Hvad er en børs? Guide til aktiemarkedet

Hvorfor eksisterer børser?

Børser løser fire afgørende problemer på en gang:

• Prisdannelse: Markedet finder den fair pris for en aktie ved at samle millioner af køb og salg.
• Likviditet: Du kan sælge en aktie hurtigt, fordi der altid er andre investorer klar til at købe.
• Transparens: Alle kan se, hvad en aktie koster i realtid. Der er ingen skjulte priser.
• Regulering: Børser er underlagt strenge regler. Virksomheder skal offentliggøre regnskaber og vigtige nyheder, så alle investorer har adgang til de samme oplysninger.

I Danmark er det Finanstilsynet, der fører tilsyn med værdipapirhandel og sikrer, at reglerne overholdes. Det giver dig som investor en vigtig beskyttelse.

Fra gulv til skærm: Børsens udvikling

Frem til 1980'erne foregik det meste handel ved, at mæglere stod ansigt til ansigt og råbte deres ordrer. Det hedder "open outcry". Det var kaotisk, men det virkede.

Fra 1990'erne og frem overtog computerne. I dag gennemføres langt de fleste handler på millisekunder via algoritmer. Du trykker "køb" på din telefon, og inden du kan blinke, er handlen gennemført elektronisk.

Det har gjort handlen langt billigere og hurtigere for alle. Tidligere betalte private investorer høje gebyrer til mæglere. I dag kan du handle for en brøkdel af det beløb hos en online mægler.

Bid, ask og spread

På børsen er der altid to priser for en aktie: bid-prisen og ask-prisen.

• Bid-prisen er den højeste pris, en køber er villig til at betale for aktien lige nu.
• Ask-prisen er den laveste pris, en sælger er villig til at acceptere for aktien lige nu.
• Spread er forskellen mellem bid og ask. Det er market makerens fortjeneste.

Markedsordre og limitordre

Når du afgiver en ordre, kan du vælge mellem to typer:

• Markedsordre: Du køber til den pris, aktien koster her og nu. Du er sikker på, at handlen gennemføres, men du ved ikke præcis til hvilken pris.
• Limitordre: Du bestemmer den maksimale pris, du vil betale. Handlen gennemføres kun, hvis markedsprisen når ned til dit niveau. Til gengæld er der ingen garanti for, at handlen nogensinde gennemføres.

For de fleste begyndere er markedsordren det nemmeste. For aktier med lav omsætning (small cap) kan en limitordre dog være klogest, da spreaden kan være stor.

Hvad er en market maker?

En market maker er en bank eller et finansielt firma, der altid stiller bid- og ask-priser. Market makeren køber altid, når du vil sælge, og sælger altid, når du vil købe. Til gengæld tjener market makeren spreaden.

Market makere er afgørende for, at markedet fungerer. Uden dem ville der mange gange ikke være nogen køber, når du ville sælge, eller ingen sælger, når du ville købe. De sikrer likviditeten.

Clearing og afvikling (T+2)

Når du har købt en aktie, er handlen ikke helt gennemført med det same. Der er to trin bagefter:

1. Clearing: En tredjepart (clearingcentralen) sørger for, at begge parter i handlen faktisk kan levere det aftalte. Sælger har aktien. Køber har pengene.
2. Afvikling (settlement): De faktiske aktier og penge skifter hænder. På de fleste europæiske markeder, herunder Nasdaq Copenhagen, sker det T+2. Det betyder to børsdage efter handelsdagen.

Praktisk betyder T+2, at hvis du køber aktier mandag, ejer du dem teknisk set fra onsdag. Inden da er aktierne registreret i dit navn, men pengene og aktierne er ikke officielt skiftet hænder. Det er sjældent et problem for private investorer, men det er godt at vide.

Hvordan forbinder din danske mægler dig til børsen?

Når du handler via en dansk mægler, er det mægleren, der er tilsluttet børsen, ikke dig direkte. Din mægler er godkendt som handelsmedlem af Nasdaq Copenhagen og har direkte adgang til handelssystemet.

Vil du handle amerikanske aktier på NYSE, sender din mægler ordren videre til en samarbejdspartner i USA. Det foregår automatisk bag kulisserne, og du mærker det ikke. Du trykker "køb" og ser aktien i dit depot.

New York Stock Exchange (NYSE)

NYSE er verdens største børs målt på den samlede markedsværdi af de noterede virksomheder. Den åbnede i 1792 under et knastørt platantræ på Wall Street i New York, hvor 24 mæglere underskrev den aftale, der blev til børsen. I dag huser NYSE giganter som Berkshire Hathaway, Johnson og Johnson og JPMorgan Chase.

NYSE er særligt known for sin strenge proces for at blive noteret. En virksomhed skal have en minimumsmarkedsværdi og opfylde hårde krav til regnskabsaflæggelse. Det giver investorerne en vis sikkerhed.

Nasdaq

Nasdaq er verdens næststørste børs og er særlig populær blandt teknologivirksomheder. Apple, Microsoft, Amazon, Alphabet (Google) og Meta er alle noteret her. Nasdaq var den første elektroniske børs, grundlagt i 1971.

Nasdaq er lidt mere tilgængeligt for yngre virksomheder end NYSE. Mange af de store tech-giganter, vi kender i dag, valgte Nasdaq, da de var små start-ups i 1980'erne og 90'erne.

London Stock Exchange (LSE)

London Stock Exchange er en af verdens ældste børser, grundlagt i 1801. Her finder du store britiske og internationale virksomheder som HSBC, BP, Shell og AstraZeneca. FTSE 100-indekset tracker de 100 største virksomheder på LSE.

Selv om Londons betydning som finanscenter er ændret lidt efter Brexit, er LSE fortsat en af de vigtigste børser i verden og en gateway til europæiske og globale markeder.

Euronext

Euronext er resultatet af en fusion mellem børserne i Paris, Amsterdam, Bruxelles og Lisboa. Senere kom også børserne i Oslo og Dublin med. Euronext er den største børsoperatør i Europa og huser virksomheder som LVMH, Airbus og Total Energies.

Tokyo Stock Exchange (TSE)

Tokyo Stock Exchange er Asiens næststørste børs og et vigtigt centrum for japansk erhvervsliv. Nikkei 225-indekset er det mest kendte japanske indeks og minder om Dow Jones i sin opbygning: det tracker 225 store japanske virksomheder. Store navne på TSE inkluderer Toyota, Sony og SoftBank.

Segmenter: Large Cap, Mid Cap og Small Cap

Nasdaq Copenhagen opdeler de noterede virksomheder i tre segmenter baseret på deres markedsværdi:

Large Cap-aktier er de mest handlede og har typisk en lille spread. Det er nemmest at købe og sælge dem uden at betale ekstra for dårlig likviditet. Small Cap-aktier handles der færre af, og spreaden kan være større.

Handelstider på Nasdaq Copenhagen

Nasdaq Copenhagen er åben for handel på alle hverdage fra kl. 9:00 til 17:00 (CET/CEST). Der er lukket på danske helligdage.

Inden den officielle åbning er der en pre-åbningsfase fra kl. 8:00, hvor du kan afgive ordrer. Disse ordrer samles og eksekveres, når markedet åbner kl. 9:00. Det er en god måde at sikre, at din ordre er klar fra start.

Store danske virksomheder på Nasdaq Copenhagen

Nasdaq Copenhagen huser mange af Danmarks mest kendte virksomheder. Her er et par af dem:

• Novo Nordisk: Verdens største producent af insulinprodukter og en af de mest værdifulde virksomheder i Europa. Aktien er langt den tungeste i C25-indekset.
• A.P. Møller-Mærsk: Verdens største containerrederi. En global gigant med rødder i Danmark.
• Ørsted: Verdens førende selskab inden for havvindmøller. Tidligere kendt som DONG Energy.
• ISS: Et globalt facilities management-firma med hovedsæde i Danmark.
• Demant: Producent af høreapparater og lydteknologi med en stærk global markedsposition.

Pre-market og after-hours handel

På de amerikanske markeder er det muligt at handle aktier, både inden markedet åbner (pre-market) og efter det lukker (after-hours). Pre-market på NYSE og Nasdaq er typisk fra kl. 4:00 til 9:30 ET (dansk tid: 10:00-15:30). After-hours er fra kl. 16:00 til 20:00 ET (dansk tid: 22:00-2:00).

Pre-market og after-hours handel er ikke for begyndere. Her er der tre vigtige forskelle fra normal handel:

• Lavere likviditet: Der er færre sælgere og købere, så det kan være svært at handle til en fair pris.
• Større spread: Fordi der er færre deltagere, er forskellen mellem bid og ask typisk meget større.
• Større prissvingninger: En enkelt stor ordre kan flytte kursen dramatisk, fordi der ikke er nok andre ordrer til at absorbere den.

Mange virksomheder offentliggør deres kvartalsresultater efter børsens lukketid. Kursen på aktien kan hoppe voldsomt i after-hours, og den åbningspris du ser næste morgen kan være meget anderledes end den pris, du så ved lukning. Det er spændende at følge, men pas på med at handle i de perioder, hvis du er ny.

ETF'er kan handles bredere

Mange ETF er noteret på europæiske børser og kan handles inden for de normale europæiske åbningstider, selv om de tracker amerikanske aktier. Det giver dig mulighed for at handle globale indeks uden at vente til om eftermiddagen.

Virksomhedens resultater (earnings)

Den vigtigste drivkraft for en aktiekurs på lang sigt er virksomhedens overskud. Fire gange om året offentliggør børsnoterede virksomheder deres kvartalsresultater. Det hedder earnings.

Bemærk: Det er ikke kun om resultaterne er gode. Det handler om, om de er bedre eller dårligere end det, markedet ventede. Forventningerne er altid allerede prissat ind i aktiekursen.

Centralbankernes beslutninger

Centralbankerne, herunder den amerikanske Federal Reserve (Fed) og Den Europæiske Centralbank (ECB), sætter de korte renter. Disse renter påvirker hele markedet.

Den amerikanske centralbank hæver renten uventet. Det gør det dyrere for virksomheder at låne penge til investeringer, og investorer begynder at flytte penge fra aktier til obligationer, der nu giver en bedre rente. Hele markedet falder.

Omvendt kan rentesænkninger sende aktiemarkedet op, fordi billige lån gør det nemmere for virksomheder at vokse, og obligationer bliver relativt mindre attraktive.

Inflation

Høj inflation er generelt skadelig for aktiekurserne af to grunde. For det første spiser den virksomhedernes overskud, fordi råvarer og lønninger stiger. For det andet fører høj inflation typisk til renteforhøjelser fra centralbankerne, som vi så under inflationsbølgen i 2022.

Visse typer virksomheder klarer sig dog bedre end andre under inflation. Virksomheder med stærke brands og prissætningsstyrke, som kan hæve priserne uden at miste kunder, klarer sig typisk bedre.

Geopolitiske begivenheder

Krige, handelskrige, valutakriser og politisk ustabilitet kan alle sende aktiekurserne ned. Investorerne er nervøse for usikkerhed, og usikkerhed fører til salg.

En stor finanskrise bryder ud. Investorer sælger aktier og køber sikre statsobligationer. Alle aktier falder. Selv gode virksomheder med stærke resultater falder, fordi alle vil have sikkerhed frem for afkast.

Stemning og nyheder (sentiment)

På kort sigt er stemning en af de stærkeste drivkræfter. En negativ overskrift om en virksomhed, et rygte om et kommende opkøb eller bare en berømt investors udtalelse kan flytte kursen dramatisk, selv om de underliggende tal ikke er ændret.

Den vigtige pointe: På kort sigt styrer stemning og nyheder priserne. På lang sigt er det virksomhedens faktiske overskud, der tæller. Succesfulde langsigtede investorer fokuserer på det lange billede og lader sig ikke distrahere af den daglige støj.

Valutakurser

Har du aktier i en virksomhed, der tjener sine penge i en anden valuta end din hjemmevaluta, spiller valutakursen ind. En dansk virksomhed, der sælger meget til USA, tjener penge i dollar. Falder dollaren mod kronen, er dollarindtægterne pludselig mindre værd i kroner.

Det gælder også, hvis du investerer direkte i udenlandske aktier. Stiger den amerikanske aktie 10 % i dollar, men falder dollaren 5 % mod kronen, er din reelle gevinst i kroner kun ca. 5 %.

S&P 500

S&P 500 er det vigtigste aktieindeks i verden. Det tracker de 500 største børsnoterede virksomheder i USA, målt på markedsværdi. Det dækker ca. 80 % af den samlede markedsværdi på de amerikanske markeder.

S&P 500 er markedsværdivægtet. Det betyder, at større virksomheder vejer mere i indekset. Nvidia, Apple og Microsoft vejer tilsammen langt mere end de 400 mindste virksomheder i indekset. En stigning på 5 % i Apples kurs påvirker indekset langt mere end en stigning på 5 % i et lille selskab.

S&P 500 er skabt af Standard & Poor's og revideres hvert kvartal. Virksomheder, der ikke længere opfylder kravene, ryger ud og erstattes af nye. Det gør indekset selvfornyende.

Nasdaq 100

Nasdaq 100 tracker de 100 største ikke-finansielle virksomheder på Nasdaq-børsen. Det er tungt i teknologi, med virksomheder som Apple, Microsoft, Nvidia, Amazon, Meta og Alphabet. Det er et mere koncentreret indeks end S&P 500 og svinger typisk mere.

Banker og finansielle virksomheder er udelukket fra Nasdaq 100. Det er grunden til, at indekset er meget tech-tung.

MSCI World

MSCI World er et globalt indeks, der tracker ca. 1.500 store og mellemstore virksomheder i 23 udviklede lande. Det inkluderer USA, Europa, Japan, Australien og Canada.

USA dominerer med ca. 70 % af indekset, men du får stadig god spredning på tværs af lande og sektorer. MSCI World bruges som benchmark af mange globale ETF, og det er ofte det indeks, begyndere anbefales at følge.

MSCI World inkluderer ikke udviklingslandene (emerging markets). Vil du have det med, skal du se på MSCI ACWI (All Country World Index), der tilføjer ca. 25 % emerging markets.

FTSE All-World

FTSE All-World er skabt af FTSE Russell og er endnu bredere end MSCI World. Det inkluderer ca. 4.000 virksomheder i både udviklede lande og udviklingsmarkeder. Det er grundlaget for populære globale ETF'er som Vanguard FTSE All-World ETF.

C25: Det danske indeks

C25 er det vigtigste danske aktieindeks. Det tracker de 25 mest handlede aktier på Nasdaq Copenhagen. Indekset revideres to gange om året.

Novo Nordisk er langt den største aktie i C25. Den vejer så meget, at en stor kursændring på Novo Nordisk alene kan flytte hele C25-indekset markant. Det gør C25 til et meget koncentreret indeks sammenlignet med S&P 500.

Indeks i ETF'er

Indeks bruges som grundlag for passivt forvaltede ETF'er. En ETF, der følger S&P 500, køber de 500 aktier i S&P 500 i de rigtige vægte. Fordi fonden ikke forsøger at slå markedet, er omkostningerne meget lave. Det er en af de vigtigste grunde til, at passive indeks-ETF'er er populære.

Hvad er et bull-marked?

Et bull-marked er en periode, hvor markedet stiger mindst 20 % fra et lavpunkt. Betegnelsen kommer fra, at en tyr angriber opad med hornene. I et bull-marked er investorerne optimistiske, og priserne stiger bredt.

Bull-markeder varer typisk 4-5 år i gennemsnit, men kan vare meget længere. Det bull-marked, der startede i marts 2009 efter finanskrisen, varede hele 11 år frem til marts 2020. Det var historiens længste.

Hvad er et bear-marked?

Et bear-marked er en periode, hvor markedet falder mindst 20 % fra et toppunkt. Betegnelsen kommer fra, at en bjørn angriber nedad med kløerne. Bear-markeder er kortere end bull-markeder, men føles meget voldsommere, fordi folk ser deres opsparing krympe.

Bear-markeder varer typisk 11 til 18 måneder i gennemsnit.

COVID-bear-markedet i 2020 var historisk: det var det hurtigste fald på 34 % nogensinde, spredt over bare 33 dage. Men det var også hurtigt forbi. Markedet var tilbage på rekordniveau inden udgangen af 2020.

Hvad forårsager bear-markeder?

Bear-markeder opstår typisk på grund af en kombination af faktorer:

• En recession, hvor virksomhedernes overskud falder.
• Høj inflation kombineret med aggressive rentestigninger.
• En finanskrise eller boble, der brister.
• En udefrakommende chok som en pandemi eller en krig.

Hvad skal du gøre i et bear-marked?

Det korteste og vigtigste svar er: bliv investeret. Det er næsten umuligt at time markedet korrekt. De investorer, der sælger i panik under et bear-marked, låser tabet fast og er sjældent hurtige nok til at komme ind igen, inden markedet bouncer tilbage.

Forskning viser, at de bedste og de dårligste børsdage ofte falder tæt sammen. Sælger du i panik og er ude af markedet under de 10 bedste dage over en periode på 20 år, kan dit afkast halveres sammenlignet med dem, der bare holdt fast.

Nøgleindsigten om bear-markeder: Det er netop under bear-markeder, at langsigtet velstand skabes, hvis du fortsætter med at investere. Du køber gode aktier til nedsat pris. Det er ikke rart, men det er rentabelt på lang sigt.

Markedet har altid hentet sig ind

Siden NYSE åbnede i 1792, har markedet oplevet to verdenskrige, en global depression, utallige recessioner, terrorangreb, pandemier og finanskriser. Og alligevel er markedet i dag langt, langt højere, end det nogensinde har været.

Det er ikke tilfældigt. Aktier repræsenterer ejerskab i rigtige virksomheder, der producerer varer og tjenester, som folk har brug for. Menneskelig opfindsomhed og produktivitet vokser over tid, og det gør virksomhedernes overskud og aktiekurser med.

Hvad kan 7 % om året gøre over tid?

Kraften i renters rente er enorm over lange perioder. 7 % lyder måske ikke af meget, men her er hvad det betyder i praksis:

Tallene er beregnet med 7 % om året og er før skat og inflation. Men pointen holder: pengene firedobles ca. hvert 20. år til 7 % om året. Det er den matematiske kraft bag langsigtet investering.

Hvorfor det lange perspektiv er alt

Den vigtigste lektie fra historien er enkel: tid i markedet slår timing af markedet. De investorer, der holdt fast under finanskrisen i 2008 og ikke solgte, så deres portefølje nå nye rekorder i 2013. De, der solgte i panik, låste tabet fast og missede opsvinget.

Det er ikke nødvendigt at forstå økonomi på højt niveau for at bygge formue via aktier. Det kræver tålmodighed, disciplin og evnen til at lade være med at gøre noget, når du er bange. Det er ofte sværere end det lyder.

Læs mere om strategien bag langsigtet investering og hvordan du holder fast i din plan, selv når markedet falder.

"Markedet er et kasino"

Det er en meget udbredt misforståelse. I et kasino er oddsene sat mod dig. Over tid taber du penge, jo mere du spiller. Det er matematisk sikkert.

Aktiemarkedet er fundamentalt anderledes. Når du køber en aktie, køber du en andel i en rigtig virksomhed med rigtige medarbejdere, produkter og kunder. Virksomheder vokser over tid, og det gøres aktionærerne til gode. Over lange perioder er odds på dit side, ikke mod dig.

Kortsigtede spekulanter, der forsøger at time markedet og handle aktivt, opfører sig til gengæld lidt mere som kasinospillere. Det er den adfærd, der kan koste dig penge.

"Du kan forudsige markedet"

Mange forsøger at forudsige, om markedet stiger eller falder. Det er spildtid. Selv de dygtigste professionelle investorer i verden kan ikke konsekvent forudsige markedets retning på kort sigt.

Studier viser igen og igen, at de fleste aktivt forvaltede investeringsfonde underpræsterer simple indeksfonde over en 10-20 årig periode. Hvis professionelle analytikere, der bruger hele deres arbejdsdag på det, ikke kan slå markedet, er chancerne for, at du kan gøre det i din fritid, meget lille.

"Aktier er for de rige"

I dag kan du købe globale ETF fra under 100 kr. Mange mæglere har ingen minimumsbeløb, og du kan købe brøkdele af aktier. Aktieinvestering er aldrig været mere tilgængeligt for alle end det er i dag.

Med en aktiesparekonto kan du investere til en lav skattesats på 17 %. Staten har aktivt gjort det lettere for alle at investere, ikke kun for dem med store formuer.

"Markedet er manipuleret"

Aktiemarkedet er reguleret, ikke manipuleret. I Danmark fører Finanstilsynet tilsyn med al handel med værdipapirer. EU's markedsmisbrugsforordning (MAR) forbyder insiderhandel og kursmanipulation med hårde straffe.

Det forhindrer ikke, at enkeltpersoner forsøger at snyde systemet. Men de bliver opdaget og straffet. I store markeder med millioner af deltagere er det praktisk talt umuligt at manipulere den samlede kurs på systematisk vis.

"Man skal følge med dagligt"

Det er faktisk omvendt. Forskning viser, at investorer, der tjekker deres portefølje oftere, tager dårligere beslutninger. De reagerer på kortsigtede udsving og handler for meget, hvilket koster penge i gebyrer og skat.

En langsigtet passiv investor bør tjekke sin portefølje en gang i kvartalet. Sæt en plan, hold dig til den, og lad være med at lade daglig nyhedsstøj styre dine beslutninger. Mindre er mere, når det gælder langsigtet investering.

Vil du lære mere om den langsigtede tilgang, kan du læse om risikospredning og hvorfor det er afgørende for din investeringsstrategi.