Hedgefonde 2026: Hvad er en hedgefond og kan danskere investere?

Kort fortalt

• En hedgefond er en alternativ investering der bruger avancerede strategier som gearing, shortsalg og derivater for at skabe afkast uanset markedsretning.
• Den klassiske gebyrstruktur er 2 og 20: 2 % i årligt forvaltningsgebyr og 20 % af overskuddet. Det æder en stor del af afkastet over tid. Se også: passiv investering.
• Private danskere kan ikke direkte investere i de fleste hedgefonde. Minimumsbeløb starter typisk ved 500.000 til 5 millioner euro for institutionelle fonde.
• UCITS-hedgefonde og liquid alternatives giver adgang til hedgefond-lignende strategier via normale investeringsfonde. De kan kobes hos danske banker og mæglere.
• Historisk har hedgefonde givet lavere afkast end globale aktier siden 2010, men ogsa lavere volatilitet og risiko og bedre krisebeskyttelse i perioder som 2000-02 og 2008.
• I Danmark beskattes hedgefonde typisk med lagerbeskatning som kapitalindkomst. Det betyder, at du betaler skat hvert år, ogsa af urealiserede gevinster.
• Hedgefonde passer bedst til investorer, der ønsker lavere portefølje-volatilitet eller beskyttelse mod store fald, og som accepterer høje gebyrer og lavt afkastpotentiale.

Hvad er en hedgefond?

En hedgefond er en privat investeringsfond. Den samler kapital fra institutionelle investorer og velhavende privatpersoner. Fonden bruger pengene pa en række strategier, som normale investeringsfonde ikke måtte bruge i mange år.

Ordet "hedge" betyder afsikring. Den originale ide var at beskytte sig mod fald i markedet ved at kombinere lange og korte positioner. I dag dækker begrebet et bredt udsnit af strategier. Fælles for dem er, at de typisk bruger gearing, shortsalg eller derivater.

Den første hedgefond blev grundlagt i 1949 af den amerikanske journalist og sociolog Alfred Winslow Jones. Han kombinerede lange aktiepositioner (køb af aktier) med korte positioner (shortsalg). Malet var et afkast, der ikke var aafhaengigt af, om markedet steg eller faldt. Jones' fond gav et afkast pa 670 % over 10 år mod 358 % for de bedste traditionelle fonde i samme periode.

I 1960erne og 1970erne voksede sektoren langsomt. Det var først i 1980erne og 1990erne, at hedgefonde for alvor kom pa dagsordenen. George Soros slog Bank of England i 1992 og tjente over en milliard dollar pa en enkelt handel. Det satte hedgefonde pa forsiden af alle aviser.

I dag forvalter sektoren globalt over 4.000 milliarder dollar. Der er mere end 15.000 aktive hedgefonde verden over. De største enkeltfonde har aktiver pa over 100 milliarder dollar.

Det er grundideen. I praksis er det langt mere komplekst. Fonde bruger gearing, optioner, futures og mange andre instrumenter. Målet er altid det samme: afkast med kontrolleret risiko.

I dag er hedgefond-industrien mangeartet. Der er kvantefonde drevet af algoritmer og maskinlæring. Der er diskretionaere fonde drevet af menneskelig analyse. Der er makrofonde og mikrofonde. Fælles er, at de alle forspoeger at levere risikojusteret merafkast.

Sektoren er vækst hæmmeret af strukturelle udfordringer. Hårdere konkurrence, lavere markedsanomalier og økonomisk pres fra investorer har presset afkastet ned. Mange større institutionelle investorer er begyndt at flytte penge væk fra dyre hedgefonde mod billigere passiv forvaltning.

Det ændrer dog ikke, at hedgefonde spiller en rolle i det globale finansielle system. De stiller likviditet til rådighed, de prissætter risiko, og de kan i perioder fungere som stabiliserende faktor. Forstaaelasen for, hvordan de virker, er værdifuld uanset om du investerer i dem.

De seks vigtigste hedgefond-strategier

Hedgefonde bruger mange forskellige strategier. De fleste kan grupperes i seks kategorier. Hver kategori har sit eget risikoniveau, sit eget afkastpotentiale og sin egen korrelation med det brede aktiemarked.

2/20-gebyrstrukturen forklaret

Ingen diskussion om hedgefonde er komplet uden at tale om gebyrer. Den klassiske struktur hedder 2 og 20. Det betyder 2 % i årligt forvaltningsgebyr og 20 % af overskuddet. Det lyder simpelt, men konsekvenserne er store.

Forvaltningsgebyret på 2 % betales uanset om fonden tjener penge eller ej. Hvis din fond har 10 millioner kr. investeret, betaler du 200.000 kr. om året alene i forvaltningsgebyr. Det er penge, der aldrig genererer afkast for dig.

Performance-gebyret på 20 % betales af overskuddet. Hvis fonden tjener 1 million kr., får fondsforvalteren 200.000 kr. Du får de resterende 800.000 kr. Det er en stor del af afkastet, der går til forvalteren.

Gebyreffekten er endnu tydeligere over tid. Nedenstående tabel viser, hvordan en startinvestering på 1.000.000 kr. med 10 % bruttoafkast om året udvikler sig over 10 år for henholdsvis en ETF med 0,07 % OMK (nettoafkast 9,93 %) og en hedgefond med 2/20 (effektivt nettoafkast ca. 6,4 % - 2 % management fee plus 20 % af den resterende gevinst).

Efter 10 år er forskellen næsten 719.000 kr. - næsten tre gange det årlige bruttoafkast på startinvesteringen. Og det forudsætter, at hedgefonden matcher ETF'ens bruttoafkast. I praksis underperformer mange hedgefonde allerede på bruttoafkastet, så nettogabet kan være endnu større.

I dag er 2/20 ikke så udbredt som før. Konkurrence og pres fra investorer har presset gebyrerne ned. Mange fonde tilbyder nu 1,5/15 eller 1/10. Men de største og mest eftertragtede fonde holder stadig 2/20 eller endda højere.

Sammenlignet med en global aktie-ETF, der koster 0,07-0,20 % om året, er hedgefond-gebyrer ekstremt høje. For at retfærdiggøre gebyrerne skal fonden konsekvent slå markedet efter gebyrer. Det er svært at gøre over længere tid.

Gebyrkurven er desuden asymmetrisk til fordel for forvalteren. I gode år tjener forvalteren bade forvaltningsgebyr og performance-gebyr. I daaerlige år tjener forvalteren stadig forvaltningsgebyr. Det betyder, at forvalterens downsiderisiko er begrænset, mens investorernes er ubegrænset.

Nogle af de bedste fonde begynder at tilbyde mere investovenlige strukturer. Det inkluderer lavere forvaltningsgebyr (under 1 %), klausulomkostningsfrie andele for større investeringer, og passthrough af trading-omkostninger i stedet for at skjule dem. Det er et tegn på modenhed i branchen.

Spoeorg altid: Hvad er fondets nettoafkast efter alle gebyrer? Det er det eneste tal, der betyder noget for dig som investor.

Hurdle rate og high-water mark

To begreber er vigtige, nar du evaluerer en hedgefonds gebyrstruktur: hurdle rate og high-water mark. Begge beskytter investorerne mod at betale performance-gebyr i urimelige situationer.

Kan private danskere investere i hedgefonde?

Det korte svar er: det afhænger af, hvad du mener med hedgefond. Klassiske offshore hedgefonde er praktisk talt lukket for de fleste danskere. Men der er alternativer.

Traditionelle hedgefonde er typisk struktureret som Cayman Islands-selskaber eller Limited Partnerships. Minimumsindskuddet starter ved 500.000 euro og kan være 5-10 millioner euro for de største fonde. Det er bestemt ikke noget for privatinvestorer.

EU-regulering kræver desuden, at private investorer skal klassificeres som professionelle for at have adgang til alternative investeringsfonde. Gransen er typisk en formue på mindst 500.000 euro eller en arbejdshistorie med finansielle instrumenter.

Liquid alternatives tilgængelige i Danmark

Her er et udvalg af UCITS-baserede hedgefond-lignende fonde, som danske investorer kan tilgå. Listen er ikke udtoemende og er ikke en anbefaling. Udbud kan ændre sig. Kontroller altid, om en fond er godkendt til salg i Danmark via Finanstilsynets register.

Husk, at OMK (Omkostningsprocent) ikke er det eneste gebyr. Mange fonde har desuden et performance-gebyr. Læs altid fondets KIID-dokument (nu KID under PRIIPs) før investering.

Nordea og Danske Bank har begge egne liquid alternative-produkter. Sparinvest og Sydinvest tilbyder dog ikke traditionelle hedgefond-strategier. De største danske pensionskasser som ATP og PFA investerer direkte i klassiske hedgefonde og CTA-fonde.

Vær opmaaerksom på, at udbuddet af liquid alternatives i Danmark er mere begrænset end i større lande som UK og USA. Mange internationale fonde er ikke markedsført i Danmark. Det er altid en god ide at spørge din maaegler, hvilke UCITS-alternative fonde de har adgang til.

Historisk afkast: Hedgefonde mod aktier siden 2000

Hvad har hedgefonde egentlig givet i afkast historisk? Svaret er mere kompliceret end de fleste tror. Det afhænger af, hvilken periode du ser på, og hvilken strategi du maaaler.

HFR (Hedge Fund Research) udgiver de mest anvendte hedgefond-indeks. HFRI Fund Weighted Composite Index dækker over 1.500 fonde og er det bredeste mål for hedgefond-afkast.

Fra 2000 til 2009 slog hedgefonde tydeligt aktiemarkedet. HFRI Composite Index gav ca. 7 % årligt, mens MSCI World mistede ca. 2 % årligt i samme periode. Det skyldtes primaaert, at hedgefonde klarede sig langt bedre i kriserne 2000-02 og 2008.

Fra 2010 til 2021 vendte billedet. MSCI World gav ca. 14 % årligt. HFRI Composite Index gav kun ca. 6 % årligt. Det lange tyremarked favoriserede passive aktiestrategier. Hedgefond-gebyrer aad en stor del af afkastet, og mange fonde haltede bagefter.

I 2022 skete noget interessant. MSCI World faldt ca. 18 %. HFRI Composite Index faldt kun ca. 4 %. CTA-fonde steg gennemsnitlig 20-25 %. Det var det bedste argument for hedgefonde i mange år.

Fra 2000 til 2023 samlet er HFRI Composite og MSCI World nogenlunde jaevsides, men MSCI World har længere perioder med overafkast. Forskel i risiko er betydelig: Hedgefondsindekset har haft lavere standardafvigelse og mindre maksimalt tab.

Nedenstående tabel viser estimerede årlige afkast for HFRI Fund Weighted Composite og MSCI World fra 2000 til 2024. Tallene er tilnærmede og afrundede - de varierer efter andelsklasse, basisvaluta og datakildens metodologi. Tabellen er retningsgivende, ikke præcis.

Mønsteraflæsning: hedgefonde beskyttede markant bedre i de tre store krisear 2002, 2008 og 2022. Til gengæld underpræsterede de systematisk i de store opture 2003, 2009, 2013, 2019 og 2021. For den langsigtede buy-and-hold-investor med lang horisont taler det for aktier. For investorer der prioriterer lav volatilitet og krisebeskyttelse, taler det for en del-allokering til hedgefonde.

Konklusionen er nuanceret. Hedgefonde har givet omtrent samme afkast som globale aktier over 20+ år, men med lavere risiko og bedre beskyttelse i kriser. Eftergebyrer er merafkastet dog meget begrænset og måske ikke gebyrerne værd.

En vigtig note om afkastmåling: mange hedgefonde rapporterer afkast, der ser glattere ud end de faktiske markedsbevægelger. Det skyldes prisning af illikvide aktiver, der ikke handlers dagligt. Det kan være misvisende. Korrekt sammenligning kræver justering for denne glatning.

Desuden er der en betragtelig spredning i afkast på tværs af fonde. De bedste 10 % af hedgefonde slår konsekvent markedet. De svaageste 10 % underperformer markant. Problemet er, at det på forhånd er næsten umuligt at identificere de bedste fonde. Historisk track record forudsiger fremtidigt afkast med meget begrænset præcision.

Det lave maksimale drawdown i 2008 (-21 % mod -54 %) er det starkeste argument for hedgefonde. For investorer med lav risikotolerance er krisebeskyttelse mere værd end højt gennemsnitligt afkast.

Gebyreffekten over 10 år: Regneeksempel og beregner

De høje gebyrer i hedgefonde har en dramatisk effekt på langsigtet afkast. Lad os gennemgå et konkret eksempel med tal.

Beregn selv, hvordan renters rente og gebyrer påvirker din investering over tid med vores beregner:

Ekstra gebyr på 3-4 % årligt lyder måske ikke af meget. Men renters rente arbejder i begge retninger. Penge, der forsvinder i gebyrer, genererer heller ikke fremtidigt afkast. Over 10-20 år er effekten enorm.

Det er grunden til, at Warren Buffett i 2007 indgik en væddemål med hedgefondbranchen. Han satsede på, at et simpelt S&P 500-indeks ville slå en kurv af hedgefonde over 10 år. I 2017 vandt han. Protege Partners, der tog mod væddemålet, tabte klart.

Resultatet af Buffetts væddemål var ikke, at hedgefonde aldrig kan slå markedet. Det er, at de fleste fonde ikke gør det over lang tid efter gebyrer, og at investorerne betaler dyrt for det. Det er en vigtig læring for alle, der overvejer hedgefonde.

Den eneste måde at retfærdiggøre høje hedgefond-gebyrer på er, hvis fonden leverer noget, du ikke kan få billigt andetsteds. Det kan være lav korrelation til aktier, stabil krisebeskyttelse eller positiv alpha. Alt andet er for dyrt.

Brug renters-rente-beregneren ovenfor til at eksperimentere med dine egne scenarier. Hvad sker der, hvis bruttoafkastet er 8 % i stedet for 10 %? Hvad sker der, hvis gebyret kun er 1 %? Det giver dig et konkret billede af gebyreffekten under dine egne forudsætninger.

Skat på hedgefonde i Danmark

Beskatning af hedgefonde i Danmark er kompleks. Det afhænger af, hvordan du investerer, og hvilken type fond det er. Her er de vigtigste regler for 2026.

En praktisk ting at huske er, at du skal rapportere dine hedgefond-investeringer på årsopgørelsen. Mange UCITS-fonde indrapporterer automatisk til Skat, men udenlandske fonde gør det ikke altid. Tjek med din maaegler, hvem der indberetter hvad.

Investerer du via Aktiesparekontoen (ASK), er situationen mere begrænset. ASK tillader kun aktier og aktierelaterede investeringsbeviser. Mange UCITS-hedgefonde er ikke kvalificerede til ASK, fordi de bruger derivater. Kontroller ASK-reglerne pa Skat.dk inden investering.

VIGTIGT: Skatteregler ændrer sig. Kontroller altid de aktuelle regler på skat.dk eller hos en skatteekspert. Ovenstående er vejledende og ikke skattemaaesig rådgivning.

Hvornår giver hedgefonde mening i en portefølje?

Hedgefonde er ikke for alle. De er dyre, komplekse og svaaere at forsta end en simpel ETF. Men der er situationer, hvor de kan give mening som del af en bred portefølje.

Den vigtigste rolle for hedgefonde er diversificering. En fond med lav korrelation til aktier og obligationer kan reducere den samlede portefølje-volatilitet. Det er værdifuldt for investorer, der ikke tåler store udsving.

• Du har en stor portefølje (over 2-3 millioner kr.) og vil reducere risikoen uden at saaelge aktier.
• Du er bange for et borsefald og vil have en komponent, der kan stige i nedgange.
• Du forstaaar, hvad du køber og har læst fondens dokumentation grundigt.
• Du accepterer de høje gebyrer som en pris for bedre risikostyring.
• Du har en laang tidshorisont og behoefer ikke pengene inden for 1-3 år.

Hedgefonde er typisk IKKE relevant, hvis du er tidlig i din investeringsrejse, hvis du investerer for under 500.000 kr., eller hvis dit primaare mål er højest muligt afkast. I de tilfælde er billige globale aktie-ETF'er bedre egnet.

De største pensionskasser verden over, herunder ATP og PFA, allokerer typisk 5-15 % af portefølje til alternative investeringer, herunder hedgefonde. De gør det for at reducere korrelationen med aktier og forbedre den risikojusterede afkast.

En tommelfingerregel fra institutionelle investorer er, at alternative investeringer som hedgefonde ikke bor udgjoere mere end 10-20 % af en portefølje. Det giver nok eksponering til at mærke diversificeringsfordelene, uden at du er for afhængig af en enkelt strategi.

Vaeelg strategi ud fra din porteoeljesituation. Har du en stor aktieeksponering og frygtaer nedgang? Se på CTA-fonde eller global macro-fonde med lav aktiekorrelation. Ønsker du blot at reducere volatiliteten lidt? En markeds-neutral fond kan være mere passende.

Husk, at diversificering på tværs af hedgefond-strategier ogsa er værdifuldt. En portefølje med en CTA-fond, en event-driven fond og en long/short equity fond vil opføre sig anderledes end en, der kun indeholder een type. Det reducerer den samlede strategirisiko.

Spoeorg dig selv: Tilføjer fonden noget, som mine eksisterende aktier og obligationer ikke allerede giver? Hvis svaret er nej, er gebyret sandsynligvis ikke værd det.

Kendte hedgefonde i verden

Et lille antal hedgefonde er blevet verdenskendte. Enten fordi de har genereret ekstraordinaaert afkast, eller fordi de har været involveret i historiske markedsbegivenheder. Her er de vigtigste.

Sådan evaluerer du en hedgefond

Hvis du overvejer at investere i en hedgefond eller en UCITS-hedgefond, er det vigtigt at lave grundig due diligence. Her er de vigtigste punkter at undersøge.

• Track record: Hvad har fonden faktisk givet i afkast over mindst 5 år? Er det nettoafkast efter alle gebyrer? Sammenlign med et relevant benchmark.
• Sharpe ratio: Mål afkastet i forhold til risikoen. En Sharpe ratio over 1 er generelt god. Over 2 er exceptionelt og kræver nærmere undersøgelse.
• Maximum drawdown: Det største fald fra toep til bund. Et fald på over 20 % er et advarselstegn for mange konservative investorer.
• Korrelation med aktier: Lav korrelation er værdifuld for diversificering. Høj korrelation betyder, at fonden ikke tilføjer meget til porteføljen.
• Fondens strategi: Forstår du, hvad fonden gør? Kan det forklares enkelt? Hvis ikke, er det svært at vurdere risikoen.
• Forvalterens baggrund og erfaring: Hvem leder fonden? Hvad er historikken? Har de sæt penge i fonden selv (skin in the game)?
• Likviditetsvilkår: Hvornår og hvordan kan du trække pengene ud? Er der lockup-perioder, redemption gates eller notice-perioder?

For UCITS-hedgefonde er det nemmere. Fonden skal udgive et KID-dokument (Key Information Document) i henhold til PRIIPs-forordningen. Det indeholder standardiserede risikomåling, scenarieanalyser og en samlet omkostningsprocent. Læs det altid igennem før investering.

Vurder ogsa fondens størrelse. Meget store fonde kan have svært ved at præstere, fordi de bevaaeger markedet, nar de handler. Meget små fonde kan have høje faste omkostninger per investeret krone og manglende track record. En fond i intervallet 500 millioner til 10 milliarder dollar er typisk et rimeligt stadie.

Kontroller altid, om fonden er registreret hos Finanstilsynet for salg i Danmark. Du kan søge på Finanstilsynets hjemmeside under investeringsforeninger og UCITS. Fonde, der ikke er godkendt til salg i Danmark, maae lovmaassigt ikke tilbydes dig.

Typiske fejl og faldgruber

• Høje gebyrer æder afkastet. Den klassiske 2/20-struktur kan koste 3-4 % effektivt om året. Over 10-15 år beløber det sig til et enormt tab i forhold til billige indeksfonde.
• Lav transparens. Klassiske hedgefonde er ikke forpligtet til at offentliggøre portefølje-sammensætning eller detaljerede afkastdata. Du ved måske ikke naejagtig, hvad du er eksponeret mod.
• Lockup-perioder. Mange hedgefonde har lockup-perioder på 1-3 år, hvor du ikke kan tække pengene ud. I en krise kan du være fanget i en fond, der taber penge.
• Gearing forstærker tab. Hedgefonde bruger ofte lånte penge til at forstørre positioner. Det kan give ekstraordinært afkast, men tab i gældstunge positioner kan være langt større end den originale investering.
• Survivorship bias. Hedgefond-statistikker er skaeved, fordi fonde, der lukker ned efter store tab, typisk fjernes fra databaser. Det betyder, at gennemsnitsafkastet for overlevende fonde ser bedre ud end det faktiske afkast.
• Manager-risiko. En hedgefonds succes afhænger ofte af een eller få nøglepersoner. Hvis en star-manager forlader fonden, kan strategien ændre sig dramatisk.
• Lagerbeskatning giver likviditetsproblemer. Årlig skat af urealiserede gevinster kan tvinge dig til at sælge andele for at betale skatten, selv om du ikke ønsker at realisere.
• Kompleksitet gør det svært at vurdere risikoen. Derivater, shorts og gearing kombineret kan skabe risici, der er svære at forsta for en almindelig investor. Du kan ende med mere risiko end forventet.
• Afkast slår sjaeeldent markedet efter gebyrer. Akademisk forskning viser, at de fleste hedgefonde underpræsterer i forhold til passive indeks efter gebyrer over tid. De faaeste hedge-fonde, der slår markedet, er næsten umulige at identificere pa forhaaand.
• Modpartsrisiko i derivater. Hedgefonde bruger oftest OTC-derivater (handel direkte med modparter). Hvis en modpart går konkurs, kan fonden lide tab, der ikke er direkte relateret til markedsudviklingen.
• Konvergens-risiko i arbitrage-strategier. Relative value-strategier antager, at prisdifferencer udlignes med tid. Men markedet kan forblive irrrationelt længere end fonden kan holde sig solvent, som det skete med LTCM i 1998.
• Høj minimumsgrense og adgangsbetingelser. De bedste klassiske hedgefonde er lukkede for nye investorer. De, der accepterer nye penge, er ofte ikke de bedste. Og UCITS-alternativerne er ikke de samme som de underliggende strategier i original form.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er forskellen på en hedgefond og en investeringsfond?

En investeringsfond (UCITS) er reguleret og tilgængelig for alle investorer. Den bruger typisk kun lange positioner i aktier og obligationer. En hedgefond er langt friere i sine strategier. Den kan shorte, bruge gearing og derivater. Adgangen er begrænset til institutionelle eller velhavende professionelle investorer. Gebyrer er ogsa langt højere i hedgefonde.

Hvad betyder shortsalg, og hvorfor bruger hedgefonde det?

Shortsalg betyder, at du låner aktier og sælger dem med det samme. Målet er at købe dem billigere tilbage senere, når kursen er faldet. Gevinsten er forskellen. Hedgefonde bruger shortsalg til at tjene penge i faldende markeder og til at reducere den samlede markedseksponering. Det er en af de vigtigste måder at skabe markedsneutrale afkast.

Kan jeg investere i en hedgefond via min pensionsopsparing?

Det afhænger af pensionstypen. Kapitalpensionstillæg i bankerne har typisk adgang til UCITS-fonde, herunder UCITS-hedgefonde. Traditionelle pensionsselskaber som Danica eller PFA allokerer selv til hedgefonde og alternative aktiver. Du kan godt have indirekte eksponering via din pension uden at være klar over det.

Hvad er forskellen på HFRI og HFRX-indeksene?

HFRI (Hedge Fund Research Index) er et bredt indeks baseret på selvrapporterede data fra over 1.500 fonde. Det er ikke investerbart. HFRX er designet til at være investerbart og replikerbart. HFRX er mere konservativt og har historisk givet lavere afkast end HFRI. Nar du læder om hedgefond-statistikker, er det vigtigt at nævne, hvilke indeks der bruges.

Hvad er forskellen på en systematisk og en diskretionaer hedgefond?

En systematisk fond bruger algoritmer og kvantitative modeller til at traffe investeringsbeslutninger. Menneskelig indgriben er minimal. CTA-fonde er typisk systematiske. En diskretionaer fond er styret af menneskelige analyser og vurderinger. Global macro-fonde er typisk diskretionaere. De fleste moderne fonde bruger en blanding af begge tilgange.

Hvad sker der med mine penge, hvis en hedgefond går konkurs?

Det afhænger af fondens struktur og juridiske form. Aktiver i en velstruktureret fond holdes adskilt fra fondsforvalterens egne aktiver. Men i praksis kan konkurser være roedede. Investorer kan være låst inde i mange måneder eller år, mens boet gøres op. Klassiske offshore hedgefonde giver længere usikkerhed end UCITS-fonde, der er strengere regulerede.

Er CTA-fonde gode i krisesituationer?

Historisk ja. CTA-fonde er trendfoegende og klarer sig godt, når der er vedvarende trends i markederne. I 2022 faldt bade aktier og obligationer markant, og CTA-fonde steg gennemsnitlig 20-25 %. I 2008 tjente mange CTA-fonde penge, mens aktier faldt 50 %. Men CTA-fonde kan give svage perioder i sideværts eller turbulente markeder uden klare trends.

Hvad er carry trade, og er det en hedgefond-strategi?

Carry trade er en strategi, der låner penge i en lav-rente-valuta og investerer i en hoj-rente-valuta. Profiten er renteforskellen. Det bruges af global macro-fonde. Carry trade er profitable i rolige perioder, men kan kollapse dramatisk, nar markedet bevæges af risikoaversion. Det skete i 2008, da japanske yen steg voldsomt.

Hvad er alpha, og hvad er beta i hedgefond-sammenhang?

Beta er den del af afkastet, der skyldes generel markedseksponering. Alle aktier har beta. Alpha er det merafkast, fonden skaber udover det, der forklares af markedet. Hedgefonde hævder at levere positiv alpha. Men forskning viser, at meget af det, der kaldes alpha, egentlig er eksponering mod andre risikofaktorer (value, size, momentum). Ren alpha er sjaeelden og vanskelig at identificere.