Rentefonde 2026: Komplet guide til obligationsfonde for danskere

Sådan virker en rentefond konkret

En rentefond modtager løbende kuponrenter fra de obligationer, den ejer. Disse renter kan enten udbetales til investorerne (udloddende fond) eller geninvesteres i fonden (akkumulerende fond). En akkumulerende fond stiger i kurs i stedet for at udbetale kontante betalinger, og du beskattes stadig hvert år af det opgjorte afkast.

Obligationerne i fonden udløber løbende. Fonden geninvesterer provenuet i nye obligationer. Dermed opretholder fonden en nogenlunde konstant varighed og karakter over tid. Det er en vigtig forskel fra at købe en enkeltobligation, der nærmer sig sit forfald og dermed ændrer sin risikoprofil markant over tid.

Fondens kurs svinger med obligationsmarkedet. Stiger renten, falder kursen. Falder renten, stiger kursen. Det er den vigtigste drivkraft bag kursudviklingen i en rentefond, og det er hvad der adskiller dem fra at lade penge stå i banken.

Rentefond vs. enkeltobligation: Tre centrale forskelle

• Spredning: En rentefond ejer typisk 100-2.000 obligationer. En enkeltobligation er et alt-eller-intet-bet på én udsteders kreditkvalitet. Spredningen i en fond reducerer kreditrisikoen markant.
• Løbetid: En enkeltobligation udløber på en bestemt dato og nærmer sig dermed en risikofri kontantposition ved forfald. En fond geninvesterer løbende og opretholder en konstant varighed. Du behøver ikke tage stilling til, hvad du gør med pengene, når en obligation udløber.
• Likviditet: ETF-versioner af rentefonde handles på børsen som aktier. Du kan købe og sælge enhver hverdag inden for handelstiden. Enkeltobligationer, særligt virksomhedsobligationer, kan have dårlig likviditet og store forskelle mellem købs- og salgspris.

Statsobligationsfonde

En statsobligationsfond investerer i statsgæld fra lande med høj kreditkvalitet. Den typiske fond investerer i obligationer fra eurozone-lande, USA eller globalt. Kreditrisikoen er meget lav, da stater sjældent misligholder deres gæld - og selv når de gør, er det sjældent i de store, likvide markeder.

Til gengæld har statsobligationsfonde typisk lang varighed, fordi mange statsobligationer er udstedt med lange løbetider på 10-30 år. Det giver høj renterisiko. I 2022 faldt mange europæiske statsobligationsfonde med 15-20 %, da ECB hævede renten kraftigt og hurtigt. Det var et chok for mange investorer, der troede, at statsobligationer var altid sikre.

Statsobligationsfonde egner sig som det defensive fundament i din obligationsportefølje. De beskytter typisk din formue i aktienedture, da de korrelerer negativt med aktier i deflationære recessioner.

Investment grade virksomhedsfonde

Investment grade virksomhedsfonde investerer i obligationer fra virksomheder med høj kreditvurdering (BBB- og derover fra S&P eller Fitch). Disse fonde giver typisk et merafkast på 0,5-1,5 procentpoint over statsobligationer, fordi der er en vis kreditrisiko fra virksomhedernes side.

De er et populært valg for investorer, der vil have lidt mere afkast end statsobligationer uden at påtage sig den store risiko fra high yield obligationer. Store europæiske fonde fra iShares og Vanguard tilbyder denne eksponering til meget lave omkostninger, typisk 0,09-0,20 % i ÅOP.

Du kan læse mere om, hvordan enkeltvirksomhedsobligationer fungerer som selvstændig investering, i vores artikel om virksomhedsobligationer.

High yield obligationsfonde

High yield fonde investerer i obligationer fra virksomheder med lavere kreditvurdering (BB og derunder). Disse virksomheder betaler en høj rente, fordi kreditrisikoen er større. High yield obligationer opfører sig mere som aktier end som obligationer i krisetider, fordi kreditrisikoen dominerer renterisikoen.

Under finanskrisen i 2008 faldt high yield fonde med 30-40 %. Under COVID-19 i marts 2020 faldt de 15-20 % på blot et par uger. De er ikke et defensivt element i porteføljen. Brug dem som en del af din risikable eksponering, ikke som stabilisator, og aldrig som erstatning for statsobligationer.

Emerging markets obligationsfonde

Emerging markets fonde investerer i statsobligationer og virksomhedsobligationer fra udviklingsøkonomier som Brasilien, Indonesien, Mexico og Sydafrika. Afkastet er typisk højere end europæiske obligationer, men risikoen er tilsvarende større. Valutarisiko og politisk risiko er ekstra faktorer at håndtere.

Disse fonde egner sig som et lille supplement på 5-10 % af obligationsporteføljen for mere erfarne investorer, der ønsker global diversificering. For begyndere anbefales at starte med europæiske eller globale statsobligationsfonde, inden man tilføjer emerging markets.

Globale blandede obligationsfonde

Globale blandede obligationsfonde kombinerer statsobligationer og virksomhedsobligationer fra hele verden i én fond. Det er den bredeste type og giver den bedste spredning med ét enkelt køb. Den egner sig godt til investorer, der vil have simpel, bred obligationseksponering uden at tage stilling til, om de vil have stat eller virksomheder.

Ulempen er, at du ikke har kontrol over fordelingen. Globale blanded fonde kan indeholde store andele af USA og Japan, som har anderledes renteforhold end Europa. Valutaafdækkede versioner er at foretrække for at undgå unødvendig valutarisiko.

Varighed (duration): Det vigtigste nøgletal

Varighed eller duration er et mål for, hvor følsom en obligationsfonds kurs er over for renteændringer. Varighed måles i år og er det centrale nøgletal, du skal kende, inden du vælger en rentefond.

Tommelfingerregel: Stiger renten med 1 procentpoint, falder en rentefond med N års varighed ca. N procent. En fond med 5 års varighed falder ca. 5 %. En fond med 10 års varighed falder ca. 10 %. Det gælder modsat, hvis renten falder: en fond med 10 års varighed stiger ca. 10 % ved et rentefald på 1 procentpoint.

Varighed afhænger primært af to ting: løbetid og kuponrente. Jo længere løbetid, jo højere varighed. Jo lavere kuponrente, jo højere varighed. En nulkuponobligation, der ikke betaler løbende kupon, har en varighed, der svarer præcis til dens resterende løbetid.

Kort vs. lang varighed: Hvad skal du vælge?

Fonde med kort varighed (under 3 år) er relativt udfølsomme over for renteændringer. De giver typisk et lavere afkast, men er mere stabile i kursen. De egner sig til investorer med kort tidshorisont under 3-5 år, eller dem der ønsker at minimere kursudsving i obligationsdelen af porteføljen.

Fonde med lang varighed (over 7 år) svinger meget ved renteændringer. De kan give markante kursgevinster, hvis renten falder, men tilsvarende kursfald, hvis renten stiger. De egner sig til investorer med lang tidshorisont og vilje til at acceptere perioder med store kursudsving.

For de fleste privatinvestorer er en mellemvej med 4-7 års varighed fornuftig. Det giver en rimelig balance mellem afkastpotentiale og prisstabilitet. Europæiske investment grade virksomhedsfonde ligger typisk her.

2022: Et historisk eksempel på renterisiko

2022 var et chokerende år for obligationsinvestorer verden over. ECB hævede renten fra 0 % til 2,5 % i løbet af ét enkelt år - i en hidtil uset hastighed. Mange europæiske statsobligationsfonde med lang varighed faldt 15-25 % i kurs. Globale statsobligationsfonde faldt 10-18 %.

Det var det dårligste år for europæiske obligationer i årtier. Investorer, der troede, at obligationer altid er sikre, fik en ubehagelig overraskelse. Det viser, at renterisiko er reel og kan give tab, der minder om aktienedture.

Omvendt: Falder renten igen med 2 procentpoint, stiger disse fonde tilsvarende kraftigt. En rentefond med 10 års varighed stiger ca. 20 % ved et rentefald på 2 procentpoint. Renterisikoen er et tveægget sværd, der kan arbejde for dig, hvis du har den rigtige position.

iShares Core Euro Govt Bond: Lavindsatsen statsobligationsfond

iShares Core Euro Govt Bond (IEAG) er en af de billigste og mest likvide europæiske statsobligationsfonde. Den tracker Bloomberg Euro Aggregate Government Bond Index. ÅOP er kun 0,07 %, hvilket er ekstremt lavt og svært at slå. Fonden ejer statsobligationer fra Frankrig, Italien, Spanien, Tyskland og andre eurozone-lande.

Med en varighed på ca. 7,5 år er der moderat til høj renterisiko. Fonden er akkumulerende, hvilket betyder, at renter geninvesteres automatisk. Forvaltningsselskabet BlackRock er verdens største ETF-udbyder, og IEAG har en fondsstørrelse over 10 mia. EUR, hvilket sikrer god likviditet.

Vanguard EUR Corporate Bond: Billig virksomhedsfond

Vanguard EUR Corporate Bond (VECA) tracker Bloomberg Euro Corporate Bond Index. ÅOP er 0,09 %, og fonden ejer over 2.000 eurodenominerede investment grade virksomhedsobligationer fra selskaber som Volkswagen, LVMH, BNP Paribas og Deutsche Telekom.

Med en varighed på ca. 4,5 år er renterisikoen lavere end for statsobligationsfonde. Fonden giver et merafkast over statsobligationer, fordi den indeholder kreditrisiko fra virksomheder. Vanguard er en non-profit struktur, hvilket historisk har vist sig at give lave omkostninger til investorerne over tid.

iShares Global Government Bond: Global diversificering

iShares Global Govt Bond (IGLO) giver eksponering mod statsobligationer fra hele verden inklusive USA, Japan, UK og eurozone. ÅOP er 0,10 %. Valutarisikoen er afdækket til EUR, så danske investorer undgår unødvendig valutaeksponering fra USD, JPY og GBP.

Den globale diversificering er en klar styrke. Hvis eurozone-renterne stiger, kan obligationer fra Japan eller USA klare sig anderledes. Fonden er velegnet som kerne-obligationsfond i en global, passivt forvaltede portefølje.

Kapitalindkomst, ikke aktieindkomst

Afkast fra rentefonde beskattes som kapitalindkomst i Danmark. Det gælder uanset om afkastet kommer fra renter, kursgevinster eller begge dele. Kapitalindkomst beskattes med op til ca. 42 % afhængigt af din øvrige indkomst og din kommuneskat.

Aktiefonde på Skattestyrelsens positivliste beskattes som aktieindkomst, som for beløb op til progressionsgrænsen (62.600 kr. i 2026) kun er 27 %. Det er klart mere fordelagtigt for investorer med lavere indkomst. Rentefonde er ikke på positivlisten, fordi de ikke er aktiebaserede.

Det er en afgørende forskel at kende. Den effektive skattebelastning kan være 15 procentpoint højere for en rentefond i et frit depot sammenlignet med en aktiefond på positivlisten.

Lagerbeskatning: Hvad betyder det i praksis?

Rentefonde som ETF'er beskattes med lagerbeskatning. Det betyder, at du betaler skat hvert år af årets afkast, uanset om du har solgt andele eller ej. Du betaler skat af urealiserede gevinster, ligesom du kan fratrække urealiserede tab.

I et godt år stiger fonden 6 %. Du betaler skat af 6 % af din investering, selv om du ikke har solgt. I et dårligt år falder fonden 4 %. Du kan fratrække dette tab i din øvrige kapitalindkomst, hvilket reducerer din skattebetaling det pågældende år.

Lagerbeskatning kan være likviditetskrævende i gode år. Sørg for at have frie midler til at betale skatten, selv om du ikke har realiseret gevinsten ved et salg. Det er en praktisk udfordring, der kræver planlægning.

Pensionsdepotet: Den klart bedste løsning til rentefonde

Placerer du din rentefond på et pensionsdepot (aldersopsparing, ratepension eller livrente), betaler du kun 15,3 % PAL-skat (pensionsafkastskat). Det er langt lavere end kapitalindkomstskatten på op til 42 % i et frit depot.

PAL-skatten er lagerbeskattet, ligesom kapitalindkomstbeskatningen. Men skattesatsen er så lav, at pensionsdepotet er suverænt den bedste kontotype for rentefonde. Har du mulighed for at placere dine obligationsfonde på pensionsdepotet, bør du gøre det, inden du bruger et frit depot.

Du kan læse mere om, hvad lagerbeskatning er, og hvornår det er bedst, i vores artikel om lagerbeskatning vs realisationsbeskatning. Og vores guide til skat på etf forklarer de generelle regler for ETF-beskatning i Danmark.

Fordele ved rentefonde over enkeltobligationer

• Automatisk spredning: En rentefond ejer hundredvis eller tusindvis af obligationer. Misligholder én udsteder, er effekten på din investering minimal. At opnå tilsvarende spredning med enkeltobligationer kræver massive kapitalbeløb og mange handler.
• Lav minimumsinvestering: Du kan investere i en global obligationsfond for prisen på én andel, typisk 50-200 EUR. Mange enkeltobligationer kræver minimum 1.000-10.000 EUR pr. obligation, og du bør eje mindst 10-15 for god spredning.
• Høj likviditet: ETF-versioner af rentefonde handles på børsen i handelstiden og kan købes og sælges på sekunder til markedsprisen. Enkeltobligationer, særligt virksomhedsobligationer, handles OTC (over the counter) med store kursforskelle mellem købs- og salgspris.
• Administrativ enkelhed: Du behøver ikke holde styr på forfaldsdatoer og tage stilling til geninvestering. Fonden klarer det hele for dig og opretholder en konstant risikoprofil og varighed automatisk.
• Lave løbende omkostninger: De bedste passive obligationsETF'er har en ÅOP på 0,07-0,20 %. Det er langt billigere end at handle enkeltobligationer med kurtage og store bid-ask spreads ved hver handel.

Hvornår giver enkeltobligationer mening?

• Præcis forfaldsdato: Skal du bruge penge på et bestemt tidspunkt (fx til en bolighandel eller uddannelse), kan en enkeltobligation med præcis forfaldsdato og tilbagebetaling af nominel værdi give mere forudsigelighed end en fond.
• Meget stor portefølje: Med en obligationsportefolje over 5-10 mio. kr. kan direkte obligationskøb med institutionelle handelsbetingelser konkurrere med fondenes lave ÅOP.
• Realkreditobligationer: Danske realkreditobligationer er et specialtilfælde, hvor direkte køb via mægler er nemt og kan give gode betingelser for større beløb. Læs mere om realkreditobligationer.

Dansk investeringsforening vs. ETF: Hvad er bedst til obligationer?

Udover enkeltobligationer og ETF'er kan du investere i obligationer via danske investeringsforeninger som BankInvest, Sparinvest og Maj Invest. Disse har historisk haft højere ÅOP end passive ETF'er, men kan tilbyde visse fordele som DKK-denominering og enklere skatteindberetning.

En vigtig fordel ved visse danske obligationsafdelinger er, at de kan klassificeres som minimumsbeskattet obligationsbaserede investeringsselskaber, hvilket kan give specielle skatteforhold. Kontrollér altid den skattemæssige klassifikation hos Skattestyrelsen, inden du vælger.

Generelt er passive obligationsETF'er dog langt billigere i ÅOP og giver bedre nettosporing af det underliggende obligationsindeks. For de fleste er en kombineret strategi med passiv ETF på pensionsdepotet og evt. dansk investeringsforening på frit depot en fornuftig løsning. Læs mere om obligationer for begyndere for et grundlæggende overblik.

Aldersbaserede tommelfingerregler

En klassisk og simpel tommelfingerregel lyder: din obligationsandel i procent bør svare til din alder. Er du 30, har du 30 % obligationer og 70 % aktier. Er du 60, har du 60 % obligationer og 40 % aktier.

Denne regel er forenklet og stammer fra en tid med lavere aktiemarkedsafkast. I dag anbefaler mange eksperter og robo-rådgivere en mere aktieintensiv portefølje, selv for ældre investorer. Men reglen illustrerer det centrale princip: jo kortere horisont, jo mere stabilitet er påkrævet, og det er obligationers styrke.

Den klassiske 60/40 portefølje

Den klassiske 60/40 portefølje med 60 % aktier og 40 % obligationer er en af de mest dokumenterede investeringsstrategier i verdenshistorien. Historisk har den givet ca. 7-8 % i nominelt afkast om året med markant lavere udsving end en 100 % aktieportefolje.

I 2022 slog den klassiske 60/40 model usædvanligt fejl. Aktier og obligationer faldt samtidig, fordi rentestigningerne ramte begge aktivklasser hårdt. Det var atypisk. Historisk er aktier og obligationer negativt korrelerede i deflationære recessioner, hvilket dæmper porteføljesvingningerne.

Vil du lære mere om, hvordan du bedst fordeler aktier og obligationer i din portefølje, kan du læse vores artikel om obligationer aktier fordeling.

Obligationers tre roller i din portefølje

• Stabilisator: Obligationer dæmper porteføljesvingningerne. I aktienedture stiger statsobligationskurser typisk (negativ korrelation), hvilket beskytter din samlede portefølje mod de værste fald og hjælper dig med at holde fast i planen.
• Indkomstkilde: Rentefonde genererer løbende afkast via kuponrenter. Det supplerer aktiers usikre udbytte med en mere forudsigelig indkomststrøm, der særligt er værdifuld i og efter pensionering.
• Rebalanceringsbuffer: I aktienedture kan du sælge obligationer og købe aktier billigt. I aktieopture sælger du aktier og køber obligationer. Obligationer giver dig det nødvendige råderum til at rebalancere disciplineret og disciplineret købe lavt og sælge højt.

Historiske afkasttal for obligationer

Over de seneste 30 år (1995-2025) har europæiske statsobligationer givet et gennemsnitligt nominelt afkast på ca. 4-5 % om året. Investment grade virksomhedsobligationer har givet ca. 5-6 % om året. High yield obligationer har givet ca. 7-8 % om året, men med markant højere udsving og periodevis store tab.

2022 var et historisk dårligt år. Eurozone statsobligationer faldt ca. 18 %. Globale statsobligationer valutaafdækkede til EUR faldt ca. 13 %. Europæiske investment grade virksomheder faldt ca. 14 %. Det var det dårligste år i årtier for alle obligationstyper.

Korrelation med aktier: Historisk og fremadrettet

Korrelation måler, hvordan to aktivklasser bevæger sig i forhold til hinanden. En korrelation på -1 betyder, at de bevæger sig perfekt modsat. En korrelation på +1 betyder, at de bevæger sig identisk. For obligationer i en aktieportefolje ønsker du negativ korrelation.

Fra 2000 til 2020 var korrelationen mellem globale aktier og statsobligationer typisk negativ, mellem -0,2 og -0,4. Det betød, at statsobligationer fungerede som en effektiv hedge mod aktienedture. I 2008 steg statsobligationer markant, da aktier kollapsede med 40-50 %.

I 2022 vendte billedet. Korrelationen blev positiv: aktier og obligationer faldt begge, fordi inflationsdrevne rentestigninger skader begge aktivklasser. Det viser, at obligationers beskyttende effekt ikke er garanteret i alle makroøkonomiske scenarier, og at inflation er obligationers store fjende.

For den langsigtede investor er obligationer stadig et vigtigt diversificeringsredskab. Brug bredt diversificerede, passive ETF'er og accepter, at der er perioder, hvor obligationer og aktier kan falde samtidig. Se det i et langsigtet perspektiv.

Obligationsmarkedet i 2026: Hvad skal du forvente?

I 2026 er de europæiske renter normaliseret efter de kraftige rentestigninger i 2022-2023. ECB's styringsrente ligger i et niveau, der giver rimelige startende yields på obligationsfonde. Det betyder, at startafkastet på europæiske statsobligationsfonde og investment grade virksomhedsfonde er langt mere attraktivt end i nulrentemarkedet 2016-2021.

Det nuværende rentemiljø giver relativt gode forudsætninger for obligationsinvestorer med en mellemlang horisont. Yields på 3-5 % for stats- og investment grade obligationer er et markant bedre udgangspunkt end de nul- eller negativerenters dage. Forvent dog ikke aktielignende afkast - obligationer er og forbliver en defensiv del af din portefølje.

Vil du forstå, hvordan inflationsindekserede obligationer kan beskytte din portefølje specifikt mod inflation, kan du læse vores artikel om inflationsindekserede obligationer.

Tre scenarier for dit forventede afkast

Det er nyttigt at tænke i tre scenarier for dit afkast fra rentefonde over en 10-årig horisont. Pessimistisk scenarie: Renten stiger kraftigt de første par år. Din fond falder 10-15 % i kurs. Derefter stiger det løbende afkast fra fonden, fordi den rulles over til nye obligationer med højere yield. Dit samlede afkast efter 10 år kan stadig ende positivt.

Basisscenarie: Renten forbliver omtrent stabil. Fonden giver det løbende yield som afkast. Med et startende yield på 3,5 % og lav ÅOP på 0,10 % ender dit afkast på ca. 3,4 % om året. Over 10 år vokser 200.000 kr. til ca. 284.000 kr.

Optimistisk scenarie: Renten falder 1-2 procentpoint i perioden. Din fond stiger i kurs ud over det løbende afkast. En fond med 7 års varighed giver en ekstra kursgevinst på 7-14 %. Det samlede afkast over 10 år kan nærme sig aktielignende niveauer for statsobligationsfonde.

Trin-for-trin guide til Nordnet

1. Log ind på Nordnet.dk og vælg det depot, du vil investere fra. Det kan være et frit depot, din ratepension, aldersopsparing eller livrente. Prioritér pensionsdepotet for lavest mulig skat.
2. Søg på ISIN-nummeret for den ETF, du vil købe. Fx IE00B4WXJJ64 for iShares Core Euro Govt Bond (IEAG). ISIN er et unikt 12-cifret identifikationsnummer.
3. Tjek, at fonden er tilgængelig på Nordnet og på den børs, du ønsker at handle på. IEAG handles fx på Xetra (Frankfurt) og London Stock Exchange. Vælg den børs med det laveste spread.
4. Vælg antal andele. Prisen pr. andel på IEAG er typisk 100-130 EUR. Du kan starte med 1 andel for at afprøve processen, inden du investerer større beløb.
5. Vælg en limitordre til den aktuelle markedskurs eller lidt bedre. Undgå markedsordrer ved lav likviditet, da du risikerer at betale en dårlig kurs ved store bid-ask spreads.
6. Bekræft handlen og tjek, at den er gennemført i din transaktionshistorik. Du bør se handlen bekræftet inden for sekunder i åbningstiden.
7. Notér dit kostkursgrundlag (den kurs inkl. kurtage, du betalte). Det er vigtig information til din skatteindberetning og beregning af din investering.

Akkumulerende vs. udloddende: Hvad skal du vælge?

Akkumulerende fonde geninvesterer automatisk alt afkast i fonden og øger kursen løbende. Du modtager ikke kontante udbetalinger. Fordelen er den automatiske renters rente-effekt og lavere administrativt arbejde. Du betaler dog stadig skat hvert år via lagerbeskatningen.

Udloddende fonde udbetaler løbende afkast som kontante betalinger til din konto. Det passer godt til investorer, der ønsker regelmæssig indkomst, fx for at supplere en pension med løbende udbetalinger uden at sælge andele.

Skattemæssigt er der ingen forskel for obligationsfonde. Begge typer lagerbeskattes som kapitalindkomst hvert år. Du betaler skat af årets samlede afkast uanset, om fonden er akkumulerende eller udloddende.

Hvilken konto er bedst til rentefonde?

• Ratepension eller livrente: Klart bedst skattemæssigt. 15,3 % PAL-skat. Brug disse depoter til obligationsfonde, før du bruger et frit depot.
• Aldersopsparing: Godt, men med et loft på indbetalingen (9.100 kr. i 2026). 15,3 % PAL-skat giver samme fordel som ratepension, men kapaciteten er begrænset.
• Frit depot: Kapitalindkomst med lagerbeskatning op til ca. 42 %. Brug dette, hvis du har fyldt pensionsmulighederne op og stadig ønsker obligationseksponering.
• Aktiesparekonto: Ikke tilladt. Obligationsfonde må ikke placeres på aktiesparekontoen. Brug aktiesparekontoen til aktiefonde og aktier.

Tjekliste: Vælg din obligationsfond

• ÅOP: Kig efter fonde med ÅOP under 0,25 %. De bedste passive ETF'er ligger på 0,07-0,20 %. Undgå aktivt forvaltede fonde med ÅOP over 0,50 %.
• Varighed: Stemmer fondens varighed overens med din tidshorisont og risikotolerance? Kort varighed til kortsigtet opsparing, lang varighed til langsigtet portefølje.
• Fondtype: Statsobligationer giver størst stabilitet. Investment grade virksomheder giver lidt mere afkast. High yield er risikabel og bør udgøre under 10 % af obligationsporteføljen.
• Valuta: Vælg EUR-denominerede fonde for at minimere valutarisiko. DKK er tæt knyttet til EUR via fastkurspolitikken. USD-eksponering tilføjer valutarisiko.
• Akkumulerende eller udloddende: Hvad passer bedst til dit behov for løbende indkomst vs. automatisk geninvestering?
• Fondsstørrelse og likviditet: Vælg store fonde med høj likviditet og AUM over 500 mio. EUR. Det giver lavere bid-ask spreads og minimal risiko for fondslukning.
• Depot: Placér fonden på pensionsdepotet for lavest mulig skat, hvis det er muligt. Pensionsdepotet giver 15,3 % PAL-skat vs. op til 42 % kapitalindkomstskat.
• Udbyder: iShares (BlackRock) og Vanguard er de to største og mest etablerede ETF-udbydere globalt. De har lav risiko for fondslukning og stabile lave omkostninger.