Skat

Pensionsudbetaling Rækkefølge 2026: Hvilket Depot Hæver du Først?

Rækkefølgen du hæver fra dine pensionskonti og investeringsdepoter kan spare dig for hundredtusindvis af kroner i skat. Lær den optimale udtræksorden for frie midler, aktiesparekonto, aldersopsparing, ratepension og livsvarig pension.

Opdateret:

Publiceret:

20 min. læsetid

Af Aktieinvestoren Redaktion

Kort fortalt

  • Rækkefølgen du hæver fra dine konti er mindst lige så vigtig som det du har sparet op. En forkert udtræksorden kan koste dig 200.000 kr. eller mere i unødvendige skatter og tabt folkepension over en 20-årig pensionsperiode.
  • Aldersopsparingen er skattefri ved udbetaling, modregnes ikke i folkepensionen og har et indskudsloft på 9.900 kr. om året i 2026 (64.200 kr. de sidste syv år før folkepensionsalderen). Afkastet beskattes løbende med PAL-skat, også mens den står.
  • Frie midler og aktiesparekonto hæves med omtanke. Gevinster i frie midler beskattes med 27-42 pct. som aktieindkomst, mens aktiesparekontoen kun beskattes med 17 pct. Den lave skattesats på ASK er en vedvarende fordel, så længe pengene står der.
  • Ratepensionen modregnes delvist i folkepension og beskattes som personlig indkomst. Udbetalingsperioden, der minimum er 10 år, bør planlægges nøje, så du ikke overstiger mellemskattegrænsen på 641.200 kr. (2026) og ikke mister for meget folkepension.
  • Livsvarig pension og livrente modregnes i pensionstillægget på samme måde som ratepension, men sikrer indkomst hele livet. Beslutningen om at annullere eller reducere en livsvarig pension er oftest uigenkaldelig, og den bør kun foretages med professionel rådgivning.
  • Ægtefæller og samlevere har en stor skattefordel: I kan fordele indkomsten imellem jer. Er den ene partner uden indkomst, kan vedkommende modtage ratepension eller leve af frie midler i en periode, mens den anden stadig arbejder.
  • Der findes ingen universel optimal rækkefølge. Din optimale udtræksorden afhænger af din formuesammensætning, ægteskabelig status, sundhed, ejendom og skattemæssige situation. Brug guiden her som grundlag, og søg individuel rådgivning.
  • Se også: aktiesparekonto · ratepension · skat på aktier.

De fleste danskere bruger årtier på at spare op til pensionen. De vælger med omhu, om pengene skal i ratepension, aldersopsparing eller frie midler. Men meget få tænker over rækkefølgen, de hæver pengene i, når dagen endelig kommer. Det er en dyr forglemmelse.

En 65-årig dansker med 3 mio. kr. fordelt på aldersopsparing, ratepension og frie midler kan have to vidt forskellige skatteregninger afhængigt af, hvilken konto de hæver fra i år et. Forskellen kan sagtens løbe op i 50.000-100.000 kr. om året og over en 20-årig pensionsperiode blive til hundredtusindvis af kroner. Den rækkefølge er emnet for denne artikel.

Vi gennemgår de seks centrale kontotyper for danske pensionister, forklarer de grundlæggende principper for skatteoptimeret udtræk, og præsenterer konkrete eksempler med tal fra 2026. Vi ser på modregning i folkepensionen, topskattegrænsen, aktiesparekontoen og sambeskatning for ægtefæller. Til sidst får du en handlingsplan, du kan bruge som udgangspunkt for din egen planlægning.

De seks kontotyper og deres skattemæssige profil

Før du kan planlægge udtræksrækkefølgen, skal du kende spillets regler for hver kontotype. Danskere kan have op til seks forskellige typer af opsparing og pension, og de er alle beskattet forskelligt.

Frie midler og fri opsparing

Frie midler er penge på en almindelig investeringskonto, bankkonto eller aktiemæglerkonto. Afkastet beskattes enten som kapitalindkomst (renter, udbytte og visse ETF-afkast) eller som aktieindkomst (gevinster ved salg af aktier). Lagerbeskatning gælder for investeringsfonde, ETF'er og akkumulerende fonde, hvilket betyder, at du betaler skat af urealiserede gevinster hvert år.

Kapitalindkomstbeskatning kan nå op til 42 pct. afhængigt af din øvrige indkomst. Aktieindkomst beskattes med 27 pct. op til 79.400 kr. (2026) og 42 pct. derover. Afkast af frie midler indgår direkte i beregningen af pensionstillægget, fordi nettokapitalindkomst og aktieindkomst (udbytte og realiserede gevinster) tæller med i indtægtsgrundlaget.

Aktiesparekonto (ASK)

Aktiesparekontoen er en særlig skattebegunstiger investeringskonto. Afkastet beskattes med en fast sats på 17 pct. og indgår ikke i din aktieindkomst. Der betales skat løbende via lagerbeskatning. Indskudsloftet er 174.200 kr. i 2026. Det lave skattepres på kun 17 pct. er en markant fordel i forhold til frie midler.

Aktiesparekontoen modregnes ikke i folkepensionen, og der er ingen krav til udbetalingstidspunkt. Du kan hæve pengene, præcis hvornår du vil. Netop denne kombination af lav skat og fuld fleksibilitet giver ASK en særlig rolle for pensionisten.

Aldersopsparing

Aldersopsparingen er en pensionskonto med indskudsloft på 9.900 kr. om året i 2026 for personer med mere end 7 år til folkepensionsalderen og 64.200 kr. om året for dem med 7 år eller mindre. Indskud er ikke fradragsberettigede, men til gengæld er udbetalingen fuldstændig skattefri.

Afkastet på opsparingen beskattes med PAL-skat på 15,3 pct. løbende, men der er ingen skat ved selve udbetalingen. Aldersopsparingen modregnes ikke i folkepension eller dens tillæg. Du kan udbetale den samlet som en engangssum eller over tid. Denne kombination af ingen folkepensionsmodregning og skattefri udbetaling gør aldersopsparingen til den mest pensionist-venlige kontotype.

Ratepension

Ratepension er den klassiske arbejdsmarkedspension for mange lønmodtagere. Indskud er fradragsberettigede op til 68.700 kr. om året i 2026. Afkastet beskattes med PAL-skat på 15,3 pct. Udbetalingen sker over en periode på minimum 10 år og beskattes som personlig indkomst med den marginalskat, du har på udbetalingstidspunktet.

Ratepensionen modregnes delvist i folkepensionens pensionstillæg. For enlige fratrækkes 30,9 pct. af pensionsindkomst over en bundgrænse i 2026. For ægtepar beregnes modregningen ud fra begge ægtefællers indkomst. Jo større den samlede pensionsindkomst, jo mere af pensionstillægget mistes.

Livsvarig pension og livrente

En livsvarig pension, også kaldet livrente, udbetaler et fast månedligt beløb, så længe du lever. Den finansieres typisk via en arbejdsmarkedspension og kan ikke hæves eller opsiges. Afkastet beskattes med PAL-skat løbende, og udbetalingen beskattes som personlig indkomst.

Livsvarig pension indgår i beregningen af folkepensionens tillæg på samme måde som ratepension. Fordelene er til gengæld, at du aldrig løber tør for penge, uanset hvor længe du lever. Den dækker den risiko, som økonomer kalder langlevetidsrisikoen.

Børneopsparing

Selvom børneopsparing primært er tiltænkt børn og unge, er den relevant i udtrækssammenhæng for forældre og bedsteforældre, der overtager rollen som administrator. Udbetalingen ved kontraktens udløb, typisk når barnet er 14 til 21 år, er skattefri. Afkastet er heller ikke skattepligtigt i opsparingsperioden, hvilket gør det til en af de mest fordelagtige kontoformer i Danmark.

KontotypeSkat på afkastSkat ved udbetalingModregning i folkepensionIndskudsloft 2026Fleksibilitet
Frie midlerOp til 42 pct. kapitalindkomst eller 27/42 pct. aktieindkomstBeskattes løbende (lagerbeskatning for fonde)Kapital- og aktieindkomst modregnesIngen loftFuld - hæv når du vil
Aktiesparekonto (ASK)17 pct. (lagerbeskatning)Ingen yderligere skatIngen modregning174.200 kr.Fuld - hæv når du vil
AldersopsparingPAL-skat 15,3 pct.Skattefri udbetalingIngen modregning9.900 / 64.200 kr.God - ingen tvungen periode
RatepensionPAL-skat 15,3 pct.Personlig indkomst (op til ca. 53 pct.)Delvist - 30,9 pct. over bundgrænse68.700 kr.Begrænset - min. 10 år
Livsvarig pension/livrentePAL-skat 15,3 pct.Personlig indkomstDelvist - 30,9 pct. over bundgrænseIngen loftMeget begrænset - uigenkaldelig
BørneopsparingIngen skat i opsparingsperiodenSkattefriIngen modregning6.000 kr./år, max 72.000 kr.Begrænset - kun til barnets alder

Folkepension og modregning: Forstå mekanismen

Fuld folkepension kræver som udgangspunkt fast bopæl i Danmark i mindst 9/10 af perioden fra du fylder 15 år til folkepensionsalderen. Med kortere bopæl får du en brøkpension. Den består af et grundbeløb og en række tillæg, herunder pensionstillægget og personlige tillæg. Grundbeløbet udbetales til alle uanset formue og anden indkomst. Det er tillæggene, der er følsomme over for din pensionsindkomst.

Pensionstillægget for 2026 udgør maksimalt ca. 104.748 kr. om året for enlige og ca. 53.604 kr. per person for samlevende eller gifte. Disse beløb reduceres, når din pensionsindkomst overstiger visse bundgrænser. For enlige er bundgrænsen i 2026 99.200 kr. om året. For hvert krone over bundgrænsen modregnes 30,9 pct. i pensionstillægget.

Konkret beregning af modregning

Forestil dig Jørgen, 68 år, enlig. Han modtager folkepension og har en ratepension, der udbetaler 200.000 kr. om året. Bundgrænsen for modregning er 99.200 kr., så de 100.800 kr. over bundgrænsen modregnes med 30,9 pct. Det svarer til et tab i pensionstillæg på ca. 31.147 kr. om året.

Dertil lægges at ratepensionens 200.000 kr. beskattes som personlig indkomst. Afhængigt af hans kommuneskat og andre fradrag vil han typisk betale ca. 37-38 pct. i marginalskat af denne indkomst, fordi han er under mellemskattegrænsen. Den effektive marginalskat, når modregning i folkepension regnes med, kan nærme sig 70-75 pct. for indkomst over modregningsgrænsen.

Samlet pensionsindkomst (enlig, 2026)Folkepensions-grundbeløb (anslået)Pensionstillæg (anslået)Folkepension i altTab i tillæg vs. ingen pension
0 kr.ca. 90.528 kr.ca. 104.748 kr.ca. 195.276 kr.0 kr. (maks tillæg)
100.000 kr.ca. 90.528 kr.ca. 104.501 kr.ca. 195.029 kr.ca. 247 kr.
200.000 kr.ca. 90.528 kr.ca. 73.601 kr.ca. 164.129 kr.ca. 31.147 kr.
300.000 kr.ca. 90.528 kr.ca. 42.701 kr.ca. 133.229 kr.ca. 62.047 kr.
438.200 kr. og overca. 90.528 kr.0 kr. (fuldt modregnet)ca. 90.528 kr.ca. 104.748 kr.

Tabellen illustrerer tydeligt, at en pensionsindkomst over 300.000-400.000 kr. om året reelt udløser en meget høj effektiv marginalbeskatning, når folkepensionens tillæg tages med i beregningen. Det er baggrunden for, at udtræksrækkefølge er et centralt emne for pensionister med store pensionsformuer.

Vær opmærksom på, at folkepensionens grundbeløb ikke modregnes, men at pensionstillæg og en lang række kommunale og statslige ydelser reagerer på din pensionsindkomst. Undersøg de konkrete regler for din kommunes ydelser.

Rækkefølgeprincippet: Den generelle tommelfingerregel

Den overordnede strategi for udtræksrækkefølgen er at udsætte beskatning og modregning så længe som muligt og udnytte de konti, der er billigst at bruge, tidligst. I praksis ser tommelfingerreglen typisk sådan ud.

  1. Hæv fra frie midler (og hold gevinsterne under progressionsgrænsen for aktieindkomst på 79.400 kr.)
  2. Hæv aldersopsparingen, når det passer i planen (skattefri, ingen modregning, ingen tvungen udbetalingsperiode). Så længe den står, beskattes afkastet med 15,3 % PAL-skat
  3. Hæv ratepensionen over en lang periode for at minimere den marginale skattebetaling
  4. Lad livsvarig pension løbe (den kan du typisk alligevel ikke hæve samlet)
  5. Hæv aktiesparekontoen sidst, da den lave skattesats på 17 pct. er en vedvarende fordel

Men denne tommelfingerregel passer ikke for alle. Der er mindst fire situationer, der kan vende rækkefølgen delvist på hovedet: høj pensionsindkomst fra en livsvarig pension, ægtefælle med stor indkomst de første år, sundhedsmæssige hensyn der øger værdien af tidlig udbetaling, og en stor friværdi i ejendommen der allerede giver kapitalindkomst.

Overgangsperioden: De første to år er afgørende

For mange pensionister er de første to til tre år efter pensionering den mest kritiske periode. Ægtefællen arbejder måske stadig og betaler topskat. Ratepensionen er sat til at begynde udbetaling automatisk. Og du er ikke klar over, at din samlede husstandsindkomst netop nu er på sit højeste nogensinde.

I de første år, inden ægtefællen også går på pension, kan det betale sig at hæve fra konti, der ikke belaster den fælles indkomst unødigt. Aldersopsparingen passer til det, fordi udbetalingen er skattefri og ikke indgår i den fælles indkomstopgørelse på samme måde som ratepensionen.

Mellem- og topskattegrænsen: De vigtigste grænser at kende

Fra 2026 betaler du mellemskat på 7,5 pct. af personlig indkomst over 641.200 kr. og topskat på yderligere 7,5 pct. over 777.900 kr., oven i den normale bund- og kommuneskat. For lønmodtagere gælder grænserne efter fradrag af AM-bidrag, hvilket svarer til ca. 697.000 kr. og ca. 845.500 kr. i bruttoløn. Den tidligere topskat på 15 pct. er afskaffet.

Skattelag 2026BruttogrænseAM-bidrag 8 pct.SkattegrundlagTypisk marginalskatteprocent
Under personfradraget0-58.800 kr.8 pct.Op til 54.100 kr.8 pct. (kun AM-bidrag)
Bundskat + kommuneskat58.800 - 697.000 kr.8 pct.54.100 - 641.200 kr.Ca. 42 pct.
Mellemskat697.000 - 845.500 kr.8 pct.641.200 - 777.900 kr.Ca. 49 pct.
TopskatOver 845.500 kr.8 pct.Over 777.900 kr.Ca. 56 pct.

Pensionister betaler typisk ikke AM-bidrag af pensionsudbetalinger. For pensionister gælder grænserne derfor direkte for den samlede personlige indkomst, så mellemskatten rammer allerede ved 641.200 kr. Uden AM-bidrag er marginalskatten ca. 37 pct. under mellemskattegrænsen, ca. 44,5 pct. mellem de to grænser og ca. 52 pct. over topskattegrænsen. Kontrollér dit konkrete tilfælde med din revisor eller pensionsrådgiver.

Aldersopsparing: Tidligt eller sent i pensionsperioden

Aldersopsparingen er det mest attraktive redskab for pensionister med en blandet formue. Udbetalingen er fuldstændig skattefri, og den modregnes ikke i folkepensionens tillæg. Det er en kombination, som ingen anden dansk pensionskontotype kan matche.

Der er ingen fast regel for, hvornår aldersopsparingen skal hæves. Hæver du den tidligt, kan ratepensionens udbetalinger holdes lavere i de år. Lader du den stå, beskattes afkastet fortsat kun med 15,3 % PAL-skat. Hæver du pengene og investerer dem i et frit depot, beskattes afkastet typisk højere, med 27-42 % for aktier.

Ingen modregning giver ekstra fleksibilitet

Hæver du 100.000 kr. fra aldersopsparingen, får du 100.000 kr. udbetalt uden skat og uden modregning. Hæver du i stedet 100.000 kr. fra ratepensionen, betaler du ca. 37 % i skat, hvis du hverken betaler mellem- eller topskat. Ligger din indkomst over bundgrænsen for pensionstillægget, nedsættes tillægget desuden. For enlige er satsen 30,9 % af indkomsten over 99.200 kr. For gifte og samlevende er grænsen 198.800 kr. for parrets samlede indkomst, og tillægget nedsættes med 16 % for hver af jer, der er pensionist, eller med 32 %, hvis ægtefællen eller samleveren ikke er pensionist (2026). Tillægget er skattepligtigt, så tabet efter skat er mindre end nedsættelsen. Hvor meget du mister, afhænger af, hvor stor en del af beløbet der ligger over bundgrænsen.

Aldersopsparingen kan desuden udbetales som en engangssum eller spredes over tid, alt efter hvad du foretrækker. Fordi udbetalingen er skattefri og ikke modregnes i pensionstillægget, påvirker en stor engangsudbetaling hverken din indkomstskat eller dit tillæg.

Hæves aldersopsparingen tidligt i pensionsperioden, kan ratepensionens udbetalinger holdes lavere i de år. Udskyder du aldersopsparingen, vokser den videre, men afkastet beskattes løbende med PAL-skat.

Ratepension: Planlæg udbetalingsperioden grundigt

Ratepensionen er den mest komplekse komponent i udtræksplanlægningen. Udbetalingen beskattes som personlig indkomst, den modregnes delvist i folkepensionens tillæg, og udbetalingsperioden er bundet til minimum 10 år. Tre faktorer, der alle trækker i samme retning: stræk udbetalingen ud, og hold beløbet lavt nok til ikke at udløse topskat.

Optimal udbetalingsperiode

Jo længere du strækker udbetalingen, jo lavere er det årlige beløb, og jo lavere er marginalbeskatningen. En ratepension på 1.200.000 kr. udbetalt over 10 år giver 120.000 kr. om året. Udbetalt over 25 år giver den 48.000 kr. om året. Forskellen i marginalskatteprocent kan i mange tilfælde være 10-15 procentpoint.

Den maksimale udbetalingsperiode er typisk 30 år, men afhænger af den konkrete pensionskasse eller bank. Kontakt din pensionsrådgiver eller udbyder for at undersøge, om du kan forlænge udbetalingsperioden, inden den automatisk starter. Det er langt nemmere at forlænge inden start end at omlægge undervejs.

Ratepensionens samspil med folkepensionen

En af de mest underbelyste omkostninger ved ratepension er den implicitte beskatning via modregning i folkepensionens pensionstillæg. For en enlig pensionist med bundgrænse på 99.200 kr. (2026) betyder det, at for hvert 100 kr. ratepension over grænsen mister vedkommende 30,9 kr. i tillæg.

Tillægget er selv skattepligtigt, så du mister kun tillægget efter skat. Effektivt er den marginale omkostning ved ratepensionsindkomst over bundgrænsen derfor summen af indkomstskatteprocenten plus 30,9 pct. modregning fraregnet bundskat af 30,9. For mange enlige pensionister resulterer dette i en effektiv marginalbeskatning på 55-70 pct. af ratepensionsbeløb over bundgrænsen.

Undgå mellem- og topskat med en spredt udbetalingsplan

Målet bør typisk være at holde den samlede personlige indkomst under 641.200 kr. om året (2026) for at undgå mellemskat. For pensionister, der kun modtager folkepension og ratepension, er dette en realistisk målsætning. Det kræver blot, at du beregner, hvad folkepensionens grundbeløb giver, og tilpasser ratepensionens udbetaling derefter.

Har du en stor ratepension, der sammen med folkepensionen giver over 641.200 kr. om året, er du måske tvunget til at acceptere mellemskat i de første år. I det tilfælde kan det give mening at overveje, om du kan supplere med aldersopsparingen de år, ratepensionen er lavere, og på den måde udjævne skattetrykket over pensionsperioden.

Frie midler og topskattehensyn

Frie midler giver dig mest fleksibilitet i pensionsplanlægningen. Du beslutter selv, hvornår og hvor meget du hæver. Det gør dem til det primære instrument til at finjustere din samlede indkomst i et givent år.

Strategien for frie midler er at realisere gevinster i de år, din samlede personlige indkomst er lav. De første par år efter pensionering, inden ratepensionen er fuldt i gang, kan du med fordel hæve mere fra frie midler. Er du gift og din ægtefælle stadig arbejder, er det typisk bedre at holde igen med realiseringerne, da husstandsindkomsten allerede er høj.

Lagerbeskatning og timing

Fonde og ETF'er der er lagerbeskattet, giver dig ikke samme timing-muligheder som realisationsbeskattede aktier. Skatten beregnes hvert år ud fra årets kursgevinst, uanset om du sælger eller ej. For lagerbeskattede produkter kan du ikke vælge at udskyde beskatningen ved at beholde investeringen.

Realisationsbeskattede aktier giver dig derimod mulighed for at vælge timing for salget. Du kan vente med at sælge til et år, hvor din indkomst er lav, og derved betale aktieindkomstskattens laveste sats på 27 pct. i stedet for 42 pct. Denne timing-mulighed er en reel skattemæssig fordel ved direkte aktieejerskab frem for fondsinvestering.

Kapitalindkomst og rentefradraget

Har du et realkreditlån, har du sandsynligvis renteudgifter, der kan fradrages i kapitalindkomsten. Positive kapitalindkomster som obligationsrenter og bankrenter beskattes hårdere end aktieindkomster. Vær opmærksom på, at den samlede nettokapitalindkomst er den relevante størrelse, og at fradraget for renteudgifter kan bruges til at reducere skatten på positive kapitalindkomster.

Aktiesparekonto: Bevar den og hæv den sidst

Aktiesparekontoen overses ofte som pensionsressource. Skatten på 17 pct. er lavere end enhver anden dansk investeringsskat. Modregning i folkepension er der ingen af. Og der er ingen krav til, hvornår du hæver. Det giver aktiesparekontoen en særlig rolle i udtræksplanen.

Mange pensionister hæver fra aktiesparekontoen tidligt, fordi de har glemt dens fordele, eller fordi de tror, at pengene er bundet. Det er de ikke. Men den lave skattesats er en perpetuel fordel. Jo længere pengene sidder og vokser under 17 pct.-skatten, jo mere effektiv er skattebesparelsen i absolut forstand.

ASK og arv

En aspekt, der sjældent diskuteres, er, hvad der sker med aktiesparekontoen ved dødsfald. Kontoen indgår i boet og arves af arvingerne. Arveafgiften beregnes på det tidspunkt. Arvingerne overtager ikke kontoen med dens skattehistorik, men skat på afkastet er allerede betalt løbende, så der er ingen latent skat at videreføre.

Hvis du planlægger at testamentere formue til dine børn, kan det i visse situationer give mening at tænke aktiesparekontoen ind i det billede. Det er dog en kompleks vurdering, der kræver individuel rådgivning.

ASK vs. frie midler: Den løbende sammenligning

Hvis du som pensionist har både aktiesparekonto og frie midler i realisationsbeskattede aktier, er spørgsmålet, hvad du hæver fra. Svaret afhænger af din marginalskat. Har du i et givent år en samlet indkomst, der medfører 42 pct. aktieindkomstskat på realiserede gevinster i frie midler, er skatten lavere ved at hæve fra aktiesparekontoen med de faste 17 pct.

Er din øvrige aktieindkomst under 79.400 kr. (2026), og du betaler kun 27 pct. på gevinster i frie midler, er forskellen i forhold til ASK's 17 pct. mindre dramatisk men stadig reel. Forskellen vokser, når din aktieindkomst i frie midler nærmer sig 79.400 kr.-grænsen.

Parforhold og sambeskatning: Store fordele ved fordeling

Gifte og samlevende pensionister har en skattemæssig fordel, som enlige ikke har: de kan fordele indkomsten imellem sig og derved holde begge under topskattegrænsen og under modregningsgrænsen for folkepensionens tillæg. Det er en fordel, der kan spare 20.000-50.000 kr. om året i ekstra skat for velstillede par.

Pensionsfordeling mellem ægtefæller

Ratepension og aldersopsparing tilhører den person, der har indbetalt dem. Det er ikke muligt at overføre en pensionsordning direkte til ægtefællen. Men I kan planlægge udtræksrækkefølgen, så den ene ægtefælle ikke betaler mere skat end nødvendigt. Hvis den ene har en stor ratepension, der giver 300.000 kr. om året, og den anden intet har, betaler den ene skat af hele beløbet, mens den andens lave marginalskat ikke bliver udnyttet. Ubrugt personfradrag overføres dog automatisk mellem ægtefæller.

I dette tilfælde bør den med lav indkomst hæve mere fra frie midler og aktiesparekontoen, mens den med høj ratepension reducerer hævninger fra andre konti. Det er en enkel men effektiv måde at udnytte begges personfradrag og bundskatteniveau.

Overførsel af kapitalindkomst

Negativ kapitalindkomst, typisk renteudgifter på realkreditlån, kan overføres til ægtefællen, hvis den ene ikke har tilstrækkelig kapitalindkomst til at udnytte fradraget. Det reducerer husstandens samlede skattebetaling. Er den ene pensionist med lav indkomst, og den anden stadig i arbejde med høj indkomst, kan det samlet set betale sig at optimere kapitalindkomstfordelingen.

Folkepension for par: Modregning er fælles

For gifte og samboende beregnes folkepensionens pensionstillæg ud fra begge ægtefællers indkomst. Det betyder, at hvis den ene modtager en stor ratepension, kan det påvirke den andens pensionstillæg negativt. Det er et vigtigt parameter i planlægningen, der kræver, at I ser på husstandens samlede indkomst frem for blot den enkeltes.

For samlevende par gælder de samme regler som for gifte. Tillægget og modregningen beregnes ud fra parrets samlede indkomst. Kontrollér altid de aktuelle regler for din specifikke situation hos Udbetaling Danmark.

Tre scenarier for en 65-årig med 3 mio. kr. i pension

For at konkretisere rækkefølgebeslutningen ser vi på tre scenarier for en 65-årig dansker med 3 mio. kr. i samlet pensionsformue. Formuen er fordelt på tre konti med ens beløb, men de tre scenarier anvender tre vidt forskellige udtræksrækkefølger.

Personen er enlig, bor i lejebolig, og modtager folkepension fra 67. Formue: 1.000.000 kr. i ratepension, 1.000.000 kr. i aldersopsparing, 1.000.000 kr. i frie midler (realisationsbeskattede aktier). Forventet levetid 85 år giver en 20-årig pensionsperiode.

ScenarieUdtræksrækkefølgeAnslået skatteomkostning år 1-5Folkepensionens tillæg bevaretEstimeret fordel vs. scenarie A
A: Ingen optimeringRatepension hæves fuldt (100.000 kr./år), frie midler realiseres løbende, aldersopsparing sidstca. 52.000 kr./år i skat + 25.000 kr. tabt tillægDelvist bevaretReferencescenarie - 0 kr.
B: Aldersopsparing førstAldersopsparing hæves år 1-10 (100.000 kr./år), ratepension starter fra år 11, frie midler realiseres ved lav indkomstca. 28.000 kr./år i skat, 0 kr. tabt tillæg i år 1-10Fuldt bevaret år 1-10ca. 250.000 kr. over 10 år
C: Optimeret kombinationAldersopsparing 80.000 kr./år, ratepension 50.000 kr./år (under modregningsgrænse), frie midler supplererca. 22.000 kr./år i skat, minimal modregningNæsten fuldt bevaretca. 300.000-350.000 kr. over 20 år

Scenarie C er mest kompleks at administrere, men giver den laveste skat af de tre scenarier i eksemplet. Den kombinerer skattefri udbetaling fra aldersopsparingen med en lav ratepensionsudbetaling, der holdes under modregningsgrænsen. Det kræver aktiv planlægning og opmærksomhed, men belønningen er betragtelig.

Hvad kan bringe planen i ubalance?

En plan udarbejdet ved 65 kan se anderledes ud ved 70. Livsstilsændringer, sundhedsudgifter, arv, bolighandler og ændringer i skattelovgivningen kan alle forrykke den optimale balance. Det er vigtigt at revidere planen med jævnlige mellemrum, minimum hvert tredje år, og efter større livshændelser.

Livsvarig pension: Acceptér den og byg rundt om den

Livsvarig pension og livrente er den mindst fleksible pensionsform. I mange tilfælde er ydelsen fastsat ved pensioneringen og kan ikke ændres. Størstedelen af de danskere, der har en arbejdsmarkedspension, har en vis andel i livsvarig ydelse, som de ikke kan komme udenom.

Strategien er at acceptere den livsvarige pension som en fast udgift i budgettet og bygge resten af udtræksplanen rundt om den. Er den livsvarige pension på 120.000 kr. om året, og folkepensionens grundbeløb på 90.528 kr., har du allerede 210.528 kr. i basisindkomst. Ud fra dette estimerer du, hvor meget ekstra du kan hæve fra ratepension og frie midler, inden du rammer topskattegrænsen.

Livsvarig pension beskytter mod langlevetidsrisiko

En livsvarig pension beskytter dig mod at løbe tør for penge, hvis du lever meget længe. En ratepension, der er planlagt til at vare 20 år, løber tør, hvis du fylder 90. En livsvarig pension betaler, uanset om du lever til 80 eller 100. For mennesker med god familiehistorie for longevitet er den livsvarige pension dermed en forsikring mod langlevetidsrisiko.

Omvendt er der en risiko for tidlig død. Dør du fem år inde i pensionsperioden, har du betalt meget ind og fået lidt ud. De fleste livsvarige pensioner har dog en garantiperiode, der sikrer, at udbetalingerne i et vist antal år udbetales til arvingerne, selv ved tidlig død.

Kan du konvertere ratepension til livsvarig pension?

Visse pensionskasser tilbyder mulighed for at konvertere en ratepension til en livsvarig ydelse eller omvendt. Det kræver dog typisk, at du handler inden for en bestemt tidsramme efter pensioneringstidspunktet. Fordele og ulemper ved konverteringen afhænger af din sundhed, levetidsforventning og de konkrete vilkår.

Som udgangspunkt er konvertering fra ratepension til livsvarig pension kun fordelagtig, hvis du forventer at leve meget længe. Omvendt kan konvertering fra livsvarig til ratepension give mere fleksibilitet, men fjerner langlevetidsgarantien. Det er en beslutning, der altid bør tages med hjælp fra en uafhængig pensionsrådgiver.

Handlingsplan for dig, der er 55 og planlægger

Hvis du er 55 år og har 10-15 år til pension, er nu det rette tidspunkt at begynde at kortlægge din udtræksplan. Der er stadig tid til at justere indbetalinger, flytte formue og overveje, om du bør oprette eller forøge din aldersopsparing inden for det tilladte loft.

  1. Kortlæg din samlede formue: Liste over alle pensionsordninger med forventet ydelse og samlet opsparing, aktiesparekonto, frie midler, ejendomsværdi og eventuel gæld.
  2. Beregn din forventede pensionsindkomst: Hvad giver ratepension og livsvarig pension tilsammen om år? Tilføj folkepensionens grundbeløb og estimer pensionstillæg baseret på forventet modregning.
  3. Identificer modregningsrisikoen: Er din forventede pensionsindkomst over bundgrænsen? I så fald skal du planlægge, hvad du kan gøre for at reducere den, fx ved at forlænge ratepensionens udbetalingsperiode.
  4. Maksimer aldersopsparingen de næste år: Har du mere end 7 år til folkepensionsalderen, kan du indbetale op til 9.900 kr. om året. Har du 7 år eller mindre, er loftet 64.200 kr. om året (2026). Brug disse rum fuldt ud.
  5. Overvej aktiesparekontoen: Har du råderum, kan du indskyde op til 174.200 kr. i ASK, hvor afkastet beskattes med 17 pct.
  6. Diskutér med din ægtefælle eller samlever: Optimer jeres fælles formue ud fra begges pensionsindkomst. Hvem bør hæve hvad og hvornår?
  7. Søg rådgivning hos en pensionsrådgiver og evt. en skatterådgiver: Den optimale plan er individuel og afhænger af mange faktorer. En time med den rette rådgiver kan let spare dig for mere end rådgivningshonorarets ti-dobbelte i skat.
  8. Revider planen mindst hvert tredje år og efter større livshændelser: Skatteloven ændrer sig, folkepensionens regler justeres, og din livssituation skifter. En god plan er en levende plan.
En plan, der er udregnet til perfekt skatteoptimering på papiret i dag, virker kun, hvis du følger den og justerer den løbende i takt med, at livet forandrer sig.

Hvornår bør du søge professionel rådgivning?

Pensionsplanlægning er kompleks, og denne artikel kan ikke erstatte individuel rådgivning. Du bør overveje at søge professionel hjælp, hvis du har en samlet pensionsformue på over 1 mio. kr., hvis du er gift og din ægtefælle har væsentlig anderledes indkomstprofil end dig, hvis du ejer fast ejendom med friværdi, eller hvis din pensionsindkomst vil overstige modregningsgrænsen for folkepensionens tillæg.

En uafhængig pensionsrådgiver er ikke knyttet til et bestemt pensionsselskab. Du kan også med fordel kombinere en session med din banks investeringsrådgiver, din revisors skattemæssige overblik og en pensionskassens faktuelle information om dine ydelser.

Særlige situationer: Ejendom, arv og tidlig pension

De hidtil gennemgåede principper gælder for den typiske pensionist. Men der er en række særlige situationer, der kan ændre den optimale rækkefølge væsentligt.

Friværdi og ejendomsværdiskat

Ejer du din bolig med stor friværdi, og overvejer du at frigøre kapitalen via belåning eller salg, er det vigtigt at forstå, at de frigjorte midler kan ændre din skattemæssige profil. Provenu fra hussalg er typisk skattefrit, hvis du har boet i huset. Men de frigjorte midler, placeret i investeringer, vil fremover generere afkast, der beskattes.

Ejendomsværdiskat betales løbende af boligens vurderingsværdi, men påvirker ikke direkte pensionsudtræksrækkefølgen. Dog kan en stor friværdi, der frigøres og investeres, føje et nyt formuelag til billedet, der bør integreres i din samlede udtræksplan.

Tidlig pension og efterløn

Vælger du at gå på efterløn eller tidlig pension, starter en særlig periode, der kræver omhyggelig planlægning. Du har endnu ikke ret til folkepension, og din indkomst kommer udelukkende fra efterløn, opsparede midler og eventuelt en tidlig udbetaling fra ratepensionen.

I denne periode samspiller hævningerne ikke med folkepensionen. Men efterløn og tidlig pension nedsættes selv på grund af dine pensionsordninger, også aldersopsparingen, så regn modregningen med. Det giver faktisk en unik mulighed for at realisere gevinster og hæve fra ratepensionen til en lav marginalskattesats, inden du begynder at modtage folkepension. Perioden kan derfor indgå aktivt i planen.

Arv og pension

Pensionsordninger arves på en særlig måde. Ratepension og aldersopsparing kan typisk arves af ægtefælle, samlever eller begunstigede. Arveafgiften afhænger af relationen til afdøde. Ægtefæller er fritaget for boafgift på pensioner, mens andre arvinger betaler boafgift efter de gældende regler.

Ønsker du at efterlade mest muligt til dine arvinger, er det relevant, at ratepensionen beskattes hårdere ved død end aldersopsparingen. Udbetales den som engangsbeløb efter din død, betales 40 % i afgift, mens aldersopsparing udbetales uden afgift. Livsvarig pension bortfalder ved dødsfald i de fleste tilfælde efter en eventuel garantiperiode og kan dermed ikke arves.

Typiske fejl og faldgruber

  • At hæve fra ratepensionen først uden at tænke på folkepensionsmodregningen. Mange pensionister starter automatisk med ratepensionen, fordi den begynder at udbetale ved pensioneringsalderen. Men ratepensionen modregnes i folkepensionens tillæg og beskattes som personlig indkomst. Det er sjældent det billigste sted at starte.
  • At glemme aldersopsparingen i planen. Den er skattefri ved udbetaling og modregnes ikke i pensionstillægget. Lader du den stå, beskattes afkastet med 15,3 % PAL-skat. Hæver du den tidligt, kan ratepensionens udbetalinger holdes lavere. Begge hensyn bør indgå, når du lægger rækkefølgen.
  • At overstige mellemskattegrænsen med pensionsindkomst. Hæver du for meget fra ratepension i samme år, kan den personlige indkomst let overstige mellemskattegrænsen på 641.200 kr. Det udløser 7,5 pct. ekstra skat på marginalen (og yderligere 7,5 pct. over topskattegrænsen på 777.900 kr.). Det er en omkostning, der er nem at undgå med simpel planlægning.
  • At sælge aktiesparekontoen tidligt fordi pengene er tilgængelige. ASK's lave skattesats på 17 pct. er en vedvarende fordel. At sælge den tidligt for at dække løbende udgifter, som kan dækkes billigere fra frie midler eller aldersopsparing, er en dyr fejl på lang sigt.
  • At ignorere ægtefælles indkomst i planlægningen. Folkepensionens tillæg beregnes for par ud fra begge ægtefællers indkomst. Mange pensionister planlægger kun for sig selv og opdager for sent, at ægtefælles indkomst sletter en stor del af pensionstillægget.
  • At undlade at forlænge ratepensionens udbetalingsperiode inden start. Det er langt nemmere at aftale en forlængelse, inden ratepensionen begynder at udbetale. Mange pensionskasser og banker kræver, at du anmoder om ændret periode senest 3-6 måneder inden første udbetaling.
  • At realisere store aktiegevinster i år med høj pensionsindkomst. Er dit ratepensionsniveau allerede højt, er det en dyr fejl at realisere store aktiegevinster fra frie midler i samme år. Vente med realiseringen til et år, hvor pensionsindkomsten er lavere, kan reducere skatten markant.
  • At undgå at rådføre sig professionelt. Pensionsplanlægning er kompleks, og lovgivningen ændrer sig. En professionel rådgiver kan hjælpe med at kortlægge det samlede billede og identificere muligheder, som du ikke selv er opmærksom på. Udgiften til rådgivning er typisk en brøkdel af de penge, den kan spare dig.
  • At indbetale for meget til ratepension sent i karrieren og for lidt til aldersopsparing. Ratepension er fradragsberettiget, men beskattes hårdt ved udbetaling og modregnes i folkepensionen. Aldersopsparingen giver ikke fradrag, men udbetalingen er skattefri. Balancen mellem dem bør overvejes tidligst muligt.
  • At glemme at revidere planen, når reglerne ændres. Pensionsbeskatningsloven, folkepensionens satser og modregningsgrænserne justeres hvert år. En plan, der var optimal i 2022, er måske ikke optimal i 2026. Sæt en reminder til at revidere din udtræksplan mindst hvert tredje år.
  • At overvurdere værdien af skattefradrag på nye indbetalinger tæt på pension. Betaler du topskat, er fradraget for ratepensionsindbetalinger ca. 52-57 pct. Men hvis du forventer at hæve pengene til en marginalskatteprocent på under 40 pct., er skattegevinsten minimal. Beregn altid nettoskattegevinsten ved indbetalingstidspunktet og udbetalingstidspunktet samlet.
  • At tro, at den livsvarige pension kan omlægges frit. En livsvarig pension er i de fleste tilfælde uigenkaldelig, efter at udbetalingen er påbegyndt. Beslutningen om konvertering til ratepension eller omvendt skal træffes tidligt i processen, gerne inden pensionering, og altid med professionel rådgivning.

Skatteministeriet: 'Pensionsbeskatningsloven' (LBK nr. 1327 af 10/09/2020 med løbende ændringer, aktuelt 2026). Lovgrundlag for beskatning af ratepension, aldersopsparing, livsvarig pension og andre pensionsordninger i Danmark. Borger.dk: 'Folkepension og modregning' (2026, Udbetaling Danmark). Officiel vejledning om folkepensionens grundbeløb, pensionstillæg og modregningsregler for enlige og par. ATP: 'Fakta om alderspension og modregning' (Arbejdsmarkedets Tillægspension, 2025). Faktaark om samspillet mellem ATP-ydelse, folkepension og pensionsopsparing samt modregningsgrænserne. Finanstilsynet: 'Pensionsregler for private' (finanstilsynet.dk, 2025). Regulatorisk ramme for pensionsprodukter tilgængelige for danske privatpersoner, herunder aldersopsparing, ratepension og livsvarig pension. Jørgensen, Niels: 'Pensionsplanlægning: Skatteoptimering og udtræksrækkefølge' (PFA Pension, 2024). Praktisk analyse af udtræksrækkefølgens betydning for nettoudbetaling og samspillet med folkepension. Nationalbanken: 'Pensionsopsparing og formue i Danmark' (Nationalbankens Analyse, 2023). Rapport om danskernes pensionsformue, fordelingsmønstre og skattemæssige implikationer for pensionister med blandede opsparingsformer.

Indholdet er udelukkende til informationsformål og udgør ikke individuel investerings- eller skatterådgivning. Skatteforhold, modregningsgrænser og folkepensionssatser kan ændre sig, og de angivne beløb er estimater baseret på 2026-regler. Konsulter altid en registreret pensionsrådgiver, revisor eller skatterådgiver, inden du træffer beslutninger om udtræksrækkefølge eller omlægning af pensionsordninger. Historiske beregningseksempler er illustrative og ikke garantier for fremtidigt resultat.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er den generelle rækkefølge for pensionsudbetaling i Danmark?
Der er ingen fast rækkefølge. En mulig tilgang er at realisere frie midler op til progressionsgrænsen for aktieindkomst, sprede ratepensionen over en lang periode, lade livsvarig pension løbe, som den er, og bevare aktiesparekontoen længst på grund af den lave skattesats på 17 pct. Aldersopsparingen kan hæves tidligt, så ratepensionens udbetalinger kan holdes lavere, eller senere, så afkastet længst muligt kun beskattes med 15,3 % PAL-skat. Den rette rækkefølge afhænger af din situation.
Hvornår skal jeg hæve aldersopsparingen?
Der er ingen fast regel. Aldersopsparingen er skattefri ved udbetaling og modregnes ikke i folkepensionens tillæg, uanset hvornår du hæver den. Hæves den tidligt, kan den give luft, mens ratepensionen kører på et lavere niveau. Lader du den stå, beskattes afkastet fortsat kun med 15,3 % PAL-skat, mens penge uden for pensionen typisk beskattes højere.
Hvad er folkepensionens modregningsgrænse i 2026?
For enlige er bundgrænsen for modregning i folkepensionens pensionstillæg 99.200 kr. om året i 2026. Over denne grænse modregnes 30,9 pct. af pensionsindkomsten i tillægget. For gifte og samlevende er bundgrænsen 198.800 kr. for parrets samlede indkomst, og tillægget nedsættes med 16 pct. (32 pct., hvis ægtefællen ikke er pensionist). Tjek altid de aktuelle satser hos Udbetaling Danmark.
Hvad er indskudsloftet for aldersopsparingen i 2026?
Indskudsloftet er 9.900 kr. om året (2026) for personer med mere end 7 år til folkepensionsalderen og 64.200 kr. om året for dem med 7 år eller mindre. Beløbene reguleres løbende og bør kontrolleres hos Skattestyrelsen.
Kan jeg hæve min ratepension som en engangssum?
Nej. Ratepension skal udbetales over en periode på minimum 10 år. Du kan ikke hæve hele beløbet på en gang. Det er netop denne bindende udbetalingsperiode, der gør planlægningen af perioden og det årlige beløb så vigtig.
Hvad sker der med min aktiesparekonto, når jeg dør?
Aktiesparekontoen indgår i boet og arves af arvingerne. Boafgiften beregnes på værdien på tidspunktet for dødsfald. Da afkastet allerede er beskattet løbende med de 17 pct., er der ingen latent skat at videreføre. Arvingerne modtager midlerne som en del af boet.
Har min ægtefælles indkomst indflydelse på min folkepension?
Ja, for gifte og samlevende beregnes folkepensionens pensionstillæg ud fra begge ægtefællers indkomst. En stor ægtefælles pensionsindkomst kan reducere din folkepensions tillæg. Det er vigtigt at planlægge husstandens samlede indkomst, ikke blot den enkeltes.
Hvornår bør jeg kontakte en pensionsrådgiver?
Du bør overveje professionel rådgivning, hvis du har en samlet formue på over 1 mio. kr., hvis du nærmer dig folkepensionsalderen og endnu ikke har en udtræksplan, hvis du er gift med en ægtefælle med betydeligt anden indkomst, eller hvis du overvejer at sælge en ejendom og dermed frigøre en stor kapital, der skal investeres.
Er det muligt at konvertere en ratepension til livsvarig pension?
Det afhænger af din pensionskasse eller banks vilkår. Nogle udbydere tilbyder mulighed for konvertering, typisk inden udbetalingen begynder. Det er en beslutning, der kræver individuel vurdering af din helbredssituation, levetidsforventning og de konkrete vilkår for konverteringen.
Hvad er PAL-skat, og hvem betaler den?
PAL-skat er en pensionsafkastskat på 15,3 pct., der betales af afkastet i pensionsordninger som aldersopsparing, ratepension og livsvarig pension. Pensionsselskabet indeholder og afregner skatten, så du ikke skal gøre noget selv. PAL-skat er lavere end de fleste anden afkastskat og er en del af årsagen til, at pensionsordninger stadig er fordelagtige trods manglende fradrag på aldersopsparing.
Kan jeg indbetale til aldersopsparing og ratepension på samme tid?
Ja. Indbetalinger til ratepension er begrænset til 68.700 kr. om året (2026) med fradragsret, mens livsvarig pension ikke har noget loft. Aldersopsparing har sit eget separate loft. Du kan indbetale til begge ordninger op til de respektive løfter. Overvej dog skatteeffekten nøje, da ratepension beskattes hårdt ved udbetaling.
Hvad sker der med ratepensionen, hvis jeg dør tidligt?
Ratepensionen kan arves af begunstigede, typisk ægtefælle, samlever eller børn. Ægtefæller kan overtage ratepensionen og fortsætte udbetalingerne. Andre arvinger modtager typisk restbeløbet udbetalt som en sum, hvoraf der betales 40 pct. i afgift. Det er vigtigt at have opdaterede begunstigelsesdokumenter hos din pensionskasse.