De 10 største investeringsfejl og hvordan du undgår dem

Fejl 1: Forsøget på at time markedet

Selv professionelle fondsforvaltere med teams af analytikere, adgang til al tilgængelig information og sofistikerede modeller kan ikke konsistent time markedet. En berømt analyse fra Standard and Poor's, det såkaldte SPIVA-scorekort, viser, at over 80-90 % af aktivt forvaltede aktiefonde klarer sig dårligere end deres benchmark over 15-20 år. Hvis professionelle forvaltere med alle disse ressourcer ikke kan gøre det konsistent, er der ingen grund til at tro, at privatinvestorer kan.

Det klassiske argument for market timing lyder sådan: nu er markedet højt, vurderingerne er strakte, så jeg venter med at investere, til der er kommet en korrektion. Problemet er, at markedet kan fortsætte med at stige i årevis, selvom det allerede ser dyrt ud på traditionelle nøgletal. Investorer, der ventede på en korrektion i 2013, 2014, 2015, 2016 og 2017, gik glip af et af de stærkeste op-markeder i moderne tid. De korrektioner, de ventede på, kom aldrig på det forventede tidspunkt, og da de endelig kom, var de kortvarige og efterfulgt af endnu stærkere stigninger.

Fejl 2: Vente på det rette tidspunkt

Beslægtet med market timing, men subtilt anderledes, er fejlen at vente på det rette tidspunkt at starte med at investere. Det rigtige tidspunkt er altid nu. Investorer, der venter på, at markedet ser billigere ud, at verdenssituationen er mere stabil, at renten er faldet, at valgusikkerheden er overstået, risikerer at vente i årevis og gå glip af et afkast, der aldrig kan indhentes.

Der er en gammel vittighed i investeringsverdenen: den bedste dag at investere var i går. Den næstbedste dag er i dag. Det er ikke bare en kliché. Det er en matematisk konsekvens af, at markedet i gennemsnit stiger over tid. Jo tidligere du investerer, jo mere tid har dine penge til at arbejde og generere renters rente. En enkelt dag, uge eller måned gør ikke en afgørende forskel over 20 år. Men at udskyde starten med 5 år gør en enorm forskel. Se vores analyse i artiklen om langsigtet-investering for en grundig gennemgang af, hvad tidlig start betyder for din slutformue.

Regel: Tid i markedet slår altid timing af markedet på langt sigt. Den eneste virkelig dårlige dag at investere er den dag, du aldrig gør det.

Fejl 3: Koncentration i enkeltaktier og sektorer

En enkelt aktie er lotteri. Selv den bedste analyse giver dig ingen garanti for, at virksomheden ikke rammes af en skandale, en teknologisk disruption, en ledelseskrise eller en uforudset regulatorisk ændring. Worldcom, Enron, Lehman Brothers og Wirecard var alle store, respekterede virksomheder med millioner af aktionærer, der havde sat al eller stor del af deres opsparing i dem. Alle gik konkurs.

Forskning i moderne porteføljeteori viser, at du med blot 30 velvalgte aktier kan eliminere det meste af den idiosynkratiske risiko, altså risikoen ved den enkelte virksomhed. Med en global ETF som iShares MSCI World eller Vanguard FTSE All-World har du eksponering mod over 1.500-3.000 virksomheder på tværs af alle verdens store markeder. Her er ingen enkeltvirksomhed stor nok til at ødelægge din portefølje. Læs mere i vores guide til risikospredning-diversificering og om opbygning af en robust portefoelje-opbygning.

Fejl 4: Hjemlandsbias og Novo Nordisk-koncentration

Hjemlandsbias er tendensen til at overvægte aktier fra dit eget land i din portefølje. Det er et globalt fænomen: amerikanere overvægter amerikanske aktier, japanere overvægter japanske, og danskere overvægter danske aktier, særligt Novo Nordisk. Det er forståeligt psykologisk: du kender de danske virksomheder, du har tillid til dem, og du læser om dem i medierne. Men det er en irrationel og potentielt kostbar strategi.

Danmark repræsenterer kun ca. 0,6 % af MSCI World-indekset. Det er en yderst lille del af den globale markedskapitalisering. Hvis du har 50 % af din portefølje i danske aktier, er du massivt eksponeret over for en enkelt lille økonomi, der kan rammes af specifikke makroøkonomiske stød, politiske ændringer eller valutarisici, som ikke berører resten af verden.

Et konkret dansk eksempel: mange danskere har en massiv overeksponering mod Novo Nordisk, enten direkte eller via den tunge vægtning i OMX C25-indekset. På et tidspunkt udgjorde Novo Nordisk over 60 % af det samlede C25-indeks. Det er ikke diversificering. Det er en enkeltaktie-position i forklædning. En global passiv-investering strategi baseret på MSCI World fordeler din risiko på tværs af USA, Europa, Japan, emerging markets og alle globale sektorer.

Fejl 5: For høj ÅOP og skjulte gebyrer

ÅOP, Årlig Omkostning i Procent, er den samlede årlige udgift ved at eje en fond eller ETF. Den inkluderer forvaltningsgebyret, transaktionsomkostninger inden for fonden og diverse administrative gebyrer. Mange aktive investeringsforeninger i Danmark og Europa opkræver 1,5-2,5 % i ÅOP om året. En global ETF som iShares Core MSCI World har til sammenligning en ÅOP på ca. 0,20 %. Det lyder som en lille forskel. Over 30 år er det en forskel på over en million kroner på en typisk dansk portefølje.

Ud over ÅOP er der skjulte gebyrer, som mange investorer overser. Det kan være platformsgebyrer hos banken, depotgebyrer, valutaomvekslingsspænd ved handel i udenlandsk valuta og ind- eller udtrædelsesgodtgørelser. Læs det med småt, og regn de samlede faktiske omkostninger ud, inden du investerer. Et godt udgangspunkt er at holde den samlede årsomkostning under 0,5 % af porteføljens værdi.

Fejl 6: Hyppig handel og kurtageomkostninger

Hyppig handel er en dobbelt straf for din portefølje. Du betaler kurtage ved hvert køb og salg. Og du betaler skat af realiserede gevinster, hvert gang du sælger med profit. En passiv investor, der aldrig sælger, udskyder skatten i årtier og lader den ubetalte skat arbejde for sig i mellemtiden. Det er en af de mest undervurderede fordele ved passiv langsigtet investering.

Studier af daytrading og aktiv privatinvestering viser konsistent, at jo mere en investor handler, jo dårligere klarer vedkommende sig typisk. En berømt analyse af Odean og Barber fra University of California viste, at de mest aktive handlere opnåede et afkast, der var ca. 6,5 procentpoint lavere om året end de mindst aktive investorer. Kurtage, skat og bid-ask-spænd æder afkastet, og de hyppige beslutninger åbner for flere adfærdsmæssige fejl.

Tommelfingerregel: Hver gang du er ved at sætte en handel igennem, spørg dig selv: ville Warren Buffett sætte denne handel igennem i dag? Buffetts foretrukne holdperiode er for evigt. Din bør i det mindste være 5-10 år.

Fejl 7: Emotionelle beslutninger ved eufori og frygt

Klassiske eksempler på emotionelle investeringsbeslutninger er ikke svære at finde. I 2017-2018 strømmede privatinvestorer til kryptovaluta på grund af massiv medieopmærksomhed og venners fortællinger om spektakulære gevinster. Mange investerede tæt på toppen i december 2017, da Bitcoin nåede næsten 20.000 USD. I januar 2018 var kursen faldet til under 7.000 USD, og mange panik-solgte med massive tab. Lignende mønstre sås med Tesla i 2020-2021, SPACs i 2020-2021 og mange meme-aktier som GameStop.

Fællestrækket er Fear Of Missing Out, FOMO. Investors ser andre tjene penge, frygter at gå glip af muligheden og springer ind sent i en hype-drevet stigning. De køber højt, sælger lavt, og den emotionelle beslutning koster dem et afkast, der typisk ikke indhentes på år. Den vigtigste modgift er en skriftlig investeringsplan, der definerer på forhånd, hvad du investerer i, og hvad der skal til for at ændre planen. En plan skrevet i rolige tider beskytter dig mod beslutninger truffet i euforiske eller paniske øjeblikke.

Fejl 8: Panik ved kursfald og salg i bunden

Panik-salg under markedskrak er den enkeltfejl, der oftest permanent ødelægger privatinvestorers formueakkumulation. Det sker ved hvert eneste markedskrak, fordi det psykologisk er enormt svært at holde fast, når aviserne skriver om dommedag, venner og kolleger taler om at sælge alt, og din portefølje falder uge for uge.

COVID-19-krakket i februar og marts 2020 er et perfekt og recent eksempel. Det globale aktiemarked faldt over 33 % på blot fem uger, det hurtigste markedskrak i moderne finanshistorie. Mange privatinvestorer solgte i panik i marts 2020 og undgik dermed yderligere fald i de efterfølgende dage. Men de gik glip af det efterfølgende opsving, der var lige så historisk hurtigt. Inden udgangen af august 2020 var MSCI World tilbage på niveauet fra januar, og inden udgangen af 2020 var det globalt 15-16 % over årets start.

Investorer, der holdt fast igennem hele perioden, opnåede et positivt afkast for 2020 som helhed. Investorer, der solgte i panik i marts og returnerede til markedet i efteråret, som mange gjorde, opnåede et negativt afkast for 2020. De betalte dobbeltstraf: tab ved salget og mistet opsving. Du kan læse mere om adfærdspsykologien bag disse beslutninger i vores artikel om investerings-psykologi.

Fejl 9: Kortsigtet tankegang og manglende tidshorisont

En af de hyppigste fejl er at definere en investering som kortsigtet, selvom alle de bedste strategier kræver en lang tidshorisont for at virke optimalt. Investorer, der sælger en ETF-position efter 6 måneder, fordi den ikke har givet afkast, misforstår fundamentalt, hvad investering er. En bred global ETF er designet til at give 7-10 % om året over lange perioder. Over 6 måneder kan den falde 20 %. Det er ikke fejl i strategien. Det er normal markedsvolatilitet.

En god tommelfingerregel er, at penge, du muligvis skal bruge inden for 3-5 år, ikke bør investeres i aktier overhovedet. Aktier er langsigtede aktiver. Penge til en boligrenovering om 2 år, brylluppet om 18 måneder eller bilen om 3 år hører hjemme i obligationer eller kontanter, ikke i aktiemarkedet. Når du investerer penge med en kort tidshorisont i aktier og derefter tvinges til at sælge på et dårligt tidspunkt, er det ikke markedets fejl. Det er fejl i planlægningen. Læs vores guide til langsigtet-investering for hjælp til at definere din personlige tidshorisont korrekt.

Fejl 10: At starte for sent og undervurdere renters rente

At starte 10 år for sent med at investere koster typisk over halvdelen af din slutformue, selvom du indbetaler det samme eller endda mere pr. måned. Det lyder dramatisk, men det er en matematisk kendsgerning, der følger direkte af renters rentes eksponentielle natur.

Den vigtigste handling, du kan tage for din langsigtede finansielle fremtid, er at starte i dag. Ikke næste måned, ikke når du har læst endnu en bog eller artikel. I dag. Selv et beskedent beløb investeret nu er langt mere værd end et større beløb investeret om 5 år. Brug vores dollar-cost-averaging guide til at sætte et automatisk system op med det samme.

[Interaktiv beregner: renters-rente-beregner]

De fem vigtigste kognitive biaser for investorer

Følgende fem biaser er de hyppigst dokumenterede og de mest skadelige for privatinvestorers afkast. Det er ikke en udtømmende liste, men at kende disse fem og tage aktivt stilling til dem i din investeringsstrategi vil sætte dig foran det store flertal af privatinvestorer.

• Overconfidence bias: Investorer overvurderer systematisk deres egne evner til at vælge aktier og time markedet. Studier viser, at over 70 % af investorer mener, de er bedre end gennemsnittet, selvom det pr. definition er matematisk umuligt. Overmod fører til for hyppig handel, for koncentrerede positioner og for lav diversificering.
• Recency bias: Vi tilskriver for stor vægt til de seneste begivenheder og forventer, at de fortsætter. Markedet steg 30 % i år? Det fortsætter sikkert næste år. Markedet faldt 25 %? Det fortsætter sikkert nedad. Begge forventninger er typisk forkerte og fører til at købe højt og sælge lavt.
• Loss aversion: Smerten ved at tabe 10.000 kr. er psykologisk dobbelt så stor som glæden ved at vinde 10.000 kr. Det fører til, at investorer holder tabspositioner for længe, fordi de ikke vil realisere tabet, og sælger vindere for tidligt for at sikre gevinsten. Nettoresultatet er et dårligere afkast end en simpel hold-strategi.
• Confirmation bias: Vi søger aktivt information, der bekræfter vores eksisterende overbevisninger og ignorerer information, der modsiger dem. Har du besluttet dig for at købe en bestemt aktie, husker du de positive argumenter og glemmer eller afviser de negative. Det fører til dårligt funderede beslutninger.
• Herding, flokmentalitet: Vi har en dybt forankret tendens til at følge flokken, fordi der historisk var sikkerhed i tal. I finansmarkederne fører flokmentalitet til spekulationsbobler, når alle køber det samme aktiv, og panik-salg, når alle sælger. Den investerede er typisk sidst ind og sidst ud.

Sammenligning: Den disciplinerede investor kontra den fejlbarlige investor

Nedenstående beregning sammenligner to hypotetiske investorer over 25 år. Begge starter med 100.000 kr. og investerer 3.000 kr. om måneden. Bruttoafkastet på markedet er 8 % om året i begge tilfælde.

Forskellen på ca. 1.400.000 kr. skyldes ikke, at den disciplinerede investor er klogere eller har adgang til bedre information. Det skyldes udelukkende bedre vaner: lavere omkostninger, færre handler, ingen panikbeslutninger og fuld diversificering. Alle fire elementer er tilgængelige for enhver privatinvestor i Danmark i dag, gratis og uden finansiel ekspertise.

Hvad koster det at gå glip af de bedste måneder?

Et specifikt element i adfærdsfejlenes omkostning er det, der sker, når investorer er ude af markedet i de bedste perioder. Analyser af MSCI World over 20 år viser konsistent, at de 10 bedste måneder i perioden stod for en disproportion stor del af det samlede afkast. Var du ude af markedet i de 10 bedste måneder, mistede du typisk halvdelen af dit langsigtede afkast.

Og de bedste måneder er næsten altid de måneder, der følger umiddelbart efter de kraftigste fald. Investorer, der solgte under COVID-krakket i marts 2020, gik glip af april 2020, der var den bedste enkeltmåned i årtier for mange globale aktieindekser. Dem, der solgte i 2009 under finanskrisen, gik glip af marts til juni 2009, det historisk stærkeste kvartal siden 1930'erne. At sælge ved krakkene er at garantere, at man ikke er investeret i opsvinget.

Det skriftlige investeringsmandat

Et skriftligt investeringsmandat er et dokument, du skriver til dig selv i rolige tider, der beskriver din strategi og dine regler. Det behøver ikke være langt eller kompliceret. Det bør besvare følgende spørgsmål: Hvad er min tidshorisont? Hvad er min risikotolerance? Hvilke produkter investerer jeg i? Hvad er min månedlige investeringsrate? Hvad gør jeg, hvis markedet falder 20 %? Hvad gør jeg, hvis markedet falder 40 %? Hvornår rebalancerer jeg?

At have svaret på disse spørgsmål skrevet ned betyder, at du i en turbulent markedssituation ikke behøver at tage en ny beslutning. Du har allerede taget den. Du behøver blot at følge din plan. Det er langt lettere psykologisk at holde fast i en plan, du har vedtaget i rolige tider, end at træffe en ny beslutning under pres.

Automatisering og sov-på-det-reglen

Automatisering er din vigtigste allierede mod dine egne biaser. Opsæt automatisk månedlig investering via Nordnets Månedssparekasse eller tilsvarende platform, og lad systemet håndtere de månedlige køb. Du behøver aldrig at beslutte, om du skal investere denne måned. Systemet gør det for dig, uanset hvad markedet gør, uanset hvad nyhederne siger, uanset hvordan du har det.

Sov-på-det-reglen er enkel: du må aldrig gennemføre en uplanlagt handel, du ikke har overvejet i mindst 24 timer. Hvis du i dag får impulsen til at sælge hele din portefølje, fordi du er bange for en forestående krise, skal du skrive det ned, sove på det, og se, om du stadig mener det samme dagen efter. I langt de fleste tilfælde gør du ikke. Impulsen er drevet af frygt i øjeblikket og holder ikke til rolig eftertanke. Den der sover på impulsive handelsbeslutninger undgår dem næsten altid.

• Sæt automatisk månedlig overførsel til investeringskonto op fra dag ét.
• Brug Nordnets Månedssparekasse eller tilsvarende til automatisk køb, ingen manuel handling krævet.
• Skriv dit investeringsmandat ned, inden du starter, og gem det tilgængeligt.
• Indfør en 24-timers regel for alle uplanlagte handelsbeslutninger.
• Rebalancer kun én gang om året, aldrig som reaktion på kortsigtede markedsbevægelser.
• Undgå at tjekke porteføljen dagligt. Ugentligt er nok. Månedligt er ideelt for passive investorer.
• Brug rebalancering til at genoprette din target-allokering disciplineret én gang om året.

Den bedste investeringsstrategi er en, du kan holde fast i i 20 år igennem gode og dårlige tider. Simpliciteten i din strategi er en styrke, ikke en svaghed.

Warren Buffetts principper oversat til dansk privatinvestering

Warren Buffett er verdens mest kendte langsigtede investor med et dokumenteret afkast over de seneste 60+ år, der er markant over markedet. Men det overraskende ved Buffetts råd til privatinvestorer er deres enkelhed. Buffett anbefaler konsekvent, at den gennemsnitlige privatinvestor, inklusive hans egen hustru, ifølge hans testamente, bør investere det meste af sin formue i en billig S&P 500-indeksfond og resten i kortfristede obligationer. Han anbefaler ikke aktiv aktieplukning eller market timing.

Buffetts mest citerede investeringsprincipper er: køb forretninger, du forstår og kan holde i årtier, betalt til en rimelig pris. Undgå hyppig handel. Hold omkostningerne ekstremt lave. Lad renters rente gøre arbejdet over tid. Disse principper er direkte anvendelige for en dansk privatinvestor, der investerer i globale ETF'er med lav ÅOP og ikke rører dem i årtier.

John Bogles arv: Indeksfondens fader

John Bogle grundlagde Vanguard i 1974 og introducerede den første indeksfond til privatinvestorer. Hans argument var revolutionerende i sin tid og er nu dokumenteret tusindvis af gange: fordi de fleste aktive forvaltere ikke slår markedet konsistent efter omkostninger, er den bedste strategi for de fleste investorer at eje hele markedet til den lavest mulige pris.

Bogle advarede gentagne gange mod hyppig handel, høje gebyrer og forsøg på at time markedet. Hans berømte citat, oversat til dansk: 'Gå ikke glip af markeds-afkastet ved at forsøge at time det'. Hans principper er direkte grundlaget for den passive investeringsstrategi, vi anbefaler i artiklen om passiv-investering. Passiv investering i lave-ÅOP ETF'er er Bogles arv til privatinvestorerne.

Hvad de bedste langsigtede investorer har til fælles

Forskning i, hvad der adskiller succesfulde langsigtede investorer fra dem, der klarer sig dårligt, peger konsistent på de samme karakteristika. Det er ikke høj intelligens, det er ikke adgang til eksklusive data, og det er ikke spektakulær timing. Det er disciplin, enkelthed og langsigtethed.

• De definerer en klar strategi og holder fast i den uanset markedssituationen.
• De handler sjældent og undgår impulsive beslutninger.
• De prioriterer lave omkostninger højere end potentielle merafkast fra aktiv forvaltning.
• De diversificerer bredt og undgår koncentration i enkeltaktier, sektorer eller lande.
• De tænker i årtier, ikke måneder, og lader markedsvolatilitet glide af sig.
• De automatiserer og systematiserer for at minimere menneskelige fejl.
• De udnytter skattemæssige fordele, herunder aktiesparekontoen, se vores guide til aktiesparekonto-guide, og forstår de gældende skatteregler, se skat-paa-aktier.

Alle disse karakteristika er tilgængelige for enhver dansk privatinvestor i dag. Du behøver ingen særlig uddannelse, ingen eksklusive platforme og ingen store startbeløb. Du behøver en klar plan, disciplin til at følge den og tålmodighed til at lade tid og renters rente gøre arbejdet. Kombinerer du det med det fundament, vi gennemgår i artiklerne om portefoelje-opbygning og risikospredning-diversificering, er du godt rustet til at undgå de 10 største fejl og opnå et afkast, der er markant bedre end gennemsnitsinvestorens.