Emerging markets investering: Guide til vækstmarkeder for danskere

MSCI's tre-delte klassifikation

Indeksudbyderen MSCI bruger en struktureret model til at klassificere lande i tre grupper, der afgør, om et land tilhører Frontier, Emerging eller Developed Markets. Klassifikationen opdateres hvert år i juni og bygger på tre overordnede kriterier: landets ekonomiske størrelse og velstand, markedets tilgængelighed for udenlandske investorer og markedets likviditet og operationelle effektivitet.

• Frontier Markets: De mindst udviklede markeder med begrænset likviditet og markedsadgang. Eksempler er Vietnam, Bangladesh og Rumænien. Det er det tidlige stadium, hvorfra lande gradvist kan rykke op i hierarkiet.
• Emerging Markets: Lande med voksende, men endnu ikke fuldt udviklede kapitalmarkeder. Her finder vi Kina, Indien, Brasilien, Taiwan og Sydkorea. De har store, voksende mellemklasser og stigende udenlandske investeringer.
• Developed Markets: De rigeste og mest veletablerede markeder med dybe og likvide kapitalmarkeder. USA, Japan, Europa og Australien er eksempler. MSCI World indeholder udelukkende Developed Markets, og det er netop det, der adskiller de to indekser.

Et land kan rykke op eller ned i klassifikationen. Sydkorea er et klassisk eksempel: landet har i årevis befundet sig på grænsen mellem Emerging og Developed, og MSCI har gentagne gange diskuteret en opgradering. Sydkorea forbliver dog per 2024 i Emerging-kategorien, primært fordi valuta- og markedsadgangen ikke fuldt ud lever op til Developed-kriterierne. Det er en vigtig detalje for investorer, da en eventuel opgradering vil fjerne Sydkorea fra MSCI EM og dermed ændre indeksets sammensætning mærkbart.

MSCI Emerging Markets-indekset i detaljer

MSCI Emerging Markets-indekset er det mest brugte EM-benchmark i verden og grundlaget for størstedelen af de EM ETF'er, du som dansk investor kan købe. Indekset indeholder ca. 1.400 store og mellemstore selskaber fra over 25 lande og dækker ca. 85 % af den fri-float-justerede markedsværdi i de inkluderede lande. Indekset rebalanceres fire gange om året. Som investor behøver du ikke selv at holde øje med dette: dit ETF justerer sig automatisk i takt med indeksets ændringer.

Det er vigtigt at bemærke, at MSCI EM ikke er det eneste EM-indeks. FTSE Emerging Markets, der bruges af Vanguard, anvender en lidt anderledes klassifikation. Sydkorea er f.eks. Developed i FTSE's system, men Emerging i MSCI's. Det betyder, at to ETF'er, der begge kalder sig emerging markets-fonde, kan have ret forskellig landeeksponering. Det er vigtigt at tjekke, hvilket indeks dit valgte ETF rent faktisk følger, inden du investerer.

De 8 største lande i MSCI Emerging Markets

Her er et overblik over de 8 største lande i MSCI Emerging Markets-indekset med deres approksimative vægt og BNP. Tallene er vejledende og ændrer sig løbende i takt med kursudviklingen:

Som tallene viser, er Kina og Indien suverænt de to tungeste spillere i indekset. Tilsammen udgør de ca. 46 % af MSCI EM's samlede vægt. Det er en vigtig detalje for enhver investor: køber du et bredt EM ETF, satser du i høj grad på, at netop disse to lande klarer sig godt. Den geografiske koncentration er fundamentalt anderledes end i msci-world-etf, der er bredere fordelt på 23 udviklede lande og ingen enkelt nation dominerer med mere end 70 % (USA).

Det gyldne årti 2000-2010

I perioden 2000-2010 leverede MSCI Emerging Markets et samlet afkast på ca. 300-310 % i USD, svarende til ca. 14-15 % om året. Det var dramatisk bedre end MSCI World, der i samme periode havde et fladt til svagt negativt afkast. Årsagerne til EM's styrke i dette årti var mange og sammenfaldende: Kinas lynhurtige industrialisering med massive infrastrukturinvesteringer, stigende råvarepriser der løftede Brasilien og Sydafrika, en svag dollar der øgede afkastet i lokal valuta, og massive kapitalstrømme fra udviklede lande mod vækstmarkeder i jagten på højere afkast.

Det tabte årti 2010-2020

Fra 2010 til 2020 vendte billedet dramatisk. MSCI Emerging Markets leverede kun ca. 3-4 % om året, mens MSCI World leverede ca. 9-10 % om året i samme periode. De vigtigste forklaringer var: faldende råvarepriser fra 2014, en stærk dollar der pressede vækstmarkedsvalutaer ned, Kinas voksende gæld og bremset vækst samt en serie af politiske kriser i store EM-lande som Brasilien, Tyrkiet og Argentina. Desuden dominerede amerikanske tech-giganter som Apple, Amazon og Google globalvæksten, og de er selvfølgelig ikke i EM-indekset.

Det tabte årti er en vigtig lektion om diversifikation. Den investor, der i 2010 satte alt i EM fordi det klædte sig godt i 2000'erne, fik en kostbar skuffelse. Det er netop grunden til, at mange eksperter anbefaler at kombinere globale msci-world-etf og EM-eksponering fremfor at satse på det ene eller det andet alene. Historisk overlegenhed i ét årti garanterer ikke det samme i det næste.

Volatilitet: EM svinger markant mere end udviklede markeder

Et centralt kendetegn ved emerging markets er den markant højere volatilitet sammenlignet med udviklede markeder. MSCI EM's standardafvigelse (et statistisk mål for kurssvingninger) har historisk ligget ca. 50-70 % højere end MSCI Worlds. Det betyder, at EM-kurserne typisk svinger langt mere op og ned i løbet af et enkelt år. For en langsigtet investor er volatiliteten i sig selv ikke nødvendigvis et problem: det er blot markedets normale arbejdsgang. Men det kræver, at du kan sidde stille og ikke sælge i panik, når kursen falder 20, 30 eller endda 40 % på kort tid.

Valutarisiko

Emerging markets-valutaer er historisk mere volatile end valutaerne i udviklede lande. En stærk dollar og stigende amerikanske renter kan udløse kraftige fald i vækstmarkedsvalutaer, fordi kapital flyver tilbage til sikre havne som USD. Det så man f.eks. i 2013 under det såkaldte taper tantrum, da den amerikanske centralbank Federal Reserve signalerede opbremsning i sine obligationsopkøb, og en lang række EM-valutaer kollapsede. Den brasilianske real, den tyrkiske lira og den indiske rupie faldt alle kraftigt.

For en dansk investor, der køber et EM ETF i euro, tilføjes endnu et valutaled. Fondens underliggende aktiver er i lokale EM-valutaer som kinesiske yuan, indiske rupier og brasilianske reais, som alle er eksponerede over for udsving mod EUR og DKK. Over lange perioder glatter valutaudsving sig ofte ud, men på kortere sigt kan de forstærke eller dæmpe afkastet markant og give ret uventede resultater.

Politisk og reguleringsmæssig risiko

I mange emerging markets er ejendomsrettigheder, retssikkerhed og politisk stabilitet ikke på samme niveau som i udviklede lande. Regeringer kan ændre regler natten over, nationalisere virksomheder, indføre kapitalrestriktioner eller bruge store selskaber som politiske redskaber. Det er risici, der er svære at prissætte på forhånd og endnu sværere at beskytte sig mod. Politisk risiko er ikke kun relevant for Kina: det har ramt Brasilien (med gentagne politiske kriser og statsejede olieselskaber under politisk pres), Tyrkiet (med uortodoks pengepolitik og retsstat under pres) og Argentina (gentagne statsbankerotter).

Likviditetsrisiko

Mange EM-aktier handles med langt lavere volumen end tilsvarende aktier i udviklede lande. Det betyder, at det i perioder med markedsstress kan være svært at sælge EM-positioner til en rimelig kurs. For den individuelle ETF-investor er dette en begrænset risiko, fordi fonden automatisk håndterer likviditeten i de underliggende aktier. Men i ekstremt stressede markeder kan selv store ETF'er handle til en rabat i forhold til indre værdi, og i sjældne tilfælde kan EM-fondsudbydere midlertidigt suspendere handel.

Governance-problemer og manglende gennemsigtighed

Regnskabsstandarder og corporate governance er generelt svagere i vækstmarkeder end i udviklede lande. Det er ikke ualmindeligt, at EM-selskaber bruger komplekse holdingstrukturer, som kan give udenlandske investorer begrænset reel ejerskab. Mange kinesiske tech-selskaber er f.eks. noteret i USA via VIE-strukturer (Variable Interest Entities), der er en juridisk gråzone: investorer ejer teknisk set ikke aktierne direkte, men kontrakter med shell-selskaber. Kinas centralregering har aldrig endeligt godkendt disse strukturer, og de kan i princippet afvikles med kort varsel.

Kina-specifik risiko: tre hoveddimensioner

Kinas dominans i EM-indekset betyder, at Kina-specifik risiko er EM-investorens vigtigste enkeltrisiko. Tre dimensioner er særligt vigtige at forstå:

• Delistingtruslen fra USA: Mange kinesiske selskaber, herunder Alibaba og JD.com, er noteret på amerikanske børser via ADR'er (American Depositary Receipts). De har i flere år stået over for truslen om tvungen afnotering på grund af manglende adgang til revision af regnskaberne (PCAOB-kravet fra USA's tilsynsmyndigheder). Selvom der er indgået midlertidige aftaler, er risikoen ikke forsvundet.
• Reguleringsrisikoen: Som illustreret af tech-nedturen 2020-2022 kan kinesiske myndigheder hurtigt og dramatisk ændre vilkårene for hele brancher. Det gælder ikke kun tech: det kan også ramme fintech, spilindustri, fast ejendom og enhver sektor, der politisk set er i modvind.
• Taiwan-spørgsmålet: En eskalering i forholdet mellem Kina og Taiwan, herunder i det mest ekstreme scenario en militær konfrontation, ville med stor sandsynlighed medføre vestlige sanktioner mod Kina og et dramatisk kursfald i kinesiske aktier. Det er en lav-sandsynlighed, men højt-konsekvens risiko, som alle EM-investorer bør have overvejet.

Alternativer: Ex-China EM-fonde

Ønsker du eksponering mod EM, men uden den Kina-specifikke risiko, findes der en voksende kategori af ex-China EM-fonde. Disse fonde følger et EM-indeks, der ekskluderer kinesiske aktier helt. Du får stadig eksponering mod Indien, Taiwan, Brasilien, Sydkorea og øvrige EM-lande, men er skærmet mod Kinas politiske og reguleringsmæssige risici.

Ulempen ved ex-China EM-fonde er typisk en lidt højere ÅOP, mindre fondsvolumen og lavere likviditet. Desuden er Indien og Taiwan vokset markant i indeksvægt, efterhånden som Kina er faldet, så en ex-China EM-fond i dag er i høj grad synonymt med en tung eksponering mod netop disse to lande og halvlederindustrien.

Om du foretrækker fuld EM-eksponering, ex-China eller en blanding, er et personligt valg. Du kan læse mere om den overordnede tilgang til porteføljekonstruktion i vores guide til portefoelje-opbygning.

Indien: Fremtidens vækstmotor

Indien er i dag det andenstørste land i MSCI EM-indekset med en vægt på ca. 19 % og stigende. Landet har i en årrække overhalet Kina i BNP-vækstrate og er nu verdens mest befolkningsrige land med over 1,4 milliarder indbyggere. Den strukturelle væksthistorie er overbevisende: en ung befolkning med en medianlalder på under 30 år, en voksende middelklasse der for alvor er begyndt at forbruge, en stærk IT-sektor og en reformorienteret regering.

Indiske aktier har klaret sig markant bedre end de fleste andre EM-markeder i de seneste år. Det indiske Nifty 50-indeks har leveret stærke afkast, selvom en svækkelse af den indiske rupie mod EUR og DKK har reduceret afkastet for europæiske investorer en smule. Indiens risici inkluderer geopolitisk spænding med Kina og Pakistan, relativt høje aktievurderinger (P/E-nøgletal) sammenlignet med andre EM-lande og politisk afhængighed af en enkelt dominerende party.

Brasilien: Råvarer og volatilitet

Brasilien er et af de mellemstore lande i MSCI EM med en vægt på ca. 5 %. Landet er verdens største eksportør af jernmalm, sojabønner, sukker og kaffe, og Brasiliens børsmarked, B3, domineres af råvare- og energiselskaber samt finansielle institutioner. Petrobras (olie), Vale (minedrift) og Itaú Unibanco (bank) er de tre største brasilianske selskaber i MSCI EM.

Brasilien er et eksempel på EM-volatilitet i sin mest udtalte form. Politisk uro, høj inflation, høje renter og en svingende valuta (den brasilianske real) gør det til et marked med ekstreme afkastudsving. Brasiliens aktiemarked har i visse perioder tabt 40-50 % målt i EUR på relativt kort tid, men til gengæld har det i gode perioder leveret tocifrede afkast. Råvarepriser er den vigtigste enkeltfaktor for Brasiliens aktiemarked.

Taiwan og Sydkorea: Halvlederindustrien i centrum

Taiwan og Sydkorea er to af de mest atypiske EM-lande: begge er høj-indkomstlande med veludviklede kapitalmarkeder, men klassificeres stadig som Emerging i MSCI's system. Taiwan er ekskluderet fra Developed Markets primært på grund af begrænsninger i valutaadgang, og Sydkorea på grund af short selling-restriktioner og andre markedsadgangsbarrierer, der endnu ikke fuldt ud lever op til MSCI's krav.

Taiwan domineres fuldstændig af halvlederindustrien. Taiwan Semiconductor Manufacturing Company (TSMC) er verdens vigtigste chipproducent og udgør ca. 7-8 % af hele MSCI EM-indeksets vægt, hvilket gør TSMC til den absolut største enkeltposition i indekset. Sydkorea er domineret af Samsung Electronics og SK Hynix, begge globale ledere inden for hukommelseschips. Det betyder, at et EM ETF's kursudvikling i høj grad er koblet til den globale halvlederindustris konjunkturer.

Positivlisten og ETF-valg

Skattestyrelsens positivliste er listen over udenlandske investeringsfonde og ETF'er, der er godkendt til aktieindkomstbeskatning i Danmark. Et ETF på positivlisten beskattes med 17 % på aktiesparekontoen og 27/42 % på et frit depot. Et ETF uden for positivlisten beskattes typisk som kapitalindkomst, der kan have en sats op til 42 %. Det er en markant dyrere løsning.

Positivlisten opdateres løbende og kan konsulteres på skat.dk. Tjek altid, at dit specifikke ETF's ISIN-nummer er på listen, inden du investerer. Det er ikke tilstrækkeligt at antage, at alle ETF'er fra store udbydere er godkendt: der kan være EM ETF'er fra samme udbyder, hvor en version er på listen og en anden ikke er. Du kan sammenligne EM ETF'er med etf-vs-investeringsforening som alternativ til en dansk investeringsforening med EM-eksponering.

iShares Core MSCI EM IMI: Den mest populære i Europa

iShares Core MSCI EM IMI (Investable Market Index) er den mest handlede EM ETF i Europa og typisk den, der er tilgængelig hos flest danske mæglere og banker. IMI i fondsnavnet betyder, at den inkluderer ikke kun store og mellemstore selskaber (som standard MSCI EM), men også small-cap-selskaber, hvilket giver en bredere markedsdækning. Fonden er fysisk replikerende og akkumulerende, og den handles primært på Euronext Amsterdam og London Stock Exchange.

Vanguard FTSE EM: Alternativet uden Sydkorea

Vanguard FTSE Emerging Markets følger FTSE Emerging Markets-indekset frem for MSCI EM. Den vigtigste forskel er, at FTSE klassificerer Sydkorea som Developed Market, og det er derfor ikke med i Vanguards EM ETF. Du får stadig eksponering mod Indien, Kina, Taiwan og Brasilien, men Samsung og de øvrige koreanske selskaber er ude. Det er hverken bedre eller dårligere, men det er en anderledes eksponering, og du bør kende til forskellen, inden du vælger.

Begrundelse for EM-eksponering

Der er to klassiske argumenter for at inkludere emerging markets i en langsigtet portefølje. Det første er diversifikationsargumentet: EM-markeder er ikke altid perfekt korrelerede med udviklede markeder. I perioder, hvor USA og Europa klarer sig dårligt, kan EM-markeder yde bedre, og omvendt. Selvom korrelationen historisk er steget over tid i takt med globaliseringen, er der stadig en diversifikationsgevinst ved at kombinere de to aktivklasser.

Det andet argument er vækstpotentialet. Emerging markets repræsenterer en stor og voksende del af verdens økonomi og befolkning. Ifølge tal fra Nationalbanken og internationale institutioner forventes vækstmarkeder at stå for en stigende andel af det globale BNP de kommende årtier. Indien, Sydøstasien og dele af Afrika kan vise sig at være morgendagens vækstdrivere, og en langsigtet investor ønsker at have eksponering mod dette potentiale.

Anbefalet vægt: 10-20 % af aktiedelen

Mange finansielle rådgivere og passive porteføljemodeller anbefaler, at EM udgør 10-20 % af den samlede aktiedel i en portefølje. Det svarer nogenlunde til EM's andel af det globale aktiemarked (ca. 11-13 % i MSCI ACWI). En andel på 10-20 % giver meningsfuld eksponering mod vækstpotentialet, uden at du satser for tungt på et enkelt regionalt risikoelement.

Et praktisk eksempel: har du 500.000 kr. i aktier fordelt på et MSCI World ETF og et EM ETF, kan du vælge at sætte 400.000 kr. (80 %) i World og 100.000 kr. (20 %) i EM. Det giver bred global eksponering med et supplement af vækstmarkedseksponering. Du genbalancerer én gang om året for at holde fordelingen på det ønskede niveau. Læs mere om de generelle principper for porteføljekonstruktion i vores guide til portefoelje-opbygning.

Alternativet: MSCI All Country World Index (ACWI)

En enklere løsning, hvis du ønsker EM-eksponering uden at administrere to separate ETF-positioner, er at vælge et MSCI ACWI ETF. ACWI (All Country World Index) inkluderer automatisk både udviklede markeder og vækstmarkeder i ét indeks: ca. 89 % udviklede markeder og ca. 11 % emerging markets. Med ét enkelt køb er du globalt diversificeret inklusiv EM.

ÅOP på ACWI ETF'er er typisk lidt højere end på rene MSCI World ETF'er (ca. 0,12-0,22 % mod 0,10-0,20 %). Til gengæld er du fri for at genbalancere mellem to fonde: EM-andelen justeres automatisk af indekset i takt med, at markedsværdierne ændrer sig. For en simpel, hands-off-investor er ACWI en meget attraktiv løsning. Sammenlign det gerne med de rene msci-world-etf løsninger for at se, hvad der passer bedst til din investorstil.

Lagerbeskatning af akkumulerende ETF'er

De fleste akkumulerende ETF'er, herunder de populære EM ETF'er, er underlagt lagerbeskatning. Det betyder, at du hvert år betaler skat af den stigning (eller får fradrag for et fald), dit ETF har haft i løbet af kalenderåret, selvom du ikke har solgt noget. Er dit EM ETF steget med 12.000 kr. i 2025, betaler du skat af de 12.000 kr. ved skatteafregningen for 2025.

Lagerbeskatning kan virke som en ulempe i forhold til realisationsbeskatning, der gælder for enkeltaktier på et frit depot. Men kombineret med aktiesparekontoen og den lave skattesats på 17 % er det for mange investorer alligevel en mere attraktiv løsning end at investere i enkeltaktier til 27/42 % ved realisation. Reglerne fremgår af Aktiesparekontolov på retsinformation.dk. Beskatningens principper gennemgås i vores artikel om skat-paa-aktier.

Kildeskat fra emerging markets-lande

En særlig faktor ved EM ETF'er er kildeskat på udbytte fra de underliggende selskaber. Mange EM-lande, herunder Kina, Indien, Brasilien og Sydkorea, opkræver en kildeskat, typisk 10-20 %, på udbytter, der betales til udenlandske investorer. I et akkumulerende ETF ser du ikke udbytterne direkte, men de indgår i fondens samlede afkast, og ETF-udbyderen betaler kildeskatten på fondens vegne.

Kildeskat reducerer effektivt det samlede afkast. En Kina-aktie med 3 % udbytte og 10 % kildeskat giver ETF'et 2,7 % netto i stedet for 3 %. Over tid akkumulerer det. Kildeskatten kan i teorien delvist modregnes i dansk skat via dobbeltbeskatningsaftaler, men processen er kompleks, og ETF-udbyderne håndterer det typisk selv med varierende succes. Finanstilsynet (finanstilsynet.dk) fører tilsyn med de fonde, der distribueres til danske investorer.

Brug aktiesparekontoen til EM ETF'er på positivlisten

Aktiesparekontoen er den skattemæssigt mest fordelagtige struktur for de fleste EM-ETF-investorer. Med en skattesats på kun 17 % via lagerbeskatning frem for 27-42 % på et frit depot er det en klar fordel at placere dine EM ETF'er på aktiesparekontoen, forudsat at de er på positivlisten. Husk, at aktiesparekontoen har et indskudsloft, der justeres hvert år. Aktuelle beløbsgrænser fremgår af skat.dk. Læs mere om aktiesparekontoen i vores guide til aktiesparekonto-guide.