Japanske aktier 2026: Den komplette guide til investering i Japan

Tokyo Stock Exchange og de vigtigste indeks

Det centrale omdrejningspunkt for japanske aktier er Tokyo Stock Exchange (TSE), der på japansk hedder Tokyo Shoken Torihikijo. TSE er en af verdens ældste børser og har i dag over 3.800 noterede selskaber. I april 2022 reorganiserede TSE sine markedssegmenter og indførte tre kategorier: Prime Market for de største og mest likvide selskaber, Standard Market for mellemstore selskaber og Growth Market for yngre vækstvirksomheder.

Som dansk investor møder du to indeks igen og igen, når du læser om Japan: Nikkei 225 og TOPIX. Det er vigtigt at forstå forskellen, fordi de måler markedet på vidt forskellige måder.

Nikkei 225 er det mest citerede japanske indeks og minder om Dow Jones i USA. Det er prisvægtet, hvilket betyder, at en aktie med en høj kurs vejer mere end en med lav kurs, uanset selskabets størrelse. Det er en lidt gammeldags metode, men Nikkei 225 er fortsat den målestok, medierne bruger, når de rapporterer om det japanske aktiemarked.

TOPIX er mere repræsentativt for hele markedet, fordi det er markedsværdivægtet ligesom S&P 500 i USA. Større selskaber vejer mere. Mange professionelle investorer følger TOPIX frem for Nikkei 225, fordi det giver et mere præcist billede af markedets bevægelser. Vanguard og iShares bruger typisk TOPIX eller MSCI Japan som benchmark for deres Japan-ETFer.

Japans plads i den globale økonomi

Japan er verdens fjerdestørste økonomi målt på BNP og har en aktiemarkeds-kapitalisering på over 6.000 milliarder dollars. Det svarer til ca. 6-7 % af det globale aktiemarked. Til sammenligning udgør USA ca. 60-65 % og Europa ca. 15 %. Japan er altså et væsentligt marked, der er underrepræsenteret i mange private porteføljer.

Japans styrker som investeringsdestination er mange. Landet har stærke, globalt konkurrencedygtige virksomheder inden for biler, elektronik, maskiner og farmaceutiske produkter. Innovationsniveauet er højt, og virksomhederne er kendte for kvalitet og langsigtet tænkning. Japan er desuden et politisk stabilt demokrati med en velfungerende retsstat og stærk beskyttelse af ejendomsrettigheder.

Udfordringerne er til gengæld velkendte: en aldrende og faldende befolkning, høj offentlig gæld og historisk lave renter, der i årtier har holdt inflationen nede. Men meget har ændret sig siden 2012 og særligt siden 2023, og det er den nye virkelighed, der gør Japan interessant igen for langsigtede investorer.

Den store japanske boble 1985-1989

I anden halvdel af 1980'erne greb en euforisk optimisme Japan. Aktiekurserne steg og steg, ejendomspriserne eksploderede, og japanske virksomheder og banker lånte penge i hidtil uset omfang. Tokyos grundværdier steg til ekstremt høje niveauer: man regnede den gang med, at den jord, kejserpaladset stod på, teoretisk set var mere værd end hele delstaten Californien.

Nikkei 225 nåede sin historiske top den 29. december 1989 med en kurs på 38.957. Det var toppen af en boble, næsten ingen troede ville briste. Men det gjorde den. Den japanske centralbank hævede renten aggressivt for at bremse spekulationen, og markedet kollapsede hurtigt.

Fra toppen i 1989 til bunden i 2003 faldt Nikkei 225 med over 80 %. Det tog markedet 35 år at nå den originale top igen, da det skete i februar 2024. Det er et af de længste bear markets i moderne finanshistorie.

Deflation og stilstand 1990-2010

Boblens bristning efterlod Japan i et årti med deflation og stagnation, som i dag kendes som de tabte årtier. Deflation er faldende priser over tid. Det lyder tillokkende for forbrugeren, men det er faktisk meget skadeligt for en økonomi. Forbrugere udskyder køb, fordi de ved, at varerne er billigere næste år. Virksomheder udskyder investeringer af samme grund. Banker låner ikke ud, fordi de er bange for tab. Hele den økonomiske aktivitet bremses.

Bank of Japan satte renten ned mod nul og holdt den der i årtier. Det hjalp ikke nok. Japans økonomi var fanget i det, økonomer kalder en likviditetsfælde: en situation, hvor renterne er så lave, at pengepolitikken mister sin kraft til at stimulere. Virksomheder og husholdninger ophobede kontanter i stedet for at investere.

For aktieinvestorer var de tabte årtier en brutal lektion i, at selv store og velfungerende markeder kan stagnere i meget lang tid. Japanske aktier gav fra 1989 til 2012 et negativt samlet afkast. Investorer, der havde købt på toppen i 1989, ventede i over tre årtier på at få pengene igen.

Abenomics: De tre pile

Da Shinzo Abe kom til magten i december 2012, lancerede han en ambitiøs og meget omtalt økonomisk plan, der hurtigt fik tilnavnet Abenomics. Planen byggede på tre elementer, som Abe kaldte tre pile: aggressiv pengepolitik med massive obligationsopkøb og nulrenter, finanspolitisk stimulans via store offentlige udgifter og strukturelle reformer med deregulering og øget konkurrence.

Abenomics virkede i første omgang. Nikkei 225 steg med over 50 % i løbet af 2013 alene. Den japanske yen svækkedes markant, hvilket øgede japanske eksportvirksomheders konkurrenceevne og løftede deres overskud. Japan kom ud af deflationen, i hvert fald midlertidigt.

Effekten aftog over tid. Strukturreformerne var sværere at gennemføre end pengepolitikken, og væksten forblev beskeden. Men Abenomics lagde fundamentet for en ny optimisme og satte gang i en positiv stemning, der prægede japanske aktier i perioden 2013-2022.

2023-2026: Rekorder og strukturelle ændringer

Fra 2023 og frem accelererede opsvinget kraftigt. Tre faktorer drev det. For det første vendte inflationen tilbage til Japan for alvor og pressede Bank of Japan til at hæve renten for første gang i 17 år. For det andet indførte Tokyo Stock Exchange strenge krav til børsnoterede selskaber om bedre kapitalallokering. For det tredje strømmede udenlandske investorer til det japanske marked i stor stil, tiltrukket af de lave valuerings-multipler og de positive reformer.

Warren Buffetts offentliggørelse af sine store japanske investeringer i 2020 og hans optrapping af positionerne i 2023 satte yderligere gang i interessen. Når verdens mest kendte investor sætter massive beløb i Japan, får det resten af verden til at kigge nærmere.

I februar 2024 nåede Nikkei 225 op over 38.957 og satte ny rekord for første gang siden 1989. I marts 2024 passerede indekset 40.000. Det er symbolsk vigtigt: Japan er ude af sit 35-årige bear market.

Hvad reformerne kræver af virksomhederne

TSE's reformprogram løber i perioden 2023-2026 og indeholder krav og henstillinger til noterede selskaber, der tilsammen skal forbedre aktionærernes afkast:

• Øge udbytte og aktietilbagekøb for at returnere kapital til aktionærerne frem for at ophobe kontanter.
• Afvikle krydsejerskab, hvor japanske virksomheder traditionelt har holdt hinandens aktier som tegn på forretningsmæssige alliancer frem for at skabe afkast.
• Udpege uafhængige bestyrelsesmedlemmer for at styrke tilsynet med ledelsen.
• Offentliggøre klare mål for afkast på egenkapital (ROE) og afkast på investeret kapital (ROIC).
• Fremme åbenhed over for udenlandske investorer og analytikere, herunder engelsksprogede regnskaber og præsentationer.

Resultatet har allerede kunnet ses i regnskaberne. Japanske virksomheder returnerer rekordstore beløb til aktionærerne via udbytte og tilbagekøb. I regnskabsåret 2023-2024 nåede japanske selskabers aktietilbagekøb et historisk rekordniveau, og udbytterne er steget markant på tværs af markedet.

Afviklingen af krydsejerskab er også i gang. Traditionelt har japanske banker, forsikringsselskaber og industrikonglomerater holdt store beholdninger af hinandens aktier som udtryk for loyalitet og samarbejde. Det bandt kapital og holdt aktionærernes afkast nede. Nu sælger de disse aktieposter og frigiver kapital til bedre formål.

Hvad er sogo shosha?

Sogo shosha er en unik japansk virksomhedsform uden direkte ækvivalent i Vesten. Det er store handelskonglomerater, der opererer på tværs af et meget bredt spektrum af brancher: energi, råvarer, mad og drikke, maskiner, infrastruktur, finans og meget mere. De agerer som mellemled i globale handelsstrømme og ejer andele i hundredvis af virksomheder verden over.

Sogo shosha minder lidt om Berkshire Hathaway selv: et holdingselskab med mange forretningsben i vidt forskellige brancher, ledet af en central kapitalallokator. Det er nok ikke tilfældigt, at det netop var disse selskaber, Buffett valgte. Han forstår den forretningsmodel indefra.

Buffetts begrundelse: Billig kapital og lave kurser

Buffetts investering var elegant i sin enkelhed. Han udstedte japanske obligationer i yen til en ekstremt lav rente (under 1 %) og brugte pengene til at købe aktier i sogo shosha, der på det tidspunkt gav et udbytte på 4-5 %. Han tjener altså renteforskellen, og oven i det håbede han på kursstigninger.

De fem sogo shosha handlede i 2020 til meget lave P/E- og P/B-tal sammenlignet med tilsvarende vestlige selskaber. Buffett anså dem for billige i forhold til den underliggende forretningsværdi, og han havde ret.

I 2023 øgede Berkshire Hathaway sin ejerandel i alle fem selskaber til over 8-9 % og tilkendegav offentligt, at det muligvis ville øge positionerne yderligere. Investeringen var på det tidspunkt mere end fordoblet i værdi.

Toyota: Verdens største bilproducent

Toyota Motor Corporation er Japans mest værdifulde virksomhed og jævnligt verdens største bilproducent målt på antal solgte biler. Toyota er ikke bare biler. Selskabet er en global industrikolos med forretninger inden for finansiering, robotteknik og avanceret produktion. Toyota er desuden kendt for sit Toyota Production System, en produktionsfilosofi der har inspireret fremstillingsindustrier verden over.

Toyota har valgt en mere gradvis tilgang til elektrificering end konkurrenter som Tesla. Selskabet satser på hybrider og brint og har fået kritik for at være for langsom ind i elbilerne. Men Toyota har en enorm global tilstedeværelse, stærke finansielle reserver og en lang historik for at tilpasse sig markedsskift. Selskabet er en kernebeholdning i næsten alle Japan-ETFer.

Sony: Fra elektronik til underholdning

Sony Group Corporation er et af Japans mest globalt anerkendte brands. Selskabet er i dag langt mere end forbrugerelektronik. Sonys vigtigste forretningsben er musik (Sony Music er verdens næststørste musikselskab), film og tv (Sony Pictures), spil (PlayStation og PlayStation Studios), finansielle tjenester og elektroniske komponenter, herunder billedsensorer til mobiltelefoner.

Sonys billedsensorer til mobiltelefoner er et stille og stabilt forretningsben. Næsten alle iPhone-kameraer bruger Sony-sensorer. Det er en defensiv forretning, der sjældent omtales i medierne, men som bidrager væsentligt til Sonys overskud og giver en naturlig beskyttelse mod konjunkturudsving i spilmarkedet.

Keyence: Den diskrete kvalitetsstjerne

Keyence Corporation er en af Japans mest profitable virksomheder og relativt ukendt uden for investormiljøer. Keyence producerer sensorudstyr, måleudstyr og industrielt automatiseringsudstyr til fabrikker verden over. Selskabets driftsmargin er ekstraordinær høj og har historisk ligget over 50 %. Det afspejler en forretningsmodel med stærk kundebinding og meget lidt konkurrence på de nichemarkeder, Keyence dominerer.

Keyence er et godt eksempel på en japansk virksomhed, der ikke er sexy eller trendy, men som år efter år leverer stærke resultater. Selskabets markedsværdi placerer det konsekvent blandt Japans ti mest værdifulde virksomheder.

Fast Retailing og Nintendo

Fast Retailing er moderselskabet bag tøjkæden Uniqlo, en af verdens hurtigst voksende tøjkæder med butikker i over 25 lande. Fast Retailing er en interessant case i international japansk ekspansion: et selskab, der har formået at eksportere japansk design og kvalitetstankegang til hele verden. Grundlæggeren Tadashi Yanai er Japans rigeste person.

Nintendo er slet ikke en aktie, de fleste forbinder med investeringer, men selskabet er værd at kende. Nintendo har skabt nogle af verdens mest kendte spilbrand: Mario, Zelda og Pokemon. Selskabet er ikke blot et spilselskab, men en IP-kolos, der udnytter sine brands i film, forlystelsesparker og merchandise. Nintendos Switch-konsol har solgt over 140 millioner enheder.

SoftBank: Teknologiinvesteringsselskabet

SoftBank Group er en særlig case. Det er ikke en traditionel virksomhed, men snarere et globalt teknologiinvesteringsselskab. SoftBank er bedst kendt for sin Vision Fund, der har investeret i hundredvis af teknologivirksomheder globalt, herunder Uber, DoorDash og mange andre. SoftBank er meget volatil og afhænger i høj grad af stemningen i teknologimarkederne.

SoftBank ejer majoriteten af ARM Holdings, der designer de processorarkitekturer, som bruges i næsten alle mobiltelefoner i verden. ARM's børsnotering i 2023 var et af årets største IPO'er. Det giver SoftBank en central position i den fremtidige halvlederøkonomi og er en grund til, at mange investorer har øje for selskabet.

Positivlisten og beskatning af ETFer

Som dansk investor skal du tjekke, om den ETF du vil købe, er på Skattestyrelsens positivliste. ETFer på positivlisten beskattes som aktieindkomst med de velkendte satser på 27 og 42 %. ETFer uden for listen beskattes som kapitalindkomst efter andre regler. Akkumulerende ETFer beskattes desuden med lagerbeskatning hvert år, selv om du ikke har solgt noget.

Tjek altid Skattestyrelsens opdaterede positivliste på skat.dk, inden du køber en ETF. Listen opdateres løbende, og ETFer kan tilføjes og fjernes. Din mægler kan typisk oplyse, om en given ETF er på listen.

Japan-ETFer og aktiesparekontoen

Mange Japan-ETFer er tilgængelige på aktiesparekontoen, som giver dig den lave skattesats på 17 %. Det er en klar fordel sammenlignet med det almindelige depot. Tjek med din mægler, om den specifikke ETF er godkendt til aktiesparekontoen.

Amundi JPNE og Xtrackers XMJP er populære valg for danskere, der ønsker billig og effektiv eksponering mod japanske aktier. Begge er noteret i Europa, har lave ÅOP og er tilgængelige på de fleste danske mæglere. Husk at kontrollere den aktuelle positivliste, da den ændrer sig.

Valutaafdækning: Fordele og ulemper

Valutaafdækning (hedging) er en metode, der fjerner valutarisikoen fra din investering. En hedget Japan-ETF konverterer løbende dine japanske yen-aktiver til euro eller en anden basisvaluta, så du kun er eksponeret mod aktiekurserne i yen, ikke mod yen/krone-kursen.

Det lyder oplagt, men der er vigtige ulemper. For det første koster hedging penge. Renteforskellen mellem Japan og Europa bestemmer prisen på hedgingen, og i perioder med stor renteforskel kan hedgingomkostningerne ligge på 2-4 % om året, hvilket spiser en stor del af afkastet. For det andet fjerner hedging ikke kun risikoen, men også den potentielle gevinst, hvis yenen styrkes.

Yenens historik over for euro

Yenens kurs over for euro og dollar har svunget meget over tid. I 2012 var en euro ca. 100 yen værd. I 2024 steg euroen til over 155-165 yen, en svækkelse af yenen på over 50 % over ti år. Det ramte europæiske investorer i japanske aktier hårdt i den periode.

Fra 2024 har Bank of Japan begyndt at hæve renten, og yenen er begyndt at styrkes. En stærkere yen er god nyhed for europæiske investorer med japanske aktier, men dårligt for japanske eksportvirksomheders konkurrenceevne. Det er en balancegang, BOJ navigerer forsigtigt i.

Det er altid umuligt at forudsige valutakurser med nogen præcision. Det fornuftige er at tage valutarisikoen med i dine overvejelser, sikre at din investeringshorisont er lang nok til at sidde svingningerne ud, og ikke at sætte en så stor del af din portefølje i Japan, at et valutafald kan ødelægge din samlede opsparing.

Fra deflation til inflation

I årtier kæmpede Japan mod deflation. Priserne faldt, og BOJ forsøgte at skubbe inflationen op via lave renter og massive obligationsopkøb. Det hjalp ikke nok. Men fra 2022 vendte det. Den globale inflation efter COVID-pandemien og krigen i Ukraine nåede Japan, og inflationen steg til over 3 % for første gang i mange år.

For japanske aktier er moderat inflation faktisk en god nyhed. Inflation giver virksomhederne mulighed for at hæve priserne og øge overskuddet, noget de ikke har kunnet gøre i årtier. Det er en af grundene til, at japanske selskaber i 2023 og 2024 rapporterede rekordoverskud.

Yield Curve Control og normaliseringen

BOJ indførte i 2016 en usædvanlig pengepolitisk mekanisme kaldet Yield Curve Control (YCC). Formålet var at holde renten på 10-årige japanske statsobligationer tæt på nul procent ved at opkøbe ubegrænsede mængder obligationer. Det sikrede meget billig finansiering til staten og japanske virksomheder og holdt yenen svag.

I 2022 og 2023 justerede BOJ gradvist øvre grænse for, hvor meget renten måtte stige, og i 2024 afviklede BOJ YCC-programmet og begyndte at hæve sin styringsrente. Det markerede et historisk skift i japansk pengepolitik, det første i 17 år, og udløste store udsving i yen og japanske aktier.

For dig som investor betyder stigende japanske renter generelt positivt for japanske banker og finansselskaber, der tjener mere på rentemarginen. Det er lidt negativt for højt gearede virksomheder, der betaler mere i renteudgifter. Og det styrker typisk yenen, så dine japanske aktiers yen-afkast er mere værd i kroner.

Pris/bog under 1: Stadig et udbredt problem

Selv i dag handler en stor andel af japanske selskaber til et P/B under 1. Det er et fænomen, der næsten ikke eksisterer på det amerikanske marked, og det er sjældent i Europa. Det betyder, at markedet værdisætter disse selskaber til under deres bogførte egenkapital, typisk fordi investorer ikke tror, selskabet kan skabe tilstrækkelig afkast af den kapital.

TSE's 2023-reformer er specifikt designet til at tackle dette. Selskaber med P/B under 1 skal nu offentliggøre konkrete planer for at hæve kapitaleffektiviteten. Det fører til øgede udbytter, aktietilbagekøb og frasalg af ikke-kerneaktiver. For aktionærerne er det direkte positivt, fordi det returnerer kapital og løfter aktieværdien.

Udbytteafkastet: Bedre end USA

Japanske aktier giver et højere udbytteafkast end amerikanske. TOPIX ligger på ca. 2,0-2,5 %, mod S&P 500's 1,4-1,8 %. Det er ikke dramatisk højt, men kombineret med lavere P/E og de pågående reformer giver det en attraktiv startposition for en langsigtet investor.

Mange japanske selskaber har desuden øget udbetalingsprocenten de seneste år under pres fra TSE. Det betyder, at en større andel af overskuddet nu udbetales som udbytte, frem for at ophobe på virksomhedernes bankkonti.

Kildeskat på japanske udbytter

Når et japansk selskab udbetaler udbytte til en udenlandsk investor, tilbageholder Japan en kildeskat. Standardsatsen er 20,42 % for udenlandske investorer. Men Japan har indgået dobbeltbeskatningsaftaler (DBO) med mange lande, herunder Danmark.

I henhold til dobbeltbeskatningsaftalen mellem Danmark og Japan er kildeskatten reduceret til 15 % for udbytte udbetalt til danske investorer. Det er en klar forbedring over standardsatsen, men det er stadig 15 %, der trækkes fra dit udbytte, inden det lander på din konto.

Den gode nyhed er, at du som dansk investor kan modregne den japanske kildeskat i din danske skat. Du betaler ikke skat to gange. Den japanske kildeskat fungerer som en forudbetalt dansk skat og reducerer det beløb, du skylder Skattestyrelsen. Din mægler indberetter typisk dette automatisk på din årsopgørelse.

Beskatning af Japan-ETFer

ETFer beskattes anderledes end individuelle aktier i Danmark, og Japan-ETFer er ingen undtagelse. Her er de vigtigste regler:

• ETFer på Skattestyrelsens positivliste beskattes som aktieindkomst: 27 % op til progressionsgrænsen, 42 % af resten.
• ETFer ikke på positivlisten beskattes som kapitalindkomst, typisk efter en anden og ofte lavere effektiv sats, men med andre regler for fradrag.
• Akkumulerende ETFer beskattes hvert år af den urealiserede stigning i NAV (indre værdi). Det er lagerbeskatning, uanset om ETFen er på positivlisten eller ej.
• Distribuerende ETFer beskattes af udbyttet, når det udbetales. Kursgevinsten beskattes som udgangspunkt, når du sælger (realisationsprincippet), men kun hvis ETFen er på positivlisten.

Lagerbeskatning kan skabe en udfordring i år med store stigninger. Du betaler skat af gevinsten, selv om du ikke har solgt ETF-andele. Du skal altså have penge til skatten stående, selv om du ikke har fået nogen penge udbetalt fra din investering.

Japans andel i globale indeks

Hvis du ejer en bred global ETF baseret på MSCI World eller FTSE All-World, er Japan allerede en del af din portefølje. Japan udgør typisk 5-7 % af MSCI World-indekset og ca. 6 % af FTSE All-World. Det er en ikke ubetydelig andel, men mange langsigtede investorer i Japan mener, at landet er undervægtet i disse globale indeks i betragtning af markedets størrelse og de aktuelle reformer.

Vil du øge din Japan-eksponering ud over, hvad din globale fond allerede giver, kan du tilføje en dedikeret Japan-ETF. En typisk anbefaling fra professionelle er at holde en enkeltlandsbeholdning på under 10-15 % af den samlede portefølje for at bevare god risikospredning.

Hvem passer Japan bedst til?

Japan-investeringer passer bedst til investorer med en langsigtet horisont på mindst 5-10 år, der kan sidde store valutaudsving og markedsudsving ud. Japan er ikke et marked for dem, der søger hurtige gevinster. Markedet kan svinge voldsomt på kort sigt, og valutaeffekten kan gøre selv gode japanske aktieafkast til skuffende kroneafkast i perioder.

Japan passer til investorer, der vil have geografisk diversificering uden for USA og Europa. Og til dem, der tror på, at corporate governance-reformerne gradvist vil løfte japanske virksomheders kapitaleffektivitet og aktionærafkast over de kommende 5-10 år. Det er en strukturel tese med en klar katalysator, nemlig TSE-reformerne, som driver den.

Regelmæssig investering som strategi

En effektiv måde at bygge en Japan-position op på er den samme, som du bruger til enhver anden investering: regelmæssig investering af et fast beløb hver måned eller hvert kvartal. Det kaldes gennemsnitskursmetoden eller dollar-cost averaging. Du køber automatisk flere andele, når Japan-ETFen er billig, og færre, når den er dyr.

Den metode tager følelserne ud af beslutningsprocessen og beskytter dig mod at sætte hele beløbet ind på et dårligt tidspunkt. Det passer særlig godt til Japan, der som marked kan svinge voldsomt, for eksempel i forbindelsen med yen-bevægelser eller BOJ-beslutninger.

Beslutter du dig for at investere i Japan, er det klogeste at sætte det i system: vælg en ETF, beslut et fast månedligt beløb og sæt en automatisk overførsel op. Så behøver du ikke at tage aktive beslutninger, hver gang markedet bevæger sig.