Pensionsudbetaling Rækkefølge 2026: Hvilket Depot Hæver du Først?

Kort fortalt

• Rækkefølgen du hæver fra dine konti er mindst lige så vigtig som det du har sparet op. En forkert udtræksorden kan koste dig 200.000 kr. eller mere i unødvendige skatter og tabt folkepension over en 20-årig pensionsperiode.
• Aldersopsparingen bør næsten altid hæves tidligt i pensionen. Den er skattefri ved udbetaling, modregnes ikke i folkepensionen og har et indskudsloft på 38.900 kr. om året i 2026. Der er ingen grund til at lade den stå uberørt.
• Frie midler og aktiesparekonto hæves med omtanke. Frie midler lagerbeskattes løbende, mens aktiesparekontoen kun beskattes med 17 pct. aktieindkomstskat. ASK bør derfor typisk hæves sidst, fordi den lave skattesats er en vedvarende fordel.
• Ratepensionen modregnes delvist i folkepension og beskattes som personlig indkomst. Udbetalingsperioden, der minimum er 10 år, bør planlægges nøje, så du ikke overstiger topskattegrænsen på ca. 588.900 kr. (2026) og ikke mister for meget folkepension.
• Livsvarig pension og livrente giver den højeste folkepensionsmodregning, men sikrer indkomst hele livet. Beslutningen om at annullere eller reducere en livsvarig pension er oftest uigenkaldelig, og den bør kun foretages med professionel rådgivning.
• Ægtefæller og samlevere har en stor skattefordel: I kan fordele indkomsten imellem jer. Er den ene partner uden indkomst, kan vedkommende modtage ratepension eller leve af frie midler i en periode, mens den anden stadig arbejder.
• Der findes ingen universel optimal rækkefølge. Din optimale udtræksorden afhænger af din formuesammensætning, ægteskabelig status, sundhed, ejendom og skattemæssige situation. Brug guiden her som grundlag, og søg individuel rådgivning.
• Se også: aktiesparekonto-guide · ratepension-guide · skat-på-aktier.

De seks kontotyper og deres skattemæssige profil

Før du kan planlægge udtræksrækkefølgen, skal du kende spillets regler for hver kontotype. Danskere kan have op til seks forskellige typer af opsparing og pension, og de er alle beskattet forskelligt.

Folkepension og modregning: Forstå mekanismen

Folkepensionen er en rettighed for alle danskere, der har opholdt sig i Danmark i mindst 40 år. Den består af et grundbeløb og en række tillæg, herunder pensionstillægget og personlige tillæg. Grundbeløbet udbetales til alle uanset formue og anden indkomst. Det er tillæggene, der er følsomme over for din pensionsindkomst.

Pensionstillægget for 2026 udgør maksimalt ca. 98.268 kr. om året for enlige og ca. 45.912 kr. per person for samlevende eller gifte. Disse beløb reduceres, når din pensionsindkomst overstiger visse bundgrænser. For enlige er bundgrænsen i 2026 ca. 96.100 kr. om året. For hvert krone over bundgrænsen modregnes 30,9 pct. i pensionstillægget.

Tabellen illustrerer tydeligt, at en pensionsindkomst over 300.000-400.000 kr. om året reelt udløser en meget høj effektiv marginalbeskatning, når folkepensionens tillæg tages med i beregningen. Det er baggrunden for, at udtræksrækkefølge er et centralt emne for pensionister med store pensionsformuer.

Vær opmærksom på, at folkepensionens grundbeløb ikke modregnes, men at pensionstillæg og en lang række kommunale og statslige ydelser reagerer på din pensionsindkomst. Undersøg de konkrete regler for din kommunes ydelser.

Rækkefølgeprincippet: Den generelle tommelfingerregel

Den overordnede strategi for udtræksrækkefølgen er at udsætte beskatning og modregning så længe som muligt og udnytte de konti, der er billigst at bruge, tidligst. I praksis betyder det, at du typisk bør bruge pengene i denne rækkefølge.

1. Hæv fra frie midler (og stop, inden du rammer topskatten på ca. 588.900 kr.)
2. Hæv aldersopsparingen (skattefri, ingen modregning, ingen tvungen udbetalingsperiode)
3. Hæv ratepensionen over en lang periode for at minimere den marginale skattebetaling
4. Lad livsvarig pension løbe (den kan du typisk alligevel ikke hæve samlet)
5. Hæv aktiesparekontoen sidst, da den lave skattesats på 17 pct. er en vedvarende fordel

Men denne tommelfingerregel passer ikke for alle. Der er mindst fire situationer, der kan vende rækkefølgen delvist på hovedet: høj pensionsindkomst fra en livsvarig pension, ægtefælle med stor indkomst de første år, sundhedsmæssige hensyn der øger værdien af tidlig udbetaling, og en stor friværdi i ejendommen der allerede giver kapitalindkomst.

Aldersopsparing: Hæv den tidligt i pensionsperioden

Aldersopsparingen er det mest attraktive redskab for pensionister med en blandet formue. Udbetalingen er fuldstændig skattefri, og den modregnes ikke i folkepensionens tillæg. Det er en kombination, som ingen anden dansk pensionskontotype kan matche.

Mange pensionister begår den fejl at lade aldersopsparingen stå urørt og i stedet hæve fra frie midler eller ratepensionen. Tankegangen er: Aldersopsparingen er skattefri, så lad den vokse. Men det er en misforståelse. Den er jo allerede beskattet med PAL-skat løbende. Den vokser ikke hurtigere af at vente, og du mister det skattemæssige manøvrerum, som den skattefrie udbetaling giver dig.

Aldersopsparingen bør prioriteres højt tidligt i pensionsperioden og hæves, inden du begynder at trykke på ratepensionens tromle for fuldt ud. Det er næsten altid en skattemæssig fejl at udskyde aldersopsparingen i håb om at lade den vokse mere.

Ratepension: Planlæg udbetalingsperioden grundigt

Ratepensionen er den mest komplekse komponent i udtræksplanlægningen. Udbetalingen beskattes som personlig indkomst, den modregnes delvist i folkepensionens tillæg, og udbetalingsperioden er bundet til minimum 10 år. Tre faktorer, der alle trækker i samme retning: stræk udbetalingen ud, og hold beløbet lavt nok til ikke at udløse topskat.

Frie midler og topskattehensyn

Frie midler giver dig mest fleksibilitet i pensionsplanlægningen. Du beslutter selv, hvornår og hvor meget du hæver. Det gør dem til det primære instrument til at finjustere din samlede indkomst i et givent år.

Strategien for frie midler er at realisere gevinster i de år, din samlede personlige indkomst er lav. De første par år efter pensionering, inden ratepensionen er fuldt i gang, kan du med fordel hæve mere fra frie midler. Er du gift og din ægtefælle stadig arbejder, er det typisk bedre at holde igen med realiseringerne, da husstandsindkomsten allerede er høj.

Aktiesparekonto: Bevar den og hæv den sidst

Aktiesparekontoen er den mest undervurderede pensionsressource for mange danskere. Skatten på 17 pct. er lavere end enhver anden dansk investeringsskat. Modregning i folkepension er der ingen af. Og der er ingen krav til, hvornår du hæver. Det gør aktiesparekontoen til en konto, du bør bevare så lang tid som muligt.

Mange pensionister hæver fra aktiesparekontoen tidligt, fordi de har glemt dens fordele, eller fordi de tror, at pengene er bundet. Det er de ikke. Men den lave skattesats er en perpetuel fordel. Jo længere pengene sidder og vokser under 17 pct.-skatten, jo mere effektiv er skattebesparelsen i absolut forstand.

Parforhold og sambeskatning: Store fordele ved fordeling

Gifte og samlevende pensionister har en skattemæssig fordel, som enlige ikke har: de kan fordele indkomsten imellem sig og derved holde begge under topskattegrænsen og under modregningsgrænsen for folkepensionens tillæg. Det er en fordel, der kan spare 20.000-50.000 kr. om året i ekstra skat for velstillede par.

Tre scenarier for en 65-årig med 3 mio. kr. i pension

For at konkretisere rækkefølgebeslutningen ser vi på tre scenarier for en 65-årig dansker med 3 mio. kr. i samlet pensionsformue. Formuen er fordelt på tre konti med ens beløb, men de tre scenarier anvender tre vidt forskellige udtræksrækkefølger.

Personen er enlig, bor i lejebolig, og modtager folkepension fra 65. Formue: 1.000.000 kr. i ratepension, 1.000.000 kr. i aldersopsparing, 1.000.000 kr. i frie midler (realisationsbeskattede aktier). Forventet levetid 85 år giver en 20-årig pensionsperiode.

Scenarie C er mest kompleks at administrere, men giver den klart bedste skattemæssige position. Den kombinerer skattefri udbetaling fra aldersopsparingen med en lav ratepensionsudbetaling, der holdes under modregningsgrænsen. Det kræver aktiv planlægning og opmærksomhed, men belønningen er betragtelig.

Livsvarig pension: Acceptér den og byg rundt om den

Livsvarig pension og livrente er den mindst fleksible pensionsform. I mange tilfælde er ydelsen fastsat ved pensioneringen og kan ikke ændres. Størstedelen af de danskere, der har en arbejdsmarkedspension, har en vis andel i livsvarig ydelse, som de ikke kan komme udenom.

Strategien er at acceptere den livsvarige pension som en fast udgift i budgettet og bygge resten af udtræksplanen rundt om den. Er den livsvarige pension på 120.000 kr. om året, og folkepensionens grundbeløb på 82.872 kr., har du allerede 202.872 kr. i basisindkomst. Ud fra dette estimerer du, hvor meget ekstra du kan hæve fra ratepension og frie midler, inden du rammer topskattegrænsen.

Handlingsplan for dig, der er 55 og planlægger

Hvis du er 55 år og har 10-15 år til pension, er nu det rette tidspunkt at begynde at kortlægge din udtræksplan. Der er stadig tid til at justere indbetalinger, flytte formue og overveje, om du bør oprette eller forøge din aldersopsparing inden for det tilladte loft.

1. Kortlæg din samlede formue: Liste over alle pensionsordninger med forventet ydelse og samlet opsparing, aktiesparekonto, frie midler, ejendomsværdi og eventuel gæld.
2. Beregn din forventede pensionsindkomst: Hvad giver ratepension og livsvarig pension tilsammen om år? Tilføj folkepensionens grundbeløb og estimer pensionstillæg baseret på forventet modregning.
3. Identificer modregningsrisikoen: Er din forventede pensionsindkomst over bundgrænsen? I så fald skal du planlægge, hvad du kan gøre for at reducere den, fx ved at forlænge ratepensionens udbetalingsperiode.
4. Maksimer aldersopsparingen de næste år: Er du under 50 år fra folkepensionsalderen, kan du indbetale op til 38.900 kr. om året. Er du inden for 15 år fra folkepensionsalderen, er loftet 63.100 kr. om året. Brug disse rum fuldt ud.
5. Overvej om du bør øge aktiesparekontoen: Har du råderum til at investere op til 166.200 kr. i ASK, er det en god langsigtet skattefordel at gøre det.
6. Diskutér med din ægtefælle eller samlever: Optimer jeres fælles formue ud fra begges pensionsindkomst. Hvem bør hæve hvad og hvornår?
7. Søg rådgivning hos en pensionsrådgiver og evt. en skatterådgiver: Den optimale plan er individuel og afhænger af mange faktorer. En time med den rette rådgiver kan let spare dig for mere end rådgivningshonorarets ti-dobbelte i skat.
8. Revider planen mindst hvert tredje år og efter større livshændelser: Skatteloven ændrer sig, folkepensionens regler justeres, og din livssituation skifter. En god plan er en levende plan.

Den bedste pensionsplan er ikke den, der er udregnet til perfekt skatteoptimering på papiret i dag. Den bedste plan er den, du rent faktisk følger og justerer løbende i takt med, at livet forandrer sig.

Særlige situationer: Ejendom, arv og tidlig pension

De hidtil gennemgåede principper gælder for den typiske pensionist. Men der er en række særlige situationer, der kan ændre den optimale rækkefølge væsentligt.

Typiske fejl og faldgruber

• At hæve fra ratepensionen først uden at tænke på folkepensionsmodregningen. Mange pensionister starter automatisk med ratepensionen, fordi den begynder at udbetale ved pensioneringsalderen. Men ratepensionen modregnes i folkepensionens tillæg og beskattes som personlig indkomst. Det er sjældent det billigste sted at starte.
• At lade aldersopsparingen stå urørt alt for længe. Aldersopsparingen er skattefri ved udbetaling og modregnes ikke i folkepensionen. Mange pensionister tror, de sparer ved at udsætte hævningen, men der er ingen ekstra gevinst ved at vente. PAL-skatten betales løbende uanset hvad.
• At overstige topskattegrænsen med pensionsindkomst. Hæver du for meget fra ratepension og realiserer gevinster fra frie midler i samme år, kan den samlede indkomst let overstige topskattegrænsen. Det udløser 15 pct. ekstra skat på marginalen og er en omkostning, der er nem at undgå med simpel planlægning.
• At sælge aktiesparekontoen tidligt fordi pengene er tilgængelige. ASK's lave skattesats på 17 pct. er en vedvarende fordel. At sælge den tidligt for at dække løbende udgifter, som kan dækkes billigere fra frie midler eller aldersopsparing, er en dyr fejl på lang sigt.
• At ignorere ægtefælles indkomst i planlægningen. Folkepensionens tillæg beregnes for par ud fra begge ægtefællers indkomst. Mange pensionister planlægger kun for sig selv og opdager for sent, at ægtefælles indkomst sletter en stor del af pensionstillægget.
• At undlade at forlænge ratepensionens udbetalingsperiode inden start. Det er langt nemmere at aftale en forlængelse, inden ratepensionen begynder at udbetale. Mange pensionskasser og banker kræver, at du anmoder om ændret periode senest 3-6 måneder inden første udbetaling.
• At realisere store aktiegevinster i år med høj pensionsindkomst. Er dit ratepensionsniveau allerede højt, er det en dyr fejl at realisere store aktiegevinster fra frie midler i samme år. Vente med realiseringen til et år, hvor pensionsindkomsten er lavere, kan reducere skatten markant.
• At undgå at rådgøre sig professionelt. Pensionsplanlægning er kompleks, og lovgivningen ændrer sig. En professionel rådgiver kan hjælpe med at kortlægge det samlede billede og identificere muligheder, som du ikke selv er opmærksom på. Udgiften til rådgivning er typisk en brøkdel af de penge, den kan spare dig.
• At indbetale for meget til ratepension sent i karrieren og for lidt til aldersopsparing. Ratepension er fradragsberettiget, men beskattes hårdt ved udbetaling og modregnes i folkepensionen. Aldersopsparingen har mindre fradrag men giver skattefri udbetaling. Balancen imellem dem bør overvejedes tidligst muligt.
• At glemme at revidere planen, når reglerne ændres. Pensionsbeskatningsloven, folkepensionens satser og modregningsgrænserne justeres hvert år. En plan, der var optimal i 2022, er måske ikke optimal i 2026. Sæt en reminder til at revidere din udtræksplan mindst hvert tredje år.
• At overvurdere værdien af skattefradrag på nye indbetalinger tæt på pension. Betaler du topskat, er fradraget for ratepensionsindbetalinger ca. 52-57 pct. Men hvis du forventer at hæve pengene til en marginalskatteprocent på under 40 pct., er skattegevinsten minimal. Beregn altid nettoskattegevinsten ved indbetalingstidspunktet og udbetalingstidspunktet samlet.
• At tro, at den livsvarige pension kan omlægges frit. En livsvarig pension er i de fleste tilfælde uigenkaldelig, efter at udbetalingen er påbegyndt. Beslutningen om konvertering til ratepension eller omvendt skal træffes tidligt i processen, gerne inden pensionering, og altid med professionel rådgivning.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er den generelle rækkefølge for pensionsudbetaling i Danmark?

Den generelle tommelfingerregel er at hæve i denne rækkefølge: frie midler op til topskattegrænsen, dernæst aldersopsparing fordi den er skattefri og uden folkepensionsmodregning, dernæst ratepension spredt over en lang periode, lad livsvarig pension løbe som den er, og bevar aktiesparekontoen sidst på grund af den lave skattesats på 17 pct. Men den optimale rækkefølge afhænger af din individuelle situation.

Hvorfor bør aldersopsparingen hæves tidligt?

Aldersopsparingen er skattefri ved udbetaling og modregnes ikke i folkepensionens tillæg. Det giver den størst mulige nettoudbetaling per krone. At vente med at hæve den giver ingen ekstra fordel, da afkastet allerede beskattes med PAL-skat løbende. Hæv den tidligt og brug den som et skattemæssigt pusterum, mens ratepensionen kører på et lavere niveau.

Hvad er folkepensionens modregningsgrænse i 2026?

For enlige er bundgrænsen for modregning i folkepensionens pensionstillæg ca. 96.100 kr. om året i 2026. Over denne grænse modregnes 30,9 pct. af pensionsindkomsten i tillægget. For samlevende og gifte er bundgrænsen lavere per person, men tillægget er også lavere. Tjek altid de aktuelle satser hos Udbetaling Danmark.

Hvad er indskudsloftet for aldersopsparingen i 2026?

Indskudsloftet er 38.900 kr. om året for personer, der er mere end 15 år fra folkepensionsalderen, og 63.100 kr. om året for dem, der er inden for 15 år af folkepensionsalderen. Beløbene reguleres løbende og bør kontrolleres hos Skattestyrelsen.

Kan jeg hæve min ratepension som en engangssum?

Nej. Ratepension skal udbetales over en periode på minimum 10 år. Du kan ikke hæve hele beløbet på en gang. Det er netop denne bindende udbetalingsperiode, der gør planlægningen af perioden og det årlige beløb så vigtig.

Hvad sker der med min aktiesparekonto, når jeg dør?

Aktiesparekontoen indgår i boet og arves af arvingerne. Boafgiften beregnes på værdien på tidspunktet for dødsfald. Da afkastet allerede er beskattet løbende med de 17 pct., er der ingen latent skat at videreføre. Arvingerne modtager midlerne som en del af boet.

Har min ægtefælles indkomst indflydelse på min folkepension?

Ja, for gifte og samlevende beregnes folkepensionens pensionstillæg ud fra begge ægtefællers indkomst. En stor ægtefælles pensionsindkomst kan reducere din folkepensions tillæg. Det er vigtigt at planlægge hustandens samlede indkomst, ikke blot den enkeltes.

Hvornår bør jeg kontakte en pensionsrådgiver?

Du bør overveje professionel rådgivning, hvis du har en samlet formue på over 1 mio. kr., hvis du nærmer dig folkepensionsalderen og endnu ikke har en udtræksplan, hvis du er gift med en ægtefælle med betydeligt anden indkomst, eller hvis du overvejer at sælge en ejendom og dermed frigøre en stor kapital, der skal investeres.

Er det muligt at konvertere en ratepension til livsvarig pension?

Det afhænger af din pensionskasse eller banks vilkår. Nogle udbydere tilbyder mulighed for konvertering, typisk inden udbetalingen begynder. Det er en beslutning, der kræver individuel vurdering af din helbredssituation, levetidsforventning og de konkrete vilkår for konverteringen.

Hvad er PAL-skat, og hvem betaler den?

PAL-skat er en pensionsafkastskat på 15,3 pct., der betales af afkastet i pensionsordninger som aldersopsparing, ratepension og livsvarig pension. Pensionsselskabet indeholder og afregner skatten, så du ikke skal gøre noget selv. PAL-skat er lavere end de fleste anden afkastskat og er en del af årsagen til, at pensionsordninger stadig er fordelagtige trods manglende fradrag på aldersopsparing.

Kan jeg indbetale til aldersopsparing og ratepension på samme tid?

Ja, men de samlede indbetalinger til ratepension og livsvarig pension er begrænset til 63.100 kr. om året med fradragsret. Aldersopsparing har sit eget separate loft. Du kan indbetale til begge ordninger op til de respektive løfter. Overvej dog skatteeffekten nøje, da ratepension beskattes hårdt ved udbetaling.

Hvad sker der med ratepensionen, hvis jeg dør tidligt?

Ratepensionen kan arves af begunstigede, typisk ægtefælle, samlever eller børn. Ægtefæller kan overtage ratepensionen og fortsætte udbetalingerne. Andre arvinger modtager typisk restbeløbet udbetalt som en sum, der beskattes som personlig indkomst. Det er vigtigt at have opdaterede begunstigelsesdokumenter hos din pensionskasse.