Hvad er ESG? Sådan fungerer ESG-investering

Hvad dækker E, S og G?

E (miljø) handler om fx CO2-udledning, energiforbrug, forurening og forbrug af råvarer. S (sociale forhold) handler om arbejdsforhold, sikkerhed, menneskerettigheder og forholdet til kunder og lokalsamfund. G (governance) handler om, hvordan selskabet ledes: bestyrelsens uafhængighed, aflønning af direktionen, regnskabets kvalitet og aktionærernes rettigheder.

Mange selskaber får en ESG-vurdering af et ratingbureau. Bureauerne bruger forskellige metoder og vægter forholdene forskelligt. Det samme selskab kan derfor få en god vurdering hos ét bureau og en middel vurdering hos et andet.

Sådan bruger fonde ESG

Der er tre almindelige metoder. Fravalg betyder, at fonden udelukker bestemte brancher, fx tobak, kontroversielle våben eller kul. Tilvalg betyder, at fonden vægter selskaber med bedre ESG-vurderinger højere eller kun køber de bedst vurderede i hver branche. Aktivt ejerskab betyder, at fonden beholder aktierne og bruger sine stemmer på generalforsamlingen og dialog med ledelsen til at påvirke selskabet.

Mange indeksfonde findes i en ESG-udgave, der følger en ESG-variant af et almindeligt indeks. Fonden ejer så ikke længere hele markedet, og afkastet kan afvige fra det brede indeks i begge retninger.

Eksempel: Når et indeks fravælger selskaber

Et globalt indeks består af 1.000 selskaber. ESG-udgaven fravælger 100 af dem, som tilsammen udgør 8 % af indeksets værdi. De resterende 92 % skal nu udgøre 100 % af ESG-indekset, så alle tilbageværende selskaber vægtes op med samme faktor.

Et selskab, der vejer 2 % i det brede indeks, vejer derfor 2 / 0,92 = ca. 2,17 % i ESG-udgaven. Investerer du 100.000 kr. i det brede indeks, ligger 8.000 kr. i de fravalgte selskaber. I ESG-udgaven er de 8.000 kr. i stedet fordelt på de øvrige selskaber. Det er den forskel, der afgør, om ESG-fonden klarer sig bedre eller dårligere end det brede marked.

ESG for danske investorer

EU's oplysningsforordning (SFDR) kræver, at fonde oplyser, hvordan de forholder sig til bæredygtighed. Fonde efter artikel 8 fremmer miljømæssige eller sociale egenskaber og kaldes ofte lysegrønne. Fonde efter artikel 9 har bæredygtig investering som deres mål og kaldes ofte mørkegrønne. Kategorien siger, hvad fonden forpligter sig til at oplyse og forfølge, men ikke hvor bæredygtig den er i praksis.

Skattemæssigt er der ingen forskel. En ESG-ETF beskattes efter de samme regler som andre ETF'er og kan ligge på en aktiesparekonto, hvis den står på positivlisten. Læs mere om metoder og faldgruber i guiden til bæredygtig investering.

Det skal du være opmærksom på

ESG er ikke en standardiseret mærkning. Læs fondens faktaark, og se, hvilke selskaber den faktisk ejer og udelukker. En fond kan godt have ESG i navnet og stadig eje olieselskaber, hvis de vurderes bedre end konkurrenterne.

Sammenlign også omkostningerne, fx TER, med en almindelig indeksfond. ESG-udgaver af indeksfonde kan koste mere, og over mange år betyder selv små forskelle i omkostninger meget for dit afkast.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad står ESG for?

ESG står for Environmental, Social og Governance. På dansk betyder det miljø, sociale forhold og god selskabsledelse.

Giver ESG-investering et lavere afkast?

Det kan man ikke sige på forhånd. En ESG-fond ejer andre selskaber end det brede marked, så afkastet afviger. I nogle perioder er det højere, i andre lavere, afhængigt af hvordan de fravalgte brancher klarer sig.

Hvad er forskellen på artikel 8- og artikel 9-fonde?

Artikel 8-fonde fremmer miljømæssige eller sociale egenskaber. Artikel 9-fonde har bæredygtig investering som deres mål og er underlagt strengere krav. Begge kategorier kommer fra EU's oplysningsforordning SFDR.

Relaterede begreber

• Indeksfond
• Faktorinvestering

Læs videre

Bæredygtig investering: Den komplette ESG-guide for danskere