ETF tracking error: Den komplette guide for danske investorer

Hvad forårsager tracking error?

Tracking error opstår af flere årsager, og de påvirker ETF'er i forskellig grad afhængigt af indeksets størrelse, geografi og likviditet.

• TER og forvaltningsomkostninger: Den primære kilde til tracking error er ETF'ens egne løbende omkostninger. De trækkes fra fondens formue og skaber en systematisk underperformance i forhold til bruttoindekset. En TER på 0,20 % trækker hver dag lidt fra fondens afkast.
• Transaktionsomkostninger ved rebalancering: Når indeksets sammensætning ændres som følge af fusioner, børsintroduktioner eller ændrede markedsværdier, skal ETF'en købe og sælge aktier. Det koster kurtage og bid-ask spread internt i fonden.
• Cash drag: Mange ETF'er holder en lille kontantbeholdning til at håndtere daglige ind- og udstrømninger fra investorer. Denne kontantbuffer giver typisk lavere afkast end aktiemarkedet og bidrager til tracking error, særligt i perioder med stærkt stigende markeder.
• Optimized sampling: ETF'er, der ikke køber alle aktier i indekset, kan afvige fra indekset, fordi de mangler eksponeringen mod de aktier, de har valgt ikke at eje direkte.
• Udbyttehåndtering: Indekset antager øjeblikkelig geninvestering af udbytte. I praksis kan der gå dage fra ETF'en modtager udbytte til det er reinvesteret, og i den periode sidder midlerne som kontanter med lavere afkast.
• Securities lending-indtægter: ETF'er, der udlåner aktier, modtager gebyrer, der kan reducere tracking error eller endda vende den, så ETF'en præsterer bedre end indekset i perioder med høj efterspørgsel på aktieudlån.

Hvad er en god tracking error?

For brede, likvide aktie-ETF'er som MSCI World eller S&P 500 bør tracking error ligge under 0,20 % om året. For mere komplekse indekser som Emerging Markets eller small cap er 0,20-0,50 % acceptabelt. Tracking error over 1,0 % er et advarselssignal, der bør undersøges nærmere og typisk afspejler enten et komplekst indeks, høje transaktionsomkostninger eller en problematisk forvaltning.

Hvornår er tracking difference positiv?

En positiv tracking difference betyder, at ETF'en faktisk har leveret et højere afkast end sit benchmark-indeks. Det lyder for godt til at være sandt, men det sker faktisk jævnligt for de store, veletablerede irsk-domicilerede ETF'er. Det er dokumenteret og ikke et tilfælde.

• Securities lending: ETF'en udlåner aktier til short sellers mod et gebyr. Disse gebyrer kan mere end opveje de løbende forvaltningsomkostninger i perioder med stor efterspørgsel på udlån.
• Kildeskattefordele: Irsk-domicilerede ETF'er betaler kun 15 % kildeskat på amerikanske udbytter via en dobbeltbeskatningsaftale, mens det indeks, de trackes mod, i visse beregninger antager en højere kildeskat. Det giver ETF'en en strukturel fordel.
• Indeksmetodologieffekter: Visse indekser inkluderer selskaber med lav likviditet, der er svære og dyre at handle. En ETF, der bruger optimized sampling og springer disse over, kan af og til præstere marginalt bedre end det teoretiske indeks.

Det er vigtigt at understrege, at en positiv tracking difference ét enkelt år ikke er en garanti for fremtiden. Den varierer fra år til år og bør ses over mindst tre til fem år for at danne et retvisende billede. Et godt år med høje securities lending-indtægter kan efterfølges af et år med lavere efterspørgsel på aktieudlån.

Sådan finder du tracking difference

Den nemmeste metode til at finde en ETF's tracking difference er hjemmesiden justetf.com. Søg på ETF'ens navn eller ISIN-nummer, gå til fanen 'Return' og find tracking difference for 1, 3 og 5 år. Det er disse tal, du skal lægge til grund for din sammenligning af ETF'er inden for samme indeks.

Alternativt finder du tracking difference i ETF'ens officielle KIID (Key Investor Information Document) eller årsrapport. Disse dokumenter stilles til rådighed af udbyderen og er tilgængelige på iShares.com, Vanguard.com og Xtrackers.com. De kræver dog, at du manuelt sammenligner ETF-afkastet med indeksafkastet for den samme periode, hvilket gør justetf.com til det klart nemmeste alternativ for de fleste privatinvestorer.

Hvad inkluderer TER?

TER er sammensat af en række interne fondsomkostninger, der trækkes direkte fra fondens formue. Du ser dem aldrig som en separat regning, men de reducerer din andels kursudvikling løbende.

• Forvaltningsgebyr (management fee): Den del, fondsforvalteren opkræver for at drive fonden og opretholde indekssporing. Det er typisk den største komponent i TER og varierer fra 0,03 % (de største S&P 500 ETF'er) til over 0,50 % for visse faktor- og sektor-ETF'er.
• Administrationsomkostninger: Juridiske, regnskabsmæssige og depotbankens omkostninger. Disse er typisk meget lave, ofte under 0,05 %.
• Licensgebyr: ETF'en betaler et gebyr til indeksudbyderen, f.eks. MSCI, FTSE Russell eller S&P Global, for retten til at bruge indekset som benchmark. For de store globale indekser udgør dette typisk 0,02-0,05 %.
• Revisionsomkostninger og registeromkostninger: Løbende professionelle ydelser, der er nødvendige for at drive en lovreguleret fond under UCITS-rammen.

Hvad inkluderer TER ikke?

Her er det afgørende at forstå TER's begrænsninger som nøgletal. Der er mindst tre vigtige poster, der ikke indgår i den officielle TER, og som alligevel påvirker dit reelle afkast.

• Transaktionsomkostninger ved porteføljejusteringer: Når ETF'en handler aktier for at tilpasse sig indekset, betaler den kurtage og bid-ask spread. Disse indgår ikke i TER, men reducerer fondens afkast og bidrager til tracking difference.
• Bid-ask spread ved dit køb og salg: Den forskel, du betaler, når du handler ETF-andele på børsen, er din personlige handelsomkostning. Den fremgår hverken af TER eller tracking difference, men påvirker dit samlede afkast.
• Securities lending-indtægter: TER er en bruttoøkonomisk for fondens udgifter. Den inkluderer ikke de gebyrer, ETF'en modtager ved aktieudlån. Disse kan reducere den reelle nettoomkostning med 0,05-0,15 % eller mere.

TER for de mest populære ETF'er på det danske marked

Bemærk, at Invesco MSCI World ETF'en har en lavere TER end iShares-varianten, men at den lavere TER ikke nødvendigvis oversættes til lavere tracking difference. Et vigtigt punkt: Xtrackers MSCI World Swap (XESC) er syntetisk og Luxembourg-domicileret, og det påvirker skattebehandlingen. Tjek altid positivlistestatus på skat.dk, inden du køber, uanset TER. For en dybdegående sammenligning af de populære MSCI World-muligheder, se vores artikel om msci-world-etf.

Fuld fysisk replikering

Ved fuld fysisk replikering køber ETF'en alle aktier i indekset i nøjagtig de proportioner, de indgår i indekset. Resultatet er en portefølje, der er en 1-til-1-kopi af indekset, og tracking error er typisk meget lav. Metoden giver fuld transparens, fordi du til enhver tid ved præcist, hvad ETF'en ejer.

Fuld replikering fungerer bedst for indekser med relativt få, likvide aktier. S&P 500 er det ideelle eksempel: 500 store, ekstremt likvide aktier på NYSE og NASDAQ. Det er uproblematisk at købe dem alle. MSCI World med ca. 1.500 aktier og FTSE All-World med ca. 4.000 aktier er straks sværere at replikere fuldt ud, da mange af de mindste aktier er illikvide og dyre at handle i de nødvendige mængder.

Optimized sampling (delvis fysisk replikering)

Optimized sampling er den mest udbredte metode for brede globale ETF'er. Her ejer ETF'en et repræsentativt udsnit af indeksets aktier, typisk de største og mest likvide, men ikke alle. Algoritmer sikrer, at porteføljens samlede egenskaber, herunder geografi, sektor, markedsværdi og risikoeksponering, matcher indeksets så tæt som muligt, selvom ikke alle aktier er inkluderet.

iShares Core MSCI World ETF (EUNL) bruger f.eks. optimized sampling, fordi det er upraktisk og dyrt at eje alle ca. 1.500 aktier i MSCI World-indekset i de korrekte proportioner. Tracking error er stadig meget lav, fordi de udeladte aktier typisk udgør en mikroskopisk del af indeksets markedsværdi, og fordi de udvalgte aktier med stor nøjagtighed repræsenterer indeksets egenskaber.

Syntetisk replikering (swap-baseret)

Syntetiske ETF'er ejer ikke de faktiske aktier i indekset. I stedet indgår de en swapkontrakt med en modpart, typisk en stor investeringsbank, der lover at levere indeksets afkast mod et gebyr. ETF'en ejer i stedet en kurv af sikkerhedsstillelse, der kan bestå af statsobligationer eller andre likvide aktiver, som måske ikke har nogen direkte relation til indeksets aktier.

Der er to former for syntetisk replikering. Den fondene swap overfører ETF'ens midler til modparten mod sikkerhedsstillelse i et separat depot. Den ufondede swap er mere kompleks: ETF'en ejer en substitutkurv og en swapkontrakt, men sikkerhedsstillelse holdes ikke nødvendigvis adskilt. UCITS-reglerne begrænser eksponering mod en enkelt modpart til 10 % af fondens formue.

Xtrackers MSCI World Swap ETF (XESC) er et velkendt eksempel på en syntetisk ETF, der tracker MSCI World via swap. Den er Luxembourg-domicileret, hvilket som nævnt i skatteafsnittet har skattemæssige konsekvenser sammenlignet med irsk-domicilerede fonde.

Hvad er securities lending, og hvordan virker det?

Securities lending betyder, at ETF'en midlertidigt udlåner aktier fra sin portefølje til en tredjepart, typisk en investeringsbank eller et hedgefond. Låntageren bruger aktierne til short selling: de sælger aktierne på markedet med forventning om at kunne købe dem tilbage billigere senere. For at låne aktierne betaler låntageren et dagligt gebyr til ETF'en og stiller sikkerhedsstillelse, typisk i form af statsobligationer eller kontanter, til en værdi, der overstiger aktiernes markedsværdi med 2-10 %.

Det gebyr, ETF'en modtager, er ren ekstraindtægt og fordeles typisk mellem ETF'en (og dermed investorerne) og fondsforvalteren. Fordelingen varierer markant mellem udbydere, og det er et vigtigt parameter at undersøge, inden du vælger ETF, da det har direkte indflydelse på, hvor meget du som investor reelt tjener på mekanismen.

Fordelingsmodeller for securities lending-indtægter

Det er bemærkelsesværdigt, at Vanguard videregiver 100 % af securities lending-indtægterne til fonden. Det er en direkte følge af Vanguards unikke ejerskabsstruktur, hvor fonden ejes af investorerne frem for af et eksternt kommercielt selskab. Det er én af grundene til, at Vanguard FTSE All-World ETF (VGWL) typisk har en tracking difference tæt på nul, selv om dens TER på 0,22 % er lidt højere end visse konkurrenters.

Risici ved securities lending

Securities lending er ikke uden risici, og det er vigtigt at forstå dem som investor, selv om de i praksis er begrænsede for UCITS-regulerede ETF'er fra store, etablerede udbydere.

• Modpartsrisiko: Hvis låntageren ikke kan returnere aktierne, f.eks. ved konkurs, skal ETF'en indfri tabet via sikkerhedsstillelsen. Under normale markedsforhold dækker sikkerhedsstillelse på 102-110 % af aktiernes værdi tabet. Under ekstreme markedsbevægelser er der en teoretisk risiko for, at sikkerhedsstillelsen ikke er tilstrækkelig, men dette er meget sjælden i praksis.
• Reinvestering af sikkerhedsstillelse: Visse ETF'er reinvesterer kontantsikkerhedsstillelse for at øge afkastet yderligere. Det tilfører en ekstra risikodimension, hvis reinvesteringerne taber værdi. Denne risiko reguleres under UCITS og er typisk yderst begrænset for store, anerkendte ETF'er.
• Stemmerettigheder: Aktier, der er udlånt, kan ikke bruges til stemmeafgivning på generalforsamlinger. For aktiv ejerskabspraksis er dette en begrænsning, men det er af marginal betydning for passive indeksfonde, der typisk ikke aktivt bruger stemmerettigheder til at påvirke selskaber.

UCITS-reglerne kræver, at al sikkerhedsstillelse er tilstrækkelig og diversificeret, og begrænser eksponering mod en enkelt modpart. I praksis har konkurs hos en securities lending-modpart ikke resulteret i tab for investorer i store UCITS ETF'er siden UCITS-reguleringens indførelse i EU.

Hvad bestemmer bid-ask spread?

Bid-ask spread fastsættes af market makers, som er professionelle aktører, der forpligter sig til altid at stille købs- og salgspriser for ETF'en. De tjener forskellen som betaling for at stille likviditet og bære den risiko, der er forbundet med at holde ETF-positioner. Jo lettere det er for market makers at hedge deres position i ETF'en via de underliggende aktier, jo smallere spread tilbyder de.

• AUM og handelsvolumen: Store, velhandlede ETF'er med høj AUM er billigere og lettere at hedge. Market makers konkurrerer om at stille priser for populære ETF'er, hvilket presser spreads ned.
• Likviditeten i de underliggende aktier: En ETF, der holder meget likvide aktier som S&P 500-titler, er nem at hedge. En ETF med illikvide small cap-aktier fra fjerne markeder er dyrere at hedge, og spreads er bredere.
• Markedsvolatilitet: Under perioder med høj volatilitet, f.eks. under markedskrak, geopolitiske kriser eller ved centralbankbeslutninger, udvider market makers spreads for at kompensere for den øgede risiko ved at holde åbne positioner.
• Handelstidspunkt: Spreads er typisk bredere i de første og sidste 15-30 minutter af børsens åbningstid, fordi market makers endnu ikke har sat sig fuldt ind i alle underliggende aktiers priser eller er ved at lukke dagen.
• Børsen og handelsplatformen: Xetra (Frankfurt) og Euronext Amsterdam er de mest likvide børser for europæiske ETF'er og giver typisk de strammeste spreads på de populære UCITS ETF'er.

Praktiske råd: Sådan minimerer du bid-ask spread-omkostninger

• Undgå at handle i de første 15-30 minutter af børsens åbningstid. Market makers har endnu ikke sat sig fuldt ind i prisbilledet, og spreads er bredere i den periode.
• Undgå at handle i de sidste 15 minutter af handelsdagen. Spreads udvider sig typisk igen mod slutningen af dagen, og likviditeten falder.
• Brug limitordrer frem for markedsordrer. En limitordre sætter den maksimale pris, du vil betale (ved køb) eller minimumspris du vil acceptere (ved salg), og beskytter dig mod uventede kursbevægelser i de øjeblikke, din ordre afventes.
• For månedlige indbetalinger er bid-ask spread en marginal omkostning sammenlignet med TER over tid. Jo sjeldnere du handler, jo mindre fylder spreads i det samlede omkostningsbillede set over mange år.
• Sammenlign spread på tværs af de børser, din mægler giver adgang til. Xetra og Euronext Amsterdam har typisk de strammeste spreads for populære ETF'er.

Indeksversioner og udbytteantagelser

Når en ETF siger, at den tracker MSCI World, er der faktisk tale om en specifik version af indekset. MSCI beregner tre versioner af hvert indeks: price return (ingen udbytte medregnet), gross return (udbytte reinvesteret fuldt ud uden nogen kildeskat) og net return (udbytte reinvesteret efter antagede kildeskatter for en typisk institutionel investor).

De fleste europæiske ETF'er bruger net return-versionen som benchmark. Problemet er, at de antagede kildeskattesatser i net return-indekset ikke nødvendigvis stemmer overens med den kildeskat, den konkrete ETF faktisk betaler. Betaler ETF'en lavere kildeskat end indekset antager, har den en fordel og vil tendere mod positiv tracking difference.

Irsk domicil og kildeskatfordelen

Irland har indgået en dobbeltbeskatningsaftale (DTA) med USA, der reducerer kildeskatten på amerikanske aktieudbytter fra standardsatsen på 30 % til 15 % for UCITS-fonde domicileret i Irland. Da USA udgør ca. 65-70 % af MSCI World-indekset, er denne fordel betragtelig og bidrager positivt til irsk-domicilerede ETF'ers tracking difference.

Irland opkræver desuden ingen kildeskat på udbytter, der betales videre til udenlandske investorer. Det betyder, at du som dansk investor modtager din andel af udbyttet fra en irsk-domicileret ETF uden yderligere irsk skattetræk. Det er en central årsag til, at irsk-domicilerede ETF'er med ISIN, der starter med IE, er standardvalget for europæiske investorer.

For den fulde gennemgang af, hvordan skat på ETF'er fungerer for dig som dansk investor, herunder lagerbeskatning, positivlisten og aktiesparekontoen, kan du læse vores detaljerede artikel om skat-på-etf.

Irland vs. Luxembourg: en skattemæssig sammenligning

Luxembourg-domicilerede ETF'er opkræver en ekstra 'taxe d'abonnement' på 0,01 % af fondens formue pr. år. Det er et lille beløb, men det bidrager negativt til tracking difference sammenlignet med tilsvarende irsk-domicilerede fonde. Vær særligt opmærksom på XESC (Xtrackers MSCI World Swap), der er Luxembourg-domicileret.

Syntetiske ETF'er og kildeskatfordele

Et interessant aspekt ved syntetiske ETF'er er, at de potentielt kan undgå kildeskat på udbytte helt. Når en ETF ikke ejer de faktiske aktier, men i stedet modtager indeksets totalafkast via en swap, er det typisk bankmodparten, der håndterer den skattemæssige situation for de underliggende aktier internt. Afhængigt af bankens struktur kan dette give en skattemæssig fordel, der resulterer i bedre tracking difference for syntetiske ETF'er på indekser med høj USA-eksponering.

Det er en del af forklaringen på, hvorfor visse syntetiske MSCI World ETF'er historisk har vist positiv eller nær-nul tracking difference i perioder med høje markedsafkast og store udbytter fra S&P 500-aktier. Det er dog et komplekst teknisk emne, og fordelen er ikke garanteret og varierer over tid. Desuden tilføjer den syntetiske struktur modpartsrisiko, som beskrevet i afsnittet om replikering.

Emerging Markets: Tracking difference er markant højere

iShares Core MSCI EM IMI ETF (EIMI) illustrerer, at tracking difference er markant højere for Emerging Markets ETF'er end for ETF'er på udviklede markeder. Det skyldes primært to faktorer: de underliggende aktier er langt mere illikvide og dyre at handle internt i fonden, og kildeskatten på udbytter fra Kina, Indien, Brasilien og andre vækstmarkeder er typisk højere og sværere at reducere via dobbeltbeskatningsaftaler.

En tracking difference på -0,25 % for en EM ETF med TER på 0,18 % betyder, at ETF'en reelt koster ca. 0,43 % netto om året relativt til sit indeks. Det er stadig lavt sammenlignet med aktive fonde, men det understreger, at du betaler mere for Emerging Markets-eksponering, end TER alene antyder. Tracking difference for EM-ETF'er er strukturelt højere end for udviklede markeder og vil sandsynligvis forblive det.

Hvad betyder det for din ETF-valg i praksis?

For en langsigtet dansk investor, der overvejer de mest udbredte brede ETF'er, er konklusionen, at tracking difference for de store, etablerede irsk-domicilerede fonde (CSPX, EUNL, VGWL) er så tæt på nul, at valget i praksis i høj grad handler om andre faktorer: hvilken mægler du bruger, om ETF'en er på positivlisten, og om du foretrækker fysisk eller syntetisk replikering.

Forskellen i tracking difference mellem de bedste og dårligste ETF'er inden for samme indeks er typisk under 0,20 % for store, likvide indekser. Det er værd at kende, men det bør ikke drive din beslutning på bekostning af vigtigere faktorer. Den komplette guide til passiv investering i ETF'er finder du i vores artikel om passiv-investering.

Portføljestørrelsen afgør betydningen

En forskel på 0,10 procentpoint i tracking difference kan lyde minimal. Men med renters rente-effekten over 20-30 år og store porteføljestørrelser er kronenbeløbet ikke ubetydeligt. Lad os sætte det i perspektiv.

For en begyndende investor med 100.000 kr. er 100 kr. pr. år i ekstra tracking-omkostning ikke den vigtigste prioritet. For en investor med 5.000.000 kr. kan selv 0,10 % i forskel udgøre ca. 161.000 kr. over 30 år med renters rente. Tracking difference er relativt vigtigere jo større din portefølje er. Brug beregneren nedenfor til at kvantificere din konkrete situation.

Faktorer der typisk overskygger tracking difference

For de fleste danske privatinvestorer er der beslutninger og faktorer, der typisk langt overskygger tracking difference i reel indflydelse på den endelige nettoformue.

• Kontotypestrategi: Aktiesparekonto versus frit depot giver 10 procentpoints forskel i skattesats (17 % vs. 27 %). Det er typisk den vigtigste enkeltfaktor for din nettoformue efter skat og er langt større end tracking difference-effekten for de fleste porteføljestørrelser.
• Positivlistestatus: En ETF uden for positivlisten beskattes som kapitalindkomst frem for aktieindkomst. Det kan koste 10-25 procentpoints mere i skat og er en katastrofal fejl set over mange år.
• Akkumulerende vs. udloddende: At vælge udloddende ETF i opsparsningsfasen giver løbende udbytteskatter, der bryder renters rente-effekten og reducerer den endelige formue markant. Se vores dybdegående sammenligning i akkumulerende-vs-udloddende-etf for den fulde analyse.
• Manglende investering: Den dyreste fejl er at lade pengene stå på en lavrentekonto frem for at investere overhovedet. En forskel på 0,15 % i tracking difference er triviel i sammenligning med at undlade at investere og dermed gå glip af et samlet markedsafkast på 7-9 % om året.
• Adfærdsmæssige fejl: At sælge under et markedsfald, at skifte strategi hyppigt eller at forsøge at time markedet koster typisk langt mere end selv den højeste tracking difference. Konsistens og tålmodighed er mere værd end det perfekte ETF-valg.

Tracking error for institutionelle vs. private investorer

For institutionelle investorer som pensionskasser, forsikringsselskaber og professionelle fondsforvaltere er tracking error langt mere kritisk end for privatinvestorer. Disse aktører måles nøje på, hvor præcist de følger et benchmark, og et mandat kan mistes, hvis tracking error overstiger aftalte grænser. For privatinvestoren er det typisk tracking difference over 3-5 år og de strategiske valg beskrevet ovenfor, der er de relevante fokuspunkter.

Trin 1: Bestem dit indeks og din eksponering

Start med at beslutte, hvilken markedseksponering du ønsker. MSCI World giver dig ca. 1.500 store og mellemstore selskaber fra 23 udviklede lande. FTSE All-World tilføjer vækstmarkeder og giver ca. 4.000 selskaber fra 49 lande. S&P 500 giver dig de 500 største amerikanske selskaber med meget lav tracking error og de billigste omkostninger.

Det er valget af indeks, der primært afgør din risikoprofil og dit forventede afkast, ikke valget af ETF-udbyder. Når du har valgt indeks, kan du begynde at sammenligne ETF'er inden for det pågældende indeks på en meningsfuld måde. Vores dedikerede guide til sp500-etf-guide giver en dybdegående sammenligning for det populære S&P 500-indeks.

Trin 2: Brug justetf.com til at sammenligne tracking difference

Gå til justetf.com og søg på dit valgte indeks. Du kan filtrere på indeks, akkumulerende/udloddende, domicilland og replikeringsmetode. For hvert ETF kan du se tracking difference for 1 år, 3 år og 5 år under fanen 'Return'. Det er disse tal, du skal sammenligne.

Fokuser primært på 3-årig tracking difference, da det er et mere stabilt og repræsentativt mål end 1-årige tal, der kan påvirkes af engangsbegivenheder. En ETF, der konsekvent leverer positiv eller nær-nul tracking difference over 3-5 år, er en velforvaltet og effektiv ETF. En ETF med store udsving i tracking difference fra år til år har højere tracking error og bør undersøges nærmere.

Trin 3: Tjek AUM, bid-ask spread og likviditet

Verificer, at ETF'en har mindst 500 millioner euro i AUM. Ideelt set over 1 milliard euro. Høj AUM reducerer risikoen for fondslukning og sikrer tætte bid-ask spreads fra konkurrerende market makers. Du kan finde AUM på justetf.com eller ETF-udbyderens hjemmeside.

Tjek det typiske bid-ask spread på Xetra eller Euronext Amsterdam, da det er de mest likvide børser for europæiske ETF'er. For de fleste store MSCI World og S&P 500 ETF'er er spreads på 0,01-0,05 % på disse børser, men det er værd at bekræfte, særligt for ETF'er med lavere AUM.

Trin 4: Verificer positivlistestatus og domicilland

Tjek altid, at den konkrete ETF er på skat.dk's positivliste, inden du køber. Søg på ISIN-nummeret på skat.dk under 'Investeringsselskaber godkendt som aktiebaserede'. Det er afgørende for, om du kan holde ETF'en på aktiesparekontoen og beskattes som aktieindkomst frem for kapitalindkomst.

Prioriter altid irsk-domicilerede ETF'er (ISIN starter med IE) frem for Luxembourg-domicilerede (ISIN starter med LU) for den bedste skattemæssige behandling og fraværet af den luxembourgske fondskat på 0,01 %.

Trin 5: Vurder replikeringsmetode og securities lending-politik

Tjek ETF'ens replikeringsmetode i dens KIID eller på udbyderens hjemmeside: fysisk eller syntetisk? Hvad er udbyderens politik for securities lending, og hvor stor en andel af indtægterne tilbageføres til fonden? Dette er informationer, der er tilgængelige på iShares.com, Vanguard.com og Xtrackers.com under fondsdetaljer og årsrapporter.