Faktor-ETF 2026: Value, Momentum, Quality og Low Volatility
Faktor-ETFer giver eksponering mod dokumenterede afkastfaktorer som value, momentum, quality og low volatility. Lær om de vigtigste faktorer, akademisk evidens, konkrete produkter og hvornår faktorinvestering giver mening.
Opdateret:
20 min. læsetid
Af Aktieinvestoren Redaktion
Kort fortalt
- Faktor-ETFer er regelbaserede indeksfonde, der systematisk overvægter aktier med bestemte egenskaber. De giver adgang til dokumenterede merafkast kaldet faktorpræmier, som akademisk forskning har bekræftet over årtier.
- De fem klassiske faktorer er value, momentum, quality, low volatility og size. Fama og French etablerede de tre første faktorer i 1992-1993. Carhart tilføjede momentum i 1997. I 2015 udvidede Fama og French til fem faktorer.
- iShares tilbyder seks globale faktor-ETFer for danskere. ÅOP spænder fra 0,20 procent for MVOL til 0,50 procent for multi-faktor IFSW. Alle er UCITS-godkendte og handles på europæiske børser.
- Historisk merafkast varierer kraftigt. Momentum har leveret op til 5-6 procent om året på bruttobasis. Value og quality har givet 2-4 procent. Præmierne er cykliske og kan underpræstere markedet i 5-10 år ad gangen.
- Faktor crowding er en reel risiko. Når for mange investorer jagter de samme faktorer, kan merafkastet midlertidigt forsvinde. Det er sket for både low volatility og quality i perioder med høj ETF-vækst.
- Tjek altid om din faktor-ETF er på Skats positivliste, inden du køber. Er den på listen, kan du bruge aktiesparekontoen med kun 17 procent i skat i stedet for 27-42 procent på et frit depot.
- Forskning advarer klart mod faktor-timing. De fleste forsøg på at skifte faktor på det rigtige tidspunkt mislykkes. Vælg de faktorer, der passer din risikoprofil, og hold dem fast i mindst 15-20 år.
Vil du slå markedet systematisk og evidensbaseret? Faktor-ETFer er svaret for mange investorer. De bygger bro mellem passiv indeksering og aktiv forvaltning. Du får regelbaseret eksponering mod dokumenterede merafkastkilder som value, momentum og quality til en brøkdel af prisen for aktiv forvaltning. Denne guide forklarer, hvad faktor-ETFer er, hvilke produkter der er tilgængelige for danskere, og hvad forskning siger om de faktorer, der driver langsigtet afkast.
Vi gennemgår de seks mest relevante iShares faktor-ETFer med ISIN-numre, ÅOP og historiske afkastdata. Vi ser på factor timing, faktor crowding og multi-faktor porteføljer. Og vi forklarer, hvordan skat og positivlisten påvirker dit faktiske nettoafkast som dansk investor.
Hvad er en faktor-ETF?
En faktor-ETF er en børshandlet fond, der følger et indeks bygget på en bestemt regel. Reglen udvælger aktier ud fra én eller flere egenskaber, kaldet faktorer. Det er ikke tilfældigt, hvilke faktorer der vælges. De bygger på årtiers akademisk forskning i, hvad der driver aktieafkast.
En normal indeksfond, som MSCI World ETF, vægter aktier efter markedsværdi. Den største virksomhed fylder mest. En faktor-ETF gør det anderledes. Den overvægter aktier med en bestemt egenskab. Det kan være lav pris, stærk kursstigning, høj kvalitet eller lav volatilitet.
Faktor-ETFer og smart beta
Faktor-ETFer kendes også under betegnelsen smart beta. De to udtryk bruges synonymt. Smart beta beskriver strategier, der afviger fra ren markedsvægtning. Faktorinvestering er det videnskabelige udtryk for den samme tilgang.
Smart beta placerer sig imellem passiv indeksering og aktiv forvaltning. Det er regelbaseret som passiv investering. Men det afviger fra det brede marked som aktiv forvaltning. Og det koster langt mindre end aktivt forvaltede fonde.
Faktor-ETF vs. plain vanilla indeksfond
Hvad er den reelle forskel? Her er en direkte sammenligning:
| Egenskab | Plain vanilla indeksfond | Faktor-ETF |
|---|---|---|
| Udvælgelse | Alle aktier i indekset | Kun aktier med bestemte egenskaber |
| Vægtning | Markedsværdi | Faktor-score eller lige vægt |
| ÅOP typisk | 0,07-0,20 procent | 0,20-0,50 procent |
| Rebalancering | Kvartal eller halvår | Halvår eller kvartal |
| Formål | Markedsafkast | Merafkast over markedet |
| Risiko | Markedsrisiko | Markedsrisiko plus faktorrisiko |
| Eksempel | iShares Core MSCI World (IWDA) | iShares MSCI World Quality (IWQU) |
En plain vanilla fond giver dig markedsafkastet. En faktor-ETF forsøger at give dig lidt mere. Prisen er højere ÅOP og perioder med underperformance. Over 15-20 år kan merafkastet betyde meget. Over 3-5 år kan du tabe mod markedet.
Vil du forstå grundlaget for passiv investering, inden du ser på faktorer, kan du starte med vores guide til passiv-investering. Den forklarer, hvad indeksinvestering er, og hvad du kan forvente af det brede marked.
Fama-French: Fra tre til fem faktorer
Den akademiske baggrund for faktor-ETFer er Fama-French modellerne. Eugene Fama og Kenneth French offentliggjorde i 1992-1993 den klassiske trefaktormodel. Den viste, at tre faktorer forklarer langt det meste af afkastforskelle mellem aktieporteføljer.
Trefaktormodellen fra 1993
Trefaktormodellen indeholder følgende tre faktorer:
- Markedsfaktoren (MKT-RF): Det ekstra afkast ved at eje aktier frem for risikofrie statsobligationer. Denne faktor gælder for alle aktier.
- Size-faktoren (SMB, Small Minus Big): Historisk merafkast ved small cap-aktier over large cap-aktier. Fama og French viste, at kleine selskaber i gennemsnit giver mere end store.
- Value-faktoren (HML, High Minus Low): Historisk merafkast ved value-aktier over vækstaktier. Value-aktier har høj bogført værdi relativt til markedsværdi.
Trefaktormodellen forklarede langt mere af afkastforskelle end den gamle CAPM-model. CAPM sagde, at kun markedsrisiko bestemmer afkast. Fama og French viste, at det ikke holder.
Carharts momentum-faktor fra 1997
Mark Carhart tilføjede i 1997 en fjerde faktor: momentum. Aktier, der har klaret sig godt de seneste 12 måneder, fortsætter typisk med at stige de næste 3-12 måneder. Det er kontraintuitivt, men dokumenteret af Jegadeesh og Titman allerede i 1993.
Femfaktormodellen fra 2015
I 2015 udvidede Fama og French modellen til fem faktorer. De tilføjede:
- Profitability-faktoren (RMW, Robust Minus Weak): Selskaber med høj driftsindtjening overpræsterer svagt profitable selskaber.
- Investment-faktoren (CMA, Conservative Minus Aggressive): Selskaber med konservative investeringer overpræsterer dem med aggressive investeringer.
Profitability og investment er tæt forbundet med quality-faktoren, som bruges i mange kommercielle ETF-produkter. ETF-udbydere kombinerer typisk disse signaler i én quality-score.
De fem klassiske faktorer
De fem klassiske faktorer er value, momentum, quality, low volatility og size. Hver faktor har sin egen akademiske baggrund og sin egen adfærd over markedscyklusser. Her er et overblik.
| Faktor | Hvad den fanger | Bedst i | Risiko |
|---|---|---|---|
| Value | Billige aktier med lav P/E, P/B og P/CF | Rentestigninger, konjunkturopgange | Underpræsterer i tech-booms og vækstperioder |
| Momentum | Aktier med stærk kursstigning de seneste 12 måneder | Rolige bullmarkeder med klare trends | Brutale tab ved skarpe markedsomvendinger |
| Quality | Lønsomme selskaber med lav gæld og stabilt indtjening | Alle markedsfaser, særligt nedture | Dyr i bullmarkeder, kan underpræstere i recovery |
| Low Volatility | Aktier med lav historisk volatilitet og beta | Volatile markeder og bjørnemarkeder | Rentesensitiv, klarer sig dårligt ved rentestigninger |
| Size (Small Cap) | Aktier i kleine selskaber under ca. 2 mia. USD | Langsigtede perioder, konjunkturopgange | Illikvid, volatil, højere konkursrisiko |
Ingen faktor klarer sig bedst hele tiden. Det er det centrale argument for at kombinere faktorer i en multi-faktor portefølje. Vi gennemgår hver faktor og den tilhørende ETF i detaljer i de følgende afsnit.
Value-faktoren og IWVL
Value-faktoren er den ældste og mest gennemforskede faktor. Tanken er enkel: aktier med lav pris relativt til fundamentale nøgletal giver historisk merafkast. Billige aktier slår dyre aktier over lang tid.
Benjamin Graham og David Dodd beskrev princippet i 1934. Warren Buffett er den mest kendte praktiker. Men i faktor-ETF-regi er det ikke individuelle aktier, det handler om. Det er systematisk eksponering mod hundredevis af value-aktier på én gang.
Sådan identificerer MSCI value-aktier
MSCI bruger tre nøgletal til at identificere value-aktier i World Enhanced Value Index:
- P/B-tal: Pris i forhold til bogført egenkapital. Lav P/B indikerer value.
- Forward P/E: Pris i forhold til forventet fremtidig indtjening. Lav forward P/E indikerer value.
- EV/CF: Selskabsværdi i forhold til pengestrøm. Lavt EV/CF indikerer value.
De tre nøgletal kombineres til én value-score. Aktier med den højeste score overvægtes i indekset. Derved ender porteføljen med en markant lavere samlet P/E og P/B end MSCI World.
iShares Edge MSCI World Value Factor UCITS ETF (IWVL)
IWVL er den mest kendte globale value faktor-ETF for europæiske investorer. Den tracker MSCI World Enhanced Value Index og giver eksponering mod ca. 400 value-aktier fra 23 udviklede lande.
| Nøgledata | IWVL |
|---|---|
| Udsteder | BlackRock / iShares |
| ISIN | IE00BP3QZB59 |
| Ticker | IWVL |
| ÅOP | ca. 0,30 procent |
| Størrelse (ca.) | ca. 1-2 mia. EUR |
| Replikering | Fysisk (sampling) |
| Udlodningspolitik | Akkumulerende |
| Børs | Euronext Amsterdam, Xetra |
| Rebalancering | Halvårlig (maj og november) |
Tjek altid ISIN-nummeret på skat.dk inden køb. Positivlisten opdateres løbende, og du bør verificere at den konkrete share class er godkendt.
Value-faktorens historik: Et tabt årti
Value-faktoren oplevede en ekstraordinær lang underperformanceperiode fra ca. 2007 til 2020. Det skyldtes primært to ting. For det første dominerede teknologiselskaber markedet. De har høje P/E-tal og lav bogført værdi. Begge dele giver lav value-score. For det andet pressede lave renter på lang sigt vækstaktier op relativt til value-aktier.
Fra 2021 og frem vendte billedet. Stigende renter ramte vækstaktier hårdere end value-aktier. Value-faktoren leverede markant merafkast i 2021-2022. Det illustrerer det vigtigste kendetegn ved value: den er cyklisk. Den kræver tålmodighed målt i årtier, ikke år.
Momentum-faktoren og IWMO
Momentum er den intuitivt sværeste faktor at forstå. Du køber aktier, der allerede er steget. Det virker bagvendt. Men forskning viser, at vinderne fra de seneste 12 måneder typisk fortsætter med at stige de næste 3-12 måneder.
Jegadeesh og Titman dokumenterede fænomenet i 1993. Carhart tilføjede det som den fjerde faktor i 1997. Siden er momentum bekræftet på tværs af aktier, obligationer, råvarer og valutaer. Det er en af de mest robuste faktorer i finansforskningen.
12-1 momentum: Sådan beregnes det
Den mest brugte metode er 12-1 momentum. Du beregner kursudviklingen over de seneste 12 måneder og udelader den seneste måned. Årsagen til at udelade den seneste måned er at undgå short-term reversal. Aktier viser en tendens til kortvarig modreaktion den første måned efter et stort spring.
Aktier med stærkest 12-1 momentum overvægtes. Aktier med svageste momentum undervægtes eller undgås. Indekset rebalanceres typisk halvårligt for at opdatere momentum-rangeringen.
iShares Edge MSCI World Momentum Factor UCITS ETF (IWMO)
IWMO tracker MSCI World Momentum Index. Indekset udvælger aktier med stærk risikojusteret kursudvikling over 6 og 12 måneder, eksklusive den seneste måned.
| Nøgledata | IWMO |
|---|---|
| Udsteder | BlackRock / iShares |
| ISIN | IE00BP3QZ825 |
| Ticker | IWMO |
| ÅOP | ca. 0,30 procent |
| Størrelse (ca.) | ca. 2-3 mia. EUR |
| Replikering | Fysisk (sampling) |
| Udlodningspolitik | Akkumulerende |
| Børs | Euronext Amsterdam, Xetra |
| Rebalancering | Halvårlig (maj og november) |
Momentum-krak: Den store risiko
Momentum har en alvorlig akilleshæl. Når markedet vender hurtigt, kan momentum-porteføljer kollapse. I 2009 tabte momentum-strategier 35-40 procent på blot to måneder. Det skete, fordi momentum-porteføljer var fyldt med finansaktier, der var faldet kraftigt. Pludselig vendte disse aktier op fra bunden.
Disse momentum-krak er sjældne, men ekstreme. De kan udslette mange års akkumuleret merafkast på kort tid. Momentum bør derfor ikke udgøre en for stor andel af din portefølje.
Momentum er den faktor med det højeste bruttoafkast historisk. Men det er også den dyreste at implementere og den mest sårbare over for pludselige markedsomvendinger. Hold momentum-andelen moderat og brug en ETF frem for at gøre det selv.
Quality-faktoren og IWQU
Quality-faktoren søger de bedste virksomheder. Det lyder enkelt. Men definitionen af kvalitet varierer mellem udbydere. Typiske quality-mål er høj egenkapitalforrentning, lav gældsgrad, stabil og voksende indtjening og stærk fri pengestrøm.
I Fama-French femfaktormodellen svarer quality til profitability-faktoren RMW. Selskaber med høj driftsindtjening overpræsterer systematisk svagt profitable selskaber. Det er bekræftet i studier af Nozawa og Qian samt Robert Novy-Marx.
Sådan scorer MSCI quality-aktier
MSCI World Sector Neutral Quality Index bruger tre variable til at score quality:
- ROE (Return on Equity): Afkast af egenkapitalen. Høj ROE indikerer et stærkt forretningsmodel.
- Gearing (debt-to-equity): Lav gæld giver finansiel stabilitet og lavere risiko for tvungen refinansiering i krisetider.
- EPS-variabilitet: Lav variation i indtjening over fem år indikerer forudsigelig og stabil forretning.
Indekset er sektorneutralt. Det betyder, at quality-aktier udvælges inden for hver sektor. Det forhindrer, at ETFen blot ender som en ren teknologi-ETF, fordi tech-sektoren scorer højt på ROE.
iShares Edge MSCI World Quality Factor UCITS ETF (IWQU)
| Nøgledata | IWQU |
|---|---|
| Udsteder | BlackRock / iShares |
| ISIN | IE00BP3QZ942 |
| Ticker | IWQU |
| ÅOP | ca. 0,30 procent |
| Størrelse (ca.) | ca. 2-4 mia. EUR |
| Replikering | Fysisk (sampling) |
| Udlodningspolitik | Akkumulerende |
| Børs | Euronext Amsterdam, Xetra |
| Rebalancering | Halvårlig |
Quality klarer sig bedst under markedsuro
Quality-faktoren har en defensiv profil. Under finanskrisen 2008-2009 klarede quality-aktier sig markant bedre end markedet. Under COVID-19-nedturen i marts 2020 var mønsteret det samme. Selskaber med lav gæld og stabil pengestrøm overlever kriser bedre end svagt funderede konkurrenter.
Til gengæld kan quality underpræstere i stærke recovery-faser, når de mest slående selskaber skyder op fra bunden. Alligevel er quality en af de mest intuitive faktorer at holde fast i psykologisk. Det er lettere at forstå og acceptere, at gode virksomheder klarer sig bedst på lang sigt.
Low volatility-faktoren og MVOL
Low volatility-faktoren er den mest kontraintuitive af de fem. Klassisk finansteori siger, at høj risiko giver høj afkast. Men empiriske studier viser det modsatte: aktier med lav historisk volatilitet overpræsterer risikojusteret på lang sigt.
Baker, Bradley og Wurgler dokumenterede fænomenet i 2011. De viste, at lav-beta-aktier konsekvent har givet bedre risikojusterede afkast end høj-beta-aktier over årtier i USA. Fænomenet er bekræftet internationalt.
Minimum variance: Den matematiske tilgang
MVOL bruger minimum variance-tilgangen. Fonden konstruerer en portefølje, der minimerer den samlede volatilitet. Det sker via matematisk optimering under hensyntagen til korrelationer mellem aktier. Du ender med en portefølje, der svinger mindre end MSCI World.
Resultatet er typisk en portefølje med mere i defensive sektorer som forsyningsvirksomheder, ejendomsselskaber og forbrugervarer. Disse sektorer er relativt stabile, men de er rentesensitive.
iShares Edge MSCI World Minimum Volatility UCITS ETF (MVOL)
| Nøgledata | MVOL |
|---|---|
| Udsteder | BlackRock / iShares |
| ISIN | IE00B8FHGS14 |
| Ticker | MVOL |
| ÅOP | ca. 0,20 procent |
| Størrelse (ca.) | ca. 10-15 mia. EUR |
| Replikering | Fysisk (sampling) |
| Udlodningspolitik | Akkumulerende |
| Børs | Xetra, London Stock Exchange |
| Rebalancering | Halvårlig (maj og november) |
MVOL er den billigste af de seks faktor-ETFer med ÅOP på ca. 0,20 procent. Den er også den mest likvide med en fondsstørrelse på over 10 mia. EUR. Det giver en smal bid-ask spread og lave handelsomkostninger.
Rentesensitivitet: Den skjulte risiko
Low volatility-aktier er typisk koncentreret i rentesensitive sektorer. I 2022 steg renterne hurtigt. Det ramte MVOL hårdt. Forsynings- og ejendomsaktier faldt markant, da obligationsafkastet steg og gjorde disse sektorer relativt mindre attraktive.
Det er en vigtig lektie. Low volatility reducerer markedsrisiko. Men den introducerer en ny risiko: renterisiko. Forventer du markant rentestigning, er MVOL det dårligste valg. I neutrale eller faldende rentemiljøer klarer den sig typisk godt.
MVOL passer til investorer nær pension eller med lav risikotolerance. Den giver en blødere tur undervejs. Men i perioder med stærkt stigende renter kan den underpræstere det brede marked markant. Det er en risiko, du bør kende.
Size-faktoren og WSML
Size-faktoren er den ældste faktor i Fama-French modellen. Kleine selskaber, kaldet small cap, har historisk givet et merafkast over store selskaber på lang sigt. Det er dokumenteret i USA siden 1927 og bekræftet internationalt.
Præmien skyldes delvist likviditetsrisiko. Small cap-aktier er sværere at handle. Spredet mellem købs- og salgspris er bredere. I krisetider sælger investorer small cap-aktier hurtigt og presser kurserne ned. Den ekstra risiko kompenseres af et merafkast over tid.
Small cap-præmien: Hvad siger forskningen?
Historiske data fra USA viser, at small cap-aktier har givet ca. 1-3 procent merafkast om året over large cap over perioder på 30-50 år. Men præmien er kontroversiel. Nyere forskning, herunder Asness og kolleger fra 2015, viser, at præmien primært stammer fra small cap value-aktier. Small cap growth-aktier har faktisk underpræsteret.
Konklusionen er klar: size-faktoren er bedst kombineret med value eller quality. Rene small cap-ETFer, som WSML, giver bred eksponering mod alle typer small cap-aktier, herunder lavkvalitets-aktier. Det kan fortynde præmien.
iShares MSCI World Small Cap UCITS ETF (WSML)
| Nøgledata | WSML |
|---|---|
| Udsteder | BlackRock / iShares |
| ISIN | IE00BFMXXD54 |
| Ticker | WSML |
| ÅOP | ca. 0,35 procent |
| Størrelse (ca.) | ca. 10-15 mia. EUR |
| Antal aktier | ca. 3.000-4.000 |
| Replikering | Fysisk (sampling) |
| Udlodningspolitik | Akkumulerende |
| Børs | Xetra, London Stock Exchange |
| Rebalancering | Kvartal |
Small cap: Kun til investorer med lang horisont
Small cap-aktier er markant mere volatile end large cap. Kursfald på 40-60 procent er ikke ualmindelige under globale finanskriser. Fonden har over 3.000 aktier, så enkeltselskabers konkurs påvirker dig minimalt. Men den samlede markedsexponering er reel.
WSML anbefales kun til investorer med en investeringshorisont på 15 år eller mere. Med kortere horisont risikerer du at stå med store tab på et ugunstigt tidspunkt. Som tilskud til en bred global portefølje kan en andel på 10-15 procent i small cap give fornuftig diversificering.
Multi-faktor ETFer og IFSW
En multi-faktor ETF kombinerer to eller flere faktorer i ét produkt. I stedet for at vælge én faktor og holde den igennem lange perioder med underperformance, blander du faktorer. Det giver en mere stabil afkastprofil.
iShares Edge MSCI World Multifactor UCITS ETF (IFSW)
IFSW kombinerer fire faktorer: value, momentum, quality og lav size. Fonden udvælger aktier, der scorer højt på tværs af alle fire faktorer. Dermed søger den at opnå bred faktoreksponering i ét produkt.
| Nøgledata | IFSW |
|---|---|
| Udsteder | BlackRock / iShares |
| ISIN | IE00BZ0PKT83 |
| Ticker | IFSW |
| ÅOP | ca. 0,50 procent |
| Faktorer | Value, momentum, quality, size |
| Replikering | Fysisk (sampling) |
| Udlodningspolitik | Akkumulerende |
| Børs | Euronext Amsterdam, Xetra |
| Rebalancering | Kvartal |
Fordele ved multi-faktor ETF
Den primære fordel er lavere faktorrisiko. Du er ikke afhængig af, at én enkelt faktor performer. Faktorer er delvist negativt korrelerede. Value og momentum er særligt lavt korrelerede: momentum-aktier er typisk ikke value-aktier og omvendt. Kombinationen giver et mere stabilt forløb.
En anden fordel er enkel porteføljestyring. Et enkelt produkt håndterer al faktoreksponering. Du behøver ikke rebalancere mellem fire separate ETFer hvert år.
Ulemper ved multi-faktor ETF
ÅOP er højere. IFSW koster ca. 0,50 procent mod 0,20-0,30 procent for enkeltfaktor-ETFer. Over 20 år på 500.000 kr. udgør 0,20 procent ekstra i ÅOP ca. 35.000-40.000 kr. i tabte afkast.
En anden ulempe er lavere faktoreksponering. Aktier skal score højt på fire faktorer på én gang. Det er sjælden. Resultatmæssigt giver IFSW lavere samlet faktoreksponering end fire separate enkeltfaktor-ETFer i de rigtige proportioner.
Sammenligning: De seks faktor-ETFer for danskere
Her er en komplet oversigt over de seks primære iShares faktor-ETFer for globale aktier. Alle er UCITS-godkendte og handles på europæiske børser. Alle er akkumulerende og bruger fysisk replikering.
| ETF | Faktor | Ticker | ISIN | ÅOP | Fondsstørrelse (ca.) |
|---|---|---|---|---|---|
| iShares Edge MSCI World Value Factor | Value | IWVL | IE00BP3QZB59 | 0,30 % | 1-2 mia. EUR |
| iShares Edge MSCI World Momentum Factor | Momentum | IWMO | IE00BP3QZ825 | 0,30 % | 2-3 mia. EUR |
| iShares Edge MSCI World Quality Factor | Quality | IWQU | IE00BP3QZ942 | 0,30 % | 2-4 mia. EUR |
| iShares Edge MSCI World Min Vol | Low Volatility | MVOL | IE00B8FHGS14 | 0,20 % | 10-15 mia. EUR |
| iShares MSCI World Small Cap | Size | WSML | IE00BFMXXD54 | 0,35 % | 10-15 mia. EUR |
| iShares Edge MSCI World Multifactor | Multi-faktor | IFSW | IE00BZ0PKT83 | 0,50 % | 0,5-1 mia. EUR |
Bemærk: ISIN-numre og ÅOP ændres sjældent, men det anbefales altid at verificere dem direkte hos iShares og på skat.dk inden køb. Fondsstørrelser er vejledende og varierer med markedspriserne.
Alternativ: Xtrackers MSCI World Momentum Factor
Xtrackers tilbyder en alternativ momentum-ETF under tickeren XWMO. ISIN er LU0908500753, og ÅOP er ca. 0,25 procent. Det er billigere end IWMO. Fonden tracker MSCI World Momentum Index og rebalancerer halvårligt. Den er et godt alternativ til IWMO, særligt for omkostningsbevidste investorer.
Invesco FTSE RAFI All World 3000 UCITS ETF (PSRW) er et alternativ til value-faktoren. Den bruger fundamental indeksering. Aktier vægtes efter bogført værdi, salg, pengestrøm og udbytte. Det er en anderledes tilgang end MSCI's value-indeks.
Historisk merafkast per faktor
Hvad har faktorerne historisk leveret i merafkast over markedsporteføljen? Her er en oversigt baseret på akademiske studier og data fra Kenneth Frenchs offentlige databiliotek.
Tallene er baseret på lange historiske perioder, primært USA. Merafkastet er bruttoafkast inden skat og transaktionsomkostninger. De faktiske nettopræmier for private investorer er lavere.
| Faktor | Historisk merafkast (brutto p.a.) | Periode | Kilde |
|---|---|---|---|
| Value (HML) | ca. 3-5 procent | 1927-2020, USA | Fama og French, 1993 |
| Momentum (WML) | ca. 5-8 procent | 1927-2020, USA | Carhart, 1997; Jegadeesh og Titman, 1993 |
| Quality / Profitability (RMW) | ca. 2-4 procent | 1963-2020, USA | Fama og French, 2015 |
| Low Volatility | ca. 1-3 procent (risikojusteret) | 1963-2019, internationalt | Baker, Bradley og Wurgler, 2011 |
| Size (SMB) | ca. 1-3 procent | 1927-2020, USA | Fama og French, 1992 |
Momentum har det højeste historiske bruttoafkast. Men det er svært at indfange i praksis på grund af høje transaktionsomkostninger og skattemæssige konsekvenser af hyppig rebalancering. Value og quality er nemmere og billigere at implementere.
Faktorpræmier internationalt
Er faktorpræmierne kun et amerikansk fænomen? Forskning viser, at de er robuste internationalt. Asness, Moskowitz og Pedersen dokumenterede i 2013, at value og momentum eksisterer i 18 internationale aktiemarkeder, obligationsmarkeder, valutamarkeder og råvaremarkeder. AQR fandt at præmierne er signifikante og persistente på tværs af lande.
| Region | Value (ca.) | Momentum (ca.) | Quality (ca.) |
|---|---|---|---|
| USA | ca. 3-5 procent p.a. | ca. 5-8 procent p.a. | ca. 2-4 procent p.a. |
| Europa | ca. 3-4 procent p.a. | ca. 5-7 procent p.a. | ca. 2-3 procent p.a. |
| Japan | ca. 2-4 procent p.a. | ca. 2-4 procent p.a. | ca. 1-3 procent p.a. |
| Emerging Markets | ca. 3-5 procent p.a. | ca. 4-6 procent p.a. | ca. 2-4 procent p.a. |
Tallene er vejledende og baseret på akademiske studier med forskellige metoder og tidsperioder. Fremtidigt afkast kan afvige markant.
Factor timing vs. buy and hold
Et af de mest diskuterede spørgsmål i faktorinvestering er: skal man forsøge at time faktorer? Skifte til momentum, når den ser stærk ud, og til value, når markedet er billigt?
Svaret fra forskningen er klart: Nej. Factor timing virker ikke i praksis for den gennemsnitlige investor.
Hvad siger forskningen om factor timing?
Arnott, Beck, Kalesnik og West undersøgte i 2016, om faktorpræmier kan forudsiges ud fra vurderingsniveauer. De fandt, at value-faktoren havde lav præmie, da den handlede dyrt, og høj præmie, da den handlede billigt. Det taler for en form for faktor-timing. Men de fandt også, at implementering er ekstremt svær i praksis.
Hsu, Myers og Whitby viste i 2016, at investorer, der forsøger at time faktorer, i gennemsnit opnår markant lavere afkast end buy-and-hold-investorer. Årsagen er, at de skifter for sent. De sælger faktoren, efter at den har underpræsteret, og køber den igen, efter at den har overpræsteret.
Den bedste strategi: Fastlæg allokeringen og hold den
Forskning fra Vanguard, AQR og MSCI peger på samme konklusion. Fastlæg din faktorallokering ud fra din risikoprofil og tidshorisont. Rebalancer én gang om året til den fastlagte fordeling. Skift aldrig faktor på grund af kortsigtede resultater.
Det kræver psykologisk disciplin. Der vil komme perioder, hvor din valgte faktor underpræsterer markedet i 3-7 år. Det føles forkert. Men det er netop i disse perioder, at fastholdelse er vigtigst. Præmien indhentes typisk i de efterfølgende år.
Faktor crowding: Risikoen ved popularitet
Faktor crowding opstår, når for mange investorer eksponerer sig mod de samme faktorer. Det skaber en selvforstærkende dynamik: mange køber de samme aktier, kurserne stiger, og merafkastet forsvinder midlertidigt.
Faktor-ETFers popularitet er eksploderet siden 2010. Globale faktor-ETF-aktiver oversteg 1.500 mia. USD i 2024. Det er en stor kapitalstrøm mod relativt niche-aktier. Det skaber crowding-risiko.
Hvilke faktorer er mest crowded?
Low volatility og quality er de faktorer, der har oplevet mest crowding. De tiltrak enorme kapitalstrømme i perioden 2012-2019, da investorer søgte efter defensive aktier i et usikkert marked. Resultatet var, at defensive aktier som forsyningsvirksomheder og forbrugervarer blev handlet til historisk høje vurderingsniveauer.
Value-faktoren er typisk den mindst crowded. Den er upopulær i vækstperioder, hvilket faktisk kan gøre den mere attraktiv. En faktor, ingen vil have, kan give bedre fremtidigt afkast, fordi den er relativ billig.
Sådan beskytter du dig mod crowding
For en langsigtet privat investor er crowding et problem, men ikke et kritisk. Over 20-30 år udjævner crowding sig. Faktorer tiltrækker kapital, crowdingen øges, afkastet falder, investorer forlader faktoren, og præmien genopstår. Det er en cyklus, ikke en permanent tilstand.
Bed bedste beskyttelse er diversificering på tværs af faktorer. Brug ikke kun én faktor. Kombiner value med momentum eller quality. Eftersom de er lavt korrelerede, vil de ikke alle være crowded på samme tid.
Faktor crowding er et reelt kort- og mellemfristet problem. Men for den investor med en horisont på 15-20 år er det et statistisk baggrundsstøj. Hold fast i din strategi og undgå at reagere på crowding-advarsler fra medierne.
Multi-faktor portefølje: Kombiner faktorer klogt
En multi-faktor portefølje kombinerer to eller flere enkeltfaktor-ETFer. Det giver bedre diversificering på faktorniveau end et enkelt produkt. Faktorer er ikke perfekt korrelerede. Det betyder, at de ikke alle underpræsterer på samme tid.
Faktor-korrelationer: Hvad passer godt sammen?
Her er de historiske korrelationer mellem de fem klassiske faktorer. Lav eller negativ korrelation er godt. Det giver mere stabil samlet afkastprofil.
| Faktorpar | Korrelation (ca.) | Kommentar |
|---|---|---|
| Value + Momentum | Ca. -0,20 til 0,10 | God kombination, negativt korrelerede |
| Value + Quality | Ca. 0,10 til 0,30 | Passer godt, komplementære |
| Value + Low Vol | Ca. 0,10 til 0,30 | Begge defensive, acceptabel kombination |
| Momentum + Quality | Ca. 0,20 til 0,40 | Rimelig kombination |
| Quality + Low Vol | Ca. 0,40 til 0,60 | Mere korrelerede, mindre diversificering |
| Size + Value | Ca. 0,20 til 0,40 | Small cap value giver stærkere præmie |
Value og momentum er den bedste kombination. De er lavt korrelerede og supplerer hinanden. Når value underpræsterer, klarer momentum sig typisk godt, og omvendt. Det giver en jævnere samlet afkastprofil.
Eksempel: To porteføljemodeller
Her er to eksempler på multi-faktor porteføljer for en dansk investor med 500.000 kr. og 20 års horisont.
Begge modeller rebalanceres én gang om året til de fastlagte andele. Rebalancering sker ved at sælge det, der er steget over sin andel, og købe det, der er faldet under. Det kan ske enkelt via månedlige indskud i den ETF, der er underrepræsenteret.
Skat, positivlisten og aktiesparekonto
Skat er et af de vigtigste parametre i faktor-ETF-investering. Et forkert valg af konto eller ETF kan spise en stor del af den akademiske faktorpræmie. Som dansk investor bør du forstå positivlisten, lagerbeskatning og aktiesparekontoen, inden du køber din første faktor-ETF.
Positivlisten: Tjek inden du køber
Skattestyrelsen offentliggør en liste over godkendte investeringsbeviser og ETFer. Den kaldes positivlisten og findes på skat.dk. Er din ETF på listen, beskattes den som aktieindkomst. Det giver en sats på 27 procent op til progressionsgrænsen og 42 procent over.
Er ETFen ikke på listen, beskattes den typisk som kapitalindkomst. Det kan nå op mod ca. 42 procent plus AM-bidrag. Det er markant dyrere. Tjek altid positivlisten på skat.dk med det konkrete ISIN-nummer, inden du køber.
Aktiesparekontoen: 17 procent i skat
Aktiesparekontoen (ASK) giver den laveste beskatning for private investorer i Danmark. Du betaler kun 17 procent af afkastet. Det gælder uanset om afkastet er kursgevinst eller udbytte.
De fleste store iShares faktor-ETFer er på positivlisten og kan bruges på aktiesparekontoen. Prioriter faktor-ETFerne til aktiesparekontoen frem for kerneindekset. Merafkastet fra faktorer er præcis der, hvor den gunstige beskatning giver mest.
| Kontotype | Skattesats | Beskatningsform | Anbefaling |
|---|---|---|---|
| Aktiesparekonto (ASK) | 17 procent | Lagerbeskatning | Bedst til faktor-ETFer på positivlisten |
| Ratepension / aldersopsparing | 15,3 procent PAL-skat | Lagerbeskatning | Bedst til langsigtede faktorpositioner |
| Frit depot (under progressionsgrænse) | 27 procent | Lagerbeskatning for ETFer | Brug kun ETFer på positivlisten |
| Frit depot (over progressionsgrænse) | 42 procent | Lagerbeskatning for ETFer | Overvej pension eller ASK i stedet |
Lagerbeskatning og faktorpræmier
De fleste ETFer på positivlisten er lagerbeskattet. Det betyder, at du betaler skat af årets stigning hvert år. Selv om du ikke sælger. Det reducerer compounding-effekten relativt til realisationsbeskatning.
For faktor-ETFer er det særligt relevant. Value og small cap kræver lange horisonter. Lagerbeskatning kan reducere den effektive præmie efter skat. Det er endnu en grund til at prioritere aktiesparekontoen og pensionskontoen til faktor-ETFer. Begge giver lav skat og reduktion af compounding-tabet.
For en grundig gennemgang af skat på ETFer kan du læse vores artikel om skat på ETF. Og for at forstå, hvilke ETFer der er godkendt til aktiesparekontoen, har vi en guide til etf-positivlisten.
Praktisk guide: Sådan kommer du i gang
Her er en trin-for-trin guide til at starte med faktor-ETFer som dansk investor. Guiden antager, at du allerede har en grundlæggende forståelse for ETFer og passiv investering.
- Beslut hvilke faktorer du vil have eksponering mod. Start med maksimalt to faktorer. Quality og value er det bedste startpunkt for de fleste. De er veldokumenterede, billige at holde og intuitive.
- Tjek positivlisten på skat.dk. Søg på ISIN-nummeret for den konkrete ETF. Bekræft, at ETFen er på listen og kan bruges på aktiesparekontoen.
- Åbn en aktiesparekonto (ASK), hvis du ikke har en. Prioriter faktor-ETFerne til ASK for at opnå 17 procent i skat. Brug ratepension til større beløb ud over ASK-loftet.
- Vælg en mægler. Nordnet og Saxo Bank er de to mest populære platforme for danske private investorer og tilbyder alle seks faktor-ETFer. Sammenlign kurtage og valutavekslingsgebyr.
- Køb ETFen. Brug ISIN-nummeret til at finde den præcise ETF. Undgå at søge kun på navn eller ticker, da der kan være flere varianter af samme ETF i forskellige share classes.
- Fastlæg din allokering og skriv den ned. Beslut f.eks. 70 procent MSCI World, 20 procent quality og 10 procent value. Hold den fast uanset kortsigtede resultater.
- Rebalancer én gang om året til din fastlagte allokering. Brug nye indskud til at købe det, der er faldet under sin andel. Undgå at sælge det, der er steget, medmindre det er nødvendigt.
Hvornår giver faktor-ETFer mening?
Faktor-ETFer giver mest mening for investorer med lang horisont. Mindst 15 år og helst 20 eller mere. Faktorer underpræsterer ofte i 3-7 år ad gangen. Kortere horisonter øger risikoen for, at du sælger på det forkerte tidspunkt.
De giver også mening for investorer med høj disciplin. Faktorinvestering kræver evnen til at holde fast, når din ETF underpræsterer markedet i flere år. Mangel på disciplin er den hyppigste årsag til, at investorer ikke opnår den akademiske faktorpræmie.
Hvornår er en simpel MSCI World ETF bedre?
For mange investorer er en simpel MSCI World ETF det bedste valg. Det er særligt tilfældet, hvis du er begynder, har en kort horisont, mangler disciplin til at holde fast i perioder med underperformance, eller simpelthen foretrækker enkelhed.
En MSCI World ETF koster 0,07-0,20 procent i ÅOP. Den rebalancerer automatisk og kræver ingen aktive beslutninger. Historisk har den givet ca. 8-10 procent om året over lange perioder. Det er et stærkt udgangspunkt. Faktor-ETFer er et supplement, ikke en erstatning for en solid, simpel kerne.
Typiske fejl og faldgruber
- At købe en faktor-ETF uden at tjekke positivlisten. Er fonden ikke på Skats positivliste, kan du ende med kapitalindkomstbeskatning på op til ca. 42 procent plus AM-bidrag. Tjek altid ISIN-nummeret på skat.dk inden køb.
- At forsøge at time faktorer. Factor timing virker ikke for de fleste investorer. At skifte fra value til momentum, fordi momentum ser stærkt ud, giver typisk lavere afkast end en fast buy-and-hold-strategi. Forskning fra AQR og Vanguard bekræfter dette konsekvent.
- At vælge aktivt forvaltede faktor-fonde frem for billige ETFer. Aktivt forvaltede smart beta-fonde kan opkræve 0,80-1,50 procent i ÅOP. Det er svært at tjene en faktorpræmie på 2-3 procent, når forvaltningsomkostningerne er så høje. Hold dig til regelbaserede ETFer med lav ÅOP.
- At mangle tålmodighed med value-faktoren. Value kan underpræstere i over 10 år, som vi så fra 2010 til 2020. Investorer, der gav op i 2019 og skiftede til vækst-ETFer, gik glip af value-comebacket i 2021-2022. Langsigtet disciplin er afgørende.
- At overvægte momentum for kraftigt. Momentum-krak er sjældne men brutale. I 2009 tabte momentum-strategier 35-40 procent på to måneder. Momentum bør ikke udgøre mere end 15-20 procent af din samlede portefølje, medmindre du har eksplicit Accept af denne risiko.
- At ignorere faktor crowding. Populære faktorer som low volatility og quality kan blive midlertidigt overvurderede, når for mange investorer jagter dem. Det reducerer den fremadrettede præmie. Spred på tværs af faktorer for at mindske crowding-risikoen.
- At holde momentum-ETFer i et frit depot med hyppig rebalancering. Momentum-ETFer rebalancerer hyppigt internt og skaber mange skattepligtige realisationer, hvis du også sælger og genkøber selv. Hold momentum-ETFer i aktiesparekonto eller pension for at undgå unødige skattebetalinger.
- At vælge et frit depot, når aktiesparekontoen passer bedre. Faktor-ETFer er designet til at give et merafkast på 2-5 procent om året. Det er præcis i det interval, hvor skattebesparelsen fra aktiesparekontoen (17 procent i stedet for 27-42 procent) giver størst effekt.
- At koncentrere sig om kun én faktor. En investor, der kun har value, har ingen beskyttelse i teknologibooms. En investor, der kun har momentum, er sårbar over for momentum-krak. To eller tre faktorer med lav indbyrdes korrelation giver et langt mere stabilt forløb.
- At fortynde faktoreksponering for meget. Bruger du ti forskellige faktor-ETFer, risikerer du blot at rekonstruere det brede markedsindeks til en højere pris. Faktorinvestering kræver koncentration. To til tre faktorer er typisk optimalt for private investorer.
- At sammenligne faktorafkast over for korte perioder. Én til tre år er for kort til at evaluere en faktorstrategi. Faktorer svinger med markedscyklusser. Brug altid perioder på 10 år eller mere, når du vurderer, om en faktor virker.
- At glemme implementeringsomkostninger. ÅOP er ikke de eneste omkostninger. Kurtage, valutavekslingsgebyr og bid-ask spread lægger sig oven i ÅOP. Særligt ved hyppig rebalancering kan disse omkostninger reducere merafkastet markant. Minimer antallet af handler og vælg mæglere med lav kurtage på europæiske ETFer.
Ofte stillede spørgsmål
- Hvad er en faktor-ETF?
- En faktor-ETF er en børshandlet fond, der følger et regelbaseret indeks. Indekset overvægter aktier med en bestemt egenskab, kaldet en faktor. De fem klassiske faktorer er value, momentum, quality, low volatility og size. Faktor-ETFer er dyrere end brede indeksfonde, men forsøger at levere et merafkast over markedet ved systematisk eksponering mod dokumenterede præmier.
- Hvad er forskellen på smart beta og faktor-ETF?
- De to udtryk bruges synonymt. Smart beta beskriver ETFer og indeksfonde, der afviger fra ren markedsvægtning. Faktorinvestering er det akademiske udtryk for de strategier, der ligger bag. Begge dækker over regelbaseret eksponering mod dokumenterede afkastdrivere som value, momentum og quality.
- Hvilken faktor har givet det højeste historiske afkast?
- Momentum har historisk givet det højeste bruttoafkast, op til 5-8 procent om året i merafkast over markedet. Men momentum er dyrt at implementere og kræver hyppig rebalancering. Quality og value er billigere at holde og giver mere stabile, forudsigelige præmier over tid. For private investorer er quality og value typisk de mest attraktive faktorer.
- Skal jeg time faktorer og skifte, når en faktor klarer sig dårligt?
- Nej. Forskning viser konsekvent, at factor timing ikke virker for de fleste investorer. Investorer, der forsøger at skifte faktor baseret på kortsigtede resultater, opnår i gennemsnit lavere afkast end buy-and-hold-investorer. Den bedste strategi er at fastlægge en faktorallokering og holde den fast i mindst 15-20 år.
- Er faktor-ETFer på Skats positivliste?
- De fleste store UCITS faktor-ETFer fra iShares er typisk på positivlisten. Men listen opdateres løbende. Du bør altid tjekke det konkrete ISIN-nummer på skat.dk inden køb. At antage, at en ETF er på listen, kan koste dig markant mere i skat end nødvendigt.
- Kan jeg bruge faktor-ETFer på min aktiesparekonto?
- Ja, hvis ETFen er på positivlisten. Aktiesparekontoen giver 17 procent i skat af afkastet, hvilket er langt bedre end 27-42 procent på et frit depot. De fleste iShares faktor-ETFer (IWVL, IWMO, IWQU, MVOL, WSML, IFSW) er typisk på listen og kan bruges på aktiesparekontoen.
- Hvad er Fama-French femfaktormodellen?
- Fama-French femfaktormodellen fra 2015 indeholder fem faktorer: markedsfaktoren, size-faktoren (SMB), value-faktoren (HML), profitability-faktoren (RMW) og investment-faktoren (CMA). Modellen er en udvidelse af den klassiske trefaktormodel fra 1993 og beskriver, hvad der driver afkastforskelle mellem aktieporteføljer bedre end nogen tidligere model.
- Hvad er faktor crowding, og er det et problem?
- Faktor crowding opstår, når for mange investorer eksponerer sig mod de samme faktorer. Det kan midlertidigt reducere den fremadrettede præmie. Low volatility og quality har oplevet crowding. For langsigtede investorer med 20 eller flere år er crowding primært et kortfristet problem. Diversificering på tværs af faktorer reducerer crowding-risikoen.
- Er det bedre at bruge en multi-faktor ETF eller kombinere enkeltfaktor-ETFer?
- Begge tilgange fungerer. En multi-faktor ETF som IFSW er enkel og kræver minimal administration. Men den giver lavere samlet faktoreksponering, fordi aktier skal score højt på alle faktorer på én gang. Fire separate enkeltfaktor-ETFer giver højere faktoreksponering, men kræver manuel rebalancering og koster typisk lidt mere i samlede ÅOP.
- Hvornår giver low volatility-faktoren dårligst afkast?
- Low volatility-aktier er typisk koncentreret i rentesensitive sektorer som forsyningsvirksomheder og ejendom. De klarer sig dårligst i perioder med hurtigt stigende renter. I 2022 underperformerede MVOL markant på grund af kraftig rentestigning. Investorer med stor renterisiko i porteføljen i forvejen bør overveje, om MVOL øger eller reducerer den samlede renterisiko.
- Hvad siger forskningen om value-faktoren de seneste år?
- Value-faktoren oplevede et tabt årti fra 2010 til 2020 og underpræsterede markant. Fra 2021 og frem kom value-faktoren stærkt tilbage i perioden med stigende renter. Cliff Asness fra AQR Capital Management argumenterer for, at value aldrig var død, men blot historisk billig. Akademisk forskning støtter fortsat, at value-præmien er reel over meget lange perioder.
- Hvor kan jeg finde data om historiske faktorafkast?
- Kenneth Frenchs databiliotek ved Dartmouth College indeholder historiske faktordata gratis tilgængeligt online. Det inkluderer daglige, månedlige og årlige data for alle Fama-French faktorer siden 1927. AQR Capital Management offentliggør også faktordata og forskningsrapporter gratis på sin hjemmeside.