalingsalderen er nået.

Kapitalpensionen er et ældre produkt. Det kan hæves fra 60 år (ordninger oprettet før 1. maj 2007) eller 5 år før folkepensionsalderen, men der betales en afgift på 40 % af det samlede beløb. Mange omlagde i 2013-2015 deres kapitalpension til alderspension, i dag aldersopsparing, mod en nedsat afgift på 37,3 % i stedet for 40 %.

ATP: Særreglerne du skal kende

ATP er anderledes end de andre pensionstyper. Som udgangspunkt kan du ikke hæve din ATP som et engangsbeløb. Du modtager den som en livsvarig månedlig betaling fra folkepensionsalderen. Beløbet afhænger af, hvor mange år du har indbetalt til ATP, og af det afkast, ATP har opnået.

Den højeste ATP i 2026 er 25.800 kr. om året, ca. 2.150 kr. om måneden, og kræver fuld indbetaling fra 18 år til folkepensionsalderen. Har du indbetalt i færre år, er beløbet lavere. Det præcise beløb fremgår af din pensionsoversigt på pensionsinfo.dk eller atp.dk.

ATP beskattes som personlig indkomst. Den modregnes desuden i beregningen af pensionstillægget fra folkepensionen, på samme vis som ratepension og livrente.

Aldersopsparing: Skattefri udbetaling

Aldersopsparing er en pensionstype, der let bliver overset. Den har én egenskab, ingen anden pensionsform kan matche: udbetalingen er fuldstændig skattefri.

Du indbetaler penge, som du allerede har betalt indkomstskat af. Pengene vokser i depotet med PAL-skat på 15,3 % af afkastet hvert år. Når du hæver dem, betaler du ingen indkomstskat overhovedet.

Indbetalingsregler og grænser 2026

Aldersopsparingens begrænsning er det lave indbetalingsloft. I 2026 gælder følgende grænser:

  • Mere end 7 år til folkepension: Du må maksimalt indbetale 9.900 kr. om året (2026). Beløbet justeres hvert år i takt med lønudviklingen.
  • 7 år eller mindre til folkepension: Loftet stiger markant til 64.200 kr. om året (2026). Det giver mulighed for at opbygge en stor skattefri pulje i de sidste år inden pension.

Tjek altid de præcise grænser for det aktuelle år på skat.dk. Indbetaler du mere end loftet tillader, opkræves som udgangspunkt en afgift på 20 % af det overskydende beløb.

Udbetaling er fuldstændig skattefri

Udbetalingen er skattefri. Det gælder uanset om du hæver det hele på én gang eller spreder det over flere år. Der er ingen bindingskrav om minimum 10 års udbetalingsperiode, som det er tilfældet med ratepensionen.

Skattefrie udbetalinger fra aldersopsparing tæller heller ikke som indkomst i beregningen af pensionstillægget fra folkepensionen. Det er en central fordel for dem med en mellemstor samlet pensionsopsparing.

Af disse grunde hæver mange aldersopsparingen sidst. Så bevarer du fleksibiliteten til at bruge skattefrie midler, når behovet opstår, og du lader depotet vokse skatteeffektivt så længe som muligt.

Hæver du ratepension og livrente før aldersopsparingen, gemmer du de skattefri udbetalinger til senere. De påvirker hverken skat eller pensionstillæg.

Sammenligning med aktiesparekonto

Mange sammenligner aldersopsparingen med aktiesparekonto. Begge er finansieret med penge, du allerede har betalt skat af. Begge beskattes med en lav sats på afkastet undervejs.

Den vigtigste forskel er likviditet og udbetalingsskat. Aktiesparekontoen har 17 % skat på afkastet og kan hæves når som helst. Aldersopsparingen har 15,3 % PAL-skat og er bundet til din pensionsudbetalingsalder. Til gengæld er udbetalingen fra aldersopsparingen fuldstændig skattefri.

Ønsker du likviditet i dag, er aktiesparekontoen bedre. Ønsker du maksimal skatteeffektivitet på lang sigt, er aldersopsparingen stærkere.

Ratepension: Beskatning ved udbetaling

Ratepension er en udbredt pensionstype i Danmark. Du har fået fuldt fradrag for indbetalingerne. Til gengæld beskattes hele udbetalingen som personlig indkomst, når du hæver pengene.

Det svarer til den skat, du betalte på din lønindkomst i dine arbejdsår. Gevinsten ved ratepensionen er, at du fik fradraget, mens du måske betalte høj skat, og hæver pengene, når du måske betaler lavere skat som pensionist.

Skattesatsen ved udbetaling

Ratepension beskattes som personlig indkomst. Marginalskatten afhænger af din samlede indkomst det pågældende år:

  • Under 641.200 kr. om året i samlet personlig indkomst (2026): Marginalskat ca. 37 %. Du undgår mellem- og topskat.
  • Over 641.200 kr. om året: Marginalskat ca. 44,6 % med mellemskat og ca. 52 % over 777.900 kr., hvor topskatten også rammer.

Det har stor betydning, om du kan holde din samlede indkomst under mellemskattegrænsen. Det sker ved at fordele udbetalingen over mange år og koordinere med andre indkomstkilder.

Du betaler ikke arbejdsmarkedsbidrag (AM-bidrag) af pensionsudbetalinger, kun almindelig indkomstskat. Pensionsselskabet trækker skatten automatisk via dit skattekort.

Udbetalingsperiode: 10 til 30 år

Ratepension skal udbetales over minimum 10 år og maksimalt 30 år. Som hovedregel kan du ikke hæve det hele på én gang. Det er lovbestemt af Pensionsbeskatningsloven.

Vælger du 10 år, er dine årlige udbetalinger store. Det øger risikoen for at ramme mellem- eller topskat. Vælger du 25 år, er de årlige udbetalinger mindre og skattebelastningen lavere per år.

En simpel tommelfingerregel: Jo længere udbetalingsperiode, jo lettere er det at holde den samlede indkomst under mellemskattegrænsen. Du kan typisk ændre udbetalingsperioden undervejs. Spørg dit pensionsselskab om de konkrete muligheder.

For en ratepension på 2 millioner kr. og en udbetalingsperiode på 20 år er den første årlige udbetaling ca. 100.000 kr. plus løbende afkast på den resterende saldo. Er dette din eneste indkomst ud over folkepension, ligger du typisk under mellemskattegrænsen.

Ratepension og arbejde samtidigt

Du kan hæve din ratepension fra 64 år, mens du stadig arbejder. Men vær forsigtig. Lønindkomst plus ratepensionsudbetaling kan nemt skubbe dig over mellem- eller topskattegrænsen.

Venter du med at hæve ratepensionen til du er stoppet med at arbejde, undgår du dette problem. Din eneste indkomst er da pensionsudbetalingen og eventuelt folkepension. Det giver langt mere plads under mellemskattegrænsen.

Er du selvstændig med svingende indkomst, kan du vælge at starte ratepensionsudbetalingen i lavindkomstår. Det udnytter personfradrag og lave marginalskattebånd bedst muligt.

Livrente: Livsvarig udbetaling

Livrenten er den eneste private pensionstype, der udbetaler så længe du lever. Der er ingen maksimal udbetalingsperiode. Lever du til 95 år, modtager du stadig din livrente. Det er det forsikringsmæssige element i ordningen.

Til gengæld beskattes livrenten som personlig indkomst. Der er ingen skattefri udbetaling som ved aldersopsparingen.

Hvornår giver livrente mening

Livrenten egner sig bedst til dig, der:

  • Forventer at leve længe. Jo ældre du bliver, jo mere får du relativt til det, du indbetalte. Lang levealder i familien taler for livrente.
  • Vil have sikkerhed for ikke at overleve sin opsparing. Ratepensionen kan løbe tør. Livrenten kan ikke.
  • Har behov for at indbetale mere end 68.700 kr. om året med fradrag (2026). Livrenten har ingen øvre grænse.
  • Er selvstændig med høj indkomst og ønsker store fradrag i gode år.

Beskatning af livrente

Livrenten beskattes som personlig indkomst. Du betaler den normale indkomstskat, herunder eventuel mellem- og topskat, af det du modtager. Det gælder for alle månedlige udbetalinger.

Der er ingen mulighed for at styre timingen af beskatningen, som du kan med ratepension. Livrenteudbetalingen er fast og fortsætter måned for måned, så længe du lever.

Livrente og arv

Den klassiske livrente arves ikke. Dør du tidligt, tilfalder de resterende midler forsikringspuljen. De øvrige forsikringstagere i puljen profiterer af din tidlige død. Det er det forsikringsmæssige princip bag livrenten.

Mange livrenteprodukter har dog en garantiperiode, fx 10 år. Dør du inden for garantiperioden, udbetales resten til dine efterladte. Det reducerer risikoen, men til gengæld bliver den månedlige udbetaling lidt lavere.

Ønsker du at efterlade arv, er ratepensionen bedre egnet. Den udbetales til boet eller navngivne begunstigede ved din død. Mange danskere kombinerer de to: en livrente til sikkerhed og en ratepension til fleksibilitet.

Livrente kontra ratepension

For en person med normal levetid er ratepensionen og livrenten ofte sammenlignelige i samlet udbetaling over livet. Det afgørende er din levetid og dit behov for sikkerhed.

Lever du til 95 år, vinder livrenten klart. Dør du tidligt, vinder ratepensionen, fordi boet arver resten. Det er umuligt at vide på forhånd, hvad der er bedst for dig personligt.

Folkepension og ATP

Folkepensionen og ATP udgør fundamentet for de fleste danskeres pensionsøkonomi. De udbetales automatisk fra pensionsalderen og kræver minimal administration fra din side.

Folkepensionens beløb i 2026

Folkepensionen består af to dele: grundbeløb og pensionstillæg. Grundbeløbet er det samme for alle. Pensionstillægget er behovsprøvet og reduceres ved anden indkomst.

Grundbeløbet i 2026 er 7.544 kr. om måneden, ca. 90.500 kr. om året, og det er det samme for enlige og gifte. Beløbene er vejledende og justeres hvert år. Tjek de aktuelle beløb på borger.dk.

Det maksimale pensionstillæg for en enlig pensionist er 8.729 kr. om måneden, ca. 104.700 kr. om året, i 2026. Det reduceres ved anden indkomst. En pensionist uden anden indkomst end folkepension og ATP kan samlet modtage op mod ca. 16.300 kr. om måneden plus ATP.

Folkepensionen beskattes som personlig indkomst. Du betaler bundskat og kommunalskat. Til gengæld fratrækkes det normale personfradrag på 54.100 kr. (2026).

ATP: Livsvarig livrente fra folkepensionsalderen

ATP (Arbejdsmarkedets Tillægspension) er en obligatorisk pensionsordning for alle lønmodtagere i Danmark. Du kan ikke vælge den fra, og du får den som udgangspunkt som en løbende livsvarig ydelse. Kun en lille ATP på højst 3.600 kr. om året (2026) udbetales som engangsbeløb.

ATP udbetales som en livsvarig månedlig livrente fra folkepensionsalderen, der i dag er 67 år. Beløbet afhænger af, hvor mange år du har indbetalt, og af de renter, ATP har opnået over tid.

Den højeste ATP-udbetaling i 2026 er 25.800 kr. om året, ca. 2.150 kr. om måneden, ved fuld indbetaling fra 18 år til folkepensionsalderen. Har du indbetalt i færre år, er den lavere. Det præcise beløb fremgår af din pensionsoversigt på atp.dk eller pensionsinfo.dk.

Hvem får pensionstillægget

Pensionstillægget er forbeholdt pensionister med lav eller ingen anden indkomst. Det udbetales automatisk og forudsætter ikke en særskilt ansøgning.

Modregningsreglerne betyder, at 30,9 øre af pensionstillægget forsvinder for hver krone i anden indkomst over en bundgrænse på 99.200 kr. for en enlig (2026). Det gælder ratepension, livrente, ATP og kapitalindkomst. Din egen lønindkomst som folkepensionist tæller ikke med.

Aldersopsparingens skattefrie udbetalinger er undtaget fra modregningen. De tæller ikke som indkomst i denne sammenhæng.

En enlig pensionist med mere end ca. 438.000 kr. i anden årlig indkomst (2026) får normalt intet pensionstillæg. Det præcise indkomstloft opdateres hvert år på borger.dk.

Skatteoptimering ved pensionsudbetaling

Pensionsskatteplanlægning handler om at fordele udbetalingerne rigtigt. Målet er at minimere den samlede skat over din pensionsperiode. Det kræver et overblik over alle dine indkomstkilder og en plan for, hvornår du hæver hvad.

Spred udbetalingen over mange år

Den vigtigste strategi er at sprede ratepensionsudbetalingen over mange år. Det holder den årlige indkomst nede og under mellemskattegrænsen på 641.200 kr. (2026).

En ratepension på 2 millioner kr. udbetalt over 10 år giver ca. 200.000 kr. om året fra pensionen alene. Lagt oveni folkepensionens grundbeløb og ATP er den samlede indkomst ca. 316.000 kr. Det er under mellemskattegrænsen. Men pensionstillægget bliver samtidig nedsat med ca. 39.000 kr. om året (enlig, 2026).

Hæver du pensionen over 20 år i stedet, falder den årlige pensionsudbetaling til ca. 100.000 kr. Skatten er lavere hvert år. Så længe du er under mellemskattegrænsen, er skatteprocenten dog den samme. Den store gevinst er, at du mister langt mindre pensionstillæg til modregning.

Koordinering med ægtefælle

Ægtepar beskattes separat i Danmark. Det giver mulighed for at koordinere udbetalingerne, så ingen af ægtefællerne unødigt kommer over mellem- eller topskattegrænsen. Ubrugt personfradrag overføres automatisk til ægtefællen.

Har den ene ægtefælle en stor ratepension og den anden en lille, kan det betale sig at starte udbetalingen fra den store pension tidligt og fordele den over mange år. Det holder den største indkomst nede hvert år.

En simpel tommelfingerregel: Søg at holde begge ægtefællers indkomster nogenlunde ens. Det udnytter begges progressionsgrænser bedst.

Udnyt personfradraget fuldt ud

Personfradraget er det beløb, du kan tjene skattefrit. I 2026 er personfradraget 54.100 kr. Det fratrækkes automatisk i din skatteopgørelse.

Som pensionist med begrænset indkomst fra ratepension kan du modtage op til personfradraget næsten skattefrit. Det er en stor fordel at udnytte hvert år, du lever af pension.

Timing med anden indkomst

Har du anden stor personlig indkomst i visse år, fx løn eller et honorar, kan du reducere din ratepensionsudbetaling det pågældende år. Det kan forhindre, at den samlede indkomst skyder op i mellem- eller topskat.

Mulighederne for at justere ratepensionsudbetalingen afhænger af din ordning. Kontakt dit pensionsselskab for at kende de konkrete muligheder.

Aktiegevinster i frie midler kan du realisere over flere år, så aktieindkomsten hvert år holder sig under grænsen på 79.400 kr. (2026). Så beskattes gevinsten med 27 % frem for 42 %. Grænsen afhænger ikke af din pensionsindkomst. Læs mere om skat på aktier i vores separate guide.

Modregning og pensionstillægget

Pensionstillægget er den del af folkepensionen, der reduceres ved anden indkomst. For mange danskere er dette det største skatteproblem ved pensionsudbetaling. Det hæver den effektive marginalbeskatning langt over, hvad mange regner med.

Sådan virker modregningen

Pensionstillægget reduceres med 30,9 øre for hver krone, din personlige indkomst overstiger en bundgrænse. Bundgrænsen for en enlig pensionist er 99.200 kr. i 2026. For ægtepar beregnes det af parrets samlede indkomst over 198.800 kr. med 16 % (32 %, hvis ægtefællen ikke er pensionist).

Det lyder beskedent med 30,9 %. Men oven i den normale indkomstskat på 37-40 % giver det en effektiv marginalskattesats på op mod 55-60 % for indkomst i modregningsintervallet. Får du også ældrecheck, kan den blive endnu højere.

Hvad tæller ikke med i modregningen

Aldersopsparingens skattefrie udbetalinger tæller ikke med i indkomsten ved beregning af pensionstillæg. Det er en central fordel.

  • Tæller MED i modregningen: Ratepension, livrente, ATP, nettokapitalindkomst, aktieindkomst og de fleste andre indkomster. Din egen lønindkomst tæller ikke med.
  • Tæller IKKE med i modregningen: Skattefri udbetalinger fra aldersopsparing.

Det betyder, at du kan supplere din folkepension med skattefrie udbetalinger fra aldersopsparingen, uden at det reducerer dit pensionstillæg. Det er én af de stærkeste argumenter for at hæve aldersopsparingen sidst.

Strategi til at mindske modregning

Modregningen bliver mindst, hvis indkomsten fra ratepension og livrente ligger tæt på bundgrænsen på 99.200 kr. om året (enlig, 2026). Skattefrie udbetalinger fra aldersopsparingen kan så supplere.

Har du en stor ratepension og lille aldersopsparing, er det svært at undgå modregning. Strategien er da at starte ratepensionsudbetalingen tidligt fra 64 år, inden folkepensionen begynder fra 67 år. Det reducerer saldoen i ratepensionen, inden modregningen starter.

Læs mere om PAL-skat og de grundlæggende skatteregler for pension i vores separate guide.

Regneeksempel: Optimal pensionsudbetaling

For at gøre strategierne konkrete gennemgår vi et detaljeret eksempel. Personen hedder Morten. Han er 64 år og er netop stoppet med at arbejde.

Eksemplet er forenklet. Det tager ikke højde for inflation, ændringer i skatteregler og individuelle forhold. Konsulter en pensionsrådgiver for en personlig plan.

Investering under pensionsudbetaling

De fleste tænker på investering som noget, man gør, mens man opbygger formuen. Men investering er ligeså vigtigt under pensionsudbetaling. Dit depot skal stadig vokse, mens du hæver fra det.

Sekvensrisiko: Det største problem ved pensionsstart

Sekvensrisiko er risikoen for, at markedet falder markant i de første år af din pensionsperiode. Det er farligt, fordi du sælger aktier til lave priser for at finansiere udgifter og har færre aktier tilbage til at genopbygge, når markedet stiger igen.

Eksempel: Du har 2 millioner kr. i aktier ved pensionsstart. Markedet falder 40 % det første år. Depotet er nu 1,2 millioner kr. Du hæver 100.000 kr. Resten er 1,1 millioner kr. Selvom markedet stiger 50 % det næste år, er depotet kun 1,65 millioner kr. Det er langt under udgangspunktet.

Løsningen er at holde en buffer. Hold 2-3 års udgifter i korte obligationer eller kontanter. Det betyder, at du ikke behøver at sælge aktier i et faldende marked. Du lever af bufferen og lader aktierne genopbygge sig.

Obligationsandel og risikonedtrapning

Nær pensionsalderen reducerer mange gradvist aktieandelen og øger obligationsandelen. Det er ikke fordi obligationer giver højere afkast. Det er fordi obligationer er mere stabile og beskytter din opsparing mod store tab på det forkerte tidspunkt.

AlderAktieandel (vejl.)Obligationer og likvide midlerBegrundelse
55-60 år60-70 %30-40 %Begyndende nedtrapning af risiko
60-65 år50-60 %40-50 %Nærmer sig pensionsstart, beskyt kapitalen
65-70 år40-50 %50-60 %Pensionsperioden er startet
70-75 år30-40 %60-70 %Stabilt afkast vigtigere end vækst
75+ år20-30 %70-80 %Kapitalbevarelse prioriteres

Tal med dit pensionsselskab om, hvordan du justerer din investeringsprofil. I et selvforvaltet depot gøres det manuelt ved at sælge aktier og købe obligationer gradvist.

Behold en vis aktieeksponering

Mange pensionister beholder en del i aktier. Pensionsperioden kan vare 20-30 år. Over den lange periode kan inflation erodere købekraften af kontanter og obligationer markant.

En 65-årig med 40 % i aktier og god bufferring klarer sig typisk bedre over 20 år end én med 100 % obligationer. Det gælder, selvom der er kortsigtede markedsfald undervejs.

Læs mere om principperne bag langsigtet investering og hvordan du tænker investering over en hel livscyklus.

Dit pensionsdepot investerer stadig

Du kan stadig have dine resterende pensionsmidler investeret i aktier, mens du hæver fra depotet. Pensionsselskabet investerer de resterende midler i din valgte profil.

Det er vigtigt at matche din investeringsprofil med din udbetalingsprofil. Hæver du 100.000 kr. om året fra et depot på 2 millioner kr., behøver du kun ca. 5 % afkast efter PAL-skat for at holde saldoen stabil. Det er realistisk med en moderat aktieeksponering.

Ønsker du at forstå sammenhængen mellem pension og investering under opbygningsfasen, kan du læse vores grundlæggende guide til emnet.

Tidlig pension: Førtidig udbetaling

Mange danskere ønsker at gå på pension, inden de normale regler tillader det. Det er muligt, men det har konsekvenser, du skal kende.

Mulighederne for tidlig pension

For ordninger oprettet fra 2018 er tidligste udbetalingsalder 64 år ved folkepensionsalder 67. Ældre ordninger kan hæves fra 60 år eller 5 år før folkepensionsalderen. Ellers kræver tidligere udbetaling ophævelse med høj afgift eller fx invaliditet.

Vil du stoppe med at arbejde, inden du er 64 år, skal du finansiere det med frie midler. Det kræver tilstrækkelig opsparing uden for pension.

Der findes en særlig ordning kaldet tidlig pension, også kaldet Arne-pensionen. Den giver mulighed for at gå på pension 1, 2 eller 3 år før folkepensionsalderen, hvis du har 42-44 års anciennitet på arbejdsmarkedet. Det gælder for født før 1965. For senere årgange er kravet højere. Med folkepension fra 67 år er det tidligst fra 64 år. Betingelserne er stramme. Se de aktuelle betingelser på borger.dk.

Konsekvenser ved at holde op tidligt

Holder du op med at arbejde tidligt, mister du de år, hvor din pension vokser mest. De sene arbejdsår er typisk dem med de højeste indbetalinger og den største vækst via renters rente.

Du modtager heller ikke folkepension, ATP eller pensionstillæg, før du når folkepensionsalderen. Du finansierer din pensionsperiode udelukkende af egne midler i den mellemliggende periode.

Til gengæld vinder du noget af det vigtigste: tid. Det er en bevidst afvejning. Du giver afkald på noget pensionsindkomst for at få mere tid til det, der betyder noget for dig.

Brug af frie midler i mellemperioden

Vil du gå på pension fra fx 60 år, skal du have frie midler til at dække udgifterne fra 60 til 64 år. Det kræver typisk 3-5 års udgifter som likvide midler uden for pension.

En strategi er at opbygge en blanding af aktier og obligationer i frie midler. Herfra realiserer du gradvist gevinster. Du koordinerer det med 27 %-grænsen for aktieindkomstskat, så du undgår 42 %-niveauet.

Fra 64 år kan du starte pensionsudbetalingerne. Det reducerer dit træk på frie midler og giver dig mere fleksibilitet i planlægningen.

Ønsker du inspiration til, hvordan du opbygger frie midler til tidlig pension, kan du læse om langsigtet investering og om aktiesparekonto som et effektivt redskab.

Praktisk guide: Hvad du skal gøre

Pensionsudbetaling kræver forberedelse. Her er en trin-for-trin guide til, hvad du skal gøre, når du nærmer dig pensionsalderen.

Trin 1: Få overblik over din pension

Start med at logge ind på pensionsinfo.dk. Her ser du en samlet oversigt over alle dine pensionsdepoter, ATP-saldo og forventet folkepension. Det giver et nøjagtigt billede af din pensionsøkonomi.

Notér følgende: Saldo i ratepension, saldo i aldersopsparing, forventet ATP-udbetaling, estimeret folkepension og eventuelle frie midler. Disse tal er udgangspunktet for din plan.

Trin 2: Kontakt dit pensionsselskab

Ring eller skriv til dit pensionsselskab 6-12 måneder inden, du ønsker at starte udbetalingen. Spørg om:

  • Hvilke udbetalingsperioder er mulige for din ratepension (10-30 år)?
  • Kan du ændre udbetalingsbeløbet undervejs?
  • Hvad er A-skatteprocenten, pensionsselskabet indeholder?
  • Er der gebyrer ved at starte, stoppe eller ændre udbetalingen?
  • Kan du udskyde starten af udbetalingen?

Trin 3: Vælg din udbetalingsplan

Baseret på dit overblik og dialogen med pensionsselskabet vælger du din udbetalingsplan. Overvej disse spørgsmål:

  • Hvilken årlig udbetaling holder din samlede indkomst under mellemskattegrænsen?
  • Hvornår starter du ratepensionsudbetalingen? Fra 64 år eller venter du til 67?
  • Hvornår hæver du aldersopsparingen? Typisk sidst.
  • Koordiner med din ægtefælles pension, hvis I er gift.
  • Hvornår og hvor meget realiserer du af frie midler?

Trin 4: Opdater din forskudsopgørelse

Når du starter pensionsudbetaling, skal du opdatere din forskudsopgørelse hos Skattestyrelsen. Log ind på skat.dk og angiv din forventede pensionsindkomst for det kommende år.

Pensionsselskabet indeholder automatisk A-skat baseret på dit skattekort. Hvis skattekortet ikke matcher din faktiske indkomst, retter du det på skat.dk.

Opdater forskudsopgørelsen tidligt i hvert kalenderår. Det sikrer, at du ikke betaler for meget eller for lidt i skat løbende. En stor restskat i april er ubehagelig og let at undgå med en god plan.

Trin 5: Årlig opfølgning

Gennemgå din plan en gang om året. Skattelove ændres, din saldo ændrer sig, og dine behov ændrer sig. Et årligt eftersyn sikrer, at strategien stadig er optimal for din situation.

Opdater din forskudsopgørelse ved pensionsstart og hvert år derefter. Det er en af de billigste investeringer i skatteoptimering, du kan gøre.

Checkliste til pensionsstart

  • Log ind på pensionsinfo.dk og få overblik over alle dine pensioner og ATP.
  • Kontakt pensionsselskabet 6-12 måneder før du vil starte udbetalingen.
  • Beslut udbetalingsperiode og årligt beløb for ratepension (10-30 år).
  • Planlæg rækkefølgen: Ratepension og livrente først, aldersopsparing sidst.
  • Koordiner med ægtefælle om begges pensionsindkomster og timing.
  • Opdater forskudsopgørelsen på skat.dk inden ny kalenderperiode.
  • Planlæg realisering af gevinster i frie midler i de rette skatteår.
  • Tilpas investeringsprofil til din alder og risikoappetit. Hold en buffer på 2-3 års udgifter.
  • Genovervej planen mindst en gang om året.

Hyppige fejl ved pensionsudbetaling

Pensionsudbetaling er komplekst. Her er de fejl, som mange danskere begår, og hvad du kan gøre i stedet.

Forkert udbetalingsrækkefølge

En klassisk fejl er at hæve aldersopsparingen, inden ratepensionen er udtømt. Så opgiver du to fordele. Du mister muligheden for at lade aldersopsparingen vokse længere med kun PAL-skat på afkastet. Og du bruger de skattefrie midler tidligt, mens du stadig kunne have brugt de skattepligtige midler.

Overser modregning i pensionstillægget

Mange pensionister overser, at store ratepensionsudbetalinger reducerer pensionstillægget. Den effektive marginalskat kan komme op på ca. 55-60 % i modregningsintervallet og mere, hvis du også får ældrecheck. En simpel udbetalingsplan, der tager højde for dette, kan spare mange tusinde kroner om året.

Starter ratepensionsudbetaling for tidligt

Hæver du din ratepension, mens du stadig arbejder fuld tid, kombineres lønindkomst og pensionsudbetaling. Det kan nemt skubbe dig op i mellem- eller topskat. Resultatet er ca. 44,6-52 % i skat på den del af udbetalingen, der ligger over grænserne.

Koordinerer ikke med ægtefælle

Ægtepar beskattes separat. At fordele pensionsindkomst jævnt mellem to skattesubjekter kan spare mange tusinde kroner om året i skat. Mange ægtepar glemmer at planlægge dette koordineret og efterlader penge på bordet.

Hæver store beløb i år med anden stor indkomst

Salg af ejendom, arvemidler eller aktiegevinster kombineret med høj pensionsudbetaling kan give en stor skatteregning. Reducer pensionsudbetalingen i år, du forventer ekstra indkomst fra andre kilder.

Ingen plan for investering under udbetaling

At ignorere investeringsstrategien under pensionsudbetaling er en fejl. Hæver du systematisk, mens markedet falder, eroderer du kapitalen hurtigt. En buffer i obligationer eller kontanter svarende til 2-3 års udgifter giver dig tid til at lade aktierne genopbygge sig.

Glemmer at opdatere forskudsopgørelse

Pensionsselskabet indeholder automatisk A-skat. Men er skattekortet forkert, betaler du for meget eller for lidt. En stor restskat i april er ubehagelig og let at undgå. Opdater forskudsopgørelsen på skat.dk tidligt hvert år.

Typiske fejl og faldgruber

  • Du hæver ratepensionen over for kort tid. Minimum 10 år er lovpligtigt, og du kan vælge op til 30 år. Jo kortere periode, jo højere årlig udbetaling og jo større risiko for at ramme mellem- eller topskat. En lang udbetalingsperiode kan justeres undervejs, hvis behovet ændrer sig.
  • Du hæver aldersopsparingen, inden ratepensionen er tømt. Aldersopsparing er skattefri. At bruge den tidligt kan betyde, at du betaler indkomstskat på ratepensionen unødigt længe og mister den skattefrie buffer til de sene år.
  • Du ignorerer modregning i pensionstillægget. Ratepension, livrente og ATP modregnes i pensionstillægget. Holder du indkomsten over bundgrænsen, kan den effektive marginalbeskatning nå ca. 55-60 % og mere, hvis du også får ældrecheck. Planlæg udbetalingerne, så de holder sig tæt på bundgrænsen.
  • Du starter ratepensionsudbetalingen, mens du stadig arbejder fuld tid. Det kombinerer lønindkomst og pensionsudbetaling og kan skubbe dig op i mellem- eller topskat. Resultatet er ca. 44,6-52 % i skat på den del af udbetalingen, der ligger over grænserne.
  • Du koordinerer ikke med din ægtefælle. Ægtepar beskattes separat. At fordele pensionsindkomst jævnt mellem to skattesubjekter kan spare mange tusinde kroner om året i skat. Det kræver kun en simpel koordinering af udbetalingstidspunkter.
  • Du hæver store beløb i år med anden stor indkomst. Salg af ejendom, aktiegevinster eller arv kombineret med høj pensionsudbetaling kan give en kæmpe skatteregning. Reducer pensionsudbetalingen i år, du forventer ekstra indkomst fra andre kilder.
  • Du glemmer ATP i din skatteberegning. ATP beskattes som personlig indkomst og modregnes i pensionstillægget. Mange undervurderer det månedlige ATP-beløb i planlægningen og får en højere skattebelastning end forventet.
  • Du investerer for konservativt under udbetaling. At placere alt i kontanter eller obligationer ved pension kan betyde, at din kapital eroderes af inflation over 20-30 år. Bevar 30-50 % aktieeksponering og hold en likviditetsbuffer på 2-3 års udgifter.
  • Du opdaterer ikke din forskudsopgørelse. Pensionsselskabet trækker A-skat automatisk. Er skattekortet forkert, betaler du for meget eller for lidt løbende. En stor restskat i april er ubehagelig og let at undgå med en korrekt forskudsopgørelse på skat.dk.
  • Du lader aldersopsparingen stå urørt for længe uden at have en plan. Selv hvis aldersopsparingen gemmes til de sene pensionsår, er det en fordel at have en plan for, hvornår du bruger den og til hvad.
  • Du glemmer at planlægge investeringsprofilen under udbetaling. Mange pensionister beholder en høj aktieandel uden at tænke på sekvensrisikoen. Et faldende marked i de første pensionsår kan erodere kapitalen hurtigt, hvis du sælger aktier til lave priser. Hold en buffer og nedtrap aktieandelen gradvist.
  • Du hæver fra den ene pensionskasse uden at kende til den anden. Mange danskere har pension i flere selskaber fra forskellige job. Et samlet overblik via pensionsinfo.dk gør det muligt at hæve fra selskaberne i en koordineret rækkefølge.

Pensionsbeskatningsloven: Regler om ratepension, aldersopsparing, livrente og tidligste udbetalingsalder (retsinformation.dk). Pensionsafkastbeskatningsloven (PAL-loven): 15,3 % beskatning af afkast i pensionsdepoter hvert år (retsinformation.dk). Skattestyrelsen: Satser, beløbsgrænser og regler for pensionsudbetaling, personfradrag og topskattegrænse (skat.dk). Borger.dk: Folkepension, pensionstillæg, ældrecheck og regler for beregning af modregning (borger.dk). ATP: Regler for ATP-udbetaling som livsvarig livrente fra 67 år (atp.dk). Pensionsinfo.dk: Samlet oversigt over alle danskeres pensioner og fremskrivningsværktøj (pensionsinfo.dk). Lov om social pension: Regler for folkepension, pensionstillæg og modregning af anden indkomst (retsinformation.dk).

Ofte stillede spørgsmål

Kan jeg få min ratepension udbetalt før tid?
Som udgangspunkt nej. Ratepensionen kan tidligst udbetales fra din pensionsudbetalingsalder, som for nye ordninger ligger 3 år før folkepensionsalderen. Vil du hæve pengene før, skal ordningen ophæves, og så betaler du en afgift på 60 % af beløbet. Det kan næsten aldrig betale sig. Har du brug for penge før pensionsalderen, er frie midler eller en aktiesparekonto den rigtige løsning.
Hvornår kan jeg begynde at hæve min ratepension?
For ordninger oprettet fra 2018 kan du tidligst hæve din ratepension 3 år før din folkepensionsalder. Ældre ordninger kan hæves fra 60 år eller 5 år før. Med folkepension fra 67 år er den tidligste udbetalingsalder 64 år. Stiger folkepensionsalderen til 68 år, stiger udbetalingsalderen til 65 år. Se din folkepensionsalder på skat.dk.
Er aldersopsparing virkelig skattefri ved udbetaling?
Ja. Udbetalingen fra aldersopsparing er fuldstændig skattefri. Du betaler ingen indkomstskat, uanset om du hæver det hele på én gang eller spreder det over flere år. Pengene beskattes med PAL-skat (15,3 %) på afkastet undervejs, men selve udbetalingen er skattefri.
Kan jeg hæve min ATP som engangsbeløb?
Som udgangspunkt nej. ATP udbetales som en livsvarig månedlig livrente fra folkepensionsalderen. Kun hvis din ATP er højst 3.600 kr. om året (2026), får du den som et engangsbeløb. Det månedlige beløb afhænger af, hvor mange år du har indbetalt til ATP. Tjek dit forventede beløb på atp.dk.
Hvad er den optimale udbetalingsrækkefølge?
En udbredt rækkefølge er: ratepension og livrente først, fordelt over mange år for at holde indkomsten under mellemskattegrænsen. Aldersopsparing sidst, fordi den er skattefri og ikke påvirker pensionstillægget. Gevinster i frie midler realiseres gradvist i år med lav skat.
Hvad sker der med pensionstillægget, hvis jeg får store pensionsudbetalinger?
Pensionstillægget reduceres med 30,9 øre for hver krone, din indkomst ud over folkepensionen (ekskl. egen lønindkomst) overstiger 99.200 kr. om året (2026, enlig). Det kan give en effektiv marginalskattesats på ca. 55-60 % i modregningsintervallet og mere, hvis du også får ældrecheck. Aldersopsparingens skattefrie udbetalinger tæller ikke med i denne beregning.
Kan jeg hæve min pension, mens jeg stadig arbejder?
Ja, det er lovligt. Men kombinationen af lønindkomst og pensionsudbetaling kan nemt skubbe dig op i mellem- eller topskat. Det er sjældent fordelagtigt. De fleste venter med at starte pensionsudbetalingen, til de er stoppet med at arbejde.
Hvad er sekvensrisiko, og hvornår er det et problem?
Sekvensrisiko er risikoen for, at aktiemarkedet falder kraftigt i de første år af din pensionsperiode. Hvis du sælger aktier til lave priser for at finansiere udgifter, har du færre aktier tilbage til at genopbygge. Løsningen er at holde 2-3 års udgifter i likvide midler, så du kan undgå at sælge aktier i et faldende marked.
Kan jeg ændre min ratepensions udbetalingsperiode efter start?
Det afhænger af din pensionsordning. De fleste pensionsselskaber tillader en vis fleksibilitet inden for de lovpligtige grænser på 10-30 år. Kontakt dit pensionsselskab og spørg specifikt om mulighederne i din ordning.
Hvad er folkepensionsalderen i 2026?
Folkepensionsalderen er 67 år i 2026. Den stiger til 68 år for dem, der er født i 1963-1966, til 69 år for født 1967-1970 og til 70 år for født 1971 eller senere. Se din personlige folkepensionsalder på borger.dk.
Hvad er ATP-udbetalingens størrelse i 2026?
Det afhænger af, hvor mange år du har indbetalt. Den højeste udbetaling i 2026 er 25.800 kr. om året, ca. 2.150 kr. om måneden, ved fuld indbetaling fra 18 år til folkepensionsalderen. Har du indbetalt i færre år, er den lavere. Dit præcise beløb fremgår af pensionsinfo.dk eller atp.dk.
Er der skat på folkepensionen?
Ja. Folkepensionen beskattes som personlig indkomst. Du betaler den normale bundskat og kommunalskat. Grundbeløb og pensionstillæg er begge skattepligtige. Du får dog det sædvanlige personfradrag, som reducerer den skattepligtige indkomst.
Hvad er PAL-skat, og hvad betyder det for min pension?
PAL-skat er en årlig beskatning af afkastet i dit pensionsdepot. Satsen er 15,3 %. Det betyder, at 15,3 % af årets afkast trækkes automatisk fra dit depot hvert år. PAL-skat er lavere end skatten på aktier i frie midler (27/42 %) og lavere end aktiesparekontoen (17 %). PAL-skatten gælder for ratepension, aldersopsparing og livrente.
Kan jeg investere min pension i aktier under udbetaling?
Ja. Dine resterende pensionsmidler kan stadig være investeret i aktier under udbetaling. Mange reducerer gradvist aktieandelen med alderen og holder en buffer i likvide midler eller obligationer svarende til 2-3 års udgifter. Det mindsker sekvensrisikoen.
Hvad sker der med min ratepension, hvis jeg dør?
Ratepensionen udbetales til de begunstigede eller boet ved din død. Har du navngivet en modtager, får de de resterende udbetalinger. Har du ikke navngivet nogen, går det ind i boet og arves efter de gældende arveregler. Tjek altid din begunstigelseserklæring hos pensionsselskabet.
Kan jeg påvirke min ATP-udbetaling?
Kun ved at udskyde den. Udskyder du ATP i op til 10 år efter folkepensionsalderen, stiger den månedlige ydelse. Ellers er beløbet fastlagt af dine indbetalinger. Du kan ikke få den udbetalt før folkepensionsalderen, og kun en ATP på højst 3.600 kr. om året (2026) udbetales som engangsbeløb. Ellers er ATP en livsvarig livrente, der udbetales som en månedlig betaling.