Risiko

Valutarisiko ved investering: Den komplette guide for danske investorer

Valutarisiko opstår, når du investerer i udenlandske valutaer. USD udgør ca. 70 % af MSCI World. DKK er bundet til EUR. Lær om hedging, valutarisiko og hvornår det betyder noget.

Opdateret:

Publiceret:

20 min. læsetid

Af Aktieinvestoren Redaktion

Kort fortalt

  • Valutarisiko er risikoen for, at valutakursændringer forringer dit afkast. Stiger den danske krone mod USD, mister du afkast målt i DKK. Falder den, får du mere.
  • DKK er bundet til EUR via fastkurspolitik. Svingningerne er under 2,25 % fra centralkursen. Du har næsten ingen valutarisiko på EUR-denominerede aktiver.
  • USD udgør ca. 70 % af MSCI World. Det er den vigtigste valuta for dig som dansk investor. En stigning i USD på 10 % giver 10 % ekstra afkast i DKK.
  • En valutahedget ETF beskytter mod kursændringer. Det koster typisk 0,1-0,5 % ekstra om året. Udgiften afhænger af rentedifferencen mellem to valutaer.
  • På lang sigt, typisk 10 år eller mere, udjævner valutaudsving sig delvist. Akademisk forskning viser, at uhedget international diversificering er fordelagtigt over tid.
  • emerging markets har langt større valutarisiko. BRL, TRY og INR svinger 10-30 % om året. Det er en vigtig del af risikoen i EM-fonde.
  • De fleste passive, langsigtede investorer behøver ikke at hedge USD-risikoen. Tidshorisont og investortype afgør, hvornår hedging giver mening.

Når du investerer i udenlandske aktier, køber du ikke kun en aktie. Du køber også en valuta. Stiger den dollar, du investerer i, får du et ekstra afkast. Falder den, spiser valutaen noget af din gevinst. Det kalder vi valutarisiko. Denne artikel forklarer, hvad valutarisiko er, hvornår det betyder noget, og hvad du konkret kan gøre ved det som dansk investor.

Hvad er valutarisiko?

Valutarisiko er risikoen for, at ændringer i valutakurser påvirker dit investeringsafkast. Det sker, når du ejer aktiver i en anden valuta end din hjemmevaluta.

Som dansk investor er din hjemmevaluta DKK (danske kroner). Køber du en amerikansk aktie, betaler du i USD (amerikanske dollars). Når du sælger aktien, skal du omregne provenuet tilbage til DKK. Kursen på USD/DKK på salgsdag bestemmer, hvad du får ud af det.

Et simpelt eksempel

Du køber en aktie til 100 USD. Kursen er 7,00 DKK pr. USD. Du betaler altså 700 DKK.

Aktien stiger til 110 USD. Et års tid efter sælger du. Nu er kursen faldet til 6,50 DKK pr. USD.

Du får 110 USD x 6,50 DKK = 715 DKK. Din gevinst er kun 15 DKK, selv om aktien steg 10 %. Valutakursen æder det meste af afkastet.

Havde kursen i stedet været 7,50 DKK pr. USD, ville du få 825 DKK. Din gevinst ville være 125 DKK. Valutaeffekten kan altså både hjælpe og skade dig.

Så stor er effekten i praksis

I 2022 steg USD med ca. 15 % mod EUR og DKK. For en dansk investor i amerikanske aktier betød det et ekstra afkast på 15 procentpoint, kun pga. valutaen.

I andre år er det modsatte sket. USD faldt i 2017 med ca. 12 % mod EUR. Afkastet for danskere med USD-aktier blev reduceret tilsvarende.

Valutarisiko er altså ikke en lille detalje. Det kan være den største enkeltfaktor i et årligt afkast.

DKK og EUR: Den danske fastkurspolitik

Som dansk investor har du en stor fordel. DKK er bundet til EUR via fastkurspolitik. Det betyder, at valutarisikoen på EUR-denominerede aktiver er nærmest nul.

Historikken bag fastkurspolitikken

Danmark bandt kronen til den tyske mark i 1982. Det var et opgør med den tids høje inflation og gentagne devalueringer.

Da euroen blev indført, overgik Danmark til ERM II (Exchange Rate Mechanism II) i 1999. ERM II er et samarbejde om valutakursstabilitet i EU. Danmarks Nationalbank fastholder DKK over for EUR inden for et band på plus/minus 2,25 % fra centralkursen.

I praksis har svingningerne været langt mindre. Nationalbankens interventioner har holdt kursen meget tæt på centralkursen.

Hvad det betyder for dig som investor

Når du køber et ETF i EUR, er din valutarisiko meget lille. MSCI World-fonde handlet i EUR giver dig næsten ingen EUR/DKK-risiko.

Men pas på: fondens valuta og fondens indholdsvaluta er to forskellige ting. Et MSCI World ETF handlet i EUR indeholder stadig ca. 70 % USD-aktier. Du har altså USD-risiko, selv om du betaler i EUR.

Fastkurspolitikken beskytter dig mod EUR/DKK-risiko. Den beskytter dig ikke mod USD/DKK-risiko eller andre valutaer i din portefølje.

Eksponering mod USD: Det største valutaproblem for danskere

USD er den valuta, der påvirker de fleste danske investorer mest. Det skyldes den dominerende rolle, USA spiller i globale aktieindekser.

Hvor meget USD er der i din portefølje?

Ejer du et MSCI World ETF, er ca. 70 % af dine aktiver i USD. Ejer du et S&P 500 ETF, er det 100 %. Selv et MSCI ACWI ETF er ca. 60 % i USD.

Det er ikke fordi fondene er USD-denominerede. Det er fordi de underliggende aktier, Apple, Microsoft og Nvidia, er noteret i USD og tjener en stor del af deres penge i USD.

Hvad sker der med dit afkast, når USD stiger eller falder?

Lad os sige, du har 100.000 DKK investeret i et S&P 500 ETF. Aktiekurserne i USD stiger 8 % på et år.

  • Hvis USD stiger 10 % mod DKK: Dit afkast i DKK er ca. +18 % (8 % aktier + 10 % valuta)
  • Hvis USD er uændret: Dit afkast er ca. +8 % (kun aktier)
  • Hvis USD falder 10 % mod DKK: Dit afkast er ca. -2 % (8 % aktier minus 10 % valuta)

Valutaeffekten er altså mindst lige så stor som selve aktieafkastet i mange år. Det er et vigtigt punkt at forholde sig til.

Hedgede vs. uhedgede ETFer

Du kan vælge ETFer, der beskytter dig mod valutarisiko. Det kalder man valutahedging. Men der er en pris for den beskyttelse.

Hvad er valutahedging?

Valutahedging er en teknik, der låser valutakursen fast over en periode. Fonden indgår kontrakter (forward contracts), der giver retten til at veksle til en fastsat kurs på et fremtidigt tidspunkt.

En forward contract er en aftale om at købe eller sælge en valuta til en bestemt kurs på en bestemt dato. Fonden fornyer disse kontrakter løbende, typisk månedligt.

Resultatet er, at du får aktieafkastet uden valutaeffekten. Stiger eller falder USD, påvirker det ikke dit afkast i DKK.

Hvad koster hedging?

Hedging er ikke gratis. Prisen afhænger af rentedifferencen mellem de to valutaer. Det bygger på princippet om Interest Rate Parity, som siger, at valutaforwardprisen afspejler rentedifferencer.

Interest Rate Parity betyder i praksis: har USD en højere rente end EUR, er det dyrere at hedge fra USD til EUR. Har de samme rente, er hedging billig.

I perioder med stor rentedifference, som 2022-2024, kostede EUR/USD-hedging typisk 1-2 % ekstra om året. I perioder med ens renter er det nede på 0,1-0,5 %.

En hedget ETF har altså en højere ÅOP end en uhedget. Differencen svinger over tid med renteniveauet.

Sammenligning: Hedgede og uhedgede ETFer

ETFISINÅOP (ca.)Hedget tilHedging-udgift
iShares Core MSCI World UCITS ETF USD (Acc)IE00B4L5Y9830,20 %Nej (USD)Ingen
iShares MSCI World EUR Hedged UCITS ETF (Acc) (IWDE)IE00B441G9790,55 %EURca. 0,10 % + rentediff.
iShares S&P 500 UCITS ETF USD (Acc)IE00B5BMR0870,07 %Nej (USD)Ingen
Invesco S&P 500 EUR Hedged UCITS ETF AccIE00BRKWGL700,05 %EURca. 0,05 % + rentediff.

Tallene er vejledende. ÅOP og hedging-udgiften ændrer sig med markedsforholdene. Tjek altid den aktuelle prospekt.

Hvornår giver hedging mening?

Hedging giver mest mening, når din investeringshorisont er kort. På 1-3 år kan valutaudsving udgøre en stor del af det samlede afkast.

For obligationer er hedging vigtigere end for aktier. Det forklarer vi i sektionen om obligationer og valutarisiko.

For langsigtede aktieporteføljer med 10 år eller mere er akademisk forskning tvetydig. Hedging reducerer kortsigtede udsving, men giver ikke nødvendigvis bedre afkast på langt sigt.

Valutarisiko i beregninger

Det er nyttigt at sætte konkrete tal på valutarisikoen. Her er eksempler med realistiske beløb.

100.000 kr. i S&P 500: tre scenarier

Forestil dig, at du investerer 100.000 DKK i et S&P 500 ETF. Aktiekurserne i USD stiger 10 % på et år.

ScenarieAktieafkast (USD)ValutaeffektSamlet afkast (DKK)Du får
USD stiger 10 %+10 %+10 %+21 %121.000 kr.
USD uændret+10 %0 %+10 %110.000 kr.
USD falder 10 %+10 %-10 %-1 %99.000 kr.
USD falder 15 %+10 %-15 %-6,5 %93.500 kr.

Bemærk det fjerde scenarie. Selv med et solidt aktieafkast i USD på 10 % kan du ende med et tab i DKK, hvis valutakursen bevæger sig imod dig.

Hvilke valutaer er vigtige for danske investorer?

MSCI World er sammensat af aktier fra mange lande. Hvert land har sin valuta. Her er oversigten over de vigtigste.

ValutaLand/regionAndel af MSCI World (ca.)Valutarisiko for DKK-investor
USDUSAca. 70-73 %Høj. USD/DKK svinger markant fra år til år.
EUREurozoneca. 8-9 %Meget lav. DKK er bundet til EUR via ERM II.
JPYJapanca. 5 %Middel til høj. JPY har store svingninger.
GBPStorbritannienca. 3-4 %Middel. GBP har været volatil siden Brexit.
CHFSchweizca. 2-3 %Lav til middel. CHF er en stabil reservevaluta.
AndreDiverse landeca. 5-7 %Varierer. CAD, AUD, SEK og andre er med.

Den klare konklusion er, at USD er langt den vigtigste valuta. Den tegner sig for ca. to tredjedele af MSCI World og endnu mere af S&P 500.

EUR-aktier giver næsten ingen valutarisiko

Ca. 15 % af MSCI World er EUR-aktier. Det inkluderer franske, tyske og hollandske virksomheder. For dig som dansk investor er den valutarisiko minimal.

Det er en fordel, du måske ikke tænker over. Men det betyder også, at den reelle valutarisiko i et MSCI World ETF er lidt lavere end den rå USD-andel antyder. Godt en tredjedel af din beholdning har minimal valutarisiko.

JPY: En valuta med store udsving

Den japanske yen er den tredje største valuta i MSCI World. JPY kan svinge 10-20 % om året mod DKK. I 2022-2023 faldt JPY markant pga. Japans lave renter.

For en dansk investor betød det, at japanske aktier gav lavere afkast i DKK end i JPY. Japans børsindeks Nikkei steg, men JPY-svækkelsen æder en del af gevinsten.

Naturlig hedging: Hvornår valutarisiko delvist ophæver sig

Valutarisiko er ikke altid så stor et problem, som man kunne frygte. Mange store virksomheder fungerer allerede som en form for naturlig hedge.

Hvad er naturlig hedging?

Naturlig hedging opstår, når et selskab både tjener og bruger penge i mange valutaer. Det reducerer selskabets nettofølsom over for enkeltvalutaer.

Apple er et godt eksempel. Apple sælger produkter i Europa, Japan, Kina og USA. Selskabet modtager EUR, JPY, CNY og USD. Samtidig betaler det leverandører i mange valutaer. En ændring i USD/EUR påvirker altså ikke Apples samlede værdi proportionment.

Samme logik gælder for Novo Nordisk, LVMH, Toyota og de fleste andre multinationale selskaber i MSCI World.

Diversificering reducerer valutarisikoen yderligere

MSCI World indeholder ca. 1.250 selskaber fra 23 lande. Det giver en bred valutadiversificering. Når USD falder, stiger ofte andre valutaer relativt.

Akademisk forskning, herunder Solniks arbejde fra 1974, viser, at valutarisiko delvist reduceres over tid ved international diversificering. På lang sigt trender valutaer mod ligevægt, og uhedget global investering er fordelagtigt.

Men på kort sigt, 1-3 år, kan valutaeffekten overstige aktieafkastet. Naturlig hedging er ikke en fuldstændig løsning for kortsigtede investorer.

Når naturlig hedging ikke rækker

Naturlig hedging virker bedst for store, globale selskaber. Mindre virksomheder, eller selskaber med meget lokal forretning, er mere eksponerede mod en enkelt valuta.

For emerging markets er naturlig hedging langt svagere. Mange EM-selskaber er hjemmemarkeds-orienterede og tjener i lokal valuta. Her er valutarisikoen reel og stor.

Valutarisiko og obligationer

Valutarisiko rammer ikke kun aktier. For obligationer er det endnu vigtigere at forholde sig til.

Hvorfor er valutarisiko større for obligationer?

Obligationer giver typisk et lavt fast afkast, f.eks. 3-5 % om året. Valutaudsving på 10-15 % kan nemt overstige hele obligationsafkastet.

For en aktieportefølje med forventet afkast på 7-10 % om året er valutarisikoen stadig en del af billedet, men relativt set mindre dominerende.

Udenlandske obligationer valutasikres ofte. Det er et af de få punkter, hvor debatten om valutahedging er nogenlunde enig.

EUR-obligationer: Minimal risiko for danskere

Køber du tyske, franske eller hollandske statsobligationer, har du næsten ingen valutarisiko. DKK er bundet til EUR. Risikoen begrænser sig til den lille svingning inden for 2,25 %-båndet.

Det er grunden til, at mange danske pensionskasser og private investorer i stor stil køber EUR-denominerede obligationer. Det giver obligationseksponering uden valutarisiko.

USD-obligationer: Hedg dem eller undgå dem

Amerikanske statsobligationer (US Treasuries) er verdens mest likvide obligationer. Men de er i USD. Som dansk investor pådrager du dig stor valutarisiko.

Vil du have USD-obligationer uden dollarrisiko, tilbyder mange obligationsfonde og ETFer EUR-hedgede varianter.

Emerging markets obligationer: Dobbelt risiko

Obligationer fra emerging markets lande er en særlig kategori. Her er både kreditrisiko og valutarisiko til stede.

BRL (brasiliansk real), TRY (tyrkisk lira) og INR (indisk rupee) kan svinge 10-30 % om året. En EM-obligation med 7 % rente kan nemt give et negativt afkast i DKK, hvis den lokale valuta falder 15 %.

EM-obligationer denomineret i USD er lidt mere stabile, men har stadig landerisiko og kreditrisiko. Det er komplekse produkter, der egner sig bedst for erfarne investorer.

Hvornår skal du valutahedge?

Spørgsmålet om hvornår man skal hedge er ikke enkelt. Svaret afhænger af din tidshorisont, din aktivklasse og din risikotolerance.

Tidshorisont er det vigtigste

På 10 år eller mere udjævner valutaudsving sig delvist. Akademisk forskning viser, at langsigtede investorer får lidt ekstra risiko af valuta, men også lidt ekstra mulighed for afkast. Nettoeffekten over 20 år er begrænset.

På 1-5 år er valutaudsving vigtigere. Her kan valutakursen være den største enkeltfaktor for dit afkast. Hedging er mere relevant.

Tommelfingerregel: Jo kortere din investeringshorisont, jo mere relevant er hedging.

Aktier vs. obligationer

For udenlandske obligationer vejer valutarisikoen tungt. Afkastet er lavt, og valutarisikoen kan let overstige det.

For udenlandske aktier er billedet mere blandet. Mange langsigtede passive investorer vælger uhedgede ETFer. Det er billigere og kræver ingen aktiv handling.

Hvornår hedging klart giver mening

  • Du har under 5 år til du skal bruge pengene
  • Du investerer i udenlandske obligationer
  • Din portefølje er stor, og valutaudsving giver dig søn om natten
  • Du investerer i emerging markets obligationer
  • Du har brug for et stabilt afkast i DKK i en bestemt periode

Hvornår uhedget typisk er fint

  • Du har 10+ år til du skal bruge pengene
  • Du investerer i globale aktieindekser som MSCI World
  • Du ønsker lavest mulig ÅOP
  • Du er komfortabel med at acceptere valutaudsving som en del af det samlede risikobillede

Praktisk guide: Hvad du konkret bør gøre

Her er en konkret handlingsplan, du kan følge for at håndtere valutarisiko i din portefølje.

Trin 1: Forstå din valutaeksponering

Start med at finde ud af, hvilke valutaer du er eksponeret mod. Se på de ETFer og fonde, du ejer. Find landekompositionen i fondens faktaark.

Husk: fondens handlevaluta er ikke det samme som de underliggende aktiers valuta. Et ETF i EUR kan stadig have 70 % USD-aktier.

Trin 2: Vurdér din tidshorisont

Er din horisont over 10 år? Så er valutarisiko typisk et mindre problem. Du kan vælge uhedgede ETFer og spare på ÅOP.

Er din horisont under 5 år? Så er det værd at overveje hedging, især for obligationer og større beløb.

Trin 3: Tag stilling til obligationer

Ejer du obligationsfonde med udenlandske obligationer? Tjek om de er hedget til EUR eller DKK. Valg altid hedgede obligationsfonde, medmindre du har en specifik grund til det modsatte.

EUR-denominerede obligationer kræver ikke hedging for danskere. Men USD-obligationer og EM-obligationer gør.

Trin 4: Vælg det rigtige ETF

Vil du have global aktieeksponering uden valutarisiko? Så findes fx IWDE (iShares MSCI World EUR Hedged UCITS ETF (Acc), ISIN: IE00B441G979). Det hedger USD, JPY og GBP til EUR, som DKK er bundet til.

Vil du have den billigste løsning og acceptere valutaudsving? Så har uhedgede MSCI World ETFer en ÅOP på 0,10-0,20 %.

Trin 5: Genovervej regelmæssigt

Din situation ændrer sig. Nærmer du dig pensionsalder, bør du genoverveje valutaeksponering. En kort tidshorisont taler for mere hedging og mere stabilitet.

Rentedifferencer ændrer sig også. Hedging kan være billig et år og dyr det næste. Hav det for øje, når du sammenligner hedgede og uhedgede ETFer.

Overblik: Hvad du bør gøre i praksis

Din situationKonsekvensProdukt-eksempel
Langsigtet aktieportefølje, 10+ årUhedget ETF giver lav ÅOP, men valutaudsving.iShares Core MSCI World (IE00B4L5Y983)
Kortsigtet aktieportefølje, under 5 årHedget ETF reducerer valutarisikoen.IWDE (IE00B441G979)
Udenlandske obligationerHedget fond fjerner det meste af valutarisikoen, som kan overstige afkastet.Hedget EUR-obligationsfond
Emerging markets aktierStor valutarisiko. Andelen afgør, hvor meget den fylder.MSCI EM ETF, uhedget typisk
Penge du skal bruge om 1-2 årEUR/DKK-produkter har ingen væsentlig valutarisiko.Danske obligationer, kontant

Typiske fejl og faldgruber

  • At tro DKK/USD er stabil fordi DKK/EUR er stabil. DKK er bundet til EUR, ikke USD. USD/DKK kan svinge 10-20 % på et år. Dine USD-aktiver er eksponerede, selv om din krone virker stabil.
  • At glemme at fondens handlevaluta ikke er det samme som de underliggende aktiers valuta. Et ETF, du køber i EUR, kan sagtens have 70 % USD-aktier. Du har altså USD-risiko, selv om du betaler i EUR.
  • At hedge aktier, men glemme obligationer. Valutarisiko er relativt større for obligationer end for aktier. Et obligationsafkast på 4 % kan let blive negativt, hvis valutaen falder 8 %. Hedge altid udenlandske obligationer.
  • At vælge en hedget ETF uden at forstå hedging-udgiften. Hedging koster penge. I perioder med stor rentedifference kan det koste 1-2 % ekstra om året. Så kan en hedget ETF være dyrere end du tror.
  • At investere i emerging markets uden at forholde sig til valutarisikoen. BRL, TRY og INR svinger 10-30 % om året. Det er ikke en bagatel. Det er en af de største risici ved EM-investering.
  • At have for kort tidshorisont og undervurdere valutaudsving. På 1-2 år kan valutakursen være den største enkeltfaktor i dit afkast. Planlæg din investeringshorisont, inden du beslutter dig for hedging.
  • At overvurdere valutarisikoen og undlade international diversificering. Valutarisiko er reel, men den må ikke afholde dig fra at investere globalt. Uhedget international diversificering er fordelagtigt på langt sigt, ifølge akademisk forskning.
  • At glemme at tjekke, om en hedget ETF er hedget til EUR eller DKK. De fleste hedgede ETFer er hedget til EUR. Det er fint for danskere, da DKK er bundet til EUR. Men kontrollér det altid, inden du køber.
  • At ignorere valutarisiko, når du nærmer dig pensionsalder. Med 5-10 år til pension er der mindre tid til, at valutaudsving udligner sig. Store valutaudsving på et dårligt tidspunkt kan reducere din formue markant.

Danmarks Nationalbank: Fastkurspolitik og ERM II-samarbejdet. Tilgængelig på nationalbanken.dk. MSCI Inc.: MSCI World Index Factsheet (juni 2024). Tilgængelig på msci.com. iShares by BlackRock: iShares MSCI World EUR Hedged UCITS ETF (Acc) (IWDE), ISIN IE00B441G979. Produktfaktaark og KID-dokument. Tilgængelig på ishares.com. Solnik, B. H. (1974): "Why Not Diversify Internationally Rather Than Domestically?" Financial Analysts Journal, 30(4), 48-54. Bank for International Settlements (BIS): Triennial Central Bank Survey 2022 - Valutahandel og OTC-derivater. Tilgængelig på bis.org. Finanstilsynet: Regler for udenlandske investeringsfonde og ETFer. Tilgængelig på finanstilsynet.dk. Skattestyrelsen: Positivlisten over godkendte udenlandske investeringsinstitutter. Tilgængelig på skat.dk.

Indholdet på denne side er alene til informationsformål og er ikke finansiel rådgivning. Investering indebærer risiko for tab. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. Valutakurser kan ændre sig markant og påvirke dit afkast i begge retninger. Tal altid med en autoriseret finansiel rådgiver, inden du træffer større investeringsbeslutninger. Alle tal og procentsatser i artiklen er vejledende og kan være ændret efter publicering.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er valutarisiko ved investering?
Valutarisiko er risikoen for, at ændringer i valutakurser påvirker dit investeringsafkast. Køber du aktier i USD og DKK stiger mod USD, får du mindre i DKK, når du sælger. Valutarisiko gælder alle investeringer i fremmede valutaer.
Påvirker DKK/EUR-kursen mit afkast?
Næsten ikke. DKK er bundet til EUR via fastkurspolitik (ERM II). Svingningerne er under 2,25 % fra centralkursen, og i praksis er de endnu mindre. EUR-denominerede aktiver giver dig næsten ingen valutarisiko som dansk investor.
Hvad sker der med mit afkast, hvis USD falder?
Falder USD mod DKK, reduceres værdien af dine USD-aktiver, når du omregner til DKK. Har du 100.000 kr. i et S&P 500 ETF, og USD falder 10 %, er dine aktiver kun 90.000 kr. værd i DKK, selvom kursen i USD er uændret.
Hvad er en valutahedget ETF?
En valutahedget ETF beskytter dig mod valutaudsving. Fonden bruger forward contracts til at låse valutakursen fast. Du får aktieafkastet, men ikke valutaeffekten. Det koster typisk lidt mere i ÅOP end en uhedget fond.
Hvad koster valutahedging?
Det afhænger af rentedifferencen mellem to valutaer. I perioder med ens renter koster EUR/USD-hedging 0,1-0,5 % om året. I perioder med stor rentedifference, som 2022-2024, kan det koste 1-2 % ekstra. Princippet bag er Interest Rate Parity.
Skal jeg hedge min MSCI World ETF?
For de fleste langsigtede investorer med 10+ år er svaret nej. Valutaudsving udjævner sig over tid, og uhedgede ETFer er billigere. Er din horisont kortere, eller ønsker du mere stabilitet, kan en hedget ETF være et alternativ.
Hvilke valutaer påvirker mig mest som dansk investor?
USD er langt den vigtigste. USD udgør ca. 70 % af MSCI World. EUR har minimal risiko for danskere. JPY, GBP og CHF udgør tilsammen ca. 12-15 % af MSCI World og kan påvirke dit afkast.
Er emerging markets valutarisiko forskellig fra USD-risiko?
Ja, og langt større. Emerging markets valutaer som BRL, TRY og INR kan svinge 10-30 % om året. USD svinger typisk 5-15 % mod DKK. EM-valutarisiko er en central del af risikoen ved emerging markets-investering.
Hvad er Interest Rate Parity?
Interest Rate Parity er et økonomisk princip, der siger, at valutaforward-prisen afspejler rentedifferencer. Er renterne højere i USA end i eurozone, er det dyrere at hedge fra USD til EUR. Hedging eliminerer valutarisiko, men ikke afkastforskellen, der skyldes renter.
Kan jeg gardere mig mod valutarisiko selv?
Du kan vælge hedgede ETFer. Det er den nemmeste løsning for private investorer. At handle valuta-forward-kontrakter selv er komplekst og dyrt for private.