Buy and hold: Den komplette guide til langsigtet investering
Buy and hold er verdens mest dokumenterede investeringsstrategi. Køb brede indeksfonde og hold dem i årtier. DALBAR-studiet viser, at det slår de fleste aktive strategier. Her er guiden.
Opdateret:
20 min. læsetid
Af Aktieinvestoren Redaktion
Kort fortalt
- Buy and hold betyder, at du køber aktier eller fonde og beholder dem i mange år uden at sælge.
- Strategiens centrale indsigt er enkel: tid i markedet slår timing af markedet næsten altid.
- DALBAR-studiet viser, at den gennemsnitlige investor opnår ca. 4,7 % p.a. mod S&P 500's ca. 10,7 % p.a. over 20 år på grund af dårlig timing.
- Renters rente gør, at 10.000 kr. investeret i dag vokser til ca. 76.000 kr. på 30 år med 7 % p.a. uden at du gør noget.
- Brede etf-guide er det bedste instrument til buy and hold. De giver bred spredning til lave omkostninger.
- Realisationsbeskatning på enkeltaktier favoriserer buy and hold. Du betaler kun skat, når du sælger.
- Brug aktiesparekonto-guide til buy and hold og betal kun 17 % i skat i stedet for op til 42 %.
Buy and hold er verdens mest dokumenterede investeringsstrategi. Du køber en bred fond eller aktie. Du beholder den i årevis. Du sælger ikke, når markedet falder. Du sælger ikke, når nyhederne er negative. Du venter og lader tid og renters rente gøre arbejdet. Forskning viser igen og igen, at denne tilgang slår de fleste aktive strategier over lang tid.
Hvad er buy and hold?
Buy and hold er en investeringsstrategi. Du køber aktier, fonde eller ETF'er og beholder dem i mange år. Du sælger ikke, fordi kursen falder. Du sælger ikke, fordi du er nervøs for fremtiden. Strategien bygger på én grundlæggende antagelse: aktiemarkedet stiger over tid, hvis du giver det tid nok.
Den mest kendte formulering af filosofien er: tid i markedet slår timing af markedet. Det betyder, at det sjældent kan betale sig at forsøge at gætte markedets bevægelser. Det er bedre at være investeret hele tiden. Forskning dokumenterer, at selv professionelle investorer sjældent timer markedet korrekt over mange år.
Hvad er forskellen fra passiv investering?
Buy and hold og passiv-investering overlapper i høj grad. Passiv investering handler om at følge et indeks frem for at vælge enkeltaktier aktivt. Buy and hold handler om at eje en investering i lang tid uden at sælge. Du kan sagtens kombinere begge: køb en passiv indeksfond og hold den i 20 år. Det er den mest udbredte form for buy and hold.
Du kan teknisk set bruge buy and hold på enkeltaktier. Men det er vanskeligere. Enkeltaktier kræver løbende overvågning, fordi selskaber ændrer sig. En passiv bred indeksfond eliminerer risikoen ved automatisk at sprede investeringen på hundredvis af selskaber.
Hvad er forskellen fra daytrading?
Daytrading er det modsatte af buy and hold. En daytrader køber og sælger aktier inden for samme dag. Målet er at tjene på korte kursudsving. Buy and hold-investoren ignorerer de korte udsving. Han køber og venter i årevis.
Forskning viser, at langt de fleste daytraders taber penge over tid. Kurtage, skat og menneskelig psykologi arbejder imod dem. Buy and hold er det modsatte af daytrading på næsten alle parametre.
Forskning bag buy and hold
Tre centrale forskningsresultater støtter buy and hold. Alle tre peger i samme retning: aktiv handel skader afkastet, og en lang tidshorisont hjælper det.
DALBAR QAIB: Den gennemsnitlige investor underpræsterer
DALBAR's Quantitative Analysis of Investor Behavior er det mest citerede studie af investoradfærd. Det sammenligner hvert år den gennemsnitlige investors faktiske afkast med markedets afkast. Resultatet er konsistent og nedslående.
Over en 20-årig periode opnåede den gennemsnitlige investor ca. 4,7 % p.a. S&P 500-indekset gav ca. 10,7 % p.a. i samme periode. Forskellen er enorm. Årsagen er ikke dårlige aktievalg. Årsagen er dårlig timing. Investorer køber, når det går godt, og sælger, når det går dårligt.
JP Morgan: Gå glip af de bedste dage og halver dit afkast
JP Morgan's Guide to the Markets dokumenterer en vigtig pointe hvert år. De bedste dage i aktiemarkedet er koncentreret i korte perioder. Mange af dem falder under eller umiddelbart efter markedets kraftigste fald. Sælger du i panik, risikerer du at gå glip af netop disse dage.
Går du glip af de 10 bedste dage i S&P 500 over 20 år, halveres dit afkast. Går du glip af de 20 bedste dage, er afkastet næsten nul. Det er den direkte konsekvens af at forsøge at time markedet.
| Scenarie | Annualiseret afkast (ca.) | 100.000 kr. vokser til (ca.) |
|---|---|---|
| Fuldt investeret i 20 ar | 9,5 % p.a. | 614.000 kr. |
| Missede de 10 bedste dage | 5,3 % p.a. | 281.000 kr. |
| Missede de 20 bedste dage | 2,7 % p.a. | 171.000 kr. |
| Missede de 30 bedste dage | 0,8 % p.a. | 117.000 kr. |
| Missede de 40 bedste dage | -1,0 % p.a. | 82.000 kr. |
Kilde: JP Morgan Asset Management, Guide to the Markets. Tallene er baseret pa S&P 500 over en 20-årig periode og er vejledende. De 10 bedste dage i markedet falder typisk under eller umiddelbart efter de kraftigste fald. Den investor, der sælger i panik, risikerer at misse den hurtige genopretning.
Fama-French: Langsigtet markedsafkast er positivt
Nobelpristagerne Eugene Fama og Kenneth French har dokumenteret, at det globale aktiemarked over lange perioder giver positivt realafkast. Deres forskning viser, at aktier belønner investorer, der er villige til at bære risikoen over tid. Korte perioder med tab er normale. Lange perioder med tab er sjældne.
For den gennemsnitlige buy and hold-investor er budskabet simpelt: vær i markedet, og vær der i lang tid. Du behøver ikke finde de bedste enkeltaktier. Et bredt indeks er nok.
Renters rente og tid: Det stærkeste argument
Renters rente er det fænomen, at du tjener afkast på dit afkast. Det lyder simpelt. Over tid er konsekvensen dramatisk. Albert Einstein skal have kaldt renters rente verdens ottende vidunder. Matematikken er i hvert fald korrekt.
10.000 kr. investeret i dag vokser til ca. 19.700 kr. på 10 år med 7 % p.a. Det er en fordobling. Men fortsætter du i 40 år, er de 10.000 kr. vokset til ca. 149.700 kr. Det er næsten 15 gange udgangspunktet. Pengene vokser dramatisk hurtigere i de sidste 20 år end i de første 20.
| Startbeløb | Tidshorisont | Afkast p.a. | Slutværdi (ca.) | Gevinst |
|---|---|---|---|---|
| 10.000 kr. | 10 ar | 7 % | 19.700 kr. | 9.700 kr. |
| 10.000 kr. | 20 ar | 7 % | 38.700 kr. | 28.700 kr. |
| 10.000 kr. | 30 ar | 7 % | 76.100 kr. | 66.100 kr. |
| 10.000 kr. | 40 ar | 7 % | 149.700 kr. | 139.700 kr. |
Læg mærke til, hvad der sker i de sidste 10 ar. Fra 30 til 40 ar vokser porteføljen med ca. 73.600 kr. Det er mere end den samlede værdi efter 30 ar. Tid er din vigtigste ressource som investor. Jo tidligere du starter, jo kraftigere er renters rente-effekten.
Buy and hold er den strategi, der udnytter renters rente fuldt ud. Sælger du undervejs, afbryder du sammensætningen. Beregner nedenfor viser, hvad din specifikke investering kan vokse til over tid.
Psykologien bag buy and hold
Buy and hold er enkel at forstå. Den er svær at gennemføre. Årsagen er den menneskelige psykologi. Vores hjerner reagerer instinktivt på fald med frygt og på stigninger med begejstring. Begge reaktioner er skadelige for dit afkast.
FOMO: Frygten for at gå glip af noget
FOMO, Fear Of Missing Out, er frygten for at gå glip af en stor stigning. Markedet stiger kraftigt. Naboerne tjener penge. Medierne skriver om rekorder. Du vil gerne med. Du køber i toppen af et bull market.
Buy and hold-investoren undgår FOMO. Han er allerede investeret. Han behøver ikke reagere på nye nyheder. Hans strategi er sat og kører automatisk.
Panik-salg: Den dyreste fejl
Panik-salg er den hyppigste og dyreste fejl i investering. Markedet falder 20 %. Medierne taler om krak. Du er bange for at miste alt. Du sælger. Markedet vender. Du sidder udenfor og ved ikke, hvornår du skal ind igen.
DALBAR-studiet dokumenterer, at panik-salg er årsagen til den store forskel mellem markedets afkast og investorens afkast. Buy and hold-strategien er designet til at forhindre panik-salg. Du har besluttet på forhånd, at du ikke sælger. Beslutningen er allerede truffet.
Bekræftelsesbias og dispositionseffekten
Bekræftelsesbias er tendensen til at søge information, der bekræfter det, du allerede tror. Tror du, at markedet vil falde, finder du artikler, der bekræfter det. Det giver en falsk tryghed og leder til dårlige beslutninger.
Dispositionseffekten er en anden kognitiv fejl. Du sælger vindere for tidligt, fordi du vil sikre gevinsten. Du beholder tabere for længe, fordi du ikke vil realisere tabet. Buy and hold løser begge problemer. Du sælger ikke undervejs og lader vinderne vokse.
Du kan læse mere om disse psykologiske mekanismer i vores artikel om investerings-psykologi.
Hvad skal du købe og holde?
Buy and hold-strategien fungerer bedst med de rigtige instrumenter. Ikke alle aktiver er lige velegnede til lang tids besiddelse. Her er de vigtigste overvejelser.
Brede ETF'er: Den bedste løsning
En bred etf-guide er det bedste instrument til buy and hold. En global ETF som MSCI World eller S&P 500 giver eksponering mod hundredvis eller tusindvis af selskaber på én gang. Du behøver ikke følge enkeltselskaber. Du behøver ikke bekymre dig om, at ét selskab går konkurs.
ETF'er har lave årlige omkostninger, typisk under 0,25 % i ÅOP (Årlig Omkostning i Procent). Over 20-30 år sparer det dig for et betydeligt beløb sammenlignet med aktivt forvaltede fonde. Brede ETF'er er designet til netop det, buy and hold kræver: bred spredning og lave løbende omkostninger.
Vores guide til msci-world-etf giver dig en konkret gennemgang af de mest populære globale ETF'er for danske investorer.
Enkeltaktier kræver løbende overvågning
Du kan godt bruge buy and hold på enkeltaktier. Men det kræver mere af dig. Et selskabs fundamentale forudsætninger kan ændre sig radikalt over 10-20 år. Nye konkurrenter opstår. Teknologi forandrer brancher. Selskaber går konkurs. Kodak, Nokia og Blockbuster var engang dominerende virksomheder.
Buy and hold på enkeltaktier kræver, at du løbende vurderer, om den fundamentale case stadig holder. Det er en aktiv overvågningsopgave. For de fleste investorer er brede ETF'er en langt enklere og mere robust løsning.
Rebalancering er tilladt og anbefalet
Buy and hold betyder ikke, at du aldrig rører din portefølje. rebalancering er processen, hvor du justerer din fordeling tilbage til dit ønskede niveau. Udgør aktier nu 80 % i stedet for det planlagte 70 %, sælger du lidt aktier og køber obligationer for at komme tilbage til 70/30.
Rebalancering er ikke market timing. Du forsøger ikke at forudsige markedet. Du justerer blot din risikoprofil tilbage til det niveau, du selv har valgt. Det er fuldt foreneligt med buy and hold. De fleste eksperter anbefaler at rebalancere én gang om året.
Buy and hold i kriser
Den virkelige test af buy and hold sker ikke i rolige tider. Den sker under markedskrak. Her er en gennemgang af de fire store kriser i de seneste 25 år og hvad der skete med de investorer, der holdt fast.
| Tidshorisont (S&P 500) | Dårligste rullende periode | Bedste rullende periode | Negativt afkast muligt? |
|---|---|---|---|
| 1 ar | ca. -43 % | ca. +61 % | Ja, hyppigt |
| 5 ar | ca. -3 % p.a. | ca. +28 % p.a. | Ja, sjældent |
| 10 ar | ca. 0 % p.a. | ca. +20 % p.a. | Næsten aldrig |
| 20 ar | ca. +4 % p.a. | ca. +18 % p.a. | Aldrig i historien |
Tabellen viser en central sandhed om buy and hold: jo længere din tidshorisont, jo lavere er risikoen for tab. S&P 500 har aldrig givet negativt nominelt afkast over en 20-årig periode. Over 10 år er risikoen for negativt afkast næsten nul. Det er det empiriske grundlag for buy and hold-strategien.
Dot-com-krakket 2000-2002
S&P 500 faldt ca. 49 % fra toppen i marts 2000 til bunden i oktober 2002. Teknologiindekset Nasdaq faldt ca. 78 %. Mange investorer solgte i panik. En buy and hold-investor i en bred global fond var tilbage på sit udgangspunkt inden 2007.
Finanskrisen 2008-2009
S&P 500 faldt ca. 57 % fra toppen i oktober 2007 til bunden i marts 2009. Det var det største fald siden 1930'erne. Mange privatinvestorer solgte alt. En buy and hold-investor i S&P 500 var tilbage på sit udgangspunkt allerede i 2013 og nåede efterfølgende nye rekordhøjder.
Corona-krakket 2020
S&P 500 faldt ca. 34 % på 33 dage i februar og marts 2020. Det var det hurtigste fald i historien. Markedet vendte ligeså hurtigt. Inden udgangen af 2020 stod S&P 500 på nye all-time-high. Den investor, der holdt fast, mistede ingenting. Den investor, der solgte, gik glip af den hurtige genopretning.
Rentechoket 2022
S&P 500 faldt ca. 19 % i 2022 som følge af stigende renter og høj inflation. Teknologiaktier faldt mere. En buy and hold-investor holdt fast. Markedet steg ca. 26 % i 2023 og nåede nye rekorder. Mønsteret gentog sig: den der ventede, gik glip af opsvinget.
Historisk mønster: Hvert eneste markedskrak i historien er efterfulgt af en genopretning. Buy and hold-investoren behøver ikke forudsige, hvornår vendepunktet kommer. Han er bare investeret, nær det sker.
Skat og buy and hold
Skattemæssigt har buy and hold særlige fordele på enkeltaktier og et neutralt resultat på ETF'er. Det afhænger af, hvad du investerer i, og hvilken kontotype du bruger.
Realisationsbeskatning på enkeltaktier: En klar fordel
Enkeltaktier på et frit depot beskattes efter realisationsprincippet. Det betyder, at du kun betaler skat, når du sælger. Har du købt en aktie til 100 kr. og den er steget til 300 kr., betaler du ingen skat, så længe du beholder aktien. Du betaler skat den dag, du sælger.
Det giver en latent skattekredit. De penge, du ellers ville have betalt i skat, er stadig investeret og tjener afkast. Jo længere du holder, jo større er denne fordel. Det er en direkte og konkret skattemæssig fordel ved buy and hold på enkeltaktier.
Aktiegevinst beskattes med 27 % op til progressionsgrænsen og 42 % over grænsen. Se aktuelle grænser og regler i vores guide til skat-på-aktier.
Lagerbeskatning på ETF'er: Neutralt for buy and hold
Mange ETF'er beskattes efter lagerprincippet. Det betyder, at du betaler skat af årets urealiserede gevinst hvert år, uanset om du sælger eller ej. Skatten sker automatisk og uafhængigt af din strategi.
Lagerbeskatning eliminerer den skattemæssige fordel ved buy and hold for ETF'er på et frit depot. Du betaler skat hvert år uanset strategi. Buy and hold-fordelen er her skattemæssigt neutral. Se de aktuelle regler i vores guide til skat-på-etf.
Aktiesparekontoen: Den oplagte løsning
Aktiesparekontoen, forkortet ASK, er oplagt til buy and hold med brede ETF'er. Du betaler kun 17 % i lagerbeskatning af årets afkast. Det er markant lavere end de 27-42 %, du betaler på et frit depot.
Aktiesparekontoen har et indskudsloft, der justeres hvert år. Mægleren håndterer skatteberegningen automatisk. Du behøver ikke indberette noget separat. Aktiesparekontoen er den foretrukne ramme for de fleste buy and hold-investorer i Danmark.
Læs vores komplette guide til aktiesparekonto-guide for at forstå alle regler og komme i gang.
Hvornår skal du sælge?
Buy and hold betyder ikke, at du aldrig sælger. Der er situationer, hvor salg er den rigtige beslutning. Men de er færre, end de fleste tror.
Gode grunde til at sælge
- Fundamentale ændringer: Selskabets forretningsmodel er brudt ned. Konkurrenter har overtaget markedet. Det gælder enkeltaktier, ikke brede indeksfonde.
- Rebalancering: Din fordeling er skæv og passer ikke længere til din risikoprofil. Du justerer tilbage til din valgte fordeling en gang om året.
- Livssituation: Du nærmer dig pension og vil reducere risikoen. Du skal bruge pengene inden for 2-3 ar. Det er en valid grund til at reducere aktieandelen gradvist.
- Skattemassig optimering: Du har realiserede tab, du kan bruge til at modregne gevinster. Det kan være en god grund til at sælge og geninvestere i et identisk produkt.
Dårlige grunde til at sælge
De fleste salg sker af de forkerte årsager. Her er de hyppigste fejl:
- Markedet er faldet 20 %. Du er bange. Det er panik-salg og ødelægger dit afkast.
- En ekspert forudsiger et krak. Eksperter spår krak regelmæssigt og tager oftest fejl om timing.
- Du har tjent penge og vil sikre gevinsten. Det er dispositionseffekten. Gevinsten er ikke i fare, blot fordi du ikke sælger.
- Medierne skriver om bobler. Medierne skriver altid om bobler. Det er ikke en investeringsstrategi.
- Naboen har solgt. Naboen tager formentlig fejl. De fleste private investorer timer markedet dårligt.
Tommelfingerregel: Sporgs dig selv, om du ville købe den samme investering i dag til den aktuelle kurs. Svarer du ja, skal du ikke sælge. Svarer du nej, bør du overveje om årsagen er fundamental eller blot frygt.
Buy and hold vs. alternativer
Hvordan klarer buy and hold sig mod de mest populære alternativer? Her er en direkte sammenligning.
Buy and hold vs. Dollar Cost Averaging
Dollar Cost Averaging, forkortet DCA, og buy and hold er komplementære strategier. DCA handler om, hvornår og hvordan du investerer: et fast beløb med faste mellemrum. Buy and hold handler om, hvad du gør efter du har købt: du beholder.
For langt de fleste danskere er den bedste løsning at kombinere de to: investér et fast beløb månedligt via DCA i brede ETF'er og hold dem i årtier via buy and hold. Se vores fulde guide til dollar-cost-averaging for at lære om begge strategier.
Buy and hold vs. aktiv forvaltning
Aktiv forvaltning betyder, at en forvalter prøver at slå markedet ved at vælge de bedste aktier. Forskning viser, at det sjældent lykkes over lang tid. S&P SPIVA-studiet dokumenterer hvert år, at over 80 % af aktivt forvaltede fonde underpræsterer deres benchmarkindeks over 10-15 år.
Aktive fonde opkræver typisk 1,5-2 % i ÅOP mod 0,1-0,25 % for passive ETF'er. Over 20-30 år udgør det en enorm forskel i slutformuen. Buy and hold med passive ETF'er er konsekvent den bedre løsning for de fleste privatinvestorer.
Buy and hold vs. daytrading
Daytrading er det direkte modsatte af buy and hold. Forskning fra Brad Barber og Terrance Odean viser, at de mest aktive handlende investorer systematisk underpræsterer passive investorer. Kurtageomkostninger og dårlig timing er de primære årsager.
En analyse af taiwanske daytraders viste, at ca. 80 % mistede penge over en 15-årig periode. Det er ikke tilfældighedernes skyld. Det er den matematiske konsekvens af at handle hyppigt i et marked, der stiger over tid. Buy and hold slår daytrading i de fleste tilfælde.
Praktisk guide: Sådan implementerer du buy and hold i Danmark
At implementere buy and hold er enklere end de fleste tror. Her er de konkrete trin til at komme i gang som dansk investor.
Trin 1: Vælg din kontotype
Start med aktiesparekontoen. Du betaler kun 17 % i lagerbeskatning. Mægleren håndterer skatten automatisk. Fyld aktiesparekontoen til loftet, inden du bruger et frit depot.
Investerer du til pension, er pensionsdepot den skattemæssigt bedste ramme. PAL-skatten er kun 15,3 %. Men pengene er låst til pensionsalderen. Se vores guide til pension-og-investering for at afveje begge muligheder.
Trin 2: Vælg din mægler
Nordnet og Saxo Bank er de mest populære valg for danske buy and hold-investorer. Begge tilbyder aktiesparekonto og bred adgang til ETF'er. Nordnets Månedssparekasse er ideel til automatisk månedlig investering uden kurtage.
Trin 3: Vælg dine ETF'er
For de fleste buy and hold-investorer er én eller to brede ETF'er nok. En msci-world-etf giver eksponering mod ca. 1.500 selskaber i udviklede lande. Du kan kombinere med en emerging markets-ETF for bredere global dækning.
Hold ÅOP under 0,25 %. Foretrék akkumulerende ETF'er, der reinvesterer udbytte automatisk. Det styrker renters rente-effekten. Tjek at ETF'en er på Skattestyrelsens positivliste for gunstig beskatning.
Trin 4: Automatisér og glem det
Opsæt automatisk månedlig investering via din mæglers platform. Hos Nordnet kan du bruge Månedssparekassen. Pengene trækkes og investeres automatisk. Du behøver ikke gøre noget manuelt.
Sæt en kalender-reminder til at rebalancere én gang om året. Brug 30 minutter på at tjekke, om din fordeling stadig passer til din risikoprofil. Det er den eneste aktive handling, du behøver.
Trin 5: Hold kursen under kriser
Skriv din investeringspolitik ned, inden du starter. Hvad gør du, hvis markedet falder 30 %? Svaret bør altid være: jeg fortsætter mine månedlige investeringer og sælger ingenting.
Det er sværere end det lyder. Men det er den vigtigste del af buy and hold. Strategien virker kun, hvis du holder fast. Historien viser, at den investor der holder fast, næsten altid vinder over den, der sælger i panik.
Typiske fejl og faldgruber
- Panik-salg under markedskrak: Du sælger, nar markedet falder 20-30 %, fordi du er bange. Det er den hyppigste og dyreste fejl. De bedste dage i markedet falder typisk umiddelbart efter de værste dage. Sælger du, gar du glip af genopretningen og låser dit tab fast. Opsæt automatisk investering og skriv din plan ned pa forhånd.
- Forsøg pa at time markedet: Du venter pa det perfekte tidspunkt at købe ind. Du venter og venter. Markedet stiger, mens du venter pa det store fald. Du køber aldrig. Tid i markedet slar timing af markedet næsten altid. Start nu, selv om kursen virker hoj.
- For høje omkostninger: Du investerer i aktivt forvaltede fonde med 1,5-2 % i AOP. Over 30 ar spiser gebyrer en stor del af dit afkast. Brug passive ETF'er med AOP under 0,25 % og spar tusindvis af kroner i gebyrer. Omstningsforskellen er en af de største enkeltfaktorer for langsigtet afkast.
- Manglende diversificering: Du satser alt pa en aktie, en sektor eller et land. En enkelt virksomhed kan ga konkurs. En enkelt sektor kan kollapse. Brug brede globale ETF'er, der spænder over hundredvis af selskaber og mange lande.
- Sælge vinderne for tidligt: Dispositionseffekten far dig til at sælge, nar du har tjent 20-30 %. Du vil sikre gevinsten. Men du afbryder renters rente-sammenbaeningen og betaler skat af gevinsten med det samme. Lad vinderne løbe videre.
- Ignorere rebalancering: Du køber og glemmer at justere din fordeling. Efter et stærkt aktieår udgoor aktier nu 90 % af din portefølje. Din risikoprofil er skæv og for aggressiv. Rebalancer en gang om året for at holde den ønskede fordeling.
- Forkert kontotype: Du investerer pa et frit depot og betaler 27-42 % i skat, selvom du kunne bruge aktiesparekontoen og betale 17 %. Over 20-30 ar er skatteforskellen enorm. Brug altid aktiesparekontoen som primær ramme, inden du anvender det frie depot.
- Investere penge, du snart skal bruge: Du investerer din nødopsparing eller penge til en udbetaling pa hus om 2 ar. Markedet falder 40 %, og du er tvunget til at sælge med tab. Buy and hold kræver en lang tidshorisont. Penge du skal bruge inden for 5 ar, horer ikke hjemme i aktier.
- Reagere pa mediernes dommedagsprofetier: Medierne tjener pa sensationer. Krak og kriser sælger nyheder. De fleste forudsigelser om kommende krak rammer ikke. Har du en solid plan og en lang tidshorisont, er der ingen grund til at reagere pa finansmediernes kortsigtede dækning.
Ofte stillede spørgsmål
- Hvad betyder buy and hold?
- Buy and hold er en investeringsstrategi, hvor du køber aktier, fonde eller ETF'er og beholder dem i mange år. Du sælger ikke, fordi kursen svinger. Du sælger ikke, fordi nyhederne er negative. Strategien bygger på, at aktiemarkedet stiger over lang tid, og at forsøg på at time markedet oftest skader afkastet.
- Hvad er forskellen på buy and hold og passiv investering?
- Passiv investering handler om at følge et indeks frem for at vælge aktier aktivt. Buy and hold handler om at eje en investering i lang tid uden at sælge. De to strategier overlapper. Den mest udbredte form for buy and hold er at købe en passiv global ETF og holde den i årtier. Du kan sagtens kombinere begge tilgange.
- Hvor lang tid skal man holde en aktie for at det er buy and hold?
- Der er ingen officiel definition, men de fleste eksperter mener mindst 5-10 år og helst 15-30 år. Jo længere du holder, jo mere udnytter du renters rente-effekten. S&P 500 har over 20 år aldrig givet negativt afkast. Over 10 år er risikoen for negativt afkast næsten nul.
- Hvad er de bedste aktiver til buy and hold?
- Brede globale ETF'er er det bedste instrument til buy and hold. De giver eksponering mod hundredvis af selskaber i ét køb. ÅOP er typisk under 0,25 %. Du behøver ikke følge enkeltselskaber. En MSCI World-ETF eller S&P 500-ETF er solide og populære valg for de fleste buy and hold-investorer.
- Hvad siger DALBAR-studiet om buy and hold?
- DALBAR's QAIB-studie dokumenterer, at den gennemsnitlige investor opnår ca. 4,7 % p.a. mod S&P 500's ca. 10,7 % p.a. over 20 år. Årsagen er timing-fejl: investorer køber, når det går godt, og sælger, når det går dårligt. Buy and hold eliminerer denne fejl ved at holde investeret gennem alle op- og nedture.
- Hvad sker der, hvis markedet falder, mens jeg holder?
- På kort sigt falder værdien af din portefølje. Det er normalt og forventeligt. Historisk har S&P 500 altid kommet sig og nået nye rekorder efter hvert eneste krak. Sælger du under et fald, låser du dit tab fast. Holder du fast, er tabet midlertidigt og porteføljen vender tilbage, når markedet gør det.
- Er buy and hold risikofrit?
- Nej. Buy and hold reducerer risikoen for dårlig timing, men eliminerer ikke markedsrisikoen. Enkeltaktier kan falde permanent, hvis selskabet går konkurs. Brede ETF'er eliminerer den risiko ved at sprede investeringen på hundredvis af selskaber. Over 20 år er risikoen for negativt afkast i S&P 500 historisk set nul.
- Hvad er lagerbeskatning, og hvorfor er det relevant for buy and hold?
- Lagerbeskatning betyder, at du betaler skat af årets urealiserede gevinst hvert år, uanset om du sælger. Det gælder for mange ETF'er. Lagerbeskatning neutraliserer den skattemæssige fordel, buy and hold ellers giver på enkeltaktier. På aktiesparekontoen er satsen kun 17 %, hvilket gør det til den bedste skattemæssige ramme for de fleste.
- Hvornår er det ok at sælge under en buy and hold-strategi?
- Det er ok at sælge ved fundamentale ændringer i et selskab, ved rebalancering af din portefølje, når din livssituation ændrer sig og du nærmer dig tidspunktet for at bruge pengene, eller ved skattemæssig optimering. Det er IKKE ok at sælge på grund af markedsfald, mediedækning eller ekspertforudsigelser.
- Kan man kombinere buy and hold med Dollar Cost Averaging?
- Ja, og det anbefales for de fleste. Dollar Cost Averaging er metoden til at bygge porteføljen op: et fast beløb investeret månedligt. Buy and hold er det, du gør med positionen efterfølgende: du beholder den. De to strategier supplerer hinanden perfekt og udgør tilsammen den mest robuste tilgang for den gennemsnitlige dansker.