Vækst vs. value-aktier: Hvilken strategi er bedst?

Kort fortalt

• Value-aktier er aktier, der handles til en lavere pris end virksomhedens reelle værdi tilsiger. Strategien er grundlagt af Benjamin Graham og videreudviklet af Warren Buffett.
• Vækstaktier er aktier i virksomheder, der vokser hurtigt. De har typisk et højt P/E og betaler sjældent udbytte, fordi pengene geninvesteres i virksomheden.
• Historisk set har value-aktier klaret sig bedst over meget lange perioder. Men i 2010-erne dominerede vækstaktierne helt klart, drevet af teknologibølgen.
• De vigtigste nøgletal til at skelne er P/E, P/B, PEG-ratio og omsætningsvækst. Et P/E under 15 peger mod value. Over 30 peger mod vækst.
• De fleste professionelle porteføljer blander begge stile. En bred ETF indeholder automatisk begge, uden at du behøver at vælge.
• Skat spiller en rolle: vækstaktier udskyder skatten til salg, mens udbytteaktier beskattes løbende hvert år.

Vækst- og value-aktier: De to grundlæggende filosofier

Der er to måder at tjene penge på aktier. Den ene er at købe noget, der er billigere end det burde være, og vente på, at markedet opdager fejlprissætningen. Den anden er at købe noget, der er dyrt i dag, men som vokser sig endnu mere værd i fremtiden. Det er i en nøddeskal forskellen på value og vækst.

En value-investor tænker som en smart forbruger. Han leder efter 100 kr.-sedler, der sælges for 70 kr. Han er ligeglad med, om virksomheden er spændende eller kedelig. Han vil blot have mere, end han betaler for.

En vækstinvestor tænker anderledes. Hun er villig til at betale 130 kr. for en 100 kr.-seddel, hvis hun er overbevist om, at sedlen om fem år er 400 kr. værd. For hende handler det ikke om prisen i dag, men om potentialet i morgen.

Begge tilgange har virket over tid. Begge har også haft lange perioder, hvor de skuffede. Og begge kræver tålmodighed, disciplin og en klar forståelse af, hvad du egentlig køber.

Ingen af stilene er universelt overlegne. Value klarer sig bedst i bestemte miljøer. Vækst klarer sig bedst i andre. Det vigtigste er at forstå, hvad du køber, og hvad der skal til for at give dig ret.

Value-aktier: Køb det markedet undervurderer

Value investing har rødder tilbage til 1930'erne, da Benjamin Graham begyndte at undervise i det på Columbia University. Hans elev Warren Buffett tog idéerne videre og er i dag verdens mest berømte investor. Princippet er enkelt: aktier har en reel, indre værdi, og markedet prissætter dem forkert af og til. Opgaven er at finde de aktier, der handles til en pris under den indre værdi, og vente på, at markedet retter fejlen.

Vækstaktier: Betal for fremtiden

Vækstaktier er aktier i virksomheder, der vokser langt hurtigere end gennemsnittet. De har typisk et højt P/E, fordi investorer er villige til at betale en præmie for den fremtidige vækst. Mange betaler slet intet udbytte, fordi alle penge geninvesteres i at vokse hurtigere.

Vækstinvestering handler om at finde de virksomheder, der er i færd med at ændre et marked eller skabe et helt nyt et. De tidligste investorer i Amazon, Google, Netflix og Nvidia tjente formuer, fordi de troede på vækstpotentialet, inden det var indlysende for alle.

Historisk afkast: Value vs. vækst over tid

Forskerparret Eugene Fama og Kenneth French dokumenterede i 1992, hvad de kaldte value-præmien. Over mange årtier har value-aktier givet et lidt højere afkast end markedet, og et markant højere afkast end vækstaktier. De argumenterede for, at value-aktier er mere risikofyldte, og at det ekstra afkast er kompensation for den risiko.

Men billedet er langt fra entydigt. Value-præmien forsvandt nærmest i 2010-erne, da teknologiaktier drev markedet op år efter år. Den investor, der holdt stædigt fast i billige, kedelige value-aktier i det årti, underviste sit afkast voldsomt. Det er vigtigt at forstå, fordi det fortæller os noget afgørende: historiske gennemsnit skjuler store afvigelser, der kan vare et helt årti.

Tabellen viser et mønster: value klarer sig typisk bedst, når renterne stiger og inflationen er høj. Det skyldes, at value-aktier har en stor del af deres værdi i nutiden, ikke i fremtiden. Vækstaktier klarer sig bedst, når renterne er lave og investorer er villige til at betale for en fjern fremtid. Det er ikke tilfældigt. Det er grundlæggende økonomi.

Husk: Ingen stil vinder altid. Det er en af de mest veldokumenterede sandheder i investeringsverdenen, og alligevel ignorerer de fleste investorer den, fordi den seneste tendens altid føles som den permanente sandhed.

De vigtigste nøgletal til at sortere vækst fra value

Du kan ikke kigge på en aktie og bare vide, om det er value eller vækst. Du har brug for nøgletal. Her er de fem vigtigste, og hvad de fortæller dig. Vil du dykke dybere ned i aktieanalyse, har vi en komplet guide til aktieanalyse.

Ingen af disse nøgletal er absolutte sandheder. De er vejvisere. Brug dem til at identificere kandidater, og gå derefter dybere ned i hvert selskab for at forstå, hvorfor tallene ser ud, som de gør.

Blend: Kombinér begge stile

De fleste professionelle porteføljeforvaltere blander value og vækst. Det er ikke fordi de ikke kan vælge side. Det er fordi det er det rationelle valg. Ingen ved præcist, hvornår markedet skifter fra at belønne det ene til at belønne det andet. En blanding sikrer, at du altid har noget, der virker.

GARP, som står for Growth at a Reasonable Price, er en tredje vej. Her leder investoren efter virksomheder, der vokser hurtigt, men handles til en rimelig pris. PEG-ratioen er det vigtigste redskab. Det er en pragmatisk tilgang, der trækker det bedste fra begge verdener.

Value og vækst på det danske marked

Det danske aktiemarked, repræsenteret ved C25-indekset, har historisk haft et relativt value-præg. Industri, shipping, finans og farmaceutiske virksomheder har domineret. Det er sektorer med moderat vækst og forudsigelige pengestrømme, som passer godt til value-definitionen.

Skat og investeringsstil

Skattereglerne er ikke neutrale mellem value og vækst. De favoriserer i praksis vækstaktier på et normalt frit depot, fordi skatten på kursgevinster udskydes, til du sælger. Det er en konkret og målbar fordel over tid.

Bundlinjen er, at skatteoptimering og investeringsstil ikke bør besluttas uafhængigt. Hvor du placerer dine positioner, er mindst ligeså vigtigt som hvad du køber.

Hvilken stil passer til dig?

Der er ikke ét rigtigt svar. Men der er spørgsmål, der hjælper dig med at finde det rigtige svar for dig.

Den enkleste strategi er ikke den dårligste. En bred indeksfond er value og vækst i én pakke, og den har slået de fleste aktive forvaltere over tid.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er en value-aktie?

En value-aktie er en aktie, der handles til en lavere pris end virksomhedens reelle, indre værdi. Value-investorer leder efter aktier med lavt P/E, lavt P/B og ofte et rimeligt udbytteafkast. Strategien er grundlagt af Benjamin Graham og videreudviklet af Warren Buffett. Idéen er at købe en 100 kr.-seddel for 70 kr. og vente på, at markedet opdager fejlprissætningen.

Hvad er en vækstaktie?

En vækstaktie er en aktie i en virksomhed, der vokser meget hurtigere end markedet generelt, typisk med over 20 % i omsætning om året. Vækstaktier handles til et højt P/E, fordi investorer betaler for fremtidig vækst snarere end nutidig indtjening. De betaler sjældent udbytte, da alle penge reinvesteres i vækst. Teknologi, biotek og SaaS-selskaber er typiske vækstaktier.

Hvilken strategi giver det bedste afkast historisk?

Forskerparret Fama og French dokumenterede en såkaldt value-præmie: over meget lange perioder har value-aktier klaret sig lidt bedre end markedet. Men i 2010-erne dominerede vækstaktier fuldstændigt, drevet af teknologibølgen. Svaret afhænger meget af perioden. Over årtier har value en svag fordel. Over et enkelt årti kan vækst vinde markant. De fleste råd peger mod at blande begge.

Hvad er P/E-forholdet, og hvad afslører det?

P/E, eller pris-til-indtjening-forholdet, beregnes som aktiekurs divideret med årets indtjening pr. aktie. Det fortæller dig, hvor mange kroner du betaler for hver krone, virksomheden tjener. Et P/E på 10 betyder, at du betaler 10 kr. pr. tjent krone. Under 15 peger typisk mod value. Over 30 peger mod vækst. Men tallet skal altid sammenlignes inden for den samme sektor.

Hvad er en value-fælde (value trap)?

En value trap er en aktie, der ser billig ud på nøgletallene, men som er billig af en god grund. Forretningsmodellen er under pres, konkurrenterne vinder markedsandele, eller ledelsen træffer dårlige beslutninger. Investorer, der køber, oplever, at aktien fortsætter med at falde, selv om P/E ser lavt ud. Klassiske eksempler er aviser og fysiske butikker i digitaliseringens tidsalder.

Hvad er PEG-ratio?

PEG-ratio er P/E divideret med den forventede vækstrate i procent. Det giver et vækstjusteret billede af prisfastsættelsen. En aktie med P/E 30 og en vækstrate på 30 % har PEG = 1, hvilket ikke er dyrt. En aktie med P/E 30 og en vækstrate på 5 % har PEG = 6, hvilket er dyrt. Under 1 anses som attraktivt. Over 2 er et advarselstegn.

Hvad er vækstaktiernes største risiko?

Den største risiko er, at en dyr aktie falder hårdt, hvis væksten skuffer. Markedet har prisat en lys fremtid ind i kursen. Hvis selskabet vokser med 20 % i stedet for de forventede 40 %, kan aktien falde 30-50 %, selv om virksomheden stadig er sund. Vækstaktier er også meget rentefølsomme: stiger renten, falder nutidsværdien af fremtidige pengestrømme, og vækstaktier rammes hårdere end value.

Virker value investing stadig i dag?

Der er debat om det. Value-præmien har været svag eller fraværende i store dele af 2010-erne og begyndelsen af 2020-erne. Nogle forskere mener, at investorer har lært om value-præmien, og at den er arbitreret væk. Andre mener, at den stadig eksisterer i visse markeder og segmenter. Det er svært at sige med sikkerhed. Det, der er sikkert, er at value-principperne om at forstå virksomheden og betale en rimelig pris aldrig er forkert.

Kan jeg investere i value og vækst med ETF'er?

Ja. MSCI, S&P og Morningstar har alle definerede value- og vækstindekser, som der handles ETF'er på. MSCI World Value ETF giver eksponering mod de billigste aktier i det globale marked. MSCI World Growth ETF giver eksponering mod de hurtigst voksende. En bred MSCI World ETF indeholder automatisk begge i markedsvægtede proportioner og er den enkleste løsning for de fleste.

Er Novo Nordisk en value- eller en vækstaktie?

Novo Nordisk er et godt eksempel på, at kategorierne ikke er permanente. I årtier var Novo en solid farmaceutisk virksomhed med moderat vækst, pænt udbytte og et fornuftigt P/E. Mange ville have kaldt det en kvalitets-value-aktie. Efter gennembruddet for GLP-1-medicin mod fedme og diabetes steg vækstforventningerne dramatisk, og P/E steg til 40 og derover. I markedets øjne er Novo i dag prisat som en vækstaktie.

Hvad er GARP-investering?

GARP, Growth at a Reasonable Price, er en hybridstrategi, der kombinerer vækst og value. GARP-investorer leder efter virksomheder, der vokser hurtigt, men ikke handles til eksorbitante priser. PEG-ratio er det centrale redskab: man ønsker stærk vækst, men PEG helst under 1,5. Det er en pragmatisk tilgang, der undgår de dyreste vækstaktier og de kedeligste value-aktier.

Hvornår klarer value sig bedst, og hvornår klarer vækst sig bedst?

Value klarer sig typisk bedst, når inflationen er høj og renterne stiger. Modne, billige selskaber med stabile pengestrømme er mere robuste i det miljø. Vækst klarer sig typisk bedst, når renterne er lave og den generelle optimisme er høj. Lave renter øger nutidsværdien af fremtidige pengestrømme og gør det attraktivt at betale for fjern vækst. De fleste investorer er bedst tjent med ikke at time dette skifte.

Er udbytteaktier det samme som value-aktier?

Ikke nødvendigvis, men der er et stort overlap. Mange value-aktier betaler et pænt udbytte, fordi de er modne virksomheder med stabile pengestrømme og ikke har brug for at reinvestere alt. Men en aktie kan godt være en value-aktie uden at betale udbytte, for eksempel hvis selskabet foretrækker aktietilbagekøb. Og en aktie kan betale et højt udbytte og alligevel ikke være billig målt på P/E og P/B.

Hvad gør Warren Buffett anderledes end andre value-investorer?

Buffett startede som en klassisk Graham-elev og ledte efter de billigste aktier uanset kvalitet. Over tid skiftede han fokus mod det, han kalder 'wonderful companies at a fair price' frem for 'fair companies at a wonderful price'. Han betaler gerne en rimelig pris for en ekstremt stærk forretningsmodel med varige konkurrencefordele, som han kalder en economic moat eller voldgrav. Det er en blanding af value og kvalitetsvækst, ikke ren billigjagt.