Pension udbetaling guide 2026: Hvornår og hvordan du hæver din pension

Den generelle udbetalingsalder

Fra 2024 er den tidligste udbetalingsalder for ratepension, livrente og aldersopsparing 3 år før folkepensionsalderen. Med folkepension fra 67 år kan du starte fra 64 år. Stiger folkepensionsalderen til 68 år, stiger udbetalingsalderen tilsvarende til 65 år.

Folkepensionsalderen er i dag 67 år. Den stiger til 68 år for dem, der er født i 1963 eller 1964. Fremtidige stigninger afhænger af den gennemsnitlige levetid i befolkningen ifølge Danmarks Statistik.

• Ratepension: Tidligst fra 64 år ved folkepensionsalder på 67.
• Livrente: Tidligst fra 64 år ved folkepensionsalder på 67.
• Aldersopsparing: Tidligst fra 64 år ved folkepensionsalder på 67.
• Folkepension: Fra 67 år. Stiger til 68 år for dem født i 1963-1964.
• ATP: Fra 67 år. Kan ikke hæves som engangsbeløb. Udbetales som månedlig livrente.

Frivillig tidlig udbetaling og konsekvenser

Du kan vælge at hæve din ratepension allerede fra 64 år. Det kræver ikke, at du stopper med at arbejde. Du kan sagtens modtage pensionsudbetalinger, mens du stadig er i job.

Men vær forsigtig. Hæver du din ratepension, mens du stadig har høj lønindkomst, kan det skubbe dig op i topskat. Du betaler op til 52 % i skat af pensionsudbetalingen. Det er sjældent optimalt.

Aldersopsparingen er den eneste type, der kan hæves uden nogen indkomstskatt ved hævetidspunktet. Den er skattefri uanset hvornår du hæver den, efter udbetalingsalderen er nået.

Kapitalpensionen er et ældre produkt. Det kan hæves fra 60 år, men der betales en afgift på 40 % af det samlede beløb. De fleste danskere konverterede deres kapitalpension til aldersopsparing i de år, det var muligt at gøre afgiftsfrit.

ATP: Saerreglerne du skal kende

ATP er anderledes end de andre pensionstyper. Du kan ikke hæve din ATP som et engangsbeløb. Du modtager den som en livsvarig månedlig betaling fra 67 år. Beløbet afhænger af, hvor mange år du har indbetalt til ATP, og af det afkast, ATP har opnået.

En person, der har arbejdet fuld tid i 40 år, modtager typisk ca. 2.500 til 3.000 kr. om måneden fra ATP i 2026. Det er et vejledende tal. Det præcise beløb fremgår af din pensionsoversigt på pensionsinfo.dk eller atp.dk.

ATP beskattes som personlig indkomst. Den modregnes desuden i beregningen af pensionstillægget fra folkepensionen, på samme vis som ratepension og livrente.

Indbetalingsregler og grænser 2026

Aldersopsparingens begrænsning er det lave indbetalingsloft. I 2026 gælder følgende grænser:

• Mere end 3 år til folkepension: Du må maksimalt indbetale ca. 5.600 kr. om året. Beløbet justeres hvert år i takt med loenudviklingen.
• Inden for 3 år til folkepension: Loftet stiger markant til ca. 61.100 kr. om året. Det giver mulighed for at opbygge en stor skattefri pulje i de sidste år inden pension.

Tjek altid de præcise grænser for det aktuelle år på skat.dk. Indbetaler du mere end loftet tillader, opkræves en afgift på 20 % af det overskydende beløb.

Udbetaling er fuldstændig skattefri

Udbetalingen er skattefri. Det gælder uanset om du hæver det hele på én gang eller spreder det over flere år. Der er ingen bindingskrav om minimum 10 års udbetalingsperiode, som det er tilfældet med ratepensionen.

Skattefrie udbetalinger fra aldersopsparing tæller heller ikke som indkomst i beregningen af pensionstillægget fra folkepensionen. Det er en central fordel for dem med en mellemstor samlet pensionsopsparing.

Af disse grunde anbefales det normalt at hæve aldersopsparingen sidst. Du bevarer fleksibiliteten til at bruge skattefrie midler, når behovet opstår, og du lader depotet vokse skatteeffektivt så længe som muligt.

Hæv altid din ratepension og livrente, inden du tager af aldersopsparingen. Skattefri udbetaling er for værdifuld til at bruge som den første kilde.

Sammenligning med aktiesparekonto

Mange sammenligner aldersopsparingen med aktiesparekonto. Begge er finansieret med penge, du allerede har betalt skat af. Begge beskattes med en lav sats på afkastet undervejs.

Den vigtigste forskel er likviditet og udbetalingsskat. Aktiesparekontoen har 17 % skat på afkastet og kan hæves når som helst. Aldersopsparingen har 15,3 % PAL-skat og er bundet til 64 år. Til gengæld er udbetalingen fra aldersopsparingen fuldstændig skattefri.

Ønsker du likviditet i dag, er aktiesparekontoen bedre. Ønsker du maksimal skatteeffektivitet på lang sigt, er aldersopsparingen stærkere.

Skattesatsen ved udbetaling

Ratepension beskattes som personlig indkomst. Marginalskatten afhænger af din samlede indkomst det pågældende år:

• Under ca. 640.000 kr. om året i samlet personlig indkomst: Marginalskat ca. 37-40 %. Du undgår topskat.
• Over ca. 640.000 kr. om året: Marginalskat op til 52-56 % med topskat pålagt.

Det er afgørende, at du holder din samlede indkomst under topskatteniveauet. Det sker ved at fordele udbetalingen over mange år og koordinere med andre indkomstkilder.

Du betaler også arbejdsmarkedsbidrag (AM-bidrag) på 8 % af udbetalingen. Det fratrækkes inden den øvrige indkomstskat beregnes. Pensionsselskabet håndterer dette automatisk.

Udbetalingsperiode: 10 til 30 år

Ratepension skal udbetales over minimum 10 år og maksimalt 30 år. Du kan ikke hæve det hele på én gang. Det er lovbestemt af Pensionsbeskatningsloven.

Vælger du 10 år, er dine årlige udbetalinger store. Det øger risikoen for at ramme topskat. Vælger du 25 år, er de årlige udbetalinger mindre og skattebelastningen lavere per år.

En simpel tommelfingerregel: Vælg den længste udbetalingsperiode, der holder din samlede indkomst under topskatteniveauet. Du kan typisk ændre udbetalingsperioden undervejs. Spørg dit pensionsselskab om de konkrete muligheder.

For en ratepension på 2 millioner kr. og en udbetalingsperiode på 20 år er den første årlige udbetaling ca. 100.000 kr. plus løbende afkast på den resterende saldo. Er dette din eneste indkomst ud over folkepension, betaler du typisk under topskat.

Ratepension og arbejde samtidigt

Du kan hæve din ratepension fra 64 år, mens du stadig arbejder. Men vær forsigtig. Lønindkomst plus ratepensionsudbetaling kan nemt skubbe dig over topskattegrænsen.

Venter du med at hæve ratepensionen til du er stoppet med at arbejde, undgår du dette problem. Din eneste indkomst er da pensionsudbetalingen og eventuelt folkepension. Det giver langt mere plads under topskatten.

Er du selvstændig med svingende indkomst, kan du vælge at starte ratepensionsudbetalingen i lavindkomstår. Det udnytter personfradrag og lave marginalskattesbånd bedst muligt.

Hvornår giver livrente mening

Livrenten egner sig bedst til dig, der:

• Forventer at leve længe. Jo aeldere du bliver, jo mere får du relativt til det, du indbetalte. Lang levealder i familien taler for livrente.
• Vil have sikkerhed for ikke at overleve sin opsparing. Ratepensionen kan løbe toor. Livrenten kan ikke.
• Har behov for at indbetale mere end ca. 65.500 kr. om året med fradrag. Livrenten har ingen øvre grænse.
• Er selvstændig med høj indkomst og ønsker store fradrag i gode år.

Beskatning af livrente

Livrenten beskattes som personlig indkomst. Du betaler den normale indkomstskat, herunder eventuel topskat, af det du modtager. Det gælder for alle månedlige udbetalinger.

Der er ingen mulighed for at styre timingen af beskatningen, som du kan med ratepension. Livrenteudbetalingen er fast og fortsætter måned for måned, så længe du lever.

Livrente og arv

Den klassiske livrente arves ikke. Dør du tidligt, tilfalder de resterende midler forsikringspuljen. De øvrige forsikringstagere i puljen profiterer af din tidlige død. Det er det forsikringsmæssige princip bag livrenten.

Mange livrenteprodukter har dog en garantiperiode, typisk 10 år. Dør du inden for garantiperioden, udbetales resten til dine efterladte. Det reducerer risikoen, men øger typisk den månedlige pris en smule.

Ønsker du at efterlade arv, er ratepensionen bedre egnet. Den udbetales til boet eller navngivne begunstigede ved din død. Mange danskere kombinerer de to: en livrente til sikkerhed og en ratepension til fleksibilitet.

Livrente kontra ratepension

For en person med normal levetid er ratepensionen og livrenten ofte sammenlignelige i samlet udbetaling over livet. Det afgørende er din levetid og dit behov for sikkerhed.

Lever du til 95 år, vinder livrenten klart. Dør du tidligt, vinder ratepensionen, fordi boet arver resten. Det er umuligt at vide på forhånd, hvad der er bedst for dig personligt.

Folkepensionens beløb i 2026

Folkepensionen består af to dele: grundbeløb og pensionstillæg. Grundbeløbet er det samme for alle. Pensionstillægget er behovsprøvet og reduceres ved anden indkomst.

Grundbeløbet i 2026 er ca. 80.400 kr. om året for enlige og ca. 77.900 kr. for gifte eller samlevende. Beløbene er vejledende og justeres hvert år. Tjek de aktuelle beløb på borger.dk.

Det maksimale pensionstillæg for en enlig pensionist er ca. 95.000 kr. om året i 2026. Det reduceres ved anden indkomst. En pensionist uden anden indkomst end folkepension og ATP kan samlet modtage op mod ca. 14.000 kr. om måneden.

Folkepensionen beskattes som personlig indkomst. Du betaler bundskat og kommunalskat. Til gengæld fratrækkes det normale personfradrag på ca. 49.700 kr. (2026).

ATP: Livsvarig livrente fra 67 år

ATP (Arbejdsmarkedets Tillægspension) er en obligatorisk pensionsordning for alle lønmodtagere i Danmark. Du kan ikke vælge den fra, og du kan ikke hæve den som et engangsbeløb.

ATP udbetales som en livsvarig månedlig livrente fra 67 år. Beløbet afhænger af, hvor mange år du har indbetalt, og af de renter, ATP har opnået over tid.

En typisk ATP-udbetaling for en person med 40 års fuld arbejdstid er ca. 2.500 til 3.000 kr. om måneden i 2026. Det præcise beløb fremgår af din pensionsoversigt på atp.dk eller pensionsinfo.dk.

Hvem får pensionstillægget

Pensionstillægget er forbeholdt pensionister med lav eller ingen anden indkomst. Det udbetales automatisk og forudsætter ikke en særskilt ansøgning.

Modregningsreglerne betyder, at 30,9 øre af pensionstillægget forsvinder for hver krone i anden indkomst over en bundgrænse på ca. 90.000 kr. for en enlig (2026). Det gælder ratepension, livrente, ATP og lønindkomst.

Aldersopsparingens skattefrie udbetalinger er undtaget fra modregningen. De tæller ikke som indkomst i denne sammenhæng.

En enlig pensionist med mere end ca. 400.000 kr. i samlet årlig indkomst får normalt intet pensionstillæg. Det præcise indkomstloft opdateres hvert år på borger.dk.

Spred udbetalingen over mange år

Den vigtigste strategi er at sprede ratepensionsudbetalingen over mange år. Det holder den årlige indkomst nede og under topskattegrænsen på ca. 640.000 kr.

En ratepension på 2 millioner kr. udbetalt over 10 år giver ca. 200.000 kr. om året fra pensionen alene. Lagt oveni folkepension og ATP er den samlede indkomst ca. 320.000 kr. Det er under topskat.

Hæver du pensionen over 20 år i stedet, falder den årlige pensionsudbetaling til ca. 100.000 kr. Skatten er tilsvarende lavere hvert år, og du betaler samlet set markant mindre i skat over perioden.

Koordinering med ægtefælle

Ægtepar beskattes separat i Danmark. Det giver mulighed for at koordinere udbetalingerne, så begge ægtefæller udnytter deres personfradrag og holder sig under topskat.

Har den ene ægtefælle en stor ratepension og den anden en lille, kan det betale sig at starte udbetalingen fra den store pension tidligt. Det fordeler indkomsten over to skattesubjekter, mens begge er i live.

En simpel tommelfingerregel: Søg at holde begge ægtefællers indkomster nogenlunde ens. Det udnytter begges progressionsgrænser og personfradrag optimalt.

Udnyt personfradraget fuldt ud

Personfradraget er det beløb, du kan tjene skattefrit. I 2026 er personfradraget ca. 49.700 kr. Det fratrækkes automatisk i din skatteopgørelse.

Som pensionist med begrænset indkomst fra ratepension kan du modtage op til personfradraget næsten skattefrit. Det er en stor fordel at udnytte hvert år, du lever af pension.

Timing med anden indkomst

Har du anden stor indkomst i visse år, fx salg af ejendom, arv eller aktiegevinster, bør du reducere din ratepensionsudbetaling det pågældende år. Det undgår, at den samlede indkomst skyder op i topskat.

Du kan typisk justere din ratepensionsudbetaling med et kvartals varsel. Kontakt dit pensionsselskab for at kende de konkrete muligheder i din ordning.

Aktiegevinster i frie midler bør du realisere i år, hvor din pensionsindkomst er lav. Det holder gevinsten inden for 27 %-skatten frem for 42 %-niveauet. Læs mere om skat på aktier i vores separate guide.

Sådan virker modregningen

Pensionstillægget reduceres med 30,9 øre for hver krone, din personlige indkomst overstiger en bundgrænse. Bundgrænsen for en enlig pensionist er ca. 90.000 kr. i 2026. For ægtepar beregnes det individuelt.

Det lyder beskedent med 30,9 %. Men oven i den normale indkomstskat på 37-40 % giver det en effektiv marginalskattesats på op mod 55-60 % for indkomst i modregningsintervallet.

Hvad tæller ikke med i modregningen

Aldersopsparingens skattefrie udbetalinger tæller ikke med i indkomsten ved beregning af pensionstillæg. Det er en central fordel.

• Tæller MED i modregningen: Ratepension, livrente, ATP, lønindkomst, renteindtægter, aktieudbytte og de fleste andre indkomster.
• Tæller IKKE med i modregningen: Skattefri udbetalinger fra aldersopsparing.

Det betyder, at du kan supplere din folkepension med skattefrie udbetalinger fra aldersopsparingen, uden at det reducerer dit pensionstillæg. Det er én af de stærkeste argumenter for at hæve aldersopsparingen sidst.

Strategi til at mindske modregning

For at minimere modregningen bør du holde din indkomst fra ratepension og livrente tæt på bundgrænsen på ca. 90.000 kr. om året. Herudover bruger du skattefrie udbetalinger fra aldersopsparingen til at supplere.

Har du en stor ratepension og lille aldersopsparing, er det svært at undgå modregning. Strategien er da at starte ratepensionsudbetalingen tidligt fra 64 år, inden folkepensionen begynder fra 67 år. Det reducerer saldoen i ratepensionen, inden modregningen starter.

Læs mere om PAL-skat og de grundlæggende skatteregler for pension i vores separate guide.

Sekvensrisiko: Det største problem ved pensionsstart

Sekvensrisiko er risikoen for, at markedet falder markant i de første år af din pensionsperiode. Det er farligt, fordi du sælger aktier til lave priser for at finansiere udgifter og har færre aktier tilbage til at genopbygge, når markedet stiger igen.

Eksempel: Du har 2 millioner kr. i aktier ved pensionsstart. Markedet falder 40 % det første år. Depotet er nu 1,2 millioner kr. Du hæver 100.000 kr. Resten er 1,1 millioner kr. Selvom markedet stiger 50 % det næste år, er depotet kun 1,65 millioner kr. Det er langt under udgangspunktet.

Løsningen er at holde en buffer. Hold 2-3 års udgifter i korte obligationer eller kontanter. Det betyder, at du ikke behøver at sælge aktier i et faldende marked. Du lever af bufferen og lader aktierne genopbygge sig.

Obligationsandel og risikonedtrapning

Nær pensionsalderen bør du gradvist reducere aktieandelen og øge obligationsandelen. Det er ikke fordi obligationer giver højere afkast. Det er fordi obligationer er mere stabile og beskytter din opsparing mod store tab på det forkerte tidspunkt.

Tal med dit pensionsselskab om, hvordan du justerer din investeringsprofil. I et selvforvaltet depot gøres det manuelt ved at sælge aktier og købe obligationer gradvist.

Behold en vis aktieeksponering

Selv som pensionist bør du beholde en del i aktier. Pensionsperioden kan vare 20-30 år. Over den lange periode kan inflation erosere købekraften af kontanter og obligationer markant.

En 65-årig med 40 % i aktier og god bufferring klarer sig typisk bedre over 20 år end én med 100 % obligationer. Det gælder, selvom der er kortsigtede markedsfald undervejs.

Læs mere om principperne bag langsigtet investering og hvordan du tænker investering over en hel livscyklus.

Dit pensionsdepot investerer stadig

Du kan stadig have dine resterende pensionsmidler investeret i aktier, mens du hæver fra depotet. Pensionsselskabet investerer de resterende midler i din valgte profil.

Det er vigtigt at matche din investeringsprofil med din udbetalingsprofil. Hæver du 100.000 kr. om året fra et depot på 2 millioner kr., behøver du kun ca. 5 % afkast for at holde saldoen stabil. Det er realistisk med en moderat aktieeksponering.

Ønsker du at forstå sammenhængen mellem pension og investering under opbygningsfasen, kan du læse vores grundlæggende guide til emnet.

Mulighederne for tidlig pension

Tidligste udbetalingsalder for ratepension, livrente og aldersopsparing er 64 år. Det er ikke muligt at hæve dem tidligere, uanset hvad.

Vil du stoppe med at arbejde, inden du er 64 år, skal du finansiere det med frie midler. Det kræver tilstrækkelig opsparing uden for pension.

Der findes en særlig ordning kaldet tidlig pension, også kaldet Arne-pensionen. Den giver mulighed for at gå på pension fra 61 år for dem, der har arbejdet i mange år med nedslidende arbejde. Betingelserne er stramme. Se de aktuelle betingelser på borger.dk.

Konsekvenser ved at holde op tidligt

Holder du op med at arbejde tidligt, mister du de år, hvor din pension vokser mest. De sene arbejdsår er typisk dem med de højeste indbetalinger og den største vækst via renters rente.

Du modtager heller ikke folkepension, ATP eller pensionstillæg, mens du er under 67 år. Du finansierer din pensionsperiode udelukkende af egne midler i den mellemliggende periode.

Til gengæld vinder du noget af det vigtigste: tid. Det er en bevidst afvejning. Du giver afkald på noget pensionsindkomst for at få mere tid til det, der betyder noget for dig.

Brug af frie midler i mellemperioden

Vil du gå på pension fra fx 60 år, skal du have frie midler til at dække udgifterne fra 60 til 64 år. Det kræver typisk 3-5 ars udgifter som likvide midler uden for pension.

En strategi er at opbygge en blanding af aktier og obligationer i frie midler. Herfra realiserer du gradvist gevinster. Du koordinerer det med 27 %-grænsen for aktieindkomstskat, så du undgår 42 %-niveauet.

Fra 64 år kan du starte pensionsudbetalingerne. Det reducerer dit træk på frie midler og giver dig mere fleksibilitet i planlægningen.

Ønsker du inspiration til, hvordan du opbygger frie midler til tidlig pension, kan du læse om langsigtet investering og om aktiesparekonto som et effektivt redskab.

Trin 1: Få overblik over din pension

Start med at logge ind på pensionsinfo.dk. Her ser du en samlet oversigt over alle dine pensionsdepoter, ATP-saldo og forventet folkepension. Det giver et nøjagtigt billede af din pensionsøkonomi.

Notér følgende: Saldo i ratepension, saldo i aldersopsparing, forventet ATP-udbetaling, estimeret folkepension og eventuelle frie midler. Disse tal er udgangspunktet for din plan.

Trin 2: Kontakt dit pensionsselskab

Ring eller skriv til dit pensionsselskab 6-12 måneder inden, du ønsker at starte udbetalingen. Spørg om:

• Hvilke udbetalingsperioder er mulige for din ratepension (10-30 år)?
• Kan du ændre udbetalingsbel@ebet undervejs?
• Hvad er A-skatteprocenten, pensionsselskabet indeholder?
• Er der gebyrer ved at starte, stoppe eller ændre udbetalingen?
• Kan du udskyde starten af udbetalingen?

Trin 3: Vælg din udbetalingsplan

Baseret på dit overblik og dialogen med pensionsselskabet vælger du din udbetalingsplan. Overvej disse spørgsmål:

• Hvilken årlig udbetaling holder din samlede indkomst under topskatteniveauet?
• Hvornår starter du ratepensionsudbetalingen? Fra 64 år eller venter du til 67?
• Hvornår hæver du aldersopsparingen? Typisk sidst.
• Koordiner med din ægtefælles pension, hvis I er gift.
• Hvornår og hvor meget realiserer du af frie midler?

Trin 4: Opdater din forskudsopgørelse

Når du starter pensionsudbetaling, skal du opdatere din forskudsopgørelse hos Skattestyrelsen. Log ind på skat.dk og angiv din forventede pensionsindkomst for det kommende år.

Pensionsselskabet indeholder automatisk A-skat baseret på dit skattekort. Hvis skattekortet ikke matcher din faktiske indkomst, retter du det på skat.dk.

Opdater forskudsopgørelsen tidligt i hvert kalenderår. Det sikrer, at du ikke betaler for meget eller for lidt i skat løbende. En stor restskat i april er ubehagelig og let at undgå med en god plan.

Trin 5: Årlig opfølgning

Gennemgå din plan en gang om året. Skattelove ændres, din saldo ændrer sig, og dine behov ændrer sig. Et årligt eftersyn sikrer, at strategien stadig er optimal for din situation.

Opdater din forskudsopgørelse ved pensionsstart og hvert år derefter. Det er en af de billigste investeringer i skatteoptimering, du kan gøre.

Checkliste til pensionsstart

• Log ind på pensionsinfo.dk og få overblik over alle dine pensioner og ATP.
• Kontakt pensionsselskabet 6-12 måneder før du vil starte udbetalingen.
• Beslut udbetalingsperiode og årligt beløb for ratepension (10-30 år).
• Planlaegg rækkefølgen: Ratepension og livrente først, aldersopsparing sidst.
• Koordiner med ægtefælle om begges pensionsindkomster og timing.
• Opdater forskudsopgørelsen på skat.dk inden ny kalenderperiode.
• Planlaegg realisering af gevinster i frie midler i de rette skatteår.
• Tilpas investeringsprofil til din alder og risikoappetit. Hold en buffer på 2-3 års udgifter.
• Genovervej planen mindst en gang om året.

Forkert udbetalingsrækkefølge

En klassisk fejl er at hæve aldersopsparingen, inden ratepensionen er udtømt. Det giver du op to fordele. Du mister muligheden for at lade aldersopsparingen vokse skattefrit længere. Og du bruger de skattefrie midler tidligt, mens du stadig kunne have brugt de skattepligtige midler.

Overser modregning i pensionstillægget

Mange pensionister overser, at store ratepensionsudbetalinger reducerer pensionstillægget. Den effektive marginalskat kan komme op på 55-70 % i modregningsintervallet. En simpel udbetalingsplan, der tager højde for dette, kan spare mange tusinde kroner om året.

Starter ratepensionsudbetaling for tidligt

Hæver du din ratepension, mens du stadig arbejder fuld tid, kombineres lønindkomst og pensionsudbetaling. Det kan nemt skubbe dig op i topskat. Resultatet er op til 52 % i skat på pensionsudbetalingen. Vent til lønindkomsten ophører, med mindre du har en god grund til at starte tidligt.

Koordinerer ikke med ægtefælle

Ægtepar beskattes separat. At fordele pensionsindkomst jævnt mellem to skattesubjekter kan spare mange tusinde kroner om året i skat. Mange ægtepar glemmer at planlægge dette koordineret og efterlader penge på bordet.

Hæver store beløb i år med anden stor indkomst

Salg af ejendom, arvemidler eller aktiegevinster kombineret med høj pensionsudbetaling kan give en stor skatteregning. Reducer pensionsudbetalingen i år, du forventer ekstra indkomst fra andre kilder.

Ingen plan for investering under udbetaling

At ignorere investeringsstrategien under pensionsudbetaling er en fejl. Hæver du systematisk, mens markedet falder, eroserer du kapitalen hurtigt. En buffer i obligationer eller kontanter svarende til 2-3 ars udgifter giver dig tid til at lade aktierne genopbygge sig.

Glemmer at opdatere forskudsopgørelse

Pensionsselskabet indeholder automatisk A-skat. Men er skattekortet forkert, betaler du for meget eller for lidt. En stor restskat i april er ubehagelig og let at undgå. Opdater forskudsopgørelsen på skat.dk tidligt hvert år.