Momentum Investering 2026: Køb Vindere, Sælg Tabere

Short-term reversal: Hvorfor undgår man den seneste måned?

Når man måler momentum, udelader man typisk den seneste måned. Det skyldes fænomenet short-term reversal, som er en kortvarig tilbagevenden til udgangspunktet. På den allerkortest sigt, 1-4 uger, vender kurserne ofte tilbage.

Det mest brugte signal er 12-1 momentum. Du måler kursudviklingen fra måned 12 tilbage til og med måned 2. Den seneste måned er eksplicit udeladt. Det giver et rent momentum-signal uden kortsigtede forstyrrelser.

Carhart (1997): Momentum som fjerde faktor

Mark Carhart udvidede Fama-French trefaktormodellen i 1997. Han tilføjede momentum som en fjerde faktor. Modellen forklarer nu afkastforskelle med fire variabler: markedsrisiko, virksomhedstørrelse (size), value og momentum. Firefaktormodellen er standardmodellen i akademisk aktieanalyse.

Carhart viste desuden, at aktivt forvaltede fonde med stærk historisk performance primært skyldes momentum-eksponering. Det er ikke dygtighed. Fondene ejer bare aktier med positiv momentum. Resultatet var nedslående for branchen for aktiv forvaltning.

International evidens og robusthed

Rouwenhorst (1998) bekræftede momentum i 12 europæiske lande over perioden 1978-1995. Asness, Moskowitz og Pedersen (2013) viste, at momentum virker i aktier, obligationer, valuta og raamvarer. Det er et af de bredest dokumenterede mønstre på tværs af aktivklasser.

Fama og French anerkendte selv i 2008, at momentum er den mest udfordrende anomali at forklare med klassisk risikoteori. Det er en sjælden indrommelse. Fama er normalt en stærk tilhænger af markedseffektivitet.

Cross-sectional momentum (relativ momentum)

Cross-sectional momentum sammenligner aktier med hinanden. Du sorterer alle aktier i et univers fra højest til lavest momentum-score. Derefter køber du de bedst scorende og undgår de dårligst scorende. Det er den klassiske form fra Jegadeesh og Titman (1993).

Strategien er relativ. Du er altid investeret, uanset om markedet samlet stiger eller falder. Du holder bare de aktier, der klarer sig bedst relativt. Det giver konstant eksponering mod aktiemarkedet.

Time-series momentum (absolut momentum)

Time-series momentum sammenligner en aktie med sig selv over tid. Er aktiens kurs højere end for 12 måneder siden? Ja: køb. Nej: hold kontanter eller sælg. Moskowitz, Ooi og Pedersen (2012) dokumenterede denne variant.

Gary Antonacci populariserede begrebet absolut momentum i bogen Dual Momentum Investing fra 2014. Hans strategi kombinerer relativ og absolut momentum. Det giver bedre beskyttelse i bjørnemarkeder, men kræver mere aktiv styring.

Sektor-momentum

Sektor-momentum anvender princippet på ETFer eller sektorer frem for enkeltaktier. Du køber de sektorer, der er steget mest de seneste måneder. Lewellen (2002) viste, at sektor-momentum er stærkt og robust. Det er lettere at implementere end aktie-momentum og giver færre transaktioner.

Value-momentum-kombination

Value og momentum identificerer typisk meget forskellige aktier. Value køber aktier, der er faldet og er billige. Momentum køber aktier, der er steget. Fama og French viste, at de to faktorer delvist modvirker hinanden i de samme aktier.

Men kombinationen er stærk i porteføljesammenhæng. Asness (1997) og Fama og French (2012) viste, at en portefølje med begge faktorer giver et bedre risikojusteret afkast end begge alene. De to faktorer udligner hinandens svage perioder. Det giver en mere stabil afkastprofil over tid.

Formlen for 12-1 momentum

Formlen er: Momentum-score = (Kurs pr. i dag minus 1 måned) divideret med (Kurs pr. i dag minus 13 måneder), minus 1. Det giver et procenttal for kursudviklingen over de seneste 11 måneder, eksklusive den seneste måned.

Eksempel: En aktie handler til 150 kr. i dag. For en måned siden handlede den til 148 kr. For 13 måneder siden handlede den til 100 kr. Momentum-scoren er (148 divideret med 100) minus 1, som giver 48 procent. Det er en høj score.

Risikojusteret momentum

Akademisk forskning og kommercielle indeksudbydere bruger ofte risikojusteret momentum. MSCI deler momentum-scoren med aktiens historiske standardafvigelse. Det giver en score, der tager højde for, at højere risiko naturligt giver højere afkast.

Risikojusteret momentum er mere stabilt over tid. Det undgår, at meget volatile aktier dominerer porteføljen blot fordi de har haft store kursudsving. MSCI World Momentum Index bruger denne tilgang og beregner scoren over både 6 og 12 måneder.

Risikojusteret afkast: Sharpe-ratio

Momentum giver et højt bruttoafkast, men med betragtelig risiko. Sharpe-ratioen, der måler afkast pr. risikoenhed, er typisk på niveau med det brede marked eller lidt over. Det skyldes, at momentum også har høj volatilitet og risiko for store pludselige tab.

Trin 1: Definer dit investeringsunivers

Start med at vælge, hvilke aktier du vil rangere. Det kan være S&P 500, Nasdaq 100, MSCI World eller en specifik sektor. Et klart defineret univers er nødvendigt. Uden det er sammenligningen meningsløs.

Trin 2: Beregn 12-1 momentum for alle aktier

Beregn kursudviklingen for hver aktie over de seneste 12 måneder. Udelad den seneste måned. Formlen er: (Kurs pr. i dag minus 1 måned) divideret med (Kurs pr. i dag minus 13 måneder), minus 1. Det giver momentum-scoren for hver aktie.

Trin 3: Sorter og ranger aktierne

Sorter alle aktier fra højest til lavest momentum-score. Aktier i toppen er kandidater til din portefølje. Aktier i bunden undgår du.

Trin 4: Konstruer portefoelgen

Vælg de øverste 10-20 procent af aktierne. Det er typisk 10-20 aktier i et univers på 100 aktier. Vægt dem ligeligt eller proportionalt med momentum-scoren. Kontroller, at portefoelgen ikke er ekstremt koncentreret i en sektor.

Trin 5: Rebalancer regelmæssigt

Rebalancer månedligt eller kvartalsvis. Månedlig rebalancering giver det stærkeste signal men højere transaktionsomkostninger og flere skattebegivenheder. Kvartalsvis rebalancering er et godt kompromis for de fleste investorer.

Hvad tracker MSCI World Momentum Index?

MSCI World Momentum Index tager udgangspunkt i MSCI World-universet med ca. 1.500 aktier. Det scorer hver aktie på risikojusteret kursudvikling over 6 og 12 måneder. Den seneste måneds afkast udelades. Herefter vælges de aktier med højest samlet score.

Indekset rebalanceres halvårligt i maj og november. Det er sjældnere end det akademiske optimum på månedlig rebalancering. Til gengæld reducerer det transaktionsomkostningerne og øger ETFens skatteeffektivitet.

Tilgængelighed for danske investorer

IWMO, XWMO og WLMO er alle tilgængelige via Nordnet og Saxo Bank. De handles i euro på Euronext Amsterdam eller Xetra i Frankfurt. Kurtagen er den samme som for andre udenlandske værdipapirer.

Tjek altid, om ETFen er på Skats positivliste, inden du køber. Det afgør beskatningsformen. De nævnte ETFer er typisk på listen, men det kan ændre sig. Tjek skat.dk for den aktuelle oversigt.

Positivlisten og beskatningsformen

Skat.dk offentliggør løbende en positivliste over godkendte investeringsfonde. ETFer på positivlisten beskattes som aktieindkomst. Satsen er 27 procent op til progressionsgrænsen og 42 procent derover.

Beskatningen sker efter lagerprincippet. Det betyder, at du betaler skat af årets kursstigning, selvom du ikke har solgt. Du beskattes altså af urealiserede gevinster hvert år.

Aktiesparekontoen: Det oplagte valg

ETFer på positivlisten kan holdes på aktiesparekontoen. Aktiesparekontoen beskattes med 17 procent. Det er den laveste skattesats for aktieindkomst i Danmark. Indskudsgrænsen er 166.200 kroner i 2025.

For momentum-investorer er aktiesparekontoen særligt attraktiv. Lagerbeskatning i aktiesparekontoen er 17 procent. I et frit depot er det 27-42 procent. Forskellen er betydelig over en 10-20-årig investeringshorisont.

ETF frem for gør-det-selv: Skattefordelen er stor

Implementerer du selv en momentum-strategi, skal du handle aktier månedligt eller kvartalsvist. Hvert salg af en gevinst-aktie udløser realisationsbeskatning. Det reducerer rentes-rente-effekten markant.

En momentum-ETF rebalancerer internt. Du beskattes kun af ETFens samlede årlige afkast via lagerprincippet. Intern rebalancering i ETFen udløser ikke skat for dig som investor. ETF-tilgangen er klart at foretrække.

Fama-French femfaktormodellen og momentums plads

Fama og French udvidede i 2015 deres model til fem faktorer. De tilføjede profitability (RMW) og investment (CMA). Men momentum er ikke med i Fama og Frenchs femfaktormodel. Det er bemærkelsesværdigt.

Fama og French anerkender, at momentum er et robust fænomen. Men de inkluderer det ikke, fordi de ikke kan forklare det med en troværdig risikobaseret teori. Momentum forklares primært af adfærdsmæssige faktorer. Det passer ikke ind i Fama og Frenchs risikoteori.

I praksis bruger kommercielle ETF-udbydere og analytikere Carhart-firefaktormodellen med momentum inkluderet. Det er standarden i aktiv forvaltning og faktor-ETFer.

Kombination med value og quality

Momentum og value er negativt korrelerede. Når value klarer sig godt, klarer momentum sig typisk dårligt, og omvendt. Det gør dem til et naturligt komplementerende par i en portefølje.

Asness, Moskowitz og Pedersen (2013) viste, at en portefølje med begge faktorer har en markant højere Sharpe-ratio end begge faktorer alene. Kombinationen giver bedre risikojusteret afkast. Implementeringen er dog mere kompleks og kræver løbende opmærksomhed.

Momentum og quality kombinerer godt af en anden grund. Quality-aktier har typisk stærkt momentum, fordi markedet gradvist opdager deres fortrin. Der er en naturlig overlapning mellem de to faktorer.

Multi-faktor ETFer med momentum

Multi-faktor ETFer kombinerer momentum med andre faktorer i et produkt. iShares MSCI World Multifactor UCITS ETF (IFSW) kombinerer value, momentum, quality og size. Det giver automatisk faktor-diversificering.

Ulempen er, at faktorer delvist ophæver hinanden. Momentum og value er negativt korrelerede. En multi-faktor ETF har lavere samlet faktoreksponering end to separate ETFer. Men den er lettere at administrere og passer til de fleste private investorer.

Momentum i rentemiljøer

Faldende renter gavner typisk vækstaktier med store forventede fremtidige indtagter. Disse aktier har ofte stærkt momentum. Momentum-strategier klarer sig derfor generelt godt i perioder med faldende renter.

Problemet opstår, når renterne stiger hurtigt. Sektorrotation fra vækst til value og finansaktier sker hurtigt. Momentum-signaler er langsomme til at tilpasse sig. Det kan give store kortsigtede tab.

Momentum crashes: Historiske eksempler

Daniel og Moskowitz (2016) analyserede momentum crashes systematisk. De fandt, at de største tab opstår i de første 12 måneder efter et skarpt markedsfald. Det er præcis, når value-aktier og tidligere tabere opsving er stærkest.

Underreaktion: Markedet opdager nyheder langsomt

Den første forklaring er underreaktion. Når en virksomhed offentliggør gode nyheder, reagerer markedet ikke fuldt ud med det samme. Investorer er skeptiske og venter på bekræftelse.

Kursen stiger gradvist over de næste måneder, efterhånden som flere investorer opdager de gode nyheder. Det skaber momentum. Aktier med positive nyheder fortsætter med at stige, mens markedet langsomt indhenter den nye information.

Overreaktion: Trends drives for langt

Den modsatte forklaring gælder på lang sigt. Investorer extrapolerer trends for langt ud i fremtiden. En aktie, der har steget i 12 måneder, forventes at stige i al evighed. Det driver kursen for højt op.

Det er grunden til, at momentum på meget lang sigt (3-5 år) vender. De aktier med stærkest momentum underpræsterer til sidst. Det er den klassiske mean-reversion-effekt, som Robert Shiller har beskrevet.

Herding: Flokdyrsadfærd forstærker momentum

Herding er tendensen til at følge andre investorer. Når en aktie stiger, tiltraekkero den opmærksomhed i medierne. Flere investorer vil have del i stigningen. Det skaber selvforstærkende momentum.

Institutionelle investorer bidrager til herding. Fondsforvaltere, der er bagud i forhold til benchmark, køber vindende aktier for at indhente tabet. Det forstærker momentum yderligere.

Bekræftelsesbias og dispositionseffekten

Bekræftelsesbias betyder, at investorer søger information, der bekræfter eksisterende holdninger. Hvis du ejer en aktie, der stiger, finder du grunde til, at den vil fortsætte. Det forstærker momentum-adfærd.

Dispositionseffekten er tendensen til at sælge gevinst-aktier for tidligt og holde tabende aktier for længe. Det bremser hurtige kurskorrektioner. Begge effekter understotter momentum-fænomenet og er veldokumenterede i adfærdsfinans.

Hvornår passer momentum til dig?

Momentum passer til dig, hvis du kan acceptere, at strategien kan tabe 35-50 procent på kort tid under et momentum-crash. Det kræver nerve til at holde fast og ikke sælge i panik.

Momentum passer desuden bedst til investorer med en lang tidshorisont. Momentum-præmien er robust over 10-20 år. På kortere sigt kan strategien underpræstere markant, og det kan være svært at holde fast.

Anbefalinger til implementering

Brug en momentum-ETF frem for gør-det-selv. ETFen håndterer rebalancering og er mere skatteeffektiv. Hold ETFen på aktiesparekontoen for den lavest mulige beskatning.

Lad momentum udgore maksimalt 20-30 procent af din samlede portefølje. Kernen bor være et bredt globalt indeks som MSCI World. Momentum er et supplement, ikke en erstatning for en bred markedsportefølje.

Kombiner gerne momentum med value eller quality. Disse faktorer komplementerer momentum. Kombinationen er mere stabil og giver bedre risikojusteret afkast end momentum alene.