Geopolitik og investering 2026: Sådan beskytter du din portefølje mod geopolitisk risiko

De fire typer geopolitisk risiko

Krig og militær konflikt er den mest dramatiske form for geopolitisk risiko. Den skaber øjeblikkelig usikkerhed, driver energipriser op og forstyrrer forsyningskæder globalt. Aktier i de berørte lande falder typisk kraftigt, og hele regioners markeder kan rammes, selv om selve kampen foregår et andet sted.

Handelskonflikter og told er mere gradvise, men kan have langvarige økonomiske konsekvenser. Told reducerer handelsvolumen, hæver priser for forbrugere og presser virksomheders marginer. De kan eskalere og de-eskalere over måneder og år, og usikkerheden alene er dyr for virksomheder, der forsøger at planlægge investeringer.

Sanktioner er politiske instrumenter, der afskærer lande eller virksomheder fra internationale finansmarkeder. For investorer er sanktionsrisiko ekstrem: Aktier i sanktionerede lande kan bogstaveligt talt blive umulige at sælge og miste al markedsværdi på kort tid, som vi så med Rusland i 2022.

Politisk ustabilitet dækker regeringsskift, valg med usikre udfald, statskup og folkeafstemninger. Det kan ændre skattepolitik, reguleringsrammer og et lands internationale relationer fra den ene dag til den anden. Brexit er et eksempel på, hvordan en afstemning kan skabe årevis af usikkerhed.

GPR-indekset: Sådan måles geopolitisk risiko

Caldara og Iacoviello udviklede GPR-indekset (Geopolitical Risk Index) for Federal Reserve i 2022. Det måler geopolitisk risiko ved at tælle negative geopolitiske begivenheder i aviser og nyhedskilder over tid og kalibrerer det mod historiske niveauer.

Indekset har to dele. GPR Threats måler trusler og risici, inden en begivenhed udfoldes. GPR Acts måler faktiske geopolitiske handlinger, når de sker. Det giver et nuanceret billede af, om markeder er i en periode med stigende risikobygning, eller om de reagerer på noget, der allerede er i gang.

Forskning baseret på GPR-indekset viser, at høj geopolitisk risiko typisk er forbundet med lavere investeringsrater, fald i industriproduktion og svagere aktiemarkeder i de berørte lande. Men effekterne er overraskende kortvarige for globalt diversificerede porteføljer, der ikke er koncentreret i konfliktzonen.

9/11: Det hurtigste recovery i nyere markedshistorie

Terrorangrebene den 11. september 2001 var et af de mest dramatiske geopolitiske chok i moderne tid. Markederne var lukket i fire handelsdage. Da de åbnede igen mandag den 17. september, faldt S&P 500 ca. 5 % på den første dag. Over den første uge faldt indekset ca. 12 %.

Men markedet rettede sig hurtigt. Inden for en måned var en stor del af det initiale fald genindhentet. Flyselskaber og turistbranchen tog langt længere tid, men det brede marked demonstrerede en modstandsdygtighed, som mange investorer ikke havde forventet i de intense dage efter angrebet.

Det underliggende fund er vigtigt at forstå: Terrorangreb er traumatiske og politisk destabiliserende, men de ændrer ikke virksomheders langsigtede evne til at tjene penge, producere varer og tilbyde tjenester. Det er en afgørende forskel fra finansielle kriser, der direkte underminerer det finansielle systems kapacitet.

Vigtigste observation fra historien: Recovery er reglen

Dimson, Marsh og Staunton har i deres Global Investment Returns Yearbook dokumenteret, at det globale aktiemarked har givet positivt realafkast over alle 30-årige perioder i de seneste 124 år. Det inkluderer to verdenskrige, den store depression, den kolde krig og adskillige regionale konflikter.

Det er ikke en garanti for fremtiden. Men det er den stærkeste historiske dokumentation, vi har for, at brede, diversificerede aktieporteføljer overlever geopolitiske chok over tilstrækkelig lang tid. Recovery er reglen, ikke undtagelsen. Permanente tab i brede globale indeks på grund af geopolitik er undtagelsen.

Handelskrigen 2018-2019: Hvad skete der med markederne?

I 2018 indførte USA 25 % told på kinesiske varer for ca. 50 mia. USD. Kina svarede med told på amerikanske landbrugsprodukter, biler og kemikalier. Virksomheder med komplekse forsyningskæder i Kina begyndte at overveje, om de skulle flytte produktionen.

I december 2018 faldt S&P 500 ca. 20 % fra sit toppunkt. Handelskrigen var en vigtig bidragsyder til faldet, kombineret med Feds rentestigninger. Da de to lande indgik Fase 1-aftalen i januar 2020, lettede markederne. Men aftalen løste ikke de strukturelle spørgsmål om teknologi, intellektuel ejendomsret og Kinas statsstyrede økonomi.

For investorer i brede globale ETF'er betød handelskrigen, at emerging markets underpræsterede markant i perioden 2018-2019. Kina udgør en stor andel af MSCI Emerging Markets, og kinesiske aktier faldt kraftigt. Selv en simpel MSCI World-investering mærkede det via de multinationale selskaber med Kina-eksponering.

Tech-decoupling: Halvlederrestriktioner og supply chain-brud

Ud over toldsatser er der sket et dybere strategisk skifte: tech-decoupling. USA har indført eksportrestriktioner på avancerede halvledere og chipproducerende udstyr til Kina. Virksomheder som NVIDIA, ASML og Intel er direkte påvirket med begrænsninger på, hvad de må sælge til kinesiske kunder.

Kina svarer ved at investere massivt i hjemlig halvlederfremstilling. Den kinesiske regering har afsat hundredvis af milliarder yuan til at udvikle en selvstændig chipindustri via statslige fonde og subsidier. Det er et kapløb, der vil forme teknologisektoren i årtier frem.

For investorer i teknologiaktier betyder tech-decoupling, at de globale forsyningskæder brydes op i separate sfærer. Virksomheder med stor eksponering mod Kina, enten som marked eller som produktionsbase, bærer en forhøjet geopolitisk risiko, som ikke altid er synlig i de kvartalsvise regnskaber.

Kinas andel af MSCI ACWI: Hvad det betyder for din portefølje

I MSCI All Country World Index (ACWI) udgør Kina typisk ca. 3-4 %. Det lyder lille, men i MSCI Emerging Markets er Kinas andel ca. 25-30 %. Har du en EM-ETF i porteføljen, er du markant eksponeret mod kinesisk politisk risiko, reguleringsindgreb og det geopolitiske forhold til USA.

Mange investorer er overraskede over, at Kinas andel af det globale marked er faldet de seneste år sammenlignet med toppen. I 2021 var andelen højere. Reguleringsindgrebene i 2021 og den generelle politiske usikkerhed har trykket kinesiske aktiers markedsværdi ned relativt til resten af verden.

Du kan læse mere om, hvad emerging markets betyder for din portefølje, i vores guide om emerging-markets.

Direkte markedseffekt: Fra indeks til nul

For investorer, der ejede russiske aktier direkte eller via EM-ETF'er, var tabet totalt. Aktier i selskaber som Gazprom, Sberbank og Lukoil kollapsede. Vestlige investorer var afskåret fra at sælge, da de russiske børser var lukket i ugevis og derefter kun åbnede for lokale investorer under strenge restriktioner.

MSCI's beslutning om at sætte Rusland til nul var historisk. Det var første gang, at en stor global indeksudbyder satte et helt lands aktier til nul på grund af sanktioner og markedsiltidlighed. Det placerede Rusland i en klasse med lande som Venezuela og Zimbabwe, snarere end i kategorien emerging markets.

Lektionen for investorer er klar: Sanktionsrisiko er ikke hypotetisk. Det kan ske hurtigt og totalt. Lande med høj politisk risiko og svage institutioner bør udgøre en lille del af din portefølje, uanset hvor attraktiv værdiansættelsen ser ud på papiret.

Energipriser og inflation: Den direkte konsekvens for danske investorer

Rusland er en af verdens største eksportører af olie og naturgas. Invasionen og de efterfølgende sanktioner forstyrrede energiforsyningen til Europa kraftigt. Europæisk naturgas steg fra ca. 20 EUR/MWh til over 340 EUR/MWh på et tidspunkt i august 2022. Det svarer til en stigning på over 1.500 % på under seks måneder.

Energiprisernes eksplosion drev inflationen til niveauer, Europa ikke havde set siden 1970'erne. ECB svarede med den hurtigste rentestigning i centralbankens historie, fra -0,5 % til 4 % på under 14 måneder. Rentestigningerne ramte aktier, obligationer og ejendomsmarkeder på tværs af hele Europa.

For danske investorer betød det, at 2022 var et af de sværeste år i nyere investeringshistorie. Både aktier og obligationer faldt markant, fordi rentestigningerne og inflationen ramte begge aktivklasser. Den klassiske 60/40-portefølje fungerede ikke som forventet, da korrelationen mellem aktier og obligationer brydes under inflationschok.

NATO-landes forsvarsinvesteringer: En uventet mulighed

Ruslands invasion udløste en massiv genopbygning af Europas forsvarssektorer. Danmark, som i årtier havde ligget langt under NATO's 2 %-mål, annoncerede store stigninger i forsvarsbudgettet. Det samme gjaldt Tyskland, Polen, Frankrig og størstedelen af NATO-alliancen.

For forsvarsindustriens virksomheder betød det en historisk boom i ordrer. Rheinmetall, BAE Systems, Leonardo, Saab og andre forsvarsselskaber oplevede tocifrede og trecifrede aktiekursstigninger. Rheinmetall steg med over 400 % fra invasionsdagen til udgangen af 2024.

Det er den paradoksale side af geopolitisk risiko: Krigen var en menneskelig katastrofe og rystede store dele af det globale aktiemarked, men skabte exceptionelle afkast for forsvarssektoren og energisektoren i de efterfølgende år.

Sanktioner og indefrosne aktiver: Et nyt præcedens

G7-landene indfros ca. 300 mia. USD i russiske centralbankreserver placeret i vestlige finansinstitutioner. Det rejser et principielt spørgsmål: Hvad sker der med disse aktiver på lang sigt? Kan Vesten bruge dem til at finansiere Ukraines genopbygning?

I 2024 og 2025 diskuterede G7 aktivt at bruge renteindtægterne fra de indefrosne aktiver til Ukraine. Det er uden klar historisk præcedens i moderne international ret og sender et signal til andre lande: Centralbankreserver i Vesten er ikke per definition hellige og uantastelige.

For investorer er det et signal om, at geopolitisk risiko nu også rammer noget, vi har anset for sikkert. Det er med til at forklare, hvorfor lande som Kina, Indien og Saudi-Arabien de seneste år har øget deres guldbeholdninger markant på bekostning af USD-reserverne.

Forsvar og cybersikkerhed: Den konsistente vinder

Forsvarssektoren er den eneste sektor, der konsekvent drager direkte nytte af stigende geopolitisk risiko. Når NATO-lande øger forsvarsbudgetterne, går pengene til forsvarsvirksomheder. Det er en direkte kausalitet, der er lettere at forudsige end de fleste andre sektoreffekter i geopolitisk turbulens.

Cybersikkerhed er tæt forbundet med den klassiske forsvarsindustri. Geopolitiske spændinger driver statslige og private investeringer i cyberforsvar. Angreb på kritisk infrastruktur som dem, vi har set mod ukrainsk og europæisk infrastruktur, øger efterspørgslen efter cybersikkerhedsløsninger markant.

Teknologi: Udsat for sanktioner og eksportrestriktioner

Tech-sektoren er i en særlig position: Den er både en motor for geopolitisk magt og et mål for geopolitiske restriktioner. Halvledervirksomheder som NVIDIA, ASML og TSMC er brikker i det geopolitiske spil på en måde, som forsyningsvirksomheder aldrig er.

For investorer i teknologiaktier betyder det, at sektoren bærer en skjult geopolitisk risikopræmie. En eskalation i USA-Kina konflikten kan fra dag til dag ændre markedsvilkårene for virksomheder med stor Kina-eksponering. Det er en risiko, der ikke altid er synlig i de kvartalsvise nøgletal.

Energi: Vindende i konflikt, sårbar i normalisering

Energisektoren er klassisk vinder i geopolitiske konflikter, der forstyrrer forsyningskæder. Olieprisstigninger i forbindelse med Mellemøstkonflikt i 1973, Irak-krigen og Rusland-Ukraine krigen i 2022 er alle eksempler på dette mønster.

Bagsiden er, at energiaktier falder markant, når geopolitiske spændinger normaliseres og forsyningerne genoptages. En investor, der køber energiaktier på en konflikt-top, kan risikere at sidde med aktier, der falder kraftigt, når konflikten de-eskalerer.

USA-koncentration: Hvad sker, hvis USA og Kina decoupler helt?

Et scenario, som strategister tager alvorligt i 2026, er et fuldstændigt ekonomisk decoupling mellem USA og Kina. Det ville betyde adskillelse af forsyningskæder, finansielle systemer og teknologistandarder. Begge sider taler om det. Begge sider forbereder sig på det.

Amerikanske aktier dominerer MSCI World med ca. 65-70 %. Kina dominerer MSCI Emerging Markets med 25-30 %. En investor med en klassisk MSCI World og MSCI EM-kombination er eksponeret mod begge sider af den potentielle geopolitiske skillelinje, uden at vide det præcist.

Læs mere om, hvordan du bygger en geografisk diversificeret portefølje i vores guide om diversificering.

Fordele ved spredning mod Europa, Japan og EM ex-China

Europa-aktier via STOXX 600 tilbyder eksponering mod en økonomiisk diversificeret region med stærke institutioner og relativ politisk stabilitet. Japan er en af verdens største økonomier med en aktiekultur, der har undergået store forbedringer i corporate governance de seneste år under Tokyobørsens reformprogram.

Emerging markets ex-Kina er en interessant kategori: Du får eksponering mod vækstøkonomier som Indien, Brasilien, Mexico og Taiwan uden den kinesiske politiske risiko. Indien er særlig interessant i 2026 med en ung befolkning, stærk vækst og et professionelt kapitalmarked i rivende udvikling.

En veltilrettelagt portefølje behøver ikke at undgå nogen region. Det handler om bevidst allokering, så ingen enkelt geopolitisk risiko kan vælte hele porteføljen. Spørgsmålet er ikke om, men hvor meget.

Guld: Den historiske ultimative safe haven

Guld har været brugt som værdibevaring i tusinder af år. I moderne finansiel sammenhæng er guld et aktiv med lav korrelation til aktier over tid og en tendens til at stige, når geopolitisk usikkerhed topper og investorer søger mod det, der er uden for det finansielle systems kontrol.

Forskning viser, at guldets styrkelse under geopolitiske begivenheder er konsistent, men ikke altid dramatisk. Under 9/11 steg guld ca. 5 %. Under Ruslands invasion af Ukraine i 2022 steg guld ca. 10 % i de første uger. Under COVID-krisen steg guld ca. 25 % i løbet af 2020.

Det er ikke guldets funktion at levere høje afkast i rolige perioder. Det er dets funktion at bevare købekraft og dæmpe porteføljens volatilitet, når alt andet falder. En allokering på 5-10 % guld i en portefølje er en defensiv strategi med et konkret formål.

Læs mere om, hvordan du investerer i guld via ETF'er og ETC'er i vores guide om guld.

Schweizerfranc og japansk yen: Valuta-safe havens

Schweizerfranc er historisk den stærkeste valuta-safe haven. Schweiz er politisk neutral, finansielt stabilt og har et sundt betalingsbalanceoverskud. I krisetider flyttes kapital til schweiziske aktiver, hvilket styrker valutaen og beskytter schweizisk-denominerede investeringer.

Japansk yen fungerer som safe haven af en anderledes mekanisme: Japan er en storeksportør med massive udlandsinvesteringer. I krisetider hjemtrækker japanske institutionelle investorer kapital, hvilket styrker yenen. Mekanismen er anderledes end schweizerfrancs, men den kriseafhjælpende effekt er lignende.

For danske privatinvestorer er valuta-safe havens et avanceret redskab, der kræver kendskab til valutamarkedet og er forbundet med egne risici. De egner sig bedst som komponent i en professionel portefølje eller indirekte via valutaafdækkede obligationsfonde.

Korte statsobligationer: Den sikre parkeringsplads

Korte statsobligationer fra USA og Tyskland er safe havens, fordi de kombinerer høj likviditet med lav kreditrisiko. Når investorer søger mod sikkerhed, købes der typisk amerikanske T-bills og tyske Bunds. Det presser priserne op og renterne ned, som vi ser gang på gang under store markedsuroleigheder.

I en geopolitisk krise kombineret med rentestigninger, som i 2022, fungerer statsobligationer dog mere tvetydigt. Lange obligationer mistede markant værdi, da renterne steg. Korte obligationer med kort løbetid klarede sig langt bedre, da de hurtigt geninvesteres til de nye, højere renter.

Skridt 1: Tjek din geografiske eksponering

Log ind på din investeringskonto og noter, hvilke lande og regioner du er eksponeret mod. De fleste brokere viser den geografiske fordeling for dine ETF'er. Har du mere end 70 % i USA og mere end 20 % i Kina via emerging markets, er du mere koncentreret, end du måske troede.

Spørg dig selv: Hvilke geopolitiske risici er forbundet med de lande, du ejer? Hvad sker der med din portefølje, hvis USA indfører en ny stor toldmur? Hvis Kina eskalerer militært i Taiwanstrædet? Har du en plan for de scenarier?

Skridt 2: Overvej en guld-allokering på 5-10 %

Guld er ikke for alle. Det betaler ikke udbytte. Det kan sakke bagud i lange perioder med stigende aktier. Men det er et af de få aktiver, der konsekvent har fungeret som buffer under de værste geopolitiske kriser. Det reagerer ikke på den samme logik som aktier og obligationer.

En allokering på 5-10 % via en guld-ETF eller ETC er overkommelig for de fleste investorer. Investerer du 500.000 kr., svarer det til 25.000-50.000 kr. i guld. Det er ikke en spekulativ position. Det er forsikring mod de scenarier, du ikke kan forudsige.

Skridt 3: Hold en nødfond og forbliv investeret

Den vigtigste beskyttelse mod at panik-sælge er en solid nødfond. Har du 3-6 måneders udgifter stående i kontanter eller kortfristede obligationer, er du ikke tvunget til at sælge aktiver på grund af personlig likviditetskrise, netop når markedet er på sit laveste.

Historien viser klart, at markeder henter sig ind. Ikke altid hurtigt. Ikke altid smertefrit. Men over tilstrækkelig lang tid er recovery reglen, ikke undtagelsen. Vær investeret. Hav en plan. Hold fast.

Læs mere om, hvordan du bygger og vedligeholder din portefølje i vores guide om portefølje.

Kinas reguleringsindgreb 2021: En illustrativ case

I 2021 lancerede den kinesiske regering en storstilet reguleringsoffensiv mod tech-sektoren. Alibaba, Tencent, Didi og adskillige andre kinesiske tech-giganter blev ramt af massive bøder, tvungne restruktureringer og nye regler om dataforvaltning, konkurrence og uddannelsessektoren.

Kinesiske tech-aktier faldt 60-80 % fra toppen. Mange vestlige investorer mistede store beløb, fordi de troede, at kinesiske tech-aktier var sammenlignelige med vestlige tech-aktier. De undervurderede den afgørende forskel: I Kina kan regeringen omskrive spillets regler fra den ene dag til den anden, og selskaberne har intet reelt uafhængigt retssystem at appellere til.

Lektionen for MSCI EM-investorer er klar: Kinas andel i EM-indeks er så stor, at et reguleringsindgreb påvirker hele din EM-eksponering markant. Overvej bevidst, om du vil adskille Kina-eksponeringen fra resten af dine emerging markets-investeringer.

Brasilien, Tyrkiet og strukturel politisk risiko

Brasilien er verdens syvende største økonomi, men har en lang historik med politisk ustabilitet, korruption og valutakrise. Aktieindekset Bovespa er ekstremt volatilt sammenlignet med vestlige indeks. Brasilianske aktier kan give astronomiske afkast i gode perioder og katastrofale tab i dårlige.

Tyrkiet er et eksempel på, hvordan geopolitisk og pengepolitisk risiko kan forvandle sig til valutakrise. Den tyrkiske lira har mistet mere end 90 % af sin værdi over for dollaren i løbet af det seneste årti. Tyrkiske aktier har givet højt nominalt afkast i lira, men meget lavere afkast målt i euro eller danske kroner.

Valutarisiko er en undervurderet dimension af EM-investering. Når du køber en EM-ETF denomineret i EUR eller USD, bærer du valutarisikoen på alle de underliggende markedsvalutaer. En politisk krise, der svækker den lokale valuta, rammer dit afkast målt i DKK, selv om de lokale aktier nominalt holder sig oppe.

MSCI EM og koncentrationsrisiko: Hvad du faktisk ejer

Mange investorer køber en MSCI Emerging Markets ETF i troen om, at de får bred geografisk spredning. Men indekset er koncentreret: Kina, Taiwan, Indien og Sydkorea udgør tilsammen over 70 % af indekset. Du får primært eksponering mod fire lande, der alle har specifikke og kendte geopolitiske risici.

Taiwan bærer risikoen for kinesisk militært pres. Indien er en lovende vækstøkonomi, men med egne geopolitiske spændinger mod Pakistan og grænsekonflikt med Kina. Sydkorea er eksponeret mod Nordkoreas uforudsigelige adfærd. Det er ikke argumenter for at undgå EM. Men det er argumenter for at forstå præcist, hvad du ejer.

NATO's 2 % BNP-mål: Hvad det driver for sektoren

NATO's 2 %-mål er enkelt: Alle alliancens lande skal bruge mindst 2 % af BNP på forsvar. Frem til 2022 opfyldte kun få europæiske lande målet. I 2026 er billedet fundamentalt anderledes. De fleste NATO-lande er nået over eller tæt på 2 %, og Polen, Estland og de baltiske lande er godt over.

Europas samlede forsvarsbudgetter er steget fra ca. 230 mia. USD i 2021 til over 380 mia. USD i 2025. En stigning på over 60 % på fire år. Pengene går til ammunition, kampvogne, luftforsvarssystemer, droner, kommunikationssystemer og cyberforsvar. De penge strømmer direkte til forsvarsvirksomhederne.

Etiske overvejelser: Vil du investere i forsvarssektoren?

Investering i forsvarssektoren er en etisk diskussion, som kun du selv kan føre. Mange investorer er komfortable med at investere i virksomheder, der producerer forsvarsudstyr til demokratiske landes hære. Andre finder det uetisk at tjene penge på krig og våbenproduktion, uanset hvem der er aftager.

Det er værd at notere, at mange ESG-fonde nu inkluderer europæiske og NATO-allierede forsvarsinvesteringer som etisk acceptabelt, i lyset af Ruslands angrebskrig. Holdningen til, hvad der er etisk i investeringer, er ikke statisk. Den afspejler den politiske og historiske kontekst.

Forsvars-ETF'er: Spredt eksponering mod sektoren

Vil du have eksponering mod forsvarssektoren som helhed frem for at vælge enkeltaktier, kan du se på forsvarsfokuserede ETF'er. Eksempler inkluderer VanEck Defense UCITS ETF (kaldet NATO ETF), iShares U.S. Aerospace and Defense ETF med tickeren ITA og SPDR S&P Aerospace and Defense ETF med tickeren XAR.

NATO ETF'en er interessant for europæiske investorer, da den fokuserer på europæiske og NATO-allierede forsvarsselskaber. Det giver bedre eksponering mod de europæiske forsvarsbudgetstigninger end de amerikanske ETF'er, der primært holder store amerikanske forsvarskoncerner.

Vær opmærksom på, at forsvarssektoren er cyklisk på sin egen måde. Politiske afspændings-episoder og nedrustningsaftaler kan vende stemningen hurtigt, selv om den strukturelle opbygning af forsvarskapacitet typisk tager årtier at gennemføre og afslutte.

Taiwan: Den potentielt største geopolitiske krise

Taiwan er en af de mest følte geopolitiske risici i globale finansmarkeder. Øen er hjemsted for TSMC, verdens største og mest avancerede chipproducent. TSMC producerer størstedelen af verdens mest avancerede halvledere, inklusiv de chips, der går ind i iPhones, Nvidia GPU'er og militær teknologi.

En kinesisk invasion eller blokade af Taiwan ville have katastrofale konsekvenser for det globale halvledermarked og dermed for hele teknologisektoren. Bloomberg Economics har estimeret, at en militær konflikt over Taiwan kunne koste den globale økonomi op til 10.000 mia. USD. Det er mere end hele EU's samlede BNP.

For investorer er Taiwan-risikoen ikke let at hedge. Halvledervirksomheder er i alle brede indeks. Hvis TSMC's produktion standses, rammer det alle brede tech-ETF'er globalt. Det er den type halerisiko, der er svær at forsikre sig fuldstændigt mod uden meget høje omkostninger.

Mellemøsten: Energimarkedet i spil

Konflikten i Mellemøsten, der intensiveredes med Israel-Hamas i oktober 2023, har potentiale til at eskalere bredere i regionen. Houthi-angreb på skibsfart i Det Røde Hav har allerede påvirket globale forsyningskæder og presset fragtpriser op. Bredere involvering af Iran er den primære risikofaktor.

Den potentielt største risiko er et angreb på iransk olieinfrastruktur eller en lukning af Hormuzstrædet, som ca. 20 % af verdens oliehandel passerer igennem. Det ville udløse et energiprischok, der minder om 1973 og 1979 med de konsekvenser for inflation og centralbankpolitik, det medforte.

Energisektoren og forsvarssektoren ville vinde markant i et sådant scenarie. Resten af det globale aktiemarked ville lide under det inflationære pres og de voksende usikkerhedsomkostninger.

Handelskonflikter under Trumps told-politik

Trump-administrationen har i 2025 indført generelle toldsatser på importvarer fra de fleste lande. Told på 10-25 % rammer europæisk eksport til USA, inklusiv dansk eksport fra Novo Nordisk, A.P. Møller-Mærsk og andre store virksomheder med USA som et vigtigt marked.

For investorer i europæiske aktier er den direkte effekt dobbelt: Virksomhedernes eksport til USA bliver dyrere og dermed potentielt mindre konkurrencedygtig. Og handelsusikkerhed påvirker generelt aktiemarkeder negativt, da virksomheder udsætter investeringer og ansættelse, mens de afventer politisk klarhed.

Der er dog en potentiel modvægt. Europæiske landes reaktion på told inkluderer typisk stimulering af indenlandsk efterspørgsel og industriinvestering. Det kan give muligheder i indenlandsk orienterede europæiske aktier og sektorer, der drager fordel af de statslige stimuluspakker.

Cyberangreb og kritisk infrastruktur: Den usynlige front

Cyberangreb mod kritisk infrastruktur er en voksende geopolitisk risiko, der skiller sig ud på ét vigtigt punkt: Den er usynlig, svær at attribuere og kan ramme uden militær eskalation. Angreb på elnet, hospitaler, finansielle systemer og havne er dokumenterede og stigende i frekvens og sofistikering.

For investorer er cyberrisiko både en risiko og en mulighed. Det er en risiko, fordi et stort cyberangreb kan lamme infrastruktur og finansielle systemer. Det er en mulighed, fordi efterspørgslen efter cybersikkerhedsløsninger stiger markant. Virksomheder som Palo Alto Networks, CrowdStrike og europæiske cybersikkerhedsaktører er i centrum for en langsigtet væksttrend.

Danmark er et land med avanceret digital infrastruktur og er dermed både et mål for og en deltager i det globale cyberforsvar. Finanssektoren, energiforsyning og kritisk offentlig infrastruktur er alle potentielle mål, og investeringerne i cybersikkerhed stiger tilsvarende.