Hvad er aktiv investering? Sådan fungerer det, og hvad det koster

Ved aktiv investering forsøger du eller en forvalter at slå markedet ved at udvælge aktier eller vælge tidspunkter for køb og salg. Det giver typisk højere omkostninger end passiv investering. Undersøgelser viser, at de fleste aktive fonde over lange perioder giver et lavere afkast end deres benchmark efter omkostninger.

Opdateret 16. oktober 2026

Sådan fungerer aktiv investering

En aktiv forvalter vælger, hvilke aktier fonden skal eje, og hvor meget af hver. Målet er at give et højere afkast end et benchmark, fx et globalt aktieindeks. Det kræver analytikere, research og flere handler, og det koster penge.

Aktiv investering kan også være, når du selv vælger enkeltaktier eller forsøger at købe og sælge på de rigtige tidspunkter. Det sidste kaldes markedstiming.

Det modsatte er passiv investering, hvor en indeksfond blot køber aktierne i et indeks. Her er målet at få markedets afkast med lave omkostninger. Læs mere om passiv investering.

Hvorfor er det svært at slå markedet?

Markedets afkast er gennemsnittet af alle investorers afkast før omkostninger. Når nogle slår markedet, må andre ligge under. Efter omkostninger ligger den gennemsnitlige aktivt investerede krone derfor under markedet.

Nogle fonde slår markedet i en periode, men det er svært at vide på forhånd, hvilke det bliver. En fond, der har klaret sig godt de seneste år, gør det ikke nødvendigvis de næste.

Eksempel: Omkostningernes betydning

Du investerer 100.000 kr. i 20 år, og aktierne giver 7 % om året før omkostninger. En indeksfond med omkostninger på 0,2 % giver dig 6,8 % om året. En aktiv fond med omkostninger på 1,5 % giver dig 5,5 %, hvis forvalteren blot følger markedet.

Efter 20 år har du ca. 372.800 kr. i indeksfonden og ca. 291.800 kr. i den aktive fond. Forskellen er ca. 81.000 kr. Den aktive forvalter skal altså slå markedet med 1,3 procentpoint om året for at give det samme som indeksfonden. Du kan selv regne på det med renters rente-beregneren.

Aktiv investering for danske investorer

Mange danske investeringsforeninger er aktivt forvaltede. Deres omkostninger oplyses som ÅOP, der samler løbende omkostninger, handelsomkostninger i fonden og en andel af omkostningerne ved køb og salg. Et retvisende billede kræver, at du sammenligner fondens afkast efter omkostninger med dens benchmark over mange år.

Skatten afhænger ikke af, om fonden er aktiv eller passiv. Den afhænger af, om fonden er aktie- eller obligationsbaseret, om den står på positivlisten, og om du ejer den i frie midler, på aktiesparekonto eller i pension. Handler du selv enkeltaktier i frie midler, beskattes gevinsten, når du sælger. Mange handler kan derfor betyde, at du betaler skat tidligere.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er forskellen på aktiv og passiv investering?
Aktiv investering forsøger at slå markedet ved at vælge aktier eller tidspunkter. Passiv investering følger et indeks og forsøger at give markedets afkast med lave omkostninger.
Kan aktive fonde slå markedet?
Nogle gør det i perioder. Undersøgelser viser dog, at de fleste aktive fonde over lange perioder giver et lavere afkast end deres benchmark efter omkostninger, og det er svært at udpege vinderne på forhånd.
Er det aktiv investering at købe enkeltaktier?
Ja. Når du selv udvælger aktier i stedet for at købe hele markedet gennem en indeksfond, investerer du aktivt, også selv om du beholder aktierne i mange år.

Relaterede begreber

Læs videre

Passiv investering: Sådan slår indeksfonde aktive forvaltere

Flere begreber inden for strategi

Se alle begreber i ordbogen