Aktiesparekonto vs. aldersopsparing: Hvad skal du vælge?
Aktiesparekonto giver 17 % lagerbeskatning op til 174.200 kr. Aldersopsparing giver PAL-skat på 15,3 % og er låst til pension. Lær hvilken konto der passer til dig.
Opdateret:
Publiceret:
20 min. læsetid
Af Aktieinvestoren Redaktion
Kort fortalt
- Aktiesparekontoen (ASK) og aldersopsparingen er begge skattefordelagtige kontoformer, men de er skabt til to meget forskellige formål. ASK giver dig frihed til at hæve pengene når som helst. Aldersopsparingen er låst til din pensionsudbetalingsalder, som for nye ordninger er 3 år før folkepensionsalderen.
- ASK beskattes med 17 % i lagerbeskatning, adskilt fra din aktieindkomst. Indskudsloftet er 174.200 kr. i 2026. Det gælder kontoens værdi pr. 31.12. sidste år plus årets nettoindskud. Der er intet separat årligt loft på ASK.
- Aldersopsparingen beskattes med 15,3 % PAL-skat af afkastet. Indbetalingsloftet er 9.900 kr. om året i 2026 for dem med mere end 7 år til folkepensionsalderen. Udbetalingen er fuldt skattefri.
- Aldersopsparingen vinder rent skattemæssigt: lavere løbende afkastskat og skattefri udbetaling. ASK vinder på fleksibilitet: pengene er ikke låst, og loftet er markant højere.
- Den optimale strategi for de fleste er at bruge begge konti. Max ud aldersopsparingen hvert år med 9.900 kr., og brug ASK til resten af din aktiebaserede opsparing op til det samlede loft.
- Du får ikke fradrag for indbetalinger på hverken ASK eller aldersopsparing. Begge er opsparing af allerede beskattet indkomst, men afkastet beskattes langt lavere end på et almindeligt depot.
- Penge i aldersopsparingen er låst til din pensionsudbetalingsalder, som for nye ordninger er 3 år før folkepensionsalderen. Det er den vigtigste forskel og det vigtigste punkt at have afklaret, inden du beslutter, hvor dine penge skal placeres.
Aktiesparekontoen og aldersopsparingen er to af de bedste skattefordelagtige kontoformer for danske privatinvestorer. Begge giver dig et markant lavere skattetryk på dit investeringsafkast sammenlignet med et almindeligt depot. Alligevel er de skabt til to meget forskellige formål, og de passer til to forskellige situationer og tidshorisonter. Denne artikel forklarer præcis, hvad de to konti er, hvordan skatten fungerer på begge, hvad du kan investere i på dem, og hvornår den ene er bedre end den anden. Alt med konkrete tal, eksempler og beregninger baseret på reglerne for 2026.
For mange danskere er svaret ikke et enten-eller. Det er begge dele, brugt rigtigt og i den rigtige rækkefølge. Men for at bruge dem optimalt skal du forstå, hvad der adskiller dem, hvad der ligner, og hvornår du skal prioritere hvad. Læs videre og få det fulde overblik.
Hvad er aktiesparekontoen?
Aktiesparekontoen (ASK) er en særlig investeringskonto med en lavere skattesats end et almindeligt depot. Kontoen blev vedtaget af Folketinget i december 2018 med Aktiesparekontolov, lov nr. 1429 af 5. december 2018. Fra 1. januar 2019 har alle voksne danskere, der er fuldt skattepligtige i Danmark, kunnet oprette den. Formålet med loven var at gøre det mere attraktivt for almindelige danskere at investere i aktier ved at sænke skattetrykket markant og gøre administrationen enkel.
Ideen er enkel: i stedet for at betale 27-42 % i aktieindkomstskat af gevinster på aktier betaler du kun 17 %. Til gengæld sker beskatningen løbende hvert år via lagerbeskatning, hvad enten du har solgt noget eller ej. Det er den vigtigste egenskab at forstå ved aktiesparekontoen.
ASK er ikke en investering i sig selv. Det er en konto med en særlig skatteregel. Du bestemmer selv, hvad du køber og sælger på den. Du kan hæve pengene, når du vil, uden nogen form for bøde eller afgift. Og du behøver ikke gøre noget aktivt i forhold til skatteindberetningen. Alt det klarer din udbyder automatisk.
Indskudsloftet og reglerne for 2026
I 2026 er loftet for aktiesparekontoen 174.200 kr. Hvor meget du må indbetale i år, er forskellen mellem loftet og kontoens værdi den 31. december sidste år. Kursstigninger kan godt løfte kontoen over loftet uden straf, men kontoens værdi pr. 31. december bestemmer, hvor meget du må indbetale året efter. Loftet reguleres årligt og er vokset støt, siden kontoen startede med et loft på 50.000 kr. i 2019.
Loftet er en samlet grænse, ikke et årligt beløb. Hvor meget du må indbetale i år, afhænger af kontoens værdi den 31. december sidste år. Har du endnu ikke en ASK, kan du i 2026 indbetale op til 174.200 kr. på én gang. Var din konto 50.000 kr. værd ved nytår, kan du indbetale 124.200 kr. i 2026.
En vigtig detalje: vækst på kontoen er aldrig en overskridelse, men den tæller med, når næste års indskudsrum beregnes. Sætter du 100.000 kr. ind, og kontoen vokser til 250.000 kr., kan du ikke indbetale flere penge, fordi kontoens værdi pr. 31. december ligger over loftet. Til gengæld beskattes hele væksten fortsat med kun 17 %, så kontoen kan sagtens vokse langt ud over selve loftet.
Hæver du penge fra kontoen, frigiver det plads under loftet igen. Systemet regner på årets nettoindskud, altså hvad du har sat ind i løbet af året minus hvad du har hævet. Hæver du 20.000 kr., kan du sætte 20.000 kr. ind igen på et senere tidspunkt.
Hvem kan oprette en aktiesparekonto?
Reglerne er enkle. Du skal være fuldt skattepligtig i Danmark. Der er ingen aldersgrænse, så også børn kan have en ASK. Der er ingen krav til indkomst, erhvervserfaring eller investeringserfaring. Er du gift eller samboende, kan begge voksne have en ASK med hvert sit loft. Tilsammen kan I altså indskyde op til det dobbelte af loftet og få 17 % skat.
Du må kun have én aktiesparekonto. Det gælder ikke pr. pengeinstitut, men pr. person. Har du allerede en ASK hos én udbyder og åbner en ny hos en anden, overtræder du reglerne. Vil du skifte udbyder, skal den gamle konto overføres eller lukkes, inden den nye oprettes. De fleste udbydere hjælper med overflytningen.
Skatten beregnes og indberettes automatisk af din udbyder hvert år. Udbyderen gør kontoen op pr. 31. december, beregner årsafkastet og trækker 17 % af gevinsten fra kontoen i begyndelsen af det efterfølgende år. Du skal ikke udfylde noget i din årsopgørelse. Det er en stor administrativ fordel sammenlignet med frie midler, særlig for dem der handler via udenlandske mæglere, hvor du selv skal holde styr på gevinster og tab.
Lagerbeskatning: Hvad det betyder i praksis
Lagerbeskatning er et centralt begreb, der forvirrer mange nye investorer. Det lyder som noget negativt, fordi du betaler skat af noget, du ikke har solgt endnu. Men i praksis er det mere positivt, end det lyder.
Hvert år pr. 31. december gøres kontoen op. Er den steget i værdi, betaler du 17 % af stigningen. Er den faldet, betaler du ingenting, og underskuddet fremføres til modregning i næste år. Du betaler aldrig skat i et tabsår.
Husk at have lidt kontanter på kontoen omkring årsskiftet. Skatten trækkes fra kontoen i februar. Er alt bundet i aktier uden kontant likviditet, går kontoen i minus, og så skal du indbetale penge eller sælge en lille portion. Det er ikke en katastrofe, men det er ordentligst at have et par tusinde kroner klar.
Du kan læse om alle reglerne og strategier for ASK i den fulde guide til aktiesparekonto.
Hvad er aldersopsparingen?
Aldersopsparingen er en pensionsordning. Det er det vigtigste at slå fast med det samme. Den er reguleret af Pensionsbeskatningsloven (PBL), og pengene er låst, til du når din pensionsudbetalingsalder (for nye ordninger 3 år før folkepensionsalderen). Det er prisen for de lavere skattesatser og den skattefrie udbetaling. Forstår du den binding, forstår du, hvornår aldersopsparingen er det rigtige valg.
Afkastet på aldersopsparingen beskattes med PAL-skat (Pensionsafkastbeskatningsloven). Satsen er 15,3 %. Det er den laveste skattesats, der gælder for investering i Danmark. Den er lavere end de 17 % på aktiesparekontoen og langt lavere end de 27-42 % på et almindeligt depot med aktier.
Skattefri udbetaling: Den store fordel
Det måske væsentligste kendetegn ved aldersopsparingen er, at udbetalingen er skattefri. Du betaler skat af afkastet undervejs via PAL-skatten, men når pengene udbetales ved folkepensionsalderen, sker det uden yderligere beskatning. Det adskiller aldersopsparingen markant fra ratepension og livrente, hvor udbetalingerne beskattes som personlig indkomst og nemt kan ramme 40-50 % i marginalskat ved pension.
Skattefri udbetaling er en markant fordel, særlig for dem, der ved pension har andre indkomstkilder og dermed en høj marginalskat. Modtager du folkepension, arbejdspension og andre løbende udbetalinger, vil yderligere skattepligtig indkomst beskattes højt. Med aldersopsparingen undgår du dette problem fuldstændigt. Udbetaling sker skattefri, uanset hvad du ellers har i indkomst.
Udbetalingsformen er fleksibel. Du kan vælge at få hele aldersopsparingen udbetalt som et engangsbeløb, eller du kan få den udbetalt over en periode. Begge løsninger er skattefrie. Det giver dig mulighed for at planlægge, hvornår pengene tilgår din økonomi, og sammensætte det med folkepension og eventuelle andre pensionsudbetalinger.
Intet skattefradrag for indbetalinger
Der er intet skattefradrag for indbetalinger til aldersopsparingen. Det er et vigtigt punkt. Du indbetaler af din allerede beskattede indkomst. Det er anderledes end ratepension, hvor indbetalingen op til visse grænser giver fuldt skattefradrag som personlig indkomst.
Betyder det, at aldersopsparingen er dårlig? Nej overhovedet ikke. Det betyder blot, at den passer bedst til dem, der betaler en moderat marginalskat nu, og/eller som forventer en høj skattebyrde på udbetalingstidspunktet. For dem, der betaler topskat nu og forventer lavere indkomst ved pension, er ratepension ofte bedre for den fradragsberettigede del. Men aldersopsparingen er et godt supplement til alle skatteydere.
Indbetalingsloft og årlige grænser
I 2026 må du højst indbetale 9.900 kr. om året på din aldersopsparing, hvis du har mere end 7 år til folkepensionsalderen. Det svarer til 825 kr. om måneden. Grænsen reguleres årligt og har gradvist vokset de seneste år.
Det årlige loft er ikke kumulativt. Har du ikke indbetalt på din aldersopsparing i 2025, kan du ikke indhente det beløb i 2026. Ubrugt loft forsvinder for altid ved årsafslutningen. Vil du udnytte loftet fuldt, skal du derfor indbetale hvert år. Jo tidligere på året, jo længere tid har pengene til at vokse til den lave PAL-skat.
Har du 7 år eller færre tilbage til folkepensionsalderen, forhøjes loftet markant til 64.200 kr. om året (2026). Det er lovgivers måde at give folk mulighed for at indhente pensionsopsparing i de år, der er tættest på pension. Tjek det aktuelle beløb på skat.dk, da det reguleres hvert år.
Du kan oprette en aldersopsparing hos banker, pensionsselskaber og nettomæglere. Hos en nettomægler som Nordnet har du selv styringen over investeringerne med lav ÅOP, præcis som på en aktiesparekonto. Det giver stor fleksibilitet i investeringsvalget og typisk markant lavere omkostninger end hos traditionelle pensionsselskaber med aktiv forvaltning.
Hvem bør oprette en aldersopsparing?
Aldersopsparingen er relevant for næsten alle danskere over 18 år med en vis indkomst. De 9.900 kr. om året er overkommelige for de fleste, der er i arbejde. Selv på en lav løn svarer det til 825 kr. om måneden, og pengene arbejder i mange år til den laveste skattesats, der findes på investering i Danmark.
Aldersopsparingen er særlig relevant for selvstændige og freelancere, der ikke har en obligatorisk arbejdsgiverpension. For dem er aldersopsparingen én af de eneste måder at spare op til pension med lav afkastskat og skattefri udbetaling. Ratepension med fradrag er typisk det første valg for selvstændige, men aldersopsparingen er et godt supplement oveni.
Lønmodtagere med en arbejdsgiverpension har allerede ratepension og livrente i systemet. For dem er aldersopsparingen et skattegunstigt supplement, der giver mulighed for at tilpasse den samlede pensionsstruktur og sikre, at en del af udbetalingen er skattefri.
Vil du læse mere om alle tre pensionstyper og forstå det samlede pensionsbillede, giver artiklen om pension og investering et godt overblik.
Skat: Lagerbeskatning 17 % vs. PAL-skat 15,3 %
Begge konti bruger lagerbeskatning. Det betyder, at du betaler skat af årets afkast hvert år, hvad enten du har solgt noget eller ej. Det er anderledes end et almindeligt depot med aktier, hvor du kun betaler skat, når du sælger med gevinst. Men selvom begge konti bruger lagerbeskatning, er selve skattesatsen og beregningsmetoden forskellig. Det er det, vi gennemgår grundigt her.
Lagerbeskatning på aktiesparekontoen: 17 %
På aktiesparekontoen beskattes afkastet med 17 %. Afkastet indgår ikke i din aktieindkomst. Reglerne er fastsat i aktiesparekontoloven paragraf 13-15. Din udbyder gør kontoen op pr. 31. december hvert år. Er kontoen mere værd end ved årets begyndelse, justeret for ind- og udbetalinger, betaler du 17 % af forskellen. Beløbet trækkes automatisk fra kontoen i begyndelsen af det næste år.
Regnestykket er: værdi 31. december minus værdi 1. januar minus årets indskud plus årets hævninger = årets afkast. Af det beløb betaler du 17 %. Du behøver ikke regne selv. Alt beregnes og afregnes automatisk.
Falder kontoen i værdi, opstår et underskud. Underskuddet fremføres automatisk og modregnes i fremtidige gevinster på samme konto, inden skatten beregnes. Du betaler ingen skat et tabsår, og fradraget bruges automatisk, næste gang der er en gevinst.
PAL-skat på aldersopsparingen: 15,3 %
På aldersopsparingen beskattes afkastet med 15,3 % PAL-skat. PAL-skatten er hjemlet i Pensionsafkastbeskatningsloven (LBK nr. 1092 af 6. juni 2023). Satsen gælder for alle typer pensionsordninger i Danmark, hvad enten du har aldersopsparing, ratepension eller livrente. Det er landets laveste skattesats på investeringsafkast.
PAL-skatten beregnes på samme måde som lagerbeskatningen på ASK: du betaler af årets afkast, ikke kun af realiserede gevinster. Underskud fremføres automatisk. Administrationen klares af din udbyder. Du skal ikke gøre noget aktivt.
Forskellen på PAL-skat og ASK-lagerbeskatning er satsen: 15,3 % mod 17 %. Det er 1,7 procentpoint. Det lyder måske ikke af meget, men over 30 år med renters rente giver det en reel forskel i kroner og øre.
| Startbeløb | Afkast pr. år | Kontotype | Effektivt nettoafkast | Værdi efter 20 år | Skattefri udbetaling |
|---|---|---|---|---|---|
| 100.000 kr. | 6 % | Aktiesparekonto (17 %) | 4,98 % efter skat | ca. 265.000 kr. | Ja (allerede beskattet løbende) |
| 100.000 kr. | 6 % | Aldersopsparing (15,3 %) | 5,08 % efter skat | ca. 270.000 kr. | Ja, fuldt skattefri |
| 100.000 kr. | 6 % | Frie midler, 27 % realisation | Udskudt til salg | ca. 261.000 kr.* | Nej |
| 100.000 kr. | 6 % | Frie midler, 27/42 % realisation | Udskudt til salg | ca. 240.000 kr.* | Nej |
* Beregnet ved salg efter 20 år. Skat beregnet på hele gevinsten. For frie midler er progressionsgrænsen og de to satser på 27 % og 42 % medtaget i beregningen.
Tabellen viser tre vigtige pointer. Begge skattefordelagtige konti er klart bedre end frie midler over 20 år. Aldersopsparingen giver lidt mere end ASK, fordi PAL-satsen er lavere. Og pengene på aldersopsparingen er desuden fuldt skattefrie ved udbetaling, mens pengene på ASK allerede er beskattet løbende.
Hvad sker der ved tab på begge konti?
Et dårligt år på markedet er ikke en katastrofe på hverken ASK eller aldersopsparingen. Falder kontoen i værdi, udløser det ingen skat. I stedet opstår et negativt fremførselsberettiget beløb. Næste gang, der er en gevinst, modregnes underskuddet, inden skatten beregnes.
Et eksempel: falder din ASK fra 200.000 kr. til 170.000 kr. i et dårligt år, har du et underskud på 30.000 kr. Stiger markedet næste år med 40.000 kr., beskattes kun 40.000 minus 30.000 = 10.000 kr. Skat: 10.000 x 17 % = 1.700 kr. Du betaler altså kun skat af den reelle nettogevinst over tid.
Det er en vigtig psykologisk pointe: lagerbeskatning er ikke et problem i dårlige år. Det er et system, der over tid sikrer, at du kun betaler skat af din reelle gevinst, præcis som på frie midler med realisationsbeskatning, blot til en langt lavere sats.
Reglerne for skat på aktier i frie midler er forklaret grundigt i artiklen om skat på aktier.
Indskudsgrænser og fleksibilitet
Den største praktiske forskel mellem de to konti er indskudsgrænsen og adgangen til pengene. Det er her, mange investorer skal vælge, og det er her, det er afgørende at have styr på fakta.
Aktiesparekontoen: Loftet på 174.200 kr.
På aktiesparekontoen er loftet en samlet grænse: 174.200 kr. i 2026. Du må indbetale forskellen mellem loftet og kontoens værdi pr. 31. december året før, og hævninger i løbet af året giver plads til nye indbetalinger. Der er intet separat årligt indskudsloft på ASK.
Det samlede loft giver dig stor fleksibilitet i timingen af dine indbetalinger. Har du en større sum klar, for eksempel en arv, et opsparet beløb eller et provenu fra et salg, kan du indbetale det hele på én gang op til loftet. Det kan du ikke med aldersopsparingen.
Loftet på ASK stiger hvert år i takt med lønudviklingen. Det startede på 50.000 kr. i 2019 og er nu 174.200 kr. i 2026. Det betyder, at alle danskere, der ikke har nået det hidtidige loft, løbende får mere og mere plads til at indbetale.
Aldersopsparingen: Det årlige loft på 9.900 kr.
På aldersopsparingen er loftet årligt. Du må højst indbetale 9.900 kr. om året i 2026, hvis du har mere end 7 år til folkepensionsalderen. Ubrugt loft overføres aldrig til det næste år. Loftet nulstilles pr. 1. januar hvert år.
9.900 kr. om året er ikke meget sammenlignet med ASK-loftet. Det svarer til 825 kr. om måneden. Men over 30-40 år med lav PAL-skat og skattefri udbetaling er det alligevel et meningsfuldt beløb. Starter du i en alder af 30 og indbetaler til du er 65, har du indbetalt 346.500 kr. Til 6 % afkast med 15,3 % PAL vokser det til et betragteligt beløb.
Har du 7 år eller færre tilbage til folkepensionsalderen, forhøjes det årlige loft markant til 64.200 kr. (2026). Det giver dig mulighed for at indhente mange års manglende indbetalinger i de år, der er tættest på pension. Tjek det aktuelle beløb på skat.dk, da det reguleres hvert år.
| Parameter | Aktiesparekonto (ASK) | Aldersopsparing |
|---|---|---|
| Skattesats på afkast | 17 % (ikke aktieindkomst) | 15,3 % PAL-skat |
| Beskatningsform | Lagerbeskatning | Lagerbeskatning (PAL) |
| Beskatning ved udbetaling | Ingen (allerede beskattet løbende) | Skattefri |
| Fradrag ved indbetaling | Nej | Nej |
| Samlet indskudsloft (2026) | 174.200 kr. (kontoens værdi plus årets indskud) | Intet samlet loft |
| Årligt indskudsloft (2026) | Intet separat årligt loft | 9.900 kr./år (over 7 år til folkepension) |
| Kan pengene hæves frit? | Ja, når som helst | Nej, tidligst fra pensionsudbetalingsalderen |
| Hvornår kan du få pengene? | Når som helst, ingen aldersbetingelse | Fra pensionsudbetalingsalderen (for nye ordninger 3 år før folkepensionsalderen) |
| Hvad kan du investere i? | Aktier og ETFer (positivlisten) | Aktier, fonde, obligationer m.fl. |
| Antal konti pr. person | Kun én | Flere er mulige, men indbetalingsloftet gælder samlet |
| Automatisk skattehåndtering | Ja, udbyderen klarer det | Ja, udbyderen klarer det |
| Tab modregnes automatisk? | Ja, på samme konto | Ja, inden for ordningen |
| Formål | Langsigtet investering med fleksibilitet | Pensionsopsparing til folkepensionsalderen |
| Etableringsalder | Ingen aldersgrænse, fuldt skattepligtig i DK | Typisk via arbejdsgiver eller bank, fuldt skattepligtig i DK |
| Arvebehandling | Indgår i dødsboet | Udbetales til de begunstigede uden om dødsboet (uden begunstigelse indgår den i boet) |
| Typisk horisont | 5-20 år | 15-40 år (pensionshorisont) |
Tabellen viser, at de to konti komplementerer hinanden frem for at konkurrere direkte. ASK er det fleksible valg med det store samlede loft og fri adgang til pengene. Aldersopsparingen er det rigtige pensionsvalg, når du kan vente med pengene til folkepensionsalderen og ønsker skattefri udbetaling.
Hvad gør du, når ASK-loftet er nået?
Har du nået loftet på 174.200 kr. og ønsker at investere mere til lav skat, er rækkefølgen klar: næste skridt er at max'e ud aldersopsparingen med 9.900 kr. om året. Det er en meget lavere skattesats end frie midler og med skattefri udbetaling oveni.
Derefter kan du se på, om der er pensionsordninger som ratepension, der er relevante for dig. For lønmodtagere er arbejdsgiverpensionen allerede sat op, men selvstændige og freelancere kan med fordel indbetale ekstra til ratepension med skattefradrag.
Resten investeres i frie midler. Her er der ingen øvre grænse, og du kan investere præcis hvad du vil, men skattetrykket er 27-42 % ved realisering. Det er stadig bedre end at lade pengene stå kontant og miste købekraft til inflation.
Hvad kan du investere i på de to konti?
De to konti har ikke de samme investeringsmuligheder. Det er et praktisk punkt, der kan have stor betydning for dig, afhængigt af hvad du vil investere i.
Aktiesparekontoen: Aktier og aktiebaserede fonde
Aktiesparekontoen er begrænset til aktier og aktiebaserede investeringsfonde. Det fremgår af aktiesparekontoloven paragraf 5. Du må eje aktier, der handles på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet som First North, og du må eje godkendte investeringsfonde, der primært investerer i aktier. Du må ikke have obligationer, certifikater, unoterede aktier, strukturerede produkter eller kryptovaluta på din ASK.
Det dækker i praksis et bredt udvalg. Enkeltaktier fra Nasdaq Copenhagen, NYSE, Nasdaq, London Stock Exchange og de fleste andre regulerede markeder er tilladt. Det gælder Novo Nordisk, Mærsk, Vestas, Apple, Microsoft og tusindvis af andre. Globale aktieindeksfonde og sektorfonde er ligeledes tilladt.
For ETF-investorer gælder et særligt krav: ETFen skal stå på Skattestyrelsens liste over aktiebaserede investeringsselskaber for at måtte ligge på kontoen. Er ETFen ikke på listen, må den ikke ligge på ASK, og i frie midler beskattes den som kapitalindkomst. Tjek altid positivlisten på skat.dk, inden du køber en ny ETF på din ASK. Læs mere om reglerne i artiklen om skat på ETF'er. I praksis er de store, brede globale aktieindeksfonde fra kendte udbydere næsten altid på listen.
Aldersopsparingen: Bredere investeringsmuligheder
Aldersopsparingen giver bredere investeringsmuligheder end ASK. Her må du generelt investere i aktier, obligationer, investeringsfonde og en række andre godkendte aktiver. Har du din aldersopsparing hos en nettomægler, svarer valgmulighederne til et bredt investeringsdepot.
Muligheden for at investere i obligationer er et konkret argument for aldersopsparingen, hvis du nærmer dig pension og ønsker en mere defensiv portefølje med lavere risiko. En blanding af aktier og obligationer er klassisk risikoafdækning for pensionister. På ASK er obligationer ikke tilladt.
For de fleste unge og mellemaldrende investorer med en lang tidshorisont er investeringsmulighederne i praksis ens på de to konti. De brede globale aktieindeksfonde, som er kernen i en passiv investeringsstrategi, er tilladt på begge. Læs mere i artiklen om passiv investering.
På begge konti bruger mange akkumulerende fonde. De geninvesterer udbyttet automatisk inde i fonden. Da begge konti alligevel lagerbeskatter hele kontoens afkast, er der ingen skattemæssig ulempe ved akkumulering. Til gengæld sparer du kurtage og besvær ved manuelt at geninvestere udbyttet.
Hvad skal du kigge efter, når du vælger fonde?
Uanset om du investerer på ASK eller aldersopsparing, gælder de samme principper for valg af investeringer. Tre parametre er vigtigst: ÅOP (de årlige omkostninger), spredning og indekstype.
ÅOP er det, du betaler fonden hvert år for at forvalte dine penge. En global aktieindeksfond koster typisk 0,07-0,20 % om året. En aktivt forvaltet fond kan koste 1-2 %. Over 30 år med renters rente svarer den forskel til mange procent af din formue.
Spredning handler om, hvor mange virksomheder og markeder fonden dækker. En bred global aktieindeksfond dækker typisk ca. 1.250-4.200 virksomheder i 20-50 lande. Det giver dig eksponering mod hele verdensøkonomien uden at satse på enkeltaktier.
Indekstype afgør, hvad fonden sporer. De mest populære er MSCI World (ca. 1.250 virksomheder i udviklede markeder), MSCI ACWI (alle markeder inkl. emerging markets) og FTSE All-World. Alle tre er brede indeks. Forskellen hos din udbyder ligger ofte mest i ÅOP.
På ASK skal du som nævnt sikre, at fonden er på Skattestyrelsens positivliste. De store globale fonde fra iShares og Xtrackers er næsten altid med, mens Vanguards ikke er. Kontroller listen, inden du køber.
Udbetaling og adgang til pengene
Adgangen til pengene er det punkt, som oftest afgør, hvilken konto der er det rigtige valg for dig personligt. De to konti er fundamentalt forskellige på dette punkt.
Aktiesparekontoen: Fri adgang, ingen binding
Aktiesparekontoen er ikke en pensionskonto. Du kan hæve penge fra den, præcis når du ønsker det. Sælg dine papirer og overfør beløbet til din bankkonto. Der er ingen bindingsperiode, ingen aldersbetingelse, ingen bødestraf og ingen afgift for tidlig hævning.
Den fleksibilitet er en stor fordel for investorer, der ikke ved med sikkerhed, om de behøver pengene inden pension. Vil du bruge dem til at købe bolig om 10 år, til at starte en virksomhed, til at holde et sabbatår eller til at overkomme en uforudset udgift, er pengene tilgængelige. Det er en reel og konkret frihed.
Ulempen ved at hæve penge fra ASK er, at du mister tid i markedet. Jo kortere tid pengene er investeret, jo mindre arbejde laver renters rente for dig. Det gælder på alle konti. Brug kun ASK som nødbudget, hvis du virkelig ikke har alternativer. Hold helst en separat nødopsparing i kontanter, så ASK-pengene kan forblive investeret.
Aldersopsparingen: Låst til folkepensionsalderen
Aldersopsparingen er bundet til din pensionsudbetalingsalder. For ordninger oprettet fra 2018 er den 3 år før folkepensionsalderen. Folkepensionsalderen er 66½ år for dem født i første halvår af 1955, 67 år for dem født fra 1. juli 1955 til udgangen af 1962, 68 år for 1963-1966, 69 år for 1967-1970 og 70 år for dem født i 1971 eller senere.
Bindingen er den store ulempe ved aldersopsparingen. Har du en uforudset udgift, kan du ikke bare trykke hæv. Det er grunden til, at aldersopsparingen altid skal fungere som et supplement til en nødopsparing i kontanter og gerne en aktiesparekonto, som du kan tilgå frit.
Der er visse undtagelser for tidlig udbetaling. Bliver du kritisk syg med en forventet restlevetid på under to år, kan aldersopsparingen udbetales tidligt. Der er også visse regler ved flytning til udlandet. Kontakt altid din udbyder og eventuelt Skattestyrelsen, hvis du er i en særlig situation.
Selve udbetalingsformen er fleksibel inden for rammerne: du kan vælge engangsbeløb eller løbende udbetaling. Alt er skattefrit. Det giver dig mulighed for at styre, hvornår pengene tilgår din økonomi, og tilpasse det til din samlede pensionssituation.
Planlæg udbetalingstidspunktet på aldersopsparingen
En af de vigtigste fordele ved aldersopsparingens skattefrie udbetaling er, at du kan modtage et større engangsbeløb uden at det udløser skat, og uden at det påvirker din marginalskat på andre indkomster det pågældende år.
Det er en konkret forskel fra ratepension, hvor en stor løbende udbetaling kan skubbe dig op i topskattegrænsen og øge din marginalskat markant. Med aldersopsparingen undgår du det problem. Beløbet er skattefrit, uanset hvornår og hvor stort det er.
Overvejer du at bruge aldersopsparingens udbetaling til et bestemt formål som f.eks. at betale restgæld, finansiere en stor rejse eller hjælpe børn og børnebørn, kan du planlægge det præcist uden skattemæssige bekymringer. Det er en frihed, du ikke har med nogen anden pensionsform.
Hvornår er aktiesparekontoen bedst?
Aktiesparekontoen er ikke det rigtige valg i alle situationer. Men der er klare situationer, hvor den vinder over alternativerne, og som du bør kende til.
Når du ønsker fleksibilitet og fri adgang
ASK er det stærkeste valg, når du investerer med en mellemlang til lang tidshorisont og ønsker mulighed for at tilgå pengene undervejs. Det kan være opsparing til en bolig om 7-15 år, finansiering af en tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, eller simpelthen en investering, du ikke ønsker låst til en bestemt alder. Fleksibiliteten er reel og konkret.
Mange danskere ved ikke, om de om 10 år er i en situation, hvor de har brug for de penge, de investerer i dag. Sygdom, jobskifte, boligsituation, familieforhold. Alt kan ændre sig. ASK giver dig sikkerhedsnettet, at pengene ikke er låst, selvom du vælger at investere dem langsigtet.
Når du har et større beløb at indsætte på én gang
ASK er også det stærkeste valg, når du har et større engangsbeløb klar at investere. Er du arvet, har solgt en ejendom, fået en bonus eller opsparet et beløb over tid, kan du indbetale op til loftet på 174.200 kr. på én gang, hvis kontoen er tom.
På aldersopsparingen er du begrænset til 9.900 kr. om året. Har du 174.200 kr. at investere med det samme, ville det tage dig over 17 år at få dem ind på aldersopsparingen. På ASK kan du gøre det i dag og straks begynde at nyde godt af 17 % beskatning i stedet for 27-42 % på frie midler.
Når du forventer store gevinster og høj skat i frie midler
ASK er særlig stærk, når du forventer gevinster, der ellers ville ramme 42 %-skatten på frie midler. Progressionsgrænsen i 2026 er 79.400 kr. for enlige. Overstiger din samlede aktieindkomst det beløb, betaler du 42 % af resten på frie midler. På ASK betaler du 17 % af alt.
Besparelsen fra 42 % ned til 17 % er 25 procentpoint. På 100.000 kr. i gevinst, der ellers ville ramme 42 %, sparer du 25.000 kr. på ét år. Den besparelse gentager sig hvert år, og gevinsten af gevinsten vokser via renters rente over årtier.
ASK er desuden glimrende til investorer på FIRE-princippet (Financial Independence, Retire Early), der ønsker at tilgå deres investerede formue, inden de når folkepensionsalderen. Aldersopsparingen er låst. ASK er frit tilgængelig. Vil du have mulighed for at trække dig fra arbejdsmarkedet som 55-årig, giver ASK den adgang, som aldersopsparingen ikke gør.
Læs mere om at bygge en afbalanceret formue i artiklen om porteføljeopbygning.
Hvornår er ASK svagere end aldersopsparingen?
Det er vigtigt at kende begrænsningerne. ASK er svagere end aldersopsparingen, når tidshorisonten er meget lang, f.eks. 30-40 år, og pengene med sikkerhed ikke skal bruges inden pension. Over en så lang periode overvinder aldersopsparingens lavere PAL-sats og skattefrie udbetaling ASK-fordelens lavere skat i forhold til frie midler.
ASK er desuden svagere, hvis du ønsker at investere i obligationer, certifikater eller andre aktiver, der ikke er tilladt på ASK. I de tilfælde skal du bruge frie midler eller aldersopsparingen.
En anden svaghed: loftet på 174.200 kr. er en samlet grænse, der kun reguleres lidt fra år til år. Når kontoens værdi har nået loftet, kan du ikke indbetale mere. Har du store summer at investere, vil en stor del alligevel ende i frie midler. Aldersopsparingen giver plads til 9.900 kr. i nye indbetalinger hvert år, men det er til gengæld meget lavere ad gangen.
Tommelfingerregel: Har du penge med en fleksibel horisont på 5-20 år, og har du plads under indskudsloftet, giver aktiesparekontoen som regel den laveste skat blandt de konti, hvor pengene ikke er låst.
Hvornår er aldersopsparingen bedst?
Aldersopsparingen er bedst, når du har en lang tidshorisont og er tryg ved, at pengene er låst til folkepensionsalderen. Det er netop det, den er skabt til, og det er her, skattefordelene er størst.
Kombinationen af lav PAL-skat og skattefri udbetaling
Kombinationen af lav lagerbeskatning på 15,3 % og skattefri udbetaling er aldersopsparingens absolutte styrke. Du betaler en lille skat undervejs af afkastet, men når du når pension, får du alt, hvad der står på kontoen, udbetalt uden yderligere skat.
Sammenlign det med ratepension. Har du ratepension på 1 million kr., og den udbetales som en løbende ydelse, betaler du fuld personlig indkomstskat af hvert beløb. Folkepension plus ratepensionsudbetaling kan nemt give en samlet skattepligtig indkomst, der pålægges 40-50 % i skat. Med aldersopsparingen undgår du dette problem fuldstændigt.
Når du allerede har udfyldt ASK-loftet
En klar situation, hvor aldersopsparingen vinder, er, når du allerede har indskudt det fulde beløb på din ASK. Din konto har nået loftet på 174.200 kr., og du ønsker at investere mere til en lav skattesats. Aldersopsparingen giver så en lavere skattesats end frie midler, der beskattes med 27-42 %.
Selv om loftet på 9.900 kr. om året er lavt, er det 9.900 kr., der beskattes til kun 15,3 % i stedet for 27-42 % på frie midler. Over 20 år giver det en reel forskel, og over 30 år er det en meget stor forskel.
Aldersopsparingen som supplement til arbejdsgiverpensionen
Mange danskere har allerede en obligatorisk arbejdsgiverpension, typisk i form af ratepension og livrente. Begge udbetalinger er skattepligtige som personlig indkomst. Aldersopsparingen er et godt supplement, fordi den fylder et skattefrit element ind i pensionsstrukturen og giver diversificering i beskatning.
Forestil dig, at du ved pension modtager folkepension og ratepension tilsammen på 280.000 kr. om året. Det er skattepligtig indkomst. Din marginalskat er høj. Modtager du nu også din aldersopsparing som et skattefrit engangsbeløb på f.eks. 400.000 kr., slipper du for at betale skat af den. Det er en konkret fordel på måske 100.000-150.000 kr. i sparet skat.
Til den meget lange horisont er aldersopsparingen stærkere
Er du 30-35 år og investerer med en horisont på 30-35 år, er aldersopsparingen generelt stærkere end ASK rent skattemæssigt. PAL-satsen er lavere, og den skattefrie udbetaling er en ekstra fordel oveni. Over 30+ år og med renters rente overvinder de 1,7 procentpoint i lavere skat og skattefriheden ved udbetaling, hvad ASK kan tilbyde.
Ulempen er altid bindingen. Er du ikke 100 % sikker på, at du ikke behøver pengene til noget andet inden folkepensionsalderen, er det en risiko at binde dem der. Aldrig sæt penge ind i aldersopsparingen, som du ikke er tryg med at have låst i 20-30 år.
Hvornår er aldersopsparingen svagere?
Aldersopsparingen er svagere end ASK, når du ikke er sikker på, at du kan vente til folkepensionsalderen med pengene. Binding er dens store ulempe. Har du planer, der kræver adgang til pengene inden pension, giver ASK eller frie midler den adgang.
Aldersopsparingen er desuden svagere, hvis du vil indbetale store beløb hurtigt. Det lave årlige loft på 9.900 kr. gør det umuligt at parkere en større arv eller et provenu direkte på aldersopsparingen. Den er beregnet til løbende opbygning over mange år.
Endelig er aldersopsparingen svagere end ratepension, hvis du betaler topskat nu og forventer en lavere indkomstskat ved pension. I det tilfælde giver ratepensionens skattefradrag typisk et bedre nettoregnskab end aldersopsparingens skattefrie udbetaling. De to løsninger er dog ikke gensidigt udelukkende, og for de fleste giver det mening at have begge.
Tommelfingerregel: Har du en tidshorisont på 20 år eller mere, er sikker på du ikke behøver pengene før folkepensionsalderen, og ønsker skattefri udbetaling, giver aldersopsparingen oftest den laveste samlede skat.
Den optimale strategi: Kombiner begge konti
For langt de fleste danskere er det optimale svar ikke at vælge enten ASK eller aldersopsparing. Det er at bruge begge, i den rigtige rækkefølge og med det rigtige beløb på hver. De komplementerer hinanden og dækker tilsammen et bredt spektrum af investeringsbehov.
En udbredt grundstrategi blandt danske privatinvestorer ser sådan ud:
- Nødopsparing først. Sørg for at have 3-6 måneders faste udgifter stående kontant, inden du investerer noget. Det er din buffer, der sikrer, at du aldrig er tvunget til at sælge dine investeringer på et dårligt tidspunkt.
- Max aldersopsparingen hvert år. 9.900 kr. om året svarer til 825 kr. om måneden. Sæt en fast autooverflytning op og glem den. Pengene vokser til 15,3 % PAL og er skattefrie ved udbetaling.
- Brug aktiesparekontoen til resten af aktie- og ETF-investeringen. Indbetal op til loftet på 174.200 kr. (2026). Her er fleksibiliteten stor, og skatten er lav. Pengene er tilgængelige, når du vil.
- Frie midler til det, der ikke passer de to første konti. Aktier du vil have fuld kontrol over, investeringer over ASK-loftet og obligationer placeres i et almindeligt depot.
Denne strategi giver dig det bedste fra to verdener. Lav skat og skattefri udbetaling på den lange pensionsdel (aldersopsparingen), og lavere skat med fuld fleksibilitet på den mellemlange del (ASK). Du giver ikke afkald på hverken fleksibilitet eller skattefordele.
Brug beregneren til at se, hvad en opsparing vokser til med renters rente. Sæt dit månedlige beløb, din tidshorisont og dit forventede afkast ind. Den regner ikke med skat, så kør den med afkastet efter skat for hver kontotype for at se forskellen.
Strategien forudsætter, at du investerer passivt og langsigtet med brede indeksfonde. Kombinationen holder både omkostninger og skat nede. Læs mere om grundprincipperne i artiklen om passiv investering.
Hvad er den primære risiko ved at kombinere begge?
Den primære risiko ved at have både ASK og aldersopsparing er, at du spreder dine investeringer administrativt og mister overblikket. Det er let at have to konti med lidt på begge og aldrig følge konsekvent op. Løsningen er enkel: automatisér begge og hold et simpelt regneark med dine samlede indskud og kontoværdier.
En anden risiko er at indbetale for meget på ASK og overskride loftet. Det sker nemmest, hvis du skifter bank i løbet af året eller har lavet mange ind- og udbetalinger. Hold altid styr på kontoens værdi pr. 31. december og årets indbetalinger.
Den tredje risiko er at glemme årets grænse på aldersopsparingen. I december er der typisk travlt med mange ting. Sæt en fast automatisk overflytning op i starten af januar hvert år, eller indbetal hele årets grænse på én gang i begyndelsen af januar. Jo tidligere på året pengene er investeret, jo bedre.
Praktisk guide: Hvad skal du gøre nu?
Det er let at blive forvirret af to kontotyper med hvert sit sæt regler, to løfter og to skattesatser. Her er en konkret plan med fem skridt, der giver dig styr på det hele, uanset om du starter fra bunden eller allerede er i gang.
Skridt 1: Find ud af hvad du allerede har
Tjek om du allerede har en aktiesparekonto. Har du investeret via en dansk bank eller mægler, har du muligvis allerede en ASK oprettet. Se i din bankapp eller skriv til din udbyder. Husk, du må kun have én.
Tjek om du allerede har en aldersopsparing. Mange danskere har en aldersopsparing som en del af en arbejdsgiverpension uden at vide det. Gå ind på pensionsinfo.dk og log ind med MitID. Der får du et samlet billede af alle dine pensionsordninger på tværs af alle selskaber. Har du allerede en aldersopsparing, kan du måske stadig indbetale op til årets grænse på 9.900 kr. (2026) ekstra.
Skridt 2: Opret det, du mangler
Er du uden en af de to konti, skal du oprette den hos en godkendt udbyder. Udbyderne af aktiesparekonto adskiller sig især på kurtage, udvalg og ÅOP. De fleste danske banker og mæglere tilbyder ASK.
Til aldersopsparingen overvejer mange en selvvalgt pensionskonto hos en nettomægler, hvor du selv vælger investeringerne og typisk betaler en ÅOP på 0,2-0,5 % frem for 1-2 % hos traditionelle pensionsselskaber med aktiv forvaltning. Over 30 år gør den forskel i ÅOP en enorm forskel i det endelige beløb.
Oprettelse sker digitalt og kræver MitID, CPR-nummer og svar på enkele spørgsmål om din økonomi og erfaring med investering. Det tager typisk under 15 minutter pr. konto.
Skridt 3: Sæt automatiske overførsler op
Beslut, hvad du vil indbetale månedligt på begge konti. Sæt betalingerne op som faste automatiske overførsler, så de kører uden at du skal huske det. For aldersopsparingen: 825 kr. om måneden svarende til 9.900 kr. om året. For ASK: det beløb du kan undvære månedligt, til loftet er nået.
Automatik er den vigtigste enkeltfaktor for succes med langsigtet investering. Det fjerner fristelsen til at bruge pengene på noget andet, og det sikrer, at du konsekvent investerer, også i måneder, hvor markedet falder og alt ser skrækkeligt ud.
Skridt 4: Vælg dine investeringer
Mange bruger en bred global aktieindeksfond på begge konti. I akkumulerende fonde geninvesteres udbyttet automatisk uden ekstra kurtage. Store ETF-udbydere er fx iShares, Vanguard og Xtrackers.
Tjek, at ETFen er på Skattestyrelsens positivliste, inden du køber den på din ASK. Hos aldersopsparingen er det ikke et problem. Holder du dig til de store brede globale fonde, er det i praksis sjældent et problem på ASK heller.
Hold det enkelt. En enkelt global aktieindeksfond giver dig eksponering mod tusindvis af virksomheder i mange lande og fjerner behovet for løbende beslutninger om, hvad du skal købe og sælge.
Skridt 5: Følg op én gang om året
En gang om året i januar: tjek det gældende indskudsloft på ASK på skat.dk, og tjek om du har sat årets grænse ind på aldersopsparingen (9.900 kr. i 2026). Mangler du at indbetale årets grænse på aldersopsparingen, så gør det inden 31. december. Det er den eneste egentlige frist, du skal passe på.
Loftet på ASK stiger typisk lidt hvert år. Det betyder, at du måske får lidt mere plads til at indbetale, hvis kontoens værdi pr. 31. december ligger under det nye loft. Tjek altid det nye tal i januar.
Det vigtigste af alt er at komme i gang tidligt. Jo tidligere du begynder på både ASK og aldersopsparingen, jo længere tid har renters rente til at arbejde for dig. En investering på 825 kr. om måneden på din aldersopsparing i dag vil give langt mere end den samme investering om 10 år, fordi pengene får 10 ekstra år til at vokse til den lave PAL-skat.
Hvad nu hvis du ikke kan spare 825 kr. om måneden?
Ikke alle kan spare det fulde beløb til aldersopsparingen hvert år. Hvis 825 kr. om måneden er for meget i din nuværende situation, er det helt fint at starte lavere. 300 kr. om måneden er bedre end ingenting. Du kan altid øge beløbet over tid, efterhånden som din økonomi tillader det.
Det vigtigste er at komme i gang, uanset beløbet. Jo tidligere du starter, jo længere tid har pengene til at vokse. Starter du med 300 kr. om måneden som 25-årig og øger til 825 kr. om måneden som 35-årig, er du samlet set langt bedre stillet end hvis du venter til du er 40, med at indbetale det fulde beløb.
Bør du flytte eksisterende frie midler til ASK og aldersopsparing?
Har du allerede penge i frie midler og ønsker at drage nytte af de lavere skattesatser, er det muligt at flytte penge gradvist. Men der er en vigtig hage: at sælge aktier i frie midler for at købe dem på ASK eller aldersopsparingen udløser skat af en eventuel gevinst på salgstidspunktet.
Det kan alligevel godt betale sig over lang nok tid. Flyt hellere lidt ad gangen, udnyt progressionsgrænsen, og undgå at sælge alt på én gang i et år, hvor du allerede har anden aktieindkomst. Tal med en rådgiver om timingen, hvis du har større beløb i frie midler.
For aldersopsparingen er overflytning mere kompliceret, fordi pengene, der indsættes, skal komme fra din tilgængelige indkomst og overholde det årlige loft. Du kan ikke flytte eksisterende pensionsmidler fra én type til en anden uden skattemæssige konsekvenser.
Vil du vide mere om, hvordan du samler det hele i en gennemtænkt strategi, giver artiklen om porteføljeopbygning dig et godt udgangspunkt for valg af kontostruktur og investeringsstrategi.
Typiske fejl og faldgruber
- Ikke at indbetale årets grænse på aldersopsparingen. 9.900 kr. om året er ikke meget, men ubrugt loft overføres aldrig til næste år. For hvert år du glemmer at indbetale, mister du muligheden for at spare op til 15,3 % PAL-skat med skattefri udbetaling. Sæt en automatisk overflytning op én gang og glem det.
- At tro, at kursstigninger ikke påvirker indskudsrummet på ASK. Kursstigninger er aldrig en overskridelse, men kontoens værdi pr. 31. december bestemmer, hvor meget du må indbetale året efter. Er kontoen vokset over loftet, kan du ikke indbetale flere nye penge.
- At hæve fra aldersopsparingen tidligt. Det er som udgangspunkt ikke muligt uden skat og afgifter. Aldersopsparingen er en langsigtet konto. Sørg for at have en separat nødopsparing i kontanter, så du aldrig er tvunget til at røre pensionskontoen.
- At overskride indskudsloftet på ASK. Sker det, skal det overskydende beløb udbetales, og du betaler 3 % i afgift om året af det. Tjek kontoens værdi pr. 31. december og årets indbetalinger, inden du overfører, særlig hvis du har skiftet udbyder eller både hævet og indsat penge i løbet af året.
- At vælge en dyr udbyder til aldersopsparingen. Mange traditionelle pensionsselskaber tager en ÅOP på 1-2 % om året i forvaltningsgebyrer. Over 30 år kan det koste hundredtusinder af kroner i tabt afkast. Sammenlign altid ÅOP, og overvej en selvvalgt pension hos en nettomægler med ÅOP under 0,5 %.
- At købe ETFer på ASK, der ikke er på Skattestyrelsens positivliste. Står ETFen ikke på listen over aktiebaserede investeringsselskaber, må den ikke ligge på ASK. Tjek altid listen på skat.dk, inden du køber noget nyt på din ASK.
- At lade pengene stå som kontanter på begge konti. Kontanter giver typisk ingen rente eller meget lidt. Pengene skal investeres for at give et afkast og drage fordel af de lave skattesatser. Overfør penge til kontoen, og tryk køb umiddelbart efter.
- At undlade at sammenligne udbydere, inden du opretter. Kurtage, depotgebyr og vekselgebyr varierer meget. En platform med 0 kr. i kurtage og en anden med 75 kr. pr. handel giver over 20 år med månedlige køb en forskel på titusinder af kroner. Udbyderens priser betyder derfor meget fra start.
- At sætte alle pensionspenge på aldersopsparing og ignorere ratepensionens fradrag. For dem, der betaler topskat, er ratepensionens skattefradrag typisk mere værd end aldersopsparingens skattefrie udbetaling. Brug aldersopsparingen til det årlige loft og ratepensionen til de fradragsberettigede indbetalinger.
Ofte stillede spørgsmål
- Hvad er den vigtigste forskel på aktiesparekonto og aldersopsparing?
- Den vigtigste forskel er adgangen til pengene. På en aktiesparekonto kan du hæve pengene, når som helst du ønsker det, uden bøde eller afgift. På en aldersopsparing er pengene låst til din pensionsudbetalingsalder, som for nye ordninger er 3 år før folkepensionsalderen. Derudover er skattesatsen lidt lavere på aldersopsparingen (15,3 % PAL mod 17 % på ASK), og aldersopsparingens udbetaling er fuldt skattefri.
- Kan jeg have både en aktiesparekonto og en aldersopsparing på samme tid?
- Ja. Du må kun have én ASK, men du kan godt have både en ASK og en aldersopsparing på samme tid. Mange bruger begge: det årlige loft på aldersopsparingen, pladsen under ASK-loftet og frie midler til det, der ikke passer på de to konti.
- Hvad er indbetalingsloftet for aldersopsparing i 2026?
- I 2026 er loftet 9.900 kr. om året for dem med mere end 7 år til folkepensionsalderen. Det svarer til 825 kr. om måneden. Har du 7 år eller færre tilbage til folkepensionsalderen, er loftet 64.200 kr. Tjek det aktuelle beløb på skat.dk, da det reguleres hvert år.
- Er det bedst at vælge akkumulerende eller udloddende fonde på de to konti?
- Mange bruger akkumulerende fonde på både ASK og aldersopsparing. Begge konti lagerbeskatter hele kontoens afkast, så der er ingen skattefordel ved at få udbyttet udbetalt. Tværtimod sparer du kurtage og besvær ved at lade fonden geninvestere udbyttet automatisk inde i fonden.
- Kan jeg hæve penge fra min aldersopsparing, inden jeg går på pension?
- Som udgangspunkt nej. Aldersopsparingen er bundet til din pensionsudbetalingsalder, som for nye ordninger er 3 år før folkepensionsalderen. Der er visse undtagelser, herunder kritisk sygdom med forventet restlevetid under to år. Kontakt din udbyder og Skattestyrelsen, hvis du er i en sådan situation.
- Skal jeg selv indberette noget til Skattestyrelsen for nogen af de to konti?
- Nej. Både aktiesparekontoen og aldersopsparingen er automatisk indberettet og afregnet af din udbyder. Du skal ikke gøre noget aktivt i din årsopgørelse. Det er en af de store fordele ved begge konti sammenlignet med frie midler, særlig hvis du handler via udenlandske mæglere.
- Hvad sker der, hvis markedet falder, på begge konti?
- På begge konti opstår et negativt afkast, der gemmes og modregnes i fremtidige gevinster, inden skatten beregnes. Du betaler ingen skat i et tabsår. Det sker automatisk, og du skal ikke gøre noget. Det er den samme logik på begge konti.
- Er aldersopsparingen bedre end ratepension?
- Det afhænger af din situation. Ratepension giver skattefradrag på indbetalingen, men udbetalingen beskattes som personlig indkomst. Aldersopsparing giver intet fradrag, men udbetalingen er skattefri. Betaler du topskat nu og forventer lavere indkomst ved pension, er ratepension oftest bedre for den fradragsberettigede del. Aldersopsparingen er et godt skattefrit supplement til alle.
- Kan man have en aldersopsparing, selv om man ikke betaler topskat?
- Ja. Selv uden topskat giver den lave PAL-skat og skattefri udbetaling et markant bedre afkast end frie midler over en lang tidshorisont på 20-30 år.
- Hvad sker der med de to konti, når jeg dør?
- Begge konti indgår i dødsboet. Aktiesparekontoen anses for lukket pr. dødsdagen, og udbyderen tilbageholder den skat, der endnu ikke er betalt. På aldersopsparingen udloddes midlerne til begunstigede, som typisk er ægtefælle, samlever eller boet. Arvingerne kan ikke overtage selve kontoen, men værdien udloddes. Tjek altid din begunstigelsesklausul hos din udbyder.