Aktiesparekonto vs. aldersopsparing: Hvad skal du vælge?

Indskudsloftet og reglerne for 2026

I 2026 kan du maksimalt have indskudt 135.900 kr. kumulativt på din aktiesparekonto. Det er det samlede nettoindskud siden kontoen blev oprettet, og det er det beløb, loven sætter som øvre grænse. Loftet reguleres årligt i takt med lønudviklingen og har derfor vokset støt siden kontoen startede med et loft på 50.000 kr. i 2019.

Loftet er kumulativt, ikke årligt. Det betyder, at du ikke har en fast grænse for, hvad du må sætte ind hvert enkelt år. Har du endnu ikke sat penge ind på din ASK, kan du i dag indbetale op til 135.900 kr. på én gang. Har du tidligere indbetalt 50.000 kr., har du 85.900 kr. tilbage at bruge.

En vigtig detalje: vækst på kontoen tæller ikke mod loftet. Sætter du 100.000 kr. ind, og kontoen vokser til 250.000 kr. over 10 år, har du stadig kun brugt 100.000 kr. af dit kumulative loft. De 150.000 kr. i afkast og kursstigning tæller ikke med. Det er en stor fordel, der gør det muligt for ASK-kontoen at vokse betydeligt ud over selve indskudsloftet.

Hæver du penge fra kontoen, frigiver det plads under loftet igen. Systemet regner på dit netttoindskud, altså hvad du samlet har sat ind minus hvad du har hævet. Hæver du 20.000 kr., kan du sætte 20.000 kr. ind igen på et senere tidspunkt.

Hvem kan oprette en aktiesparekonto?

Reglerne er enkle. Du skal være fuldt skattepligtig i Danmark og mindst 18 år gammel. Der er ingen krav til indkomst, erhvervserfaring eller investeringserfaring. Er du gift eller samboende, kan begge voksne have en ASK med hvert sit loft. Tilsammen kan I altså investere op til det dobbelte af det kumulative loft til 17 % skat.

Du må kun have én aktiesparekonto. Det gælder ikke pr. pengeinstitut, men pr. person. Har du allerede en ASK hos én udbyder og åbner en ny hos en anden, overtræder du reglerne. Vil du skifte udbyder, skal den gamle konto overføres eller lukkes, inden den nye oprettes. De fleste udbydere hjælper med overflytningen.

Skatten beregnes og indberettes automatisk af din udbyder hvert år. Udbyderen gør kontoen op pr. 31. december, beregner årsafkastet og trækker 17 % af gevinsten fra kontoen i begyndelsen af det efterfølgende år. Du skal ikke udfylde noget i din årsopgørelse. Det er en stor administrativ fordel sammenlignet med frie midler, særlig for dem der handler via udenlandske mæglere, hvor du selv skal holde styr på gevinster og tab.

Lagerbeskatning: Hvad det betyder i praksis

Lagerbeskatning er et centralt begreb, der forvirrer mange nye investorer. Det lyder som noget negativt, fordi du betaler skat af noget, du ikke har solgt endnu. Men i praksis er det mere positivt, end det lyder.

Hvert år pr. 31. december gøres kontoen op. Er den steget i værdi, betaler du 17 % af stigningen. Er den faldet, betaler du ingenting, og underskuddet fremføres til modregning i næste år. Du betaler aldrig skat i et tabsår.

Husk at have lidt kontanter på kontoen omkring årsskiftet. Skatten trækkes fra kontoen i januar. Er alt bundet i aktier uden kontant likviditet, kan udbyderen blive nødt til at sælge en lille portion for at betale skatten. Det er ikke en katastrofe, men det er ordentligst at have et par tusinde kroner klar.

Skattefri udbetaling: Den store fordel

Det måske væsentligste kendetegn ved aldersopsparingen er, at udbetalingen er skattefri. Du betaler skat af afkastet undervejs via PAL-skatten, men når pengene udbetales ved folkepensionsalderen, sker det uden yderligere beskatning. Det adskiller aldersopsparingen markant fra ratepension og livrente, hvor udbetalingerne beskattes som personlig indkomst og nemt kan ramme 40-50 % i marginalskat ved pension.

Skattefri udbetaling er en markant fordel, særlig for dem, der ved pension har andre indkomstkilder og dermed en høj marginalskat. Modtager du folkepension, arbejdspension og andre løbende udbetalinger, vil yderligere skattepligtig indkomst beskattes højt. Med aldersopsparingen undgår du dette problem fuldstændigt. Udbetaling sker skattefri, uanset hvad du ellers har i indkomst.

Udbetalingsformen er fleksibel. Du kan vælge at få hele aldersopsparingen udbetalt som et engangsbeløb, eller du kan få den udbetalt over en periode. Begge løsninger er skattefrie. Det giver dig mulighed for at planlægge, hvornår pengene tilgår din økonomi, og sammensætte det med folkepension og eventuelle andre pensionsudbetalinger.

Intet skattefradrag for indbetalinger

Der er intet skattefradrag for indbetalinger til aldersopsparingen. Det er et vigtigt punkt. Du indbetaler af din allerede beskattede indkomst. Det er anderledes end ratepension, hvor indbetalingen op til visse grænser giver fuldt skattefradrag som personlig indkomst.

Betyder det, at aldersopsparingen er dårlig? Nej overhovedet ikke. Det betyder blot, at den passer bedst til dem, der betaler en moderat marginalskat nu, og/eller som forventer en høj skattebyrde på udbetalingstidspunktet. For dem, der betaler topskat nu og forventer lavere indkomst ved pension, er ratepension ofte bedre for den fradragsberettigede del. Men aldersopsparingen er et godt supplement til alle skatteydere.

Indbetalingsloft og årlige grænser

I 2026 må du højst indbetale 9.100 kr. om året på din aldersopsparing, hvis du har mere end 5 år til folkepensionsalderen. Det svarer til ca. 758 kr. om måneden. Grænsen reguleres årligt og har gradvist vokset de seneste år.

Det årlige loft er ikke kumulativt. Har du ikke indbetalt på din aldersopsparing i 2025, kan du ikke indhente det beløb i 2026. Ubrugt loft forsvinder for altid ved årsafslutningen. Derfor gælder det om at indbetale hvert eneste år, helst tidligt på året, så pengene har længst mulig tid til at vokse til den lave PAL-skat.

Har du 5 år eller færre tilbage til folkepensionsalderen, forhøjes loftet markant. Det er lovgivers måde at give folk mulighed for at indhente pensionsopsparing i de år, der er tættest på pension. Tjek det aktuelle beløb på skat.dk, da det reguleres hvert år.

Hvem bør oprette en aldersopsparing?

Aldersopsparingen er relevant for næsten alle danskere over 18 år med en vis indkomst. De 9.100 kr. om året er overkommelige for de fleste, der er i arbejde. Selv på en lav løn svarer det til under 800 kr. om måneden, og pengene arbejder i mange år til den laveste skattesats, der findes på investering i Danmark.

Aldersopsparingen er særlig relevant for selvstændige og frilansere, der ikke har en obligatorisk arbejdsgiverpension. For dem er aldersopsparingen én af de eneste måder at spare op til pension med lav afkastskat og skattefri udbetaling. Ratepension med fradrag er typisk det første valg for selvstændige, men aldersopsparingen er et godt supplement oveni.

Lønmodtagere med en arbejdsgiverpension har allerede ratepension og livrente i systemet. For dem er aldersopsparingen et skattegynstigt supplement, der giver mulighed for at tilpasse den samlede pensionsstruktur og sikre, at en del af udbetalingen er skattefri.

Lagerbeskatning på aktiesparekontoen: 17 %

På aktiesparekontoen beskattes afkastet med 17 % som aktieindkomst. Reglerne er fastsat i Aktiesparekontolov paragraf 7-10. Din udbyder gør kontoen op pr. 31. december hvert år. Er kontoen mere værd end ved årets begyndelse, justeret for ind- og udbetalinger, betaler du 17 % af forskellen. Beløbet trækkes automatisk fra kontoen i begyndelsen af det næste år.

Regnestykket er: værdi 31. december minus værdi 1. januar minus årets indskud plus årets hævninger = årets afkast. Af det beløb betaler du 17 %. Du behøver ikke regne selv. Alt beregnes og afregnes automatisk.

Falder kontoen i værdi, opstår et underskud. Underskuddet fremføres automatisk og modregnes i fremtidige gevinster på samme konto, inden skatten beregnes. Du betaler ingen skat et tabsår, og fradraget bruges automatisk, næste gang der er en gevinst.

PAL-skat på aldersopsparingen: 15,3 %

På aldersopsparingen beskattes afkastet med 15,3 % PAL-skat. PAL-skatten er hjemlet i Pensionsafkastbeskatningsloven (LBK nr. 1092 af 6. juni 2023). Satsen gælder for alle typer pensionsordninger i Danmark, hvad enten du har aldersopsparing, ratepension eller livrente. Det er landets laveste skattesats på investeringsafkast.

PAL-skatten beregnes på samme måde som lagerbeskatningen på ASK: du betaler af årets afkast, ikke kun af realiserede gevinster. Underskud fremføres automatisk. Administrationen klares af din udbyder. Du skal ikke gøre noget aktivt.

Forskellen på PAL-skat og ASK-lagerbeskatning er satsen: 15,3 % mod 17 %. Det er 1,7 procentpoint. Det lyder måske ikke af meget, men over 30 år med renters rente giver det en reel forskel i kroner og øre.

Hvad sker der ved tab på begge konti?

Et dårligt år på markedet er ikke en katastrofe på hverken ASK eller aldersopsparingen. Falder kontoen i værdi, udløser det ingen skat. I stedet opstår et negativt fremførselsberettiget beløb. Næste gang, der er en gevinst, modregnes underskuddet, inden skatten beregnes.

Et eksempel: falder din ASK fra 200.000 kr. til 170.000 kr. i et dårligt år, har du et underskud på 30.000 kr. Stiger markedet næste år med 40.000 kr., beskattes kun 40.000 minus 30.000 = 10.000 kr. Skat: 10.000 x 17 % = 1.700 kr. Du betaler altså kun skat af den reelle nettogevinst over tid.

Det er en vigtig psykologisk pointe: lagerbeskatning er ikke et problem i dårlige år. Det er et system, der over tid sikrer, at du kun betaler skat af din reelle gevinst, præcis som på frie midler med realisationsbeskatning, blot til en langt lavere sats.

Aktiesparekontoen: Det kumulative loft på 135.900 kr.

På aktiesparekontoen er loftet kumulativt. Du må have indskudt i alt 135.900 kr. i 2026. Det er summen af alle dine indbetalinger minus alle dine hævninger, beregnet over hele kontoens levetid. Der er intet separat årligt indskudsloft på ASK.

Det kumulative loft giver dig stor fleksibilitet i timingen af dine indbetalinger. Har du en større sum klar, for eksempel en arv, et opsparet beløb eller et provenu fra et salg, kan du indbetale det hele på én gang op til loftet. Det kan du ikke med aldersopsparingen.

Loftet på ASK stiger hvert år i takt med lønudviklingen. Det startede på 50.000 kr. i 2019 og er nu 135.900 kr. i 2026. Det betyder, at alle danskere, der ikke har nået det hidtidige loft, løbende får mere og mere plads til at indbetale.

Aldersopsparingen: Det årlige loft på 9.100 kr.

På aldersopsparingen er loftet årligt. Du må højst indbetale 9.100 kr. om året i 2026, hvis du har mere end 5 år til folkepensionsalderen. Ubrugt loft overføres aldrig til det næste år. Loftet nulstilles pr. 1. januar hvert år.

9.100 kr. om året er ikke meget sammenlignet med ASK-loftet. Det svarer til ca. 758 kr. om måneden. Men over 30-40 år med lav PAL-skat og skattefri udbetaling er det alligevel et meningsfuldt beløb. Starter du i en alder af 30 og indbetaler til du er 65, har du indbetalt 318.500 kr. Til 6 % afkast med 15,3 % PAL vokser det til et betragteligt beløb.

Har du 5 år eller færre tilbage til folkepensionsalderen, forhøjes det årlige loft markant. Det giver dig mulighed for at indhente mange års manglende indbetalinger i de år, der er tættest på pension. Tjek det aktuelle beløb på skat.dk, da det reguleres hvert år.

Hvad gør du, når ASK-loftet er nået?

Har du nået det kumulative loft på 135.900 kr. og ønsker at investere mere til lav skat, er rækkefølgen klar: næste skridt er at max'e ud aldersopsparingen med 9.100 kr. om året. Det er en meget lavere skattesats end frie midler og med skattefri udbetaling oveni.

Derefter kan du se på, om der er pensionsordninger som ratepension, der er relevante for dig. For lønmodtagere er arbejdsgiverpensionen allerede sat op, men selvstændige og frilansere kan med fordel indbetale ekstra til ratepension med skattefradrag.

Resten investeres i frie midler. Her er der ingen øvre grænse, og du kan investere præcis hvad du vil, men skattetrykket er 27-42 % ved realisering. Det er stadig bedre end at lade pengene stå kontant og miste købekraft til inflation.

Aktiesparekontoen: Aktier og aktiebaserede fonde

Aktiesparekontoen er begrænset til aktier og aktiebaserede investeringsfonde. Det fremgår af Aktiesparekontolov paragraf 4-6. Du må eje aktier, der handles på regulerede markeder, og du må eje godkendte investeringsfonde, der primært investerer i aktier. Du må ikke have obligationer, certifikater, unoterede aktier, strukturerede produkter eller kryptovaluta på din ASK.

Det dækker i praksis et bredt udvalg. Enkeltaktier fra Nasdaq Copenhagen, NYSE, Nasdaq, London Stock Exchange og de fleste andre regulerede markeder er tilladt. Det gælder Novo Nordisk, Mærsk, Vestas, Apple, Microsoft og tusindvis af andre. Globale aktieindeksfonde og sektorfonde er ligeledes tilladt.

For ETF-investorer gælder et særligt krav: ETFen skal stå på Skattestyrelsens liste over aktiebaserede investeringsselskaber for at blive beskattet som aktieindkomst med 17 %. Er ETFen ikke på listen, kan den risikere at blive beskattet som kapitalindkomst, hvilket kan være dyrere. Tjek altid positivlisten på skat.dk, inden du køber en ny ETF på din ASK. Læs mere om reglerne i artiklen om

skat-på-etf. I praksis er de store, brede globale aktieindeksfonde fra kendte udbydere næsten altid på listen.

Aldersopsparingen: Bredere investeringsmuligheder

Aldersopsparingen giver bredere investeringsmuligheder end ASK. Her må du generelt investere i aktier, obligationer, investeringsfonde og en række andre godkendte aktiver. Har du din aldersopsparing hos en nettomægler, svarer valgmulighederne til et bredt investeringsdepot.

Muligheden for at investere i obligationer er et konkret argument for aldersopsparingen, hvis du nærmer dig pension og ønsker en mere defensiv portefølje med lavere risiko. En blanding af aktier og obligationer er klassisk risikoafdækning for pensionister. På ASK er obligationer ikke tilladt.

For de fleste unge og mellemaldrende investorer med en lang tidshorisont er investeringsmulighederne i praksis ens på de to konti. De brede globale aktieindeksfonde, som er kernen i en passiv investeringsstrategi, er tilladt på begge. Læs mere i artiklen om

passiv-investering.

Hvad skal du kigge efter, når du vælger fonde?

Uanset om du investerer på ASK eller aldersopsparing, gælder de samme principper for valg af investeringer. Tre parametre er vigtigst: ÅOP (de årlige omkostninger), spredning og indekstype.

ÅOP er det, du betaler fonden hvert år for at forvalte dine penge. En global aktieindeksfond koster typisk 0,07-0,20 % om året. En aktivt forvaltet fond kan koste 1-2 %. Over 30 år med renters rente svarer den forskel til mange procent af din formue.

Spredning handler om, hvor mange virksomheder og markeder fonden dækker. En bred global aktieindeksfond dækker typisk 1.500-4.000 virksomheder i 20-50 lande. Det giver dig eksponering mod hele verdensøkonomien uden at satse på enkeltaktier.

Indekstype afgør, hvad fonden sporer. De mest populære er MSCI World (ca. 1.500 virksomheder i udviklede markeder), MSCI ACWI (alle markeder inkl. emerging markets) og FTSE All-World. Alle tre er gode udgangspunkter. Vælg det indeks, din udbyder tilbyder til lavest ÅOP.

På ASK skal du som nævnt sikre, at fonden er på Skattestyrelsens positivliste. De store globale fonde fra Vanguard, iShares og Xtrackers er næsten altid med. Kontroller listen, inden du køber.

Aktiesparekontoen: Fri adgang, ingen binding

Aktiesparekontoen er ikke en pensionskonto. Du kan hæve penge fra den, præcis når du ønsker det. Sælg dine papirer og overfør beløbet til din bankkonto. Der er ingen bindingsperiode, ingen aldersbetingelse, ingen bødestraf og ingen afgift for tidlig hævning.

Den fleksibilitet er en stor fordel for investorer, der ikke ved med sikkerhed, om de behøver pengene inden pension. Vil du bruge dem til at købe bolig om 10 år, til at starte en virksomhed, til at holde et sabbatår eller til at overkomme en uforudset udgift, er pengene tilgængelige. Det er en reel og konkret frihed.

Ulempen ved at hæve penge fra ASK er, at du mister tid i markedet. Jo kortere tid pengene er investeret, jo mindre arbejde laver renters rente for dig. Det gælder på alle konti. Brug kun ASK som nødbudget, hvis du virkelig ikke har alternativer. Hold helst en separat nødopsparing i kontanter, så ASK-pengene kan forblive investeret.

Aldersopsparingen: Låst til folkepensionsalderen

Aldersopsparingen er bundet til folkepensionsalderen. Du kan som udgangspunkt ikke hæve pengene, før du er nået dertil. Folkepensionsalderen er i dag 67 år for dem, der er født i 1967 eller senere, og den stiger gradvist i takt med den gennemsnitlige levealder.

Bindingen er den store ulempe ved aldersopsparingen. Har du en uforudset udgift, kan du ikke bare trykke hæv. Det er grunden til, at aldersopsparingen altid skal fungere som et supplement til en nødopsparing i kontanter og gerne en aktiesparekonto, som du kan tilgå frit.

Der er visse undtagelser for tidlig udbetaling. Bliver du kritisk syg med en forventet restlevetid på under to år, kan aldersopsparingen udbetales tidligt. Der er også visse regler ved flytning til udlandet. Kontakt altid din udbyder og eventuelt Skattestyrelsen, hvis du er i en særlig situation.

Selve udbetalingsformen er fleksibel inden for rammerne: du kan vælge engangsbeløb eller løbende udbetaling. Alt er skattefrit. Det giver dig mulighed for at styre, hvornår pengene tilgår din økonomi, og tilpasse det til din samlede pensionssituation.

Planlæg udbetalingstidspunktet på aldersopsparingen

En af de vigtigste fordele ved aldersopsparingens skattefrie udbetaling er, at du kan modtage et større engangsbeløb uden at det udløser skat, og uden at det påvirker din marginalskat på andre indkomster det pågældende år.

Det er en konkret forskel fra ratepension, hvor en stor løbende udbetaling kan skubbe dig op i topskattegrænsen og øge din marginalskat markant. Med aldersopsparingen undgår du det problem. Beløbet er skattefrit, uanset hvornår og hvor stort det er.

Overvejer du at bruge aldersopsparingens udbetaling til et bestemt formål som f.eks. at betale restgæld, finansiere en stor rejse eller hjælpe børn og børnebørn, kan du planlægge det præcist uden skattemæssige bekymringer. Det er en frihed, du ikke har med nogen anden pensionsform.

Når du ønsker fleksibilitet og fri adgang

ASK er det stærkeste valg, når du investerer med en mellemlang til lang tidshorisont og ønsker mulighed for at tilgå pengene undervejs. Det kan være opsparing til en bolig om 7-15 år, finansiering af en tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, eller simpelthen en investering, du ikke ønsker låst til en bestemt alder. Fleksibiliteten er reel og konkret.

Mange danskere ved ikke, om de om 10 år er i en situation, hvor de har brug for de penge, de investerer i dag. Sygdom, jobskifte, boligsituation, familieforhold. Alt kan ændre sig. ASK giver dig sikkerhedsnettet, at pengene ikke er låst, selvom du vælger at investere dem langsigtet.

Når du har et større beløb at indsætte på én gang

ASK er også det stærkeste valg, når du har et større engangsbeløb klar at investere. Er du arvet, har solgt en ejendom, fået en bonus eller opsparet et beløb over tid, kan du indbetale op til det kumulative loft på 135.900 kr. på én gang.

På aldersopsparingen er du begrænset til 9.100 kr. om året. Har du 135.900 kr. at investere med det samme, ville det tage dig 15 år at få dem ind på aldersopsparingen. På ASK kan du gøre det i dag og straks begynde at nyde godt af 17 % beskatning i stedet for 27-42 % på frie midler.

Når du forventer store gevinster og høj skat i frie midler

ASK er særlig stærk, når du forventer gevinster, der ellers ville ramme 42 %-skatten på frie midler. Progressionsgrænsen i 2025 er ca. 67.500 kr. for enlige. Overstiger din samlede aktieindkomst det beløb, betaler du 42 % af resten på frie midler. På ASK betaler du 17 % af alt.

Besparelsen fra 42 % ned til 17 % er 25 procentpoint. På 100.000 kr. i gevinst, der ellers ville ramme 42 %, sparer du 25.000 kr. på ét år. Den besparelse gentager sig hvert år, og gevinsten af gevinsten vokser via renters rente over årtier.

Hvornår er ASK svagere end aldersopsparingen?

Det er vigtigt at kende begrænsningerne. ASK er svagere end aldersopsparingen, når tidshorisonten er meget lang, f.eks. 30-40 år, og pengene med sikkerhed ikke skal bruges inden pension. Over en så lang periode overvinder aldersopsparingens lavere PAL-sats og skattefrie udbetaling ASK-fordelens lavere skat i forhold til frie midler.

ASK er desuden svagere, hvis du ønsker at investere i obligationer, certifikater eller andre aktiver, der ikke er tilladt på ASK. I de tilfælde skal du bruge frie midler eller aldersopsparingen.

En anden svaghed: loftet på 135.900 kr. er kumulativt og dermed endeligt, medmindre det hæves politisk. Har du store summer at investere, vil en stor del alligevel ende i frie midler. Aldersopsparingens loft vokser med 9.100 kr. hvert år, men er til gengæld meget lavere ad gangen.

Kombinationen af lav PAL-skat og skattefri udbetaling

Kombinationen af lav lagerbeskatning på 15,3 % og skattefri udbetaling er aldersopsparingens absolutte styrke. Du betaler en lille skat undervejs af afkastet, men når du når pension, får du alt, hvad der står på kontoen, udbetalt uden yderligere skat.

Sammenlign det med ratepension. Har du ratepension på 1 million kr., og den udbetales som en løbende ydelse, betaler du fuld personlig indkomstskat af hvert beløb. Folkepension plus ratepensionsudbetaling kan nemt give en samlet skattepligtig indkomst, der pålægges 40-50 % i skat. Med aldersopsparingen undgår du dette problem fuldstændigt.

Når du allerede har udfyldt ASK-loftet

En klar situation, hvor aldersopsparingen vinder, er, når du allerede har indskudt det fulde beløb på din ASK. Du er nået op på 135.900 kr. i nettoindskud, og du ønsker at investere mere til en lav skattesats. Aldersopsparingen er det naturlige næste skridt, inden du begynder at investere i frie midler til 27-42 %.

Selv om loftet på 9.100 kr. om året er lavt, er det 9.100 kr. der beskattes til kun 15,3 % i stedet for 27-42 % på frie midler. Over 20 år giver det en reel forskel, og over 30 år er det en meget stor forskel.

Aldersopsparingen som supplement til arbejdsgiverpensionen

Mange danskere har allerede en obligatorisk arbejdsgiverpension, typisk i form af ratepension og livrente. Begge udbetalinger er skattepligtige som personlig indkomst. Aldersopsparingen er et godt supplement, fordi den fylder et skattefrit element ind i pensionsstrukturen og giver diversificering i beskatning.

Forestil dig, at du ved pension modtager folkepension og ratepension tilsammen på 280.000 kr. om året. Det er skattepligtig indkomst. Din marginalskat er høj. Modtager du nu også din aldersopsparing som et skattefrit engangsbeløb på f.eks. 400.000 kr., slipper du for at betale skat af den. Det er en konkret fordel på måske 100.000-150.000 kr. i sparet skat.

Til den meget lange horisont er aldersopsparingen stærkere

Er du 30-35 år og investerer med en horisont på 30-35 år, er aldersopsparingen generelt stærkere end ASK rent skattemæssigt. PAL-satsen er lavere, og den skattefrie udbetaling er en ekstra fordel oveni. Over 30+ år og med renters rente overvinder de 1,7 procentpoint i lavere skat og skattefriheden ved udbetaling, hvad ASK kan tilbyde.

Ulempen er altid bindingen. Er du ikke 100 % sikker på, at du ikke behøver pengene til noget andet inden folkepensionsalderen, er det en risiko at binde dem der. Aldrig sæt penge ind i aldersopsparingen, som du ikke er tryg med at have låst i 20-30 år.

Hvornår er aldersopsparingen svagere?

Aldersopsparingen er svagere end ASK, når du ikke er sikker på, at du kan vente til folkepensionsalderen med pengene. Binding er dens store ulempe. Har du planer, der kræver adgang til pengene inden pension, er ASK eller frie midler det rigtige valg.

Aldersopsparingen er desuden svagere, hvis du vil indbetale store beløb hurtigt. Det lave årlige loft på 9.100 kr. gør det umuligt at parkere en større arv eller et provenu direkte på aldersopsparingen. Den er beregnet til løbende opbygning over mange år.

Endelig er aldersopsparingen svagere end ratepension, hvis du betaler topskat nu og forventer en lavere indkomstskat ved pension. I det tilfælde giver ratepensionens skattefradrag typisk et bedre nettoregnskab end aldersopsparingens skattefrie udbetaling. De to løsninger er dog ikke gensidigt udelukkende, og for de fleste giver det mening at have begge.

Hvad er den primære risiko ved at kombinere begge?

Den primære risiko ved at have både ASK og aldersopsparing er, at du spreder dine investeringer administrativt og mister overblikket. Det er let at have to konti med lidt på begge og aldrig følge konsekvent op. Løsningen er enkel: automatisér begge og hold et simpelt regneark med dine samlede indskud og kontoværdier.

En anden risiko er at indbetale for meget på ASK og overskride det kumulative loft. Det sker nemmest, hvis du skifter bank i løbet af året eller har lavet mange ind- og udbetalinger. Hold altid styr på dit nettoindskud.

Den tredje risiko er at glemme årets grænse på aldersopsparingen. I december er der typisk travlt med mange ting. Sæt en fast automatisk overflytning op i starten af januar hvert år, eller indbetal hele årets grænse på én gang i begyndelsen af januar. Jo tidligere på året pengene er investeret, jo bedre.

Skridt 1: Find ud af hvad du allerede har

Tjek om du allerede har en aktiesparekonto. Har du investeret via en dansk bank eller mægler, har du muligvis allerede en ASK oprettet. Se i din bankapp eller skriv til din udbyder. Husk, du må kun have én.

Tjek om du allerede har en aldersopsparing. Mange danskere har en aldersopsparing som en del af en arbejdsgiverpension uden at vide det. Gå ind på pensionsinfo.dk og log ind med MitID. Der får du et samlet billede af alle dine pensionsordninger på tværs af alle selskaber. Har du allerede en aldersopsparing, kan du måske stadig indbetale op til årets grænse på 9.100 kr. (2026) ekstra.

Skridt 2: Opret det, du mangler

Er du uden en af de to konti, skal du oprette den hos en godkendt udbyder. Til aktiesparekontoen anbefales en udbyder med lav kurtage, bredt udvalg og lav ÅOP. De fleste danske banker og mæglere tilbyder ASK.

Til aldersopsparingen overvejer mange en selvvalgt pensionskonto hos en nettomægler, hvor du selv vælger investeringerne og typisk betaler en ÅOP på 0,2-0,5 % frem for 1-2 % hos traditionelle pensionsselskaber med aktiv forvaltning. Over 30 år gør den forskel i ÅOP en enorm forskel i det endelige beløb.

Oprettelse sker digitalt og kræver MitID, CPR-nummer og svar på enkele spørgsmål om din økonomi og erfaring med investering. Det tager typisk under 15 minutter pr. konto.

Skridt 3: Sæt automatiske overførsler op

Beslut, hvad du vil indbetale månedligt på begge konti. Sæt betalingerne op som faste automatiske overførsler, så de kører uden at du skal huske det. For aldersopsparingen: ca. 758 kr. om måneden svarende til 9.100 kr. om året. For ASK: det beløb du kan undvære månedligt, til loftet er nået.

Automatik er den vigtigste enkeltfaktor for succes med langsigtet investering. Det fjerner fristelsen til at bruge pengene på noget andet, og det sikrer, at du konsekvent investerer, også i måneder, hvor markedet falder og alt ser skrækkeligt ud.

Skridt 4: Vælg dine investeringer

Brug en bred global aktieindeksfond på begge konti. Akkumulerende fonde er oftest det bedste valg, fordi udbyttet geninvesteres automatisk uden ekstra kurtage. Hold dig til velkendte ETFer fra store udbydere som iShares, Vanguard og Xtrackers.

Tjek, at ETFen er på Skattestyrelsens positivliste, inden du køber den på din ASK. Hos aldersopsparingen er det ikke et problem. Holder du dig til de store brede globale fonde, er det i praksis sjældent et problem på ASK heller.

Hold det enkelt. En enkelt global aktieindeksfond giver dig eksponering mod tusindvis af virksomheder i mange lande og fjerner behovet for løbende beslutninger om, hvad du skal købe og sælge.

Skridt 5: Følg op én gang om året

En gang om året i januar: tjek det gældende indskudsloft på ASK på skat.dk, og tjek om du har sat årets grænse ind på aldersopsparingen (9.100 kr. i 2026). Mangler du at indbetale årets grænse på aldersopsparingen, så gør det inden 31. december. Det er den eneste egentlige frist, du skal passe på.

Loftet på ASK stiger typisk lidt hvert år. Det betyder, at du hvert år måske får lidt mere plads til at indbetale, selvom du allerede har fyldt det hidtidige loft. Tjek altid det nye tal i januar.

Det vigtigste af alt er at komme i gang tidligt. Jo tidligere du begynder på både ASK og aldersopsparingen, jo længere tid har renters rente til at arbejde for dig. En investering på 758 kr. om måneden på din aldersopsparing i dag vil give langt mere end den samme investering om 10 år, fordi pengene får 10 ekstra år til at vokse til den lave PAL-skat.

Hvad nu hvis du ikke kan spare 758 kr. om måneden?

Ikke alle kan spare det fulde beløb til aldersopsparingen hvert år. Hvis 758 kr. om måneden er for meget i din nuværende situation, er det helt fint at starte lavere. 300 kr. om måneden er bedre end ingenting. Du kan altid øge beløbet over tid, efterhånden som din økonomi tillader det.

Det vigtigste er at komme i gang, uanset beløbet. Jo tidligere du starter, jo længere tid har pengene til at vokse. Starter du med 300 kr. om måneden som 25-årig og øger til 758 kr. om måneden som 35-årig, er du samlet set langt bedre stillet end hvis du venter til du er 40, med at indbetale det fulde beløb.

Bør du flytte eksisterende frie midler til ASK og aldersopsparing?

Har du allerede penge i frie midler og ønsker at drage nytte af de lavere skattesatser, er det muligt at flytte penge gradvist. Men der er en vigtig hage: at sælge aktier i frie midler for at købe dem på ASK eller aldersopsparingen udløser skat af en eventuel gevinst på salgstidspunktet.

Det kan alligevel godt betale sig over lang nok tid. Flyt hellere lidt ad gangen, udnyt progressionsgrænsen, og undgå at sælge alt på én gang i et år, hvor du allerede har anden aktieindkomst. Tal med en rådgiver om timingen, hvis du har større beløb i frie midler.

For aldersopsparingen er overflytning mere kompliceret, fordi pengene, der indsættes, skal komme fra din tilgængelige indkomst og overholde det årlige loft. Du kan ikke flytte eksisterende pensionsmidler fra én type til en anden uden skattemæssige konsekvenser.