Portefølje afkast 2026: Sådan måler du dit afkast korrekt og sammenligner med benchmark
De fleste investorer ved ikke, hvad de egentlig tjener. Lær at måle dit portefølje afkast korrekt med TWRR og MWRR, og find ud af om din strategi slår markedet.
Opdateret:
20 min. læsetid
Af Aktieinvestoren Redaktion
Kort fortalt
- De fleste investorer kender ikke deres reelle afkast. Simpel beregning giver forkerte svar, fordi den ikke tager højde for tidspunktet for indskud og hævninger. Du har brug for en metode, der kan håndtere pengebevægelser korrekt.
- Time-Weighted Return (TWRR) fjerner effekten af dine indskud og hævninger og viser, hvad din strategi egentlig leverer. Det er den metode, professionelle fondsforvaltere bruger, og det er den rigtige metode til at sammenligne med et benchmark.
- Money-Weighted Return (MWRR) er din personlige oplevelse af afkastet. Den tager højde for, hvornår du investerede hvor meget. MWRR er lavere end TWRR, hvis du investerede mere, netop inden et fald.
- Et benchmark er det indeks, du sammenligner din portefølje med. For danske investorer er MSCI World det mest relevante benchmark. Husk altid at bruge total return-versionen, der inkluderer udbytte, ellers sammenligner du forkert.
- Nordnet, DEGIRO og Saxo viser afkast på forskellig vis. Ingen af dem viser TWRR som standard. Du er nodt til at beregne det selv eller bruge et separat værktøj som Portfolio Performance.
- Risikojusteret afkast er vigtigere end råbt afkast. To portefølje med 10 % afkast kan være meget forskellige, hvis den ene svinger 25 % om året og den anden kun 12 %. Sharpe ratio og max drawdown fortæller dig den fulde historie.
- Inflationsjusteret afkast (realafkast) er det, der taller for din købekraft. 8 % nominelt afkast med 3 % inflation giver kun 5 % i realafkast. Det er dit reelle resultat.
"Jeg tjente 50.000 kr. på mine aktier i år." Det er en sætning, de fleste investorer kan sige. Men hvad betyder den egentlig? Er det et godt afkast? Et dårligt afkast? Slår du markedet, eller tåber du mod et simpelt indeks? De faereste ved det. Og det er et problem. For hvis du ikke måler dit afkast korrekt, ved du ikke, om din strategi virker.
Afkastmåling lyder simpelt. Tag slutværdien, træk startværdien fra, divider. Men det er ikke enkelt i praksis. Når du indsætter penge midt i året, haevar penge, får udbytte og reinvesterer, bliver regnestykket hurtigt misvisende. En simpel beregning kan vise 13 %, mens din strategi reelt har leveret 9 %. Eller omvendt. Du har brug for de rigtige metoder.
Denne guide forklarer, hvad Time-Weighted Return og Money-Weighted Return er, hvornår du bruger hvilken, hvad et benchmark er, og hvordan du som dansk investor måler dig mod MSCI World og S&P 500. Du får konkrete regneksempler, trin-for-trin-beregninger og en gennemgang af, hvad Nordnet, DEGIRO og Saxo viser dig, og hvad de glemmer.
Hvorfor korrekt afkastmåling er vigtigere end du tror
De fleste investorer overestimerer eller underestimerer deres afkast. Det er ikke fordi de lyver. Det er fordi de bruger den forkerte metode til at beregne det. Og det får reelle konsekvenser for de beslutninger, de trænger.
Forestil dig to investorer. Den første har tjent 80.000 kr. over tre år. Den anden har tabt 10.000 kr. over de samme tre år. Hvem har gjort det bedst? Du ved det ikke endnu. Du mangler at vide, hvor meget de investerede, hvornår de investerede det, og hvad markedet leverede i den samme periode. Uden de oplysninger er de 80.000 kr. et meningsløst tal.
Det er netop her, korrekt afkastmåling bliver afgørendse. Den fortæller dig tre ting. Først: hvad din strategi faktisk leverer, renset for tilfældige timingseffekter. Dernaeest: om du slår markedet eller ej. Og endelig: om du tager for meget risiko i forhold til det afkast, du får.
Problemet med den simple tankegang
Den intuitive måde at måle på er: ta slutværdien, træk startværdien fra, divider med startværdien. Har du 100.000 kr. i januar og 110.000 kr. i december, er dit afkast 10 %. Det er korrekt, så længe du ikke roeerer portefoelgen. Men så snart du indsætter eller haevar penge, holder den simpele beregning op med at være meningsfuld.
Sæt, at du i januar har 100.000 kr. I juli indsætter du 200.000 kr. mere. I december er portefoelgen 320.000 kr. værd. Hvad er dit afkast? Den simple beregning siger: (320.000 - 300.000) / 300.000 = 6,7 %. Men det er ikke rigtigt, fordi du ikke havde 300.000 kr. investeret hele året. De 200.000 kr. var kun investeret i godt et halvt år. Din reelle afkast er anderledes, og du har brug for en metode, der kan håndtere det.
En simpel opgoerele af kroner tjent eller tabt fortæller dig ingenting om, hvor god din strategi er. Du har brug for en procentsats, der er renset for tilfældige indskud og hevninger. TWRR giver dig det.
Timing af pengestrømme gør det kompliceret
Forestil dig, at du investerer 100.000 kr. i januar. Markedet stiger 20 % frem til juni. Så indsætter du 500.000 kr. mere. Derefter falder markedet 10 % i anden halvår. Du ender med et negativt samlet afkast i kroner, selvom din strategi faktisk leverede positivt afkast i begge perioder. Det skyldes alene timingen af dit store indskud.
Det modsatte kan også ske. Du investerer 500.000 kr. i januar. Markedet falder 20 %. I juni haevar du det meste for at købe hus. Derefter stiger markedet 30 %. Din samlede kroneopgørelse ser sort ud, men din strategi leverede faktisk godt i den periode, du var investeret. Timingen af dine pengaevningaer forstaerrer billedet.
Det er netop dette problem, som Time-Weighted Return loser. Og det er grunden til, at professionelle fondsforvaltere er påkrævet at bruge TWRR, når de rapporterer til kunder. CFA Institute og Global Investment Performance Standards (GIPS) kræver det. For dig som privatinvestor er det den rigtige metode til at evaluere din strategi og sammenligne med et benchmark som MSCI World.
Den simple afkastberegning og dens fejl
Lad os starte med den simple beregning og forstå, hvornår den virker, og hvornår den svigter. Det giver dig et konkret fundament, inden vi går videre til TWRR og MWRR.
Den simple formel
Den simple afkastformel er: afkast = (slutværdi minus startværdi) divideret med startværdi. Har du 100.000 kr. i starten og 108.000 kr. i slutningen, er dit afkast 8 %. Det er ligetil. Og det er korrekt, så længe der ikke er pengebevagelser i perioden.
Nar du tilføjer indskud og hevninger, fejler formlen på to mader. Først giver den et forkert billede af din strategis evner. Dernaeest kan den ikke sammenlignes med et benchmark. Et indeks som MSCI World har ingen indskud. Det stiger og falder alene på baggrund af selskabernes kursudvikling. Når du sammenligner din simple beregning med MSCI World, sammenligner du obler og appelsiner.
Regneeksempel: Martin indsætter penge midt i året
Martin starter 1. januar med 100.000 kr. i en global ETF. 1. juli indsætter han 50.000 kr. mere. 31. december er portefoelgen 170.000 kr. værd. Lad os se, hvad den simple beregning siger, og hvad der faktisk skete.
Simpel beregning: Martin har sat i alt 150.000 kr. ind (100.000 + 50.000). Han ender på 170.000 kr. Gevinst er 20.000 kr. Simpelt afkast = 20.000 / 150.000 = 13,3 %. Men dette tal er vildledende. Det siger ingenting om, hvornår pengene var investeret, og hvordan markedet bevagede sig i de to halvår.
Hvad skete der i virkeligheden? Første halvår steg Martins 100.000 kr. til 110.000 kr., svarende til 10 % afkast. Det var et godt halvår. Dernæst indsatte han 50.000 kr., så han nu havde 160.000 kr. investeret. I andet halvår steg det fra 160.000 kr. til 170.000 kr., svarende til kun 6,25 % afkast. Det var et svagere halvår. Den simple beregning blander de to perioder together og giver et gennemsnitstal, der ikke repræsenterer nogen af dem korrekt.
Time-Weighted Return (TWRR): sådan beregner du det
Time-Weighted Return, forkortet TWRR, er den metode, der fjerner effekten af dine indskud og hevninger. Den måler, hvad din strategi og dine investeringsvalg leverede, uafhængigt af hvornår du valgte at tilføre kapital. Det er standarden i professionel fondsforvaltning og den rigtige metode til at sammenligne med et markedsindeks.
Princippet bag TWRR
TWRR opdeler din investeringsperiode i delperioder. En ny delperiode starter, hver gang du indsætter eller haevar penge. For hver delperiode beregner du afkastet. Dernæst ganger du alle delperiodernes afkast together. Det er den geometriske kobling, der er kernen i TWRR.
Formlen for TWRR over n perioder er: TWRR = (1 + r1) gange (1 + r2) gange ... gange (1 + rn) minus 1. Her er r1, r2 osv. afkastet i hver delperiode. Resultatet er et samlet afkast, der afspejler strategiens faktiske performance, uanset pengestrømmene.
TWRR trin for trin: Martins portefølje
Lad os beregne TWRR for Martin fra tidligere. Husk: 100.000 kr. i januar, 50.000 kr. indsat 1. juli da portf. var 110.000 kr., slutter på 170.000 kr.
| Trin | Handling | Beregning | Resultat |
|---|---|---|---|
| 1 | Beregn afkast i periode 1 (jan-jun) | (110.000 - 100.000) / 100.000 | 10,00 % |
| 2 | Ny startværdi efter indskud | 110.000 + 50.000 = 160.000 kr. | 160.000 kr. |
| 3 | Beregn afkast i periode 2 (jul-dec) | (170.000 - 160.000) / 160.000 | 6,25 % |
| 4 | Koebl perioderne geometrisk | (1,10) x (1,0625) - 1 | 16,875 % |
| 5 | TWRR for hele året | Afrundet | ca. 16,9 % |
TWRR for Martins strategi er 16,9 %. Det afspejler, at strategien leverede 10 % i første halvår og 6,25 % i andet halvår. Sammenlign dette med den simple beregning på 13,3 %. Forskellen skyldes, at den simple metode ikke korrekt vægter de to perioder.
Med TWRR kan Martin nu sammenligne sin strategi med fx MSCI World. Hvis MSCI World leverede 15 % i samme periode, har Martins strategi slået benchmarket med ca. 2 procentpoint. Det er et meningsfuldt tal. Den simple beregning på 13,3 % ville fejlagtigt indikere, at Martin undervpresterede MSCI World med 1,7 %. Det er den modsatte konklusion.
Hvem bruger TWRR, og hvorfor?
Professionelle fondsforvaltere er krævet at bruge TWRR af Global Investment Performance Standards (GIPS), som er det internationale standardsettet for afkastrapportering. Grunden er enkel: TWRR er den eneste metode, der muliggør en fair sammenligning på tværs af forvaltere. To forvaltere med den samme strategi men med kunder, der indsætter penge på forskellige tidspunkter, vil få det samme TWRR, men forskellig MWRR.
For dig som privatinvestor er TWRR det rigtige mål, når du vil besvare spørgsmålet: Er min strategi god? Slår min ETF-kombination MSCI World? Er der noget galt med måden, jeg vælger aktier på? TWRR renser for al støj fra timingens investeringer og giver dig et rent mål for strategiens evner.
Money-Weighted Return (MWRR): din personlige afkastoplevelse
Money-Weighted Return, også kaldet intern rente eller IRR (Internal Rate of Return), er et andet mål for afkast. Hvor TWRR fjerner effekten af dine pengestrømme, inkluderer MWRR dem. MWRR er dit personlige afkast. Det afspejler, hvad du faktisk tjente, i kroner og øre, givet din specifikke timing af investeringer.
Princippet bag MWRR
MWRR er den rente, der gør nutidsværdien af alle dine indskud lig med nutidsværdien af din slutportefølje. Med andre ord: det er den rente, der får regnestykket til at gå op. Det er det samme som IRR i erhvervsøkonomi, blot anvendt på en investeringsportefølje i stedet for et virksomhedsprojekt.
Du beholde dyr let beregne MWRR i Excel med funktionen XIRR. Syntaksen er: =XIRR(værdier; datoer), hvor værdier er en liste med dine pengestrømme (indskud som negative tal, porteføljens slutværdi som et positivt tal), og datoer er de tilsvarende datoer.
Hvornår er MWRR bedre end TWRR?
MWRR er relevant, når du vil evaluere DIG SELV som investor. Har du investeret store beløb lige inden et fald? Så viser MWRR det, og det er et vigtigt signal. Har du systematisk investeret mere, når markedet var billigt, og først haevar, når det var dyrt? Så vil din MWRR være højere end TWRR, og det viser, at du har været en god kapitalallokator.
Forestil dig Peter. Han investerede 500.000 kr. i januar 2021, da markedet var toephoejt. Markedet faldt 20 % i 2022. Peter investerede kun 10.000 kr. mere i 2022. I 2023 steg markedet 25 %. Peters TWRR for perioden viser en god strategi: den underliggende portefølje steg fint. Men hans MWRR er lavere, fordi han havde de fleste penge investeret netop da det gik ned, og kun lidt penge investeret da det gik op. MWRR afspejler hans reelle pengeoplevelse.
Det modsatte kan være en illustration af god timing. En investor, der investerede store beløb i marts 2020 under COVID-krakket, vil have høj MWRR, måsks markant højere end TWRR, fordi hun havde meget kapital klar, da afkastet var højest. MWRR beloener god timingsevne. TWRR er neutral over for timing.
MWRR i Excel med XIRR: trin for trin
XIRR er den nemmeste måde at beregne MWRR i Excel. Du har brug for to kolonner: en med beløb og en med datoer. Alle indskud (penge du lagde ind) skrives som negative tal. Din portføljes slutværdi skrives som et positivt tal. Formlen er =XIRR(A1:A10;B1:B10), hvor kolonne A er beløbene og kolonne B er datoerne.
Et konkret eksempel: Du investerede 50.000 kr. den 1. januar 2022 (skrives som minus 50.000), 20.000 kr. den 1. juli 2022 (skrives som minus 20.000), og din portefølje er 88.000 kr. værd den 31. december 2024 (skrives som plus 88.000). XIRR-formlen giver dig den årlige MWRR for hele perioden. Resultatet er ca. 13,2 % årligt i dette eksempel.
XIRR virker kun, hvis der er mindst eet negativt og eet positivt tal i listen. Og kun hvis pengestrømmene dækkeer mindst to forskellige datoer. Er der ingen løsning (dvs. investeringerne aldrig betaler sig tilbage), returnerer Excel fejlkoden #NUM!.
TWRR vs. MWRR: hvilken skal du bruge?
Nu da du forstår begge metoder, er spørgsmålet: hvornår bruger du hvad? Svaret er enkelt. Du bruger begge. De fortæller dig to forskellige ting, og du har brug for begge perspektiver.
| Egenskab | TWRR | MWRR / IRR |
|---|---|---|
| Fuld navn | Time-Weighted Return | Money-Weighted Return / Internal Rate of Return |
| Hvad måler det? | Strategiens afkast, renset for pengestrømme | Dit personlige afkast inkl. timingseffekter |
| Påvirkess af dine indskud? | Nej | Ja |
| Hvornår bruger du det? | Sammenligning med benchmark, evaluering af strategi | Evaluering af din timing og kapitalallokering |
| Beregning i Excel | Geometrisk kobling af delperiodeafkast | XIRR-funktion |
| Standard for professionelle? | Ja, krævet af GIPS | Nej, supplement |
| Høj eller lav ved god timing? | Neutral | Høj |
| Fordel | Fair sammenligning med indeks | Afspejler din reelle pengeoplevelse |
| Ulempe | Kræver data ved hvert indskud/heevning | Kan ikke sammenlignes på tværs af investorer |
Den bedste tommelfingerregel: brug TWRR til at evaluere din investeringsstrategi og til at sammenligne med et benchmark. Brug MWRR til at evaluere dig selv som investor og forstå, om din timing har hjaelpt eller skadet dig. Hvis MWRR er lavere end TWRR, har din timing kostet dig penge. Hvis MWRR er højere end TWRR, har du timenet godt.
For månedlige DCA-investorer (dollar cost averaging), der indsætter et fast beløb hver måned, vil TWRR og MWRR typisk være tæt på hinanden over længere perioder. Det skyldes, at DCA-indskuddene er jævnt fordelt over tid og dermed ikke giver store timingseffekter i nogen retning. Læs mere om DCA-strategien og dens fordele i vores artikel om portefølje.
Brug TWRR til at besvare: 'Er min strategi god?' Brug MWRR til at besvare: 'Har min timing hjaelpet eller skadet mig?' Du behøver begge svar.
Mål din risikoeksponering med grafen
Afkast og risiko er to sider af samme mønt. Før du vurderer, om dit afkast er godt, bør du vide, hvilken risiko du har taget. Nedenstående værktøj hjælper dig med at visualisere din portefølje-risiko og se, hvordan forskellige aktivfordelinger paaviker dit forventede afkast og volatilitet.
Grafen viser det klassiske afkast-risiko-forhold. Jo højere forventet afkast, jo højere forventes volatiliteten også. En ren aktieportefølje ligger i øvre højre hjørne: højt afkast, høj risiko. En ren obligationsportefølje ligger i nedre venstre: lavere afkast, lavere risiko. Den effektive rand viser de optimale kombinationer. Porteføljer under kurven er inefficiente: du tager for megen risiko for det afkast, du får.
Brug grafen til at se, hvor din portefølje placerer sig. Er du for langt til hoejet i risiko i forhold til dit afkast? Eller er du så konservativt positioneret, at du måske går glip af betydelige afkast, du ville have kunnet tåle? Se vores artikel om sharpe for en uddybende gennemgang af risikojusteret afkast.
Benchmark: hvad er det, og hvilket skal du bruge?
Et benchmark er det indeks, du sammenligner din portefølje med. Det er dit sammenligningsgrundlag. Uden et benchmark ved du ikke, om du gør det godt eller skidt. At tjene 8 % er fantastisk, hvis markedet kun steg 3 %. Det er skuffende, hvis markedet steg 15 %.
Hvilke benchmarks er relevante for danskere?
For de fleste danske privatinvestorer, der investerer i globale ETFer, er MSCI World det mest relevante benchmark. Det dækker ca. 1.500 selskaber i 23 udviklede lande og giver et bredt billede af den globale aktieudvikling. Alternativt bruges MSCI ACWI, der også inkluderer emerging markets.
S&P 500 er relevant, hvis din portefølje er tungt eksponeret mod amerikanske aktier. Det er det mest fulgte indeks i verden og en naturlig reference for mange investorer. STOXX Europe 600 er relevant for europafokuserede porteføljer.
For danskere, der ønsker en etisk profileret reference, er MSCI World ESG eller DJSI World (Dow Jones Sustainability Index) relevante alternativer. Sparinvest og andre danske udbydere tilbyder ESG-benchmarkerede fonde, der kan sammenlignes med disse indeks.
| Benchmark | Hvad dækkeer det? | Antal selskaber (ca.) | Relevant for |
|---|---|---|---|
| MSCI World | Udviklede markeder globalt | 1.500 | De fleste danske investorer med global ETF |
| MSCI ACWI | Globalt inkl. emerging markets | 2.900 | Bredt globalt eksponerede porteføljer |
| S&P 500 | USA's 500 største selskaber | 500 | USA-fokuserede porteføljer |
| STOXX Europe 600 | Europas 600 største selskaber | 600 | Europafokuserede porteføljer |
| MSCI Denmark | Danske boersnotherte selskaber | ca. 20 | Danmark-fokuserede porteføljer |
| DJSI World | Globale baeredygtige selskaber | ca. 320 | ESG-investorer |
| Bloomberg Global Agg | Globale investment grade-obligationer | 20.000+ | Obligationsporteføljer |
Vigtigt: total return-indeks vs. kursindeks
Her er en kritisk detalje, som mange investorer overser: der er to versioner af de fleste indeks. Kursindekset viser kun kursstigningerne. Total return-indekset inkluderer også geninvesteret udbytte. Forskellen er stor over tid.
MSCI World kursindekset har i perioden 2000 til 2024 leveret ca. 5 % årligt. MSCI World total return-indekset har leveret ca. 7 % årligt i samme periode. Forskellen på 2 procentpoint over 24 år er enorm. Tusindvis af kroner på en middelstor portefølje.
Når du sammenligner din portefølje med et benchmark, SKAL du bruge total return-indekset. Dine ETFer geninvesterer udbytte (akkumulerende) eller udbetaler det til dig (udloddende), men i begge tilfælde er dit faktiske afkast inklusiv udbytte. Sammenligner du med kursindekset, ser din portefølje kunstigt bedre ud end den er. Det er en fejl, mange amatørinvestorer begår.
MSCI World Net Total Return (NTR) er standard for sammenligninger. Det inkluderer udbytte efter kildeskat, hvilket matcher den situation, de fleste investorer er i. MSCI World Gross Total Return (GTR) inkluderer udbytte før skat og giver et for optimistisk sammenligningsgrundlag. Brug NTR.
MSCI World historisk afkast: hvad er realistiske forventninger?
For at vælge det rigtige benchmark skal du kende dets historiske afkast. MSCI World Net Total Return har over perioden 1970 til 2024 leveret ca. 10,3 % årligt i USD. I DKK er afkastet lidt anderledes, afhængigt af kronekursens udvikling mod dollaren. Over de seneste 30 år (1994 til 2024) har MSCI World leveret ca. 9,8 % årligt i USD total return.
Det er dog vigtigt at forstå, at dette lange gennemsnit dækker over store variationer. I perioden 2000 til 2009, det tabte aaar-tier for globale aktier, leverede MSCI World et negativt afkast årligt. Fra 2010 til 2024 var afkastet omvendt ekstraordinært højt, drevet af længe renter og staerek teknologivækst. Fremtiden behøver ikke ligne det seneste aaar-tier.
En konservativ tilgang for langsigtede investorer er at forvente ca. 6 til 8 % årligt nominelt afkast fra globale aktier fremadrettet, baseret på historisk evidence og forsigtige fremskrivninger fra anerkendte institutioner som Research Affiliates, Vanguard og GMO. Det svarer til ca. 3 til 5 % realafkast ved 3 % inflation. Det er stadig et godt langsigtigt afkast og markant bedre end obligationer og kontantindestående.
Regneeksempel: Slår du MSCI World? Hvad er din alfa?
Antag, at din portefølje leverede en TWRR på 11,5 % i 2024. MSCI World Net Total Return leverede 10,8 % i samme periode. Din alfa er 11,5 % minus 10,8 % = 0,7 %. Du slog markedet med 0,7 procentpoint.
Men vent. Havde du mere risiko end indekset? Antag, at din portefølje svingede 18 % årligt (målt som standardafvigelse), mens MSCI World svingede 14 %. Så tog du ca. 29 % mere risiko for at få 0,7 % mere afkast. Det er ikke imponerende. Risikojusteret slog du faktisk ikke markedet. Det er grunden til, at du altid skal se på både afkast og risiko.
Alfa i risikojusteret forstand beregnes via CAPM: alfa = porteføljeafkast minus (risikofri rente + beta gange (markedsafkast minus risikofri rente)). En positiv alfa viser, at du skaber værdi udover det, markedseksponering kan forklare. Læs mere om Sharpe ratio og risikojusteret evaluering i vores artikel om sharpe.
Sådan bruger du din mægler til afkastmåling
De fleste danske investorer bruger Nordnet, DEGIRO eller Saxo Bank. Alle tre viser afkast, men på meget forskellig vis. Og ingen af dem viser korrekt TWRR som standard. Lad os gennemgå, hvad de viser, og hvad de mangler.
Nordnet: afkastoversigt og intern renteberegning
Nordnet har en af de mest avancerede afkastoversigter blandt danske mæglere. Under 'Min portefølje' viser Nordnet årligt afkast, samlet afkast siden oprettelse og en intern renteberegning. Den interne renteberegning i Nordnet er i praksis MWRR/IRR. Det er dit personlige afkast, der tager dine indskud i betragtning.
Hvad Nordnet ikke viser direkte, er TWRR. Det er en væsentlig begrænsning. Nordnet viser også nominelle kronebeløb, dvs. du kan se, at du har tjent 43.200 kr., men det er ikke en procentsats renset for pengestrømme. For at få TWRR skal du bruge et eksternter program som Portfolio Performance eller beregne det selv i Excel.
Nordnet Månedsopsparing er et undtagelse. Her indsætter du et fast beløb om måneden, og Nordnet viser det vaegtede afkast for den automatiske investering. Det er ikke TWRR, men det er tøet. Læs vores guide til nordnet for en detaljeret gennemgang af platformen.
DEGIRO: hvad viser DEGIRO, og hvad mangler?
DEGIRO har en mere basal afkastvisning. Du kan se samlet afkast i kroner og procent, men beregningsmetoden er ikke transparent. DEGIRO bruger en forenklet version, der laegner den simple metode. Det er ikke TWRR, og det er ikke MWRR i korrekt forstand.
DEGIRO viser heller ikke risikojusterede maalttal som Sharpe ratio eller standardafvigelse. Du får en simpel portefølje-oversigt med kurs og afkast pr. position. For investorer, der ønsker dybere analyse, er DEGIRO ikke tilstrækkelig på rapporteringssiden. Du skal eksportere data og analysere eksternt.
Saxo Bank: detaljeret performance-rapport
Saxo Bank har den mest detaljerede afkastrapportering af de tre. Saxo viser afkast pr. position, pr. sektor og pr. aktivklasse. Du kan generere performance-rapporter for vilkårlige perioder. Saxo viser også annualiseret afkast og har en mere nuanceret håndtering af pengestrømme end DEGIRO.
Heller ikke Saxo viser TWRR direkte i sin rene form. Men Saxo's performance-beregning er toettere på MWRR end Nordnets enkle oversigt. For professionelle investorer og dem med komplekse porteføljer er Saxo det bedste valg for afkastrapportering blandt de tre.
| Mægler | Viser kr. afkast? | Viser % afkast? | Metode | Viser TWRR? | Viser risikotal? |
|---|---|---|---|---|---|
| Nordnet | Ja | Ja | MWRR / intern rente | Nej | Basale tal |
| DEGIRO | Ja | Ja (forenklet) | Simpel beregning | Nej | Nej |
| Saxo Bank | Ja | Ja | Tøet på MWRR | Nej | Delvist |
| Portfolio Performance | Ja | Ja | Både TWRR og MWRR | Ja | Ja, fuldt |
Konklusionen er klar: ingen af de store danske mæglere viser TWRR direkte. Vil du have korrekt TWRR og mulighed for at sammenligne med et benchmark, skal du bruge et eksternter værktøj. Vi anbefaler Portfolio Performance, som er gratis, open source og stotters import fra både Nordnet og DEGIRO.
Risikojusteret afkast: de vigtigste nøgletal
Afkast alene fortæller dig ikke nok. To porteføljer kan begge levere 10 % årligt afkast, men den ene svinger 25 % og den anden kun 10 %. De er ikke ens. Risikojusterede nøgletal er redskaber, der sætter afkastet i relation til den risiko, du har taget.
Information ratio: måler aktiv forvaltnings værdi
Information ratio måler, hvor konsistent en aktiv strategi slår sit benchmark. Formlen er: (porteføljeafkast minus benchmarkafkast) divideret med tracking error. Tracking error er standardafvigelsen på den aktive afkastforskel. Et information ratio over 0,5 er godt. Over 0,75 er fremragende.
Information ratio er meningsfyldt, hvis du aktivt vælger aktier eller aktivt søger at slå et benchmark. Investerer du passivt via indeksfonde, er information ratio ikke relevant, da du netop søger at efterligne benchmarkets afkast, ikke slå det. Læs mere om rebalancering og portefølje-strategi i vores artikel om rebalancering.
Max drawdown: det største fald
Maximum drawdown er det største kumulative kursfald fra et toppunkt til et bundpunkt. Falder din portefølje fra 500.000 kr. til 325.000 kr., inden den stiger igen, er dit maximum drawdown minus 35 %. Det er det vigtigste risikomål for investorer med psykologisk aversion mod store tab.
Kend din max drawdown-toelance. Stll dig spørgsmålet: Hvad er det største fald, jeg kan sidde igennem uden at sælge? Det svar, definerer, hvilke aktivklasser og portefølje-modeller der passer til dig.
| Nøgletal | Formel | Godt niveau | Dårligt niveau | Hvad det fortæller |
|---|---|---|---|---|
| Sharpe ratio | (Rp - Rf) / sigma | Over 0,50 | Under 0,25 | Afkast pr. risikoenhed over risikofri rente |
| Sortino ratio | (Rp - Rf) / downside-sigma | Over 0,75 | Under 0,40 | Afkast pr. enhed nedsiderisiko |
| Information ratio | Aktiv afkast / Tracking error | Over 0,50 | Under 0,25 | Konsistens i at slå benchmark |
| Max drawdown | Største fald fra top til bund | Under 20 % | Over 40 % | Værste historiske tab |
| Calmar ratio | Årligt afkast / |Max drawdown| | Over 0,50 | Under 0,25 | Afkast i forhold til tab-risiko |
| Beta | Korrektion med markedet | 0,8 til 1,2 | Over 1,5 eller under 0,5 | Sensitivitet over for markedet |
Brug ikke ét risikomål alene. Kombiner Sharpe ratio, max drawdown og information ratio for at få et fuldt billede. En fond kan have godt Sharpe ratio, men et katastrofalt max drawdown i visse perioder. En anden kan have lavt Sharpe ratio, men ekstremt stabilt forløb uden store fald. Den rigtige balance afhænger af din situation og tidshorisont.
Praktiske eksempler: Sofie og Peters virkelige afkast
Lad os gennemgå to realistiske danske investorer og beregne deres afkast korrekt. Eksemplerne viser, hvordan TWRR og MWRR giver forskellige perspektiver på de samme pengestrømme.
Praktiske værktøjer til afkastmåling
For at beregne TWRR korrekt har du brug for et værktøj, der kan håndtere pengestrømme og delperiode-beregninger. Her er de bedste muligheder for danske privatinvestorer.
Portfolio Performance: gratis og kraftfuldt
Portfolio Performance er et gratis, open source desktop-program (Windows, Mac, Linux). Det er det bedste værktøj for seriøse privatinvestorer, der vil måle TWRR korrekt. Du kan importere transaktioner fra Nordnet og DEGIRO via CSV-eksport, og programmet beregner automatisk både TWRR og MWRR for alle perioder.
Portfolio Performance viser også benchmark-sammenligning direkte i programmet. Du kan tilføje MSCI World eller S&P 500 som benchmark og se din porteføljes TWRR plottet mod benchmarkets afkast på en tidslinje. Det er præcist det, du behøver for at evaluere din strategi.
Excel-skabelon: til den datadrevne investor
Hvis du foretrækker Excel, er strukturen: en række pr. transaktion med dato, beløb (positivt for indskud, negativt for hævning), og porteføljens værdi umiddelbart før og efter. Brug XIRR-funktionen til MWRR og en manual PRODUKT-formel til TWRR. Fordelen er fuld kontrol over beregningerne. Ulempen er, at det kræver mere manuelt arbejde ved importer af transaktioner.
En simpel Excel-TWRR-beregning med 12 månedlige opdateringer tager typisk 2 til 3 timer at sætte op første gang. Dernæst er det 10 til 15 minutter pr. måned at vedligeholde. Det er en god investering i din finansielle selvforståelse.
Nordnet: portfolio-analyse og mærksatsindsigt
Nordnet's Portfolio-analyse-funktion giver væsentlige indsigter: afkast årligt, samlet intern rente, eksponering pr. sektor og region, samt Morningstar-vurderinger for de fonde, du holder. Det er ikke TWRR, men det er et godt udgangspunkt for en hurtig vurdering uden at skulle eksportere data.
Nordnet viser også x-ray-visningen for din portefølje, der giver dig en oversigt over underliggende selskabskoncentrationer på tværs af dine ETFer. Det er særlig nyttigt for at opdage, om du utilsigtet er overeksponeret mod få selskaber eller sektorer på grund af overlappende ETFer.
Hvornår skal du måle og revaluere dit afkast?
En årlig gennemgang er det rigtige tempo for de fleste langsigtede investorer. Du beregner dit TWRR for det forgangne år, sammenligner med dit benchmark, og vurderer, om der er grund til at justere din strategi. Du behøver ikke granskke tallene kvartalsvis. Det skaber støjer end signal, fordi kortsigtede udsving er statistisk meningsloeese.
Stil dig tre spørgsmål ved din årlige gennemgang: Er mit TWRR højere eller lavere end mit benchmark over de seneste 3 til 5 år? Er mit Sharpe ratio på et acceptabelt niveau? Og er min portefølje stadig i overensstemmelse med min planlagte aktivfordeling og risikoprofil? Hvis svaret på alle tre er ja, behøver du sandsynligvis ikke foretage dig noget. Kontinuitet er en undervurderet dyd i langsigtede investering.
Inflationsjusteret afkast: hvad tjener du egentlig?
Det sidste lag i afkastanalysen er inflation. Nominal afkast er det afkast, du kan læse af i din mægler-oversigt. Realafkast er det afkast, der faktisk forbedrer din købskraft. Forskellen er vigtig.
Nominelt afkast vs. realafkast
Formlen for realafkast er: realafkast = (1 + nominelt afkast) divideret med (1 + inflationsrate) minus 1. For praktiske formål er tilnærmelsen: realafkast er ca. lig nominelt afkast minus inflation. Er dit nominelle afkast 8 % og inflationen 3 %, er dit realafkast ca. 5 %. Det er hvad du tjener ud over det, prisudviklingen æder op.
Inflation i Danmark var i 2022 på ca. 8 %, det højeste i mange år. Det betød, at en investor, der tjente 10 % nominelt, kun fik ca. 2 % i realafkast. Den investorer, der kun tjente 5 % nominelt, fik et negativt realafkast på minus 3 %. Pengene mistede købekraft, selvom portefoelgen steg.
Regneeksempel: 8 % afkast - 3 % inflation = 5 % realafkast
Antag, at du i 10 år gennemsnitlig opnaade 8 % nominelt afkast årligt. Inflationen var i gennemsnit 3 % i perioden. Startede du med 100.000 kr., voksede din portefølje nominelt til ca. 215.900 kr. Men priserne steg også. Det der kostede 100.000 kr. i starten, koster nu ca. 134.400 kr. Dit reelle realafkast er 215.900 / 134.400 = ca. 1,607, svarende til ca. 4,9 % årligt realafkast.
Realafkastet er det, der taller for din langsigtede formue. MSCI World har historisk leveret ca. 5 til 7 % årligt nominelt afkast over meget lange perioder (100+ år). Med historisk inflation på 2 til 3 %, giver det et realafkast på 3 til 5 %. Det er den reelle formuevækst, du kan forvente at opnå ved passiv investering i globale aktier over meget lange perioder.
Når du planlaeegger din økonomiske fremtid, FIRE-strategi eller pension, er det realafkastet, du skal regne med, ikke det nominelle. En pensionsberegning, der bruger 8 % nominelt afkast, ser meget rosenroed ud. En der bruger 5 % realafkast, er mere retvisende. Læs mere om inflation og investering i vores relaterede guide.
| Nominelt afkast | Inflation | Realafkast (ca.) | Fortolkning |
|---|---|---|---|
| 10 % | 2 % | 7,8 % | Godt realafkast, formuen vokser reelt hurtigt |
| 8 % | 3 % | 4,9 % | Normalt realafkast for aktieinvestor med lang horisont |
| 5 % | 3 % | 1,9 % | Beskedent realafkast, evt. for konservativt portfolje |
| 3 % | 3 % | 0,0 % | Ingen real formuevækst, obligation kan give dette |
| 2 % | 4 % | -1,9 % | Negativt realafkast, købskraften falder |
| 0 % | 5 % | -4,8 % | Kontant holder taber købekraft hurtigt |
| -5 % | 3 % | -7,8 % | Stort realt tab, dobbelt effekt af tab og inflation |
Tabellen viser, at en positiv nominelt afkast ikke altid er nok. I høj-inflationsperioder er selv et moderat positivt afkast utilstrækkeligt til at bevare købekraft. Det er et yderligere argument for at investere i aktiver med høj forventet langsigte realafkast, som globale aktier, frem for at lade pengene stå kontant eller i lavtforrentede obligationer i længere perioder.
Typiske fejl og faldgruber
- At bruge simpelt afkast (slutværdi minus startværdi divideret med startværdi) nar du har haft pengebevagelser i perioden. Denne metode er korrekt kun, nar der ikke har været indskud eller hevninger. Med pengebevagelser giver den et misvisende tal, der kan afvige væsentligt fra din reelle strategiperformance. Brug TWRR til benchmarksammenligning og MWRR til personlig evaluering.
- At sammenligne din portefølje med kursindekset i stedet for total return-indekset. Kursindekset inkluderer ikke geninvesteret udbytte. Da din ETF enten geninvesterer udbytte (akkumulerende) eller udbetaler det til dig, skal du altid sammenligne med total return-versionen. Ellers ser din portefølje kunstigt bedre ud end den er, fordi du inkluderer afkast, som indekset ikke gør.
- At tolke MWRR som et mål for strategiens kvalitet. MWRR måler dit personlige afkast inklusiv timingseffekter. Hvis du investerede større beløb før et stort fald, viser MWRR et lavt afkast, selvom din strategi (dine valg af aktier eller ETFer) var god. TWRR er det rigtige mål for strategievaluering. MWRR er alene et mål for din personlige oplevelse og timing.
- At måle afkast over for korte perioder og drage konklusioner. Et årig afkast siger meget lidt om en strategis langsigtede kvalitet. Markeder varierer enormt fra år til år. Måler du over 1 til 2 år, dominerer tilfældig markedsudsving dine resultater. Minimum 5 år, helst 10 år, er nødvendigt for statistisk meningsfulde konklusioner om, om din strategi slår markedet.
- At glemme at fratraekke omkostninger før man sammenligner med et benchmark. Din ETFs årlige omkostningsprocent (ÅOP) reducerer dit faktiske afkast. Sammenligner du dit bruttoafkast med et rent indeks, ser du bedre ud end du er. En ETF med ÅOP på 0,20 % og TWRR på 11,5 % giver et netto-afkast på ca. 11,3 %. Det er dette tal, der skal sammenlignes med benchmarkets 10,8 %.
- At ignorer inflation i langsigtede afkastberegninger. 8 % nominelt afkast lyder godt, men med 4 % inflation er realafkastet under 4 %. Når du planlaeegger pensionssavings, FIRE-mål eller langsigtet formue, er det realafkastet, der bestemmer din reelle købskraft. Brug altid realafkast i fremtidsberegninger, og brug et forsigtigt inflationsestimat på 2,5 til 3,5 % for danske investorer.
- At stole blindt på mæglernes afkastvisning uden at forstå metoden. Nordnet viser intern rente (MWRR). DEGIRO viser en forenklet beregning. Ingen af de store danske mæglere viser TWRR som standard. Hvis du sammenligner din mæglerviste afkaset med MSCI World direkte, sammenligner du sandsynligvis MWRR med et total return-indeks, hvilket er metodisk forkert og kan give en misvisende konklusion.
- At ignorere risikojusteret afkast og kun fokusere på absolut afkast. En portefølje med 12 % afkast og 30 % standardafvigelse er ikke bedre end en portefølje med 10 % afkast og 14 % standardafvigelse. Sharpe ratio viser, at den sidstnaeevnte giver mere afkast pr. risikoenhed. Afkast uden risikokontekst er et ufuldstadigt billede.
- At vælge det forkerte benchmark. Sammenligner du en globalt diversificeret portefølje med et rent USA-indeks, er sammenligningen vildledende, fordi de to har meget forskellig geografisk eksponering og risikoprofil. Vælg et benchmark, der matcher din portefølje-komposition: globalt indeks for globale porteføljer, europaindeks for Europa-fokuserede porteføljer, og obligationsindeks for obligationsandelen.
- At beregne afkast i dansk valuta, nar en del af portefoelgen er i fremmed valuta, uden at tage højen for valutaeffekter. En stigning i USD-denominerede aktier kan blive delvist udlignet af en styrket DKK. Nar du rapporterer afkast, skal du være konsistent: enten alt i DKK (inklusiv valutaeffekter) eller alt i lokal valuta. Blander du metoderne, er tallene inkonsistente og misvisende.
- At glemme udbytte i den samlede afkastberegning. Modtager du udbytte fra udloddende fonde, skal dette medregnes i dit samlede afkast. Mange investorer ser kun på kursudviklingen og glemmer det modtagne udbytte. Over tid kan udbytte udgoeere 30 til 40 % af det samlede afkast fra en global ETF. Udelader du det, underestimerer du dit reelle totalafkast markant.
- At sammenligne to investorer på baggrund af MWRR alene. To investorer med identiske strategier men med pengeindskud på forskellige tidspunkter vil få vidt forskellig MWRR. Det siger ingenting om, hvem der er den bedre investor. Kun TWRR muliggjoeer en fair sammenligning af strategi-performance på tværs af investorer. MWRR er personlig og kan ikke sammenlignes direkte.
Ofte stillede spørgsmål
- Hvad er forskellen på TWRR og MWRR?
- TWRR (Time-Weighted Return) fjerner effekten af dine indskud og hevninger og måler, hvad din investeringsstrategi faktisk leverede. Det er standarden til sammenligning med et benchmark. MWRR (Money-Weighted Return) inkluderer timingen af dine pengestrømme og viser dit personlige afkast. Brug TWRR til at evaluere strategien og sammenligne med MSCI World. Brug MWRR til at forstå, hvad du faktisk tjente, og om din timing hjælp eller skaedede dig.
- Hvordan beregner jeg TWRR?
- Opdel din investeringsperiode i delperioder. En ny delperiode starter, hver gang du indsætter eller haevar penge. Beregn afkastet i hver delperiode: (værdi ved afslutning / værdi ved start af perioden) minus 1. Gang alle delperioders (1 + afkast) together og træk 1 fra. Det er din TWRR. I Excel kan du bruge PRODUKT-funktionen. For automatisk beregning anbefales programmet Portfolio Performance, der er gratis og open source.
- Hvordan beregner jeg MWRR?
- MWRR er det samme som IRR (intern rente). I Excel bruges funktionen XIRR. List alle pengestrømme som negative tal (indskud, det du lagde ind) og din slutportfoeljevaerdi som et positivt tal. Tilføj de tilsvarende datoer. Formlen er: =XIRR(værdier; datoer). Resultatet er dit årlige MWRR. Nordnet viser en tilsvarende beregning under 'intern rente' i portfoelje-oversigten.
- Hvilket benchmark skal jeg sammenligne min portefølje med?
- For de fleste danske investorer, der investerer i globale ETFer, er MSCI World Net Total Return det mest relevante benchmark. Det dækkeer ca. 1.500 selskaber i 23 udviklede lande og inkluderer geninvesteret udbytte efter kildeskat. Er din portefølje bredt global inklusiv emerging markets, er MSCI ACWI bedre. Er du primaeert i USA, brug S&P 500 Total Return. Husk altid at bruge total return-versionen, ikke kursindekset.
- Viser Nordnet mit korrekte afkast?
- Nordnet viser en intern rente-beregning, der er tøet på MWRR. Det er dit personlige afkast inklusive timingseffekter af dine indskud. Det er IKKE TWRR. Vil du sammenligne din strategi med MSCI World på en metodisk korrekt maede, kan du ikke bruge Nordnets tal direkte. Du skal enten beregne TWRR manuelt i Excel eller bruge Portfolio Performance-programmet til at importere dine Nordnet-transaktioner og beregne TWRR automatisk.
- Hvad er et total return-indeks?
- Et total return-indeks inkluderer både kursstigninger og geninvesteret udbytte. Det er i modsætning til et kursindeks, der kun viser kursstigningen. Da en stor del af det langsigtede afkast fra aktier stammer fra udbytte, er forskellen på de to over tid enorm. MSCI World total return har leveret ca. 2 procentpoint mere årligt end kursindekset over lange perioder. Når du sammenligner din portefølje med et benchmark, SKAL du bruge total return-versionen for at få en meningsfuld sammenligning.
- Hvad er realafkast, og hvordan beregner jeg det?
- Realafkast er dit afkast justeret for inflation. Det er det afkast, der faktisk forbedrer din købskraft. Tilnærmelsesformlen er: realafkast er lig nominelt afkast minus inflation. Den præcise formel er: (1 + nominelt afkast) divideret med (1 + inflation) minus 1. Historisk har globale aktier leveret ca. 5 til 7 % nominelt og ca. 3 til 5 % realafkast årligt over meget lange perioder. Brug realafkast i pensionsberegninger og langsigtede finansielle planer.
- Hvad er Sharpe ratio, og hvad er et godt niveau?
- Sharpe ratio måler afkast pr. risikoenhed. Formlen er: (porteføljeafkast minus risikofri rente) divideret med standardafvigelse. Et Sharpe ratio over 0,50 er acceptabelt og på niveau med historiske gennemsnit for MSCI World. Over 0,75 er godt. Over 1,0 er fremragende, men sjældent opnået over lange perioder. Under 0 betyder, at statsobligationer ville have været et bedre valg. Brug Sharpe ratio til at sammenligne risikojusteret afkast på tværs af fonde og porteføljemodeller.
- Skal jeg bruge Portfolio Performance eller Excel til at måle mit afkast?
- Portfolio Performance er det bedste valg for de fleste privatinvestorer. Det er gratis, open source og beregner automatisk både TWRR og MWRR. Det har direkte import fra Nordnet og DEGIRO via CSV og kan vise benchmark-sammenligning direkte. Excel er et godt alternativ for dem, der ønsker fuld kontrol og kan lide at arbejde med tal. Ulempen er mere manuelt arbejde. Nordnet's egne værktøjer er praktiske for en hurtig oversigt men utilstrækkelige til praeecis TWRR-beregning og benchmarksammenligning.
- Hvad vil det sige at slå markedet, og gør det mig rigere?
- At slå markedet betyder, at din TWRR er højere end benchmarkindeksets afkast over den samme periode. Men det er ikke tilstrækkeligt. Du skal også slå markedet på risikojusteret basis, dvs. dit Sharpe ratio skal være højere end benchmarkets. Og du skal slå markedet efter ALLE omkostninger, inklusive kurtage, ÅOP og skat. Forskning viser, at de faereste aktivt handlede privatinvestorer slår et simpelt globalt indeks konsistent over 10 til 15 år efter omkostninger. Det er det starkeste argument for passiv investering.