Valutarisiko ved investering: Den komplette guide for danske investorer

Et simpelt eksempel

Du køber en aktie til 100 USD. Kursen er 7,00 DKK pr. USD. Du betaler altså 700 DKK.

Aktien stiger til 110 USD. Et års tid efter sælger du. Nu er kursen faldet til 6,50 DKK pr. USD.

Du får 110 USD x 6,50 DKK = 715 DKK. Din gevinst er kun 15 DKK, selv om aktien steg 10 %. Valutakursen aad det meste af afkastet.

Havde kursen i stedet været 7,50 DKK pr. USD, ville du få 825 DKK. Din gevinst ville være 125 DKK. Valutaeffekten kan altså både hjaeelpe og skade dig.

Så stor er effekten i praksis

I 2022 steg USD med ca. 15 % mod EUR og DKK. For en dansk investor i amerikanske aktier betød det et ekstra afkast på 15 procentpoint, kun pga. valutaen.

I andre år er det modsatte sket. USD faldt i 2017 med ca. 12 % mod EUR. Afkastet for danskere med USD-aktier blev reduceret tilsvarende.

Valutarisiko er altså ikke en lille detalje. Det kan være den største enkeltfaktor i et årligt afkast.

Historikken bag fastkurspolitikken

Danmark bandt kronen til den tyske mark i 1982. Det var et opgaer med den tids høje inflation og gentagne devalueringer.

Da euroen blev indført, overgik Danmark til ERM II (Exchange Rate Mechanism II) i 1999. ERM II er et samarbejde om valutakursstabilitet i EU. Danmarks Nationalbank fastholder DKK over for EUR inden for et band på plus/minus 2,25 % fra centralkursen.

I praksis har svingningerne været langt mindre. Nationalbankens interventioner har holdt kursen meget tæt på centralkursen.

Hvad det betyder for dig som investor

Når du køber et ETF i EUR, er din valutarisiko meget lille. MSCI World-fonde handlet i EUR giver dig næsten ingen EUR/DKK-risiko.

Men pas på: fondens valuta og fondens indholdsvaluta er to forskellige ting. Et MSCI World ETF handlet i EUR indeholder stadig ca. 65-70 % USD-aktier. Du har altså USD-risiko, selv om du betaler i EUR.

Fastkurspolitikken beskytter dig mod EUR/DKK-risiko. Den beskytter dig ikke mod USD/DKK-risiko eller andre valutaer i din portefølje.

Hvor meget USD er der i din portefølje?

Ejer du et MSCI World ETF, er ca. 65-70 % af dine aktiver i USD. Ejer du et S&P 500 ETF, er det 100 %. Selv et MSCI ACWI ETF er ca. 60 % i USD.

Det er ikke fordi fondene er USD-denominerede. Det er fordi de underliggende aktier, Apple, Microsoft og Nvidia, er noteret i USD og tjener en stor del af deres penge i USD.

Hvad sker der med dit afkast, når USD stiger eller falder?

Lad os sige, du har 100.000 DKK investeret i et S&P 500 ETF. Aktiekurserne i USD stiger 8 % på et år.

• Hvis USD stiger 10 % mod DKK: Dit afkast i DKK er ca. +18 % (8 % aktier + 10 % valuta)
• Hvis USD er uændret: Dit afkast er ca. +8 % (kun aktier)
• Hvis USD falder 10 % mod DKK: Dit afkast er ca. -2 % (8 % aktier minus 10 % valuta)

Valutaeffekten er altså mindst lige så stor som selve aktieafkastet i mange år. Det er et vigtigt punkt at forholde sig til.

Hvad er valutahedging?

Valutahedging er en teknik, der låser valutakursen fast over en periode. Fonden indgår kontrakter (forward contracts), der giver retten til at vaexle til en fastsat kurs på et fremtidigt tidspunkt.

En forward contract er en aftale om at købe eller sælge en valuta til en bestemt kurs på en bestemt dato. Fonden fornyer disse kontrakter løbende, typisk månedligt.

Resultatet er, at du får aktieafkastet uden valutaeffekten. Stiger eller falder USD, påvirker det ikke dit afkast i DKK.

Hvad koster hedging?

Hedging er ikke gratis. Prisen afhænger af rentedifferencen mellem de to valutaer. Det bygger på princippet om Interest Rate Parity, som siger, at valutaforwardprisen afspejler rentedifferencer.

Interest Rate Parity betyder i praksis: har USD en højere rente end EUR, er det dyrere at hedge fra USD til EUR. Har de samme rente, er hedging billig.

I perioder med stor rentedifference, som 2022-2024, kostede EUR/USD-hedging typisk 1-2 % ekstra om året. I perioder med ens renter er det nede på 0,1-0,5 %.

En hedget ETF har altså en højere ÅOP end en uhedget. Differencen svinger over tid med renteniveauet.

Sammenligning: Hedgede og uhedgede ETFer

Tallene er vejledende. ÅOP og hedging-udgiften ændrer sig med markedsforholdene. Tjek altid den aktuelle prospekt.

Hvornår giver hedging mening?

Hedging giver mest mening, når din investeringshorisont er kort. På 1-3 år kan valutaudsving udgaere en stor del af det samlede afkast.

For obligationer er hedging vigtigere end for aktier. Det forklarer vi i sektionen om obligationer og valutarisiko.

For langsigtede aktieportefoljer med 10 år eller mere er akademisk forskning tvetydig. Hedging reducerer kortsigtede udsving, men giver ikke nødvendigvis bedre afkast på langt sigt.

100.000 kr. i S&P 500: tre scenarier

Forestil dig, at du investerer 100.000 DKK i et S&P 500 ETF. Aktiekurserne i USD stiger 10 % på et år.

Bemærk det fjerde scenarie. Selv med et solidt aktieafkast i USD på 10 % kan du ende med et tab i DKK, hvis valutakursen bevæger sig imod dig.

EUR-aktier giver næsten ingen valutarisiko

Ca. 15 % af MSCI World er EUR-aktier. Det inkluderer franske, tyske og hollandske virksomheder. For dig som dansk investor er den valutarisiko minimal.

Det er en fordel, du måske ikke tænker over. Men det betyder også, at den reelle valutarisiko i et MSCI World ETF er lidt lavere end den raa USD-andel antyder. Godt en tredjedel af din beholdning har minimal valutarisiko.

JPY: En valuta med store udsving

Den japanske yen er den tredje største valuta i MSCI World. JPY kan svinge 10-20 % om året mod DKK. I 2022-2023 faldt JPY markant pga. Japans lave renter.

For en dansk investor betød det, at japanske aktier gav lavere afkast i DKK end i JPY. Japans borsindeks Nikkei steg, men JPY-svækkelsen aad en del af gevinsten.

Hvad er naturlig hedging?

Naturlig hedging opstår, når et selskab både tjener og bruger penge i mange valutaer. Det reducerer selskabets nettofolgsom over for enkeltvalutaer.

Apple er et godt eksempel. Apple sælger produkter i Europa, Japan, Kina og USA. Selskabet modtager EUR, JPY, CNY og USD. Samtidig betaler det leverandører i mange valutaer. En ændring i USD/EUR påvirker altså ikke Apples samlede værdi proportionment.

Samme logik gælder for Novo Nordisk, LVMH, Toyota og de fleste andre multinationale selskaber i MSCI World.

Diversificering reducerer valutarisikoen yderligere

MSCI World indeholder ca. 1.500 selskaber fra 23 lande. Det giver en bred valutadiversificering. Når USD falder, stiger ofte andre valutaer relativt.

Akademisk forskning, herunder Solniks arbejde fra 1974, viser, at valutarisiko delvist reduceres over tid ved international diversificering. På lang sigt trender valutaer mod ligevægt, og uhedget global investering er fordelagtigt.

Men på kort sigt, 1-3 år, kan valutaeffekten overstige aktieafkastet. Naturlig hedging er ikke en fuldstændig løsning for kortsigtede investorer.

Når naturlig hedging ikke raeekker

Naturlig hedging virker bedst for store, globale selskaber. Mindre virksomheder, eller selskaber med meget lokal forretning, er mere eksponerede mod en enkelt valuta.

For emerging markets er naturlig hedging langt svagere. Mange EM-selskaber er hjemmemarkeds-orienterede og tjener i lokal valuta. Her er valutarisikoen reel og stor.

Hvorfor er valutarisiko større for obligationer?

Obligationer giver typisk et lavt fast afkast, f.eks. 3-5 % om året. Valutaudsving på 10-15 % kan nemt overstige hele obligationsafkastet.

For en aktieportefølje med forventet afkast på 7-10 % om året er valutarisikoen stadig en del af billedet, men relativt set mindre dominerende.

Finansielle rådgivere anbefaler generelt at hedge udenlandske obligationer. Det er en af de få klare anbefalinger i valutahedging-debatten.

EUR-obligationer: Minimal risiko for danskere

Køber du tyske, franske eller hollandske statsobligationer, har du næsten ingen valutarisiko. DKK er bundet til EUR. Risikoen begrænser sig til den lille svingning inden for 2,25 %-bandet.

Det er grunden til, at mange danske pensionskasser og private investorer i stor stil køber EUR-denominerede obligationer. Det giver obligationseksponering uden valutarisiko.

USD-obligationer: Hedg dem eller undgå dem

Amerikanske statsobligationer (US Treasuries) er verdens mest likvide obligationer. Men de er i USD. Som dansk investor pådrager du dig stor valutarisiko.

Vil du have USD-obligationer, bor du overveje en hedget version. Mange obligationsfonde og ETFer tilbyder EUR-hedgede varianter.

Emerging markets obligationer: Dobbelt risiko

Obligationer fra emerging markets lande er en saerrlig kategori. Her er bade kreditrisiko og valutarisiko til stede.

BRL (brasiliansk real), TRY (tyrkisk lira) og INR (indisk rupee) kan svinge 10-30 % om året. En EM-obligation med 7 % rente kan nemt give et negativt afkast i DKK, hvis den lokale valuta falder 15 %.

EM-obligationer denomineert i USD er lidt mere stabile, men har stadig landerisiko og kreditrisiko. Det er komplekse produkter, der egner sig bedst for erfarne investorer.

Tidshorisont er det vigtigste

På 10 år eller mere udjaeevner valutaudsving sig delvist. Akademisk forskning viser, at langsigtede investorer får lidt ekstra risiko af valuta, men også lidt ekstra mulighed for afkast. Nettoeffekten over 20 år er begraeenset.

På 1-5 år er valutaudsving vigtigere. Her kan valutakursen være den største enkeltfaktor for dit afkast. Hedging er mere relevant.

Tommelfingerregel: Jo kortere din investeringshorisont, jo mere relevant er hedging.

Aktier vs. obligationer

For udenlandske obligationer er hedging ofte en god idee. Afkastet er lavt, og valutarisikoen kan let overstige det.

For udenlandske aktier er anbefalingen mere blandet. Mange langsigtede passive investorer vælger uhedgede ETFer. Det er billigere og kræver ingen aktiv handling.

Hvornår hedging klart giver mening

• Du har under 5 år til du skal bruge pengene
• Du investerer i udenlandske obligationer
• Din portefølje er stor, og valutaudsving giver dig søn om natten
• Du investerer i emerging markets obligationer
• Du har brug for et stabilt afkast i DKK i en bestemt periode

Hvornår uhedget typisk er fint

• Du har 10+ år til du skal bruge pengene
• Du investerer i globale aktieindekser som MSCI World
• Du onsker lavest mulig ÅOP
• Du er komfortabel med at acceptere valutaudsving som en del af det samlede risikobillede

Trin 1: Forstå din valutaeksponering

Start med at finde ud af, hvilke valutaer du er eksponeret mod. Se på de ETFer og fonde, du ejer. Find landekompositionen i fondens faktaark.

Husk: fondens handlevaluta er ikke det samme som de underliggende aktiers valuta. Et ETF i EUR kan stadig have 70 % USD-aktier.

Trin 2: Vurdér din tidshorisont

Er din horisont over 10 år? Så er valutarisiko typisk et mindre problem. Du kan vælge uhedgede ETFer og spare på ÅOP.

Er din horisont under 5 år? Så er det værd at overveje hedging, isoer for obligationer og større beløb.

Trin 3: Tag stilling til obligationer

Ejer du obligationsfonde med udenlandske obligationer? Tjek om de er hedget til EUR eller DKK. Valg altid hedgede obligationsfonde, medmindre du har en specifik grund til det modsatte.

EUR-denominerede obligationer kræver ikke hedging for danskere. Men USD-obligationer og EM-obligationer gør.

Trin 4: Vælg det rigtige ETF

Vil du have global aktieeksponering uden valutarisiko? Se på IWDE (iShares Core MSCI World UCITS ETF EUR Hedged, ISIN: IE00B4L5YC18). Det hedger USD, JPY og GBP til EUR, som DKK er bundet til.

Vil du have den billigste løsning og acceptere valutaudsving? Vælg et uhedget MSCI World ETF med ÅOP på 0,10-0,20 %.

Trin 5: Genovervej regelmæssigt

Din situation ændrer sig. Nærmer du dig pensionsalder, bor du genovervaeje valutaeksponering. En kort tidshorisont taler for mere hedging og mere stabilitet.

Rentedifferencer ændrer sig også. Hedging kan være billig et år og dyr det næste. Hav det for oje, når du sammenligner hedgede og uhedgede ETFer.

Overblik: Hvad du bor gøre i praksis