Obligationer og aktier: Den optimale fordeling i din portefølje

100 minus alder-reglen

Den simpleste tommelfingerregel: tag 100 og træk din alder fra. Resultatet er din aktieandel i procent. Er du 30 år, holder du 70 % i aktier og 30 % i obligationer. Er du 60 år, er det 40 % aktier og 60 % obligationer.

Logikken er sund: jo yngre du er, jo mere tid har du til at indhente tab efter et krak. Jo tættere du er på pensionen, jo vigtigere er det at beskytte din opsparing. Reglen er enkel og giver et rimeligt udgangspunkt.

Svagheden er, at reglen er forældet. Med mennesker der lever og arbejder længere, og med perioder med lav obligationsrente, anbefaler mange eksperter i dag 110 eller 120 minus alder som en mere tidssvarende variant. En 30-årig vil da have 80-90 % i aktier frem for 70 %.

60/40-porteføljen

Den klassiske 60/40-portefølje er 60 % aktier og 40 % obligationer. Warren Buffett har anbefalet noget lignende for de fleste ordinære investorer: en simpel bred aktieindeksfond kombineret med en obligationsfond.

Fra 1980 til 2019 var denne fordeling guldstandarden for privatinvestorer og pensionskasser. Obligationer steg, når aktier faldt. Afkastet var stabilt og pænt. Men 2022 var et brutalt undtagelsesår: begge aktivklasser faldt kraftigt på grund af hurtigt stigende renter.

Mange spørger, om 60/40 stadig giver mening fremadrettet. Svaret er ja, men med forbehold. Det er stadig et solidt udgangspunkt for investorer med middel risikovillighed og en horisont på 10 år eller mere. Men 2022 viser, at man ikke blindt kan stole på, at obligationer altid beskytter.

Livscyklusmodellen, glidebanen

Livscyklusmodellen, også kaldet glide path, ændrer gradvist fordelingen over tid. I din ungdom har du typisk 90-100 % i aktier. Hvert år tilføjes lidt mere til obligationer. Nær pensionen er du måske på 50/50 eller endda 40/60.

Mange pensionsprodukter bruger denne model automatisk. Livscyklusprodukter fra Nordea, Danica og PFA ændrer automatisk fordelingen, efterhånden som du nærmer dig pensionsalderen. Det er en fornuftig tilgang, fordi risikovillighed naturligt ændrer sig med alderen.

Ulempen ved automatiske livscyklusprodukter er, at du ikke selv kontrollerer fordelingen. Undersøg altid, hvor aggressiv eller forsigtig din pensionskasses model er, og om den passer til netop din situation.

All Weather-porteføljen fra Ray Dalio

Ray Dalio fra Bridgewater Associates udviklede All Weather-porteføljen. Den er designet til at klare sig rimeligt i alle fire mulige makroøkonomiske scenarier: vækst, recession, inflation og deflation.

Fordelingen er: 30 % aktier, 40 % lange obligationer, 15 % mellemlange obligationer, 7,5 % guld og 7,5 % råvarer.

Fordelen er meget lav volatilitet. Porteføljen svinger langt mindre end en ren aktieportefølje og klarede sig fx rimelig godt under finanskrisen i 2008. Ulempen er et lavere langsigtet afkast end en høj aktieandel ville give. Den passer bedst til investorer, der prioriterer ro og stabilitet over maksimal vækst.

De fem afgørende faktorer

• Alder: Jo yngre du er, jo mere aktier kan du tillade dig. Du har tid til at indhente tab efter et krak. En 25-årig kan tåle et fald på 50 %, fordi hun har 40 år til at indhente det.
• Investeringshorisont: Investerer du i 30 år? Så kan du holde en høj aktieandel. Bruger du pengene om 5 år? Så skal du ned i risiko og op i obligationer og kortfristede aktiver.
• Risikovillighed: Kan du se din portefølje falde 30 % uden at sælge? Eller holder du ikke til et fald på 15 %? Din psykologiske tolerance er mindst lige så vigtig som den matematiske optimering.
• Indkomststabilitet: Har du en stabil offentlig løn og en god arbejdsmarkedspension? Så kan du tage mere risiko i din frie investering. Er du selvstændig med svingende indkomst? Vær mere konservativ.
• Øvrige aktiver: Ejer du en bolig der stiger i værdi? Har du en stor arbejdsmarkedspension? Disse aktiver er en del af din samlede formue og påvirker, hvor meget risiko du bør tage i dine frie investeringer.

Statsobligationer

Statsobligationer er lån til nationalstater. Danske statsobligationer, tyske Bunds og amerikanske Treasury Bonds er alle meget sikre investeringer. Risikoen for misligholdelse fra stabile, veletablerede stater er ekstremt lav.

Renten er til gengæld beskeden. Danske statsobligationer har historisk givet 1-4 % om året, afhængigt af løbetid og det generelle renteniveau. De er ikke designet til at give stort afkast, men til at give sikkerhed og stabilitet.

Du kan købe danske statsobligationer direkte på Nasdaq Copenhagen eller via ETF'er med eurozone- eller globale statsobligationer.

Realkreditobligationer: Danmarks unikke fordel

Realkreditobligationer er et nærmest unikt dansk fænomen. Når danskere optager realkreditlån til boligkøb, omsættes disse lån til obligationer og sælges til investorer. Det giver investorer en meget sikker obligation med en lidt højere rente end statsobligationer.

Sikkerheden er tredobbelt: pant i fast ejendom, garanti fra realkreditinstituttet og en lovpligtig match mellem lån og obligationer krone for krone. Nationalbanken overvåger systemet løbende og udgiver kvartalsvise rapporter om markedets sundhed.

For danske investorer er realkreditobligationer et særligt attraktivt valg. De er meget likvide, handelbare dagligt på Nasdaq Copenhagen, og de giver typisk et merafkast på 0,5-1 % over sammenlignelige statsobligationer.

Virksomhedsobligationer

Virksomhedsobligationer udstedes af selskaber, der ønsker at låne penge direkte på markedet frem for via banken. Store virksomheder som Mærsk, Vestas og store europæiske industrivirksomheder udsteder regelmæssigt virksomhedsobligationer.

Investment grade-obligationer, det vil sige obligationer med en kreditvurdering på BBB eller derover, er relativt sikre og giver typisk 0,5-2 % mere end sammenlignelige statsobligationer. High yield-obligationer (under BBB) tilbyder en markant højere rente, men med tilsvarende høj risiko for misligholdelse.

For de fleste privatinvestorer er investment grade via en bred ETF det rigtige valg. Det giver merafkast over statsobligationer med en moderat risikoforøgelse.

Inflationsindekserede obligationer

Inflationsindekserede obligationer justerer løbende din rente og dit slutbeløb med inflationen. Amerikanske TIPS (Treasury Inflation-Protected Securities) er det mest kendte eksempel. Danmark og EU udsteder også inflationsindekserede obligationer.

De er særligt nyttige i perioder med høj eller uventet inflation. I 2021-2022, da inflationen steg kraftigt til niveauer ikke set siden 1970erne, klarede TIPS sig markant bedre end normale statsobligationer.

Globale obligations-ETF'er

For de fleste privatinvestorer er en bred obligations-ETF den nemmeste og billigste vej til obligationseksponering. Du køber ét værdipapir og får eksponering mod hundredvis af obligationer på tværs af stater og virksomheder. ÅOP er typisk under 0,15-0,25 %.

Populære valg inkluderer iShares Core Global Aggregate Bond ETF (AGGG) og Vanguard Global Bond Index Fund. Overvej valutaafdækkede versioner (hedged til EUR eller DKK), hvis du vil minimere valutarisikoen fra udenlandske obligationer.

Kalenderbaseret vs. tærskelbaseret rebalancering

Kalenderbaseret rebalancering: du tjekker din fordeling én gang om året, typisk i januar, og justerer, hvis det er nødvendigt. Det er enkelt og kræver minimal tid og opmærksomhed.

Tærskelbaseret rebalancering: du justerer kun, når en aktivklasse afviger mere end 5 procentpoint fra din målfordeling. Aktier må altså gå fra 70 % til 75 %, inden du rebalancerer. Det reducerer antallet af transaktioner og dermed skatteudløsende salg.

For de fleste danske privatinvestorer er tærskelbaseret rebalancering bedst. Du handler kun, når det virkelig giver mening, og du minimerer de skattemæssige konsekvenser. Det er en strategi, som Vanguard Research og Morningstar begge peger på som optimal for skattebevidste investorer.

Skat og rebalancering i Danmark

I frit depot beskattes aktiegevinster med realisationsbeskatning. Sælger du aktier for at købe obligationer, udløser du skat på 27 % eller 42 % af gevinsten. Det er en reel omkostning, der skal modregnes i gevinsten ved rebalanceringen.

Obligationer i frit depot beskattes med lagerbeskatning som kapitalindkomst. Du betaler skat hvert år af årets afkast, uanset om du sælger. Det gør obligationer i frit depot til en dyrere konstruktion skattemæssigt.

Her er tre måder at rebalancere med minimal skattepåvirkning:

• Brug nye indskud til at købe det underrepræsenterede aktiv. Ingen salg, ingen realiseret skat. Det er den bedste strategi, hvis du stadig investerer løbende.
• Rebalancér via pensionsdepot. Her betaler du kun PAL-skat på 15,3 % og kan handle frit uden at udløse yderligere skat.
• Brug tærskelbaseret rebalancering for at minimere antallet af skatteudløsende transaktioner i frit depot.

2022: Undtagelsen der bekymrede verden

I 2022 steg inflationen til niveauer ikke set siden 1970erne i USA og Europa. Centralbankerne reagerede med aggressive og hurtige rentestigninger. Det ramte begge aktivklasser hårdt:

• Aktier faldt: høje renter presser virksomhedernes valuationer ned og gør fremtidige indtægter mindre værd i dag.
• Obligationer faldt: stigende markedsrenter presser eksisterende obligationers kurser ned kraftigt, særligt for lange obligationer.

Resultatet var, at en klassisk 60/40-portefølje faldt ca. 16 % i 2022. Det var en af de dårligste performancer for modellen i moderne tid. Investorer, der havde regnet med, at obligationerne ville dæmpe faldet, blev skuffede.

Hvad er udsigterne fremadrettet?

Når inflationen er under kontrol, og renterne stabiliserer sig, forventer mange analytikere, at den negative korrelation vender tilbage til det normale mønster. Det er det historiske mønster, der har holdt i næsten 40 år. Men det er ikke en garanti.

iShares og BlackRocks forskning peger på, at obligationer i et normaliseret rentemiljø igen vil spille en stabiliserende rolle. Vanguards analyser understreger, at korrelationen er kontekstsensitiv: i lavinflatonsscenarier er den typisk negativ, i høj-inflationsscenarier kan den blive positiv.

For langsigtede investorer er 2022 en vigtig påmindelse. Overvej at diversificere bredere end blot aktier og obligationer. Inflationsindekserede obligationer, råvarer og guld kan give yderligere beskyttelse i inflationsdrevne scenarier.

Frit depot: Aktier og obligationer beskattes forskelligt

Aktier i frit depot beskattes med realisationsbeskatning. Du betaler kun skat, når du sælger og realiserer en gevinst. Satsen er 27 % op til progressionsgrænsen (2024: 61.000 kr. for enlige) og 42 % derover. Du kan selv styre, hvornår du sælger og dermed, hvornår skatten falder.

Obligationer og obligations-ETF'er i frit depot beskattes anderledes. Renteindtægter beskattes som kapitalindkomst med op til 42 %. Kursgevinster på obligationsfonde og obligations-ETF'er er typisk underlagt lagerbeskatning: du betaler skat hvert år af årets afkast, uanset om du sælger.

Det gør obligationer i frit depot skattemæssigt dyrere end aktier. Du betaler skat af papirgevinster hvert år, selv om du ikke har realiseret noget. Det eroderer renters-rente-effekten over tid.

Aktiesparekonto: Ikke til obligationer

Aktiesparekontoen (ASK) beskattes med 17 % lagerbeskatning. Det gælder aktier og aktiebaserede ETF'er. Men obligationer og obligations-ETF'er er ikke tilladt på aktiesparekontoen. Det fremgår klart af reglerne hos Skattestyrelsen.

Prioritér at fylde din aktiesparekonto med aktie-ETF'er. Det giver den laveste effektive skattesats for aktier og giver mulighed for skattefri rebalancering internt inden for kontoen.

Pensionsdepot: Det optimale sted for obligationer

I pensionsdepot betales PAL-skat på 15,3 % for alle investeringer: aktier, obligationer og fonde. Det er markant lavere end kapitalindkomstbeskatningen i frit depot, der kan komme op på 42 %.

Det gør pensionsdepot til det optimale sted for obligationer. Du kan også rebalancere frit inden for pensionsdepotet uden at udløse yderligere skat ud over den løbende PAL-skat.

En god tommelfingerregel for placering af aktiver på tværs af kontoer: hold obligationer i pensionsdepot, aktier i aktiesparekonto, og brug frit depot til overskydende aktier, når ASK er fyldt op.

Realkreditobligationer: Den danske fordel

Som dansk investor har du adgang til realkreditobligationer, der er nærmest unikke i verdenssammenhæng. De giver typisk et merafkast på 0,5-1 % over statsrenten, med nærmest samme lave risiko. Det er et attraktivt alternativ til traditionelle statsobligationer for den del af porteføljen, der skal i obligationer.

Kortfristede obligationer og pengemarkedsfonde

I perioder med usikre renter og renteudsving er kortfristede obligationer med 1-3 års løbetid et godt alternativ til lange obligationer. De svinger meget lidt i kurs, fordi de udløber hurtigt og dermed ikke er sårbare over for langvarige renteændringer.

Pengemarkedsfonde investerer i meget kortfristede gældsinstrumenter og har nærmest ingen kursudsving. De er ikke risikofrie, men de er meget stabile og giver et afkast tæt på den korte markedsrente. De kan bruges som et alternativ til obligationer i den stabile del af porteføljen.

Inflationsindekserede obligationer

Bekymrer du dig om inflation? Inflationsindekserede obligationer som amerikanske TIPS justerer løbende med inflationen. De er ikke for alle, men i en portefølje, der frygter vedvarende inflation, kan de give en vigtig beskyttelse, som traditionelle obligationer ikke giver.

REITs og udbytteaktier som obligationsalternativ

REITs (Real Estate Investment Trusts) er børsnoterede ejendomsselskaber, der udbetaler en stor del af overskuddet som udbytte. De giver løbende indkomst og er delvist ukorrelerede med det brede aktiemarked. Men de er markant mere volatile end statsobligationer.

Udbytteaktier fra stabile, store virksomheder giver løbende indkomst og bedre inflationsbeskyttelse end obligationer over tid. De er dog aktier og er underlagt aktieindkomstbeskatning. De erstatter ikke obligationers rolle som kursstabilisator.

Se vores guide til REITs for en fuld gennemgang af, hvordan ejendomsinvesteringer kan bruges i porteføljen.

Ung investor, 25 år: Lang horisont og høj aktieandel

Du er 25 år. Din investeringshorisont er 35-40 år til tidlig pensionering eller kapitalfrihed. Du har en stabil indkomst og kan tåle store udsving, fordi du har masser af tid til at indhente eventuelle tab.

Fordeling: 90 % globale aktier og 10 % obligationer. Obligationsandelen er en lille buffer mod panikreaktion i kriser og et udgangspunkt for at øve rebalancering.

Skattetip: Fyld aktiesparekontoen med IWDA. Placer obligationerne i pensionsdepotet for at drage fordel af den lave PAL-skat på 15,3 %.

Midtergruppen, 45 år: Balanceret risiko med dansk vinkel

Du er 45 år. Din horisont er 20 år til pensionering. Din risikovillighed er middel til høj. Du ønsker vækst, men med lidt mere stødpude end en 25-årig. Du vil gerne have en dansk vinkel via realkreditobligationer.

Fordeling: 70 % globale aktier, 20 % globale obligationer og 10 % danske realkreditobligationer.

Realkreditobligationerne giver en dansk profil med lidt ekstra rente og meget lav risiko. Den EUR-hedgede obligationsfond eliminerer valutarisikoen fra internationale obligationer.

Tæt på pension, 60 år: Stabilitet frem for vækst

Du er 60 år og pensionerer dig om 5 år. Din opsparing skal holde i 25-30 år, men du kan ikke tåle store fald nu. Stabilitet er vigtigere end vækst. Et dårligt markedsår i denne fase kan have stor indvirkning på din pensionsstart.

Fordeling: 50 % aktier, 35 % obligationer og 15 % kontanter eller pengemarkedsfond.

Pengemarkedsandelen giver likviditet og nærmest nul kursudsving. Den er ikke til afkast, men til tryghed og buffer mod at skulle sælge aktier på et dårligt tidspunkt.