IPO-guide: Sådan deltager du i en børsnotering

Kort fortalt

• En IPO (Initial Public Offering) er, når en privat virksomhed sælger aktier til offentligheden for første gang og bliver børsnoteret.
• Prisen fastsættes via bookbuilding: banker indsamler bud fra store institutionelle investorer og sætter en endelig pris inden den første handelsdag.
• Du kan deltage i danske børsnoteringer via mæglere som Nordnet og Saxo Bank, men du er ikke garanteret at få alle de aktier, du tegner dig for.
• Mange IPO-aktier stiger kraftigt på den første handelsdag. Over de følgende tre år klarer de sig dog historisk dårligere end markedet som helhed.
• Lockup-perioden (typisk 90-180 dage) forbyder insidere at sælge aktier lige efter børsnoteringen. Når perioden udløber, kan kursen presses ned.
• Direct listings og SPACs er to alternativer til den klassiske IPO-proces.
• Læs altid prospektet, og forstå forretningsmodellen grundigt, inden du investerer i en ny børsnotering.

Hvad er en IPO?

IPO er en forkortelse for Initial Public Offering. På dansk kalder vi det en børsintroduktion eller en børsnotering. Det er den begivenhed, hvor en virksomhed for første gang sælger aktier til offentligheden på en reguleret børs.

Inden en IPO er virksomheden privatejet. Kun grundlæggere, medarbejdere og udvalgte investorer (som venturekapitalfonde) ejer andele. Ingen udenforstående kan købe ind. Alt dette ændrer sig ved en børsnotering.

Når virksomheden børsnoteres, udsteder den nye aktier og sælger dem til investorer. Pengene fra salget går direkte til virksomheden. Den kan bruge kapitalen til at vokse, investere i nyt udstyr eller betale gæld.

Hvorfor vælger virksomheder overhovedet at børsnotere sig? Der er typisk tre årsager.

Den første årsag er adgang til kapital. Børsmarkedet giver adgang til milliarder af kroner fra tusindvis af investorer. Det er svært at skaffe den kapital på anden vis.

Den anden årsag er exit for de tidlige investorer. Venturekapitalfonde og private equity-investorer har investeret tidligt i virksomheden. En børsnotering giver dem mulighed for at sælge deres andele og realisere gevinsten.

Den tredje årsag er synlighed og troværdighed. Et børsnoteret selskab er underlagt strenge regler om åbenhed og offentliggørelse af regnskaber. Det øger virksomhedens troværdighed hos kunder, leverandører og medarbejdere.

En børsnotering er altså ikke det samme som, at ejerne forlader virksomheden. Det er et redskab til at skaffe kapital og skabe likviditet for de eksisterende ejere. Som ny aktionær bliver du medejer. Men de gamle ejere beholder ofte den egentlige kontrol.

Processen bag en IPO: Trin for trin

En børsnotering er ikke noget, der sker fra dag til dag. Det er en lang og kompleks proces, der typisk tager 6-12 måneder. Her er de vigtigste trin.

Bookbuilding og prisfastsættelse

Bookbuilding er den metode, bankerne bruger til at finde den rette pris på en ny aktie. Navnet kommer af, at bankerne bogstaveligt talt bygger en bog med bud fra investorer.

Processen foregår sådan: Bankerne kontakter institutionelle investorer. De beder dem angive, hvor mange aktier de vil købe og til hvilken pris. Alle budene samles. Bankerne ser herefter, om efterspørgslen er høj nok til at sætte prisen i toppen af intervallet, eller om interessen er lav og prisen må ned.

Det er en fordel for virksomheden. Den kan se markedets reaktion, inden prisen låses fast. Det er til gengæld en ulempe for dig som privatinvestor. Du er ikke del af bookbuilding-processen. Du køber på de vilkår, som institutionelle investorer og bankerne allerede har aftalt.

Greenshoe-optionen (overallotment option) er et begreb, du kan støde på i et prospekt. Det er en mekanisme, der giver bankerne ret til at sælge op til 15 % flere aktier end planlagt. Hvis efterspørgslen er enorm, kan de udstede ekstra aktier og skaffe mere kapital til virksomheden.

Greenshoe-optionen fungerer også som kursstabilisering. Falder prisen under IPO-kursen de første dage, kan bankerne bruge provenuet fra de ekstra aktier til at købe aktier op og holde kursen stabil. Det beskytter investorerne mod et umiddelbart kursfald.

Husk: Prisen på en IPO-aktie er fastsat af bankerne og de store institutionelle investorer. Som privatinvestor er du sidst i køen. Du bør altid spørge dig selv, om du reelt kender alle de oplysninger, de store aktører allerede har adgang til.

Sådan deltager en dansk privatinvestor

Det er muligt at deltage i IPO'er som privatinvestor i Danmark. Men det kræver, at du bruger den rette mægler og handler hurtigt. Tegningsperioden er typisk kun åben i 1-2 uger.

De to mest brugte mæglere i Danmark til IPO-deltagelse er Nordnet og Saxo Bank. Begge tilbyder adgang til danske børsnoteringer. For udenlandske IPO'er er det sværere at deltage som dansk privatinvestor. Mange amerikanske IPO'er er forbeholdt institutionelle investorer i den tidlige fase.

Historiske eksempler på børsnoteringer

Historien viser, at IPO'er kan give enorme afkast over tid. Men den viser også, at mange børsnoteringer skuffer. Her er et overblik over kendte eksempler fra Danmark og udlandet.

Bemærk: DSV og Google (Alphabet) har gennemgået aktieopdelinger. De angivne afkast er justeret for opdelinger. Kurser ændrer sig dagligt, og tallene ovenfor er vejledende.

Tallene fortæller en vigtig pointe. Nogle IPO'er har givet fantastiske langsigtede afkast, som DSV og Google. Andre, som Alibaba, har skuffet i forhold til forventningerne. Ingen ved på forhånd, hvilke virksomheder der ender som vindere. Det er netop risikoen ved IPO-investering.

Lockup-perioden: Hvornår kan insiderne sælge?

Lockup-perioden er en aftalt periode efter børsnoteringen, hvor insidere ikke må sælge deres aktier. Det gælder typisk grundlæggere, direktionen og store aktionærer, der ejede aktier inden børsnoteringen.

Perioden varer typisk 90 til 180 dage. Det svarer til 3 til 6 måneder. Formålet er at forhindre, at de tidlige ejere sælger alle deres aktier umiddelbart efter børsnoteringen og dermed presser kursen ned.

Hvad sker der, når lockup-perioden udløber? Det er et kritisk tidspunkt for kursen. Nu kan insiderne frit sælge. Mange vil gerne. De har ventet i mange år på at realisere deres gevinst. Det kan skabe et salgspres, der bringer kursen ned.

Det er ikke sikkert, at kursen falder, når lockup-perioden slutter. Tror insiderne på fremtiden, sælger de måske kun en lille del af deres aktier. Men historisk set ser man ofte et kursfald i de uger, der omgiver lockup-udløbet.

Praktisk tip: Notér datoen for lockup-periodens udløb, inden du køber en ny aktie. Du finder datoen i prospektet. Vær forberedt på, at kursen kan svinge kraftigt around dette tidspunkt.

For dig som privatinvestor er lockup-perioden vigtig af to grunde. For det første er det et signal om ledelsens tro på virksomheden. Sælger direktørerne store mængder aktier, så snart de må, er det et dårligt tegn. For det andet kan et midlertidigt kursfald ved lockup-udløbet være en mulighed for at købe til en lavere pris.

Risici ved IPO-investering

IPO-investering er forbundet med særlige risici, som du ikke møder, når du køber en veletableret aktie. Her er de vigtigste faktorer at kende.

• First-day pop og skuffelse bagefter: Mange IPO-aktier stiger kraftigt på den første handelsdag. Akademisk forskning viser, at de fleste IPO'er klarer sig dårligere end markedet i løbet af de efterfølgende 3 år.
• Informationsasymmetri: Virksomheden og bankerne ved meget mere om virksomhedens reelle situation end du gør. De kan vælge at børsnotere sig, når det er fordelagtigt for dem, men måske ikke for dig.
• Overprissætning: Bankerne og de tidlige investorer tjener på en høj pris. Der er et strukturelt pres på at sætte prisen højt, selv om det kan skade de investorer, der køber på børsnoteringen.
• Interessekonflikter hos emissionsbankerne: Den bank, der arrangerer børsnoteringen, tjener et stort honorar og har interesse i at fremstille virksomheden attraktivt. Det kan betyde, at bankens analyser og anbefalinger er for positive.
• Kort historik: Nynoterede virksomheder har ofte kun 2-3 år med offentliggjorte regnskaber. Det er svært at vurdere, om resultaterne er varige, eller om de er pyntet op til børsnoteringen.
• Vekslende markedsforhold: En IPO lanceret i et godt marked kan opnå en høj pris. Falder markedet bagefter, falder kursen med. Du kan ikke kontrollere, hvornår markedet vender.

Professor Jay Ritter fra University of Florida har i årtier forsket i IPO-afkast. Hans data viser, at IPO'er i USA i gennemsnit underperformer sammenlignelige aktier med 3-4 % om året over en 3-årig periode efter børsnoteringen.

Det er et stærkt argument for forsigtighed. Selv om du køber til IPO-prisen og ikke til en oppustet kurs på den første handelsdag, klarer du dig typisk dårligere end markedet på den mellemlange bane. Det er vigtigt at kende, inden du deltager.

Vil du lære mere om, hvordan du vurderer risici og spredning, kan du læse mere om risikospredning og fundamental analyse.

IPO vs. at købe aktien efter børsnoteringen

Mange spørger: Hvornår er det bedst at købe, ved børsnoteringen eller bagefter? Det er et godt spørgsmål uden et enkelt svar. Men der er klare tendenser i data, som du bør kende.

Forskning af Ritter og Welch (Journal of Finance, 2002) viser, at IPO-aktier i gennemsnit giver et lavere afkast end markedet i de første 3-5 år. Denne underperformance er velkendt og konsistent på tværs af lande og tidsperioder.

Hvad forklarer underperformancen? Der er typisk tre grunde. Første grund: Virksomheden børsnoteres, når tidspunktet er gunstigt for den, ikke nødvendigvis for dig. Anden grund: Prisen er sat for at tiltrække investorer og er typisk lidt for høj. Tredje grund: De tidlige investorer sælger, så snart lockup-perioden udløber, og det presser kursen ned.

Hvad siger det om strategien 'vent og se'? Det kan ofte betale sig at vente 6-12 måneder med at købe en ny aktie. I løbet af den periode afholdes de første kvartalsregnskaber. Du kan se, om ledelsens løfter holder i praksis. Kursen kan falde til et mere fornuftigt niveau, og du køber med bedre information.

Hvornår kan det omvendt godt betale sig at købe ved børsnoteringen? Hvis du har stærk tro på virksomheden baseret på et grundigt studie af prospektet. Hvis du kan købe til selve IPO-prisen og ikke til en oppustet kurs på den første handelsdag. Og hvis du har en lang tidshorisont på mindst 5-10 år.

Tommelfingerregel: Køber du en ny aktie på den første handelsdag til en kurs, der allerede er steget 30-40 % over IPO-prisen, betaler du for andres first-day pop. Historien er ikke på din side i den situation.

Direct listings og SPACs: To alternativer til IPO

Den klassiske IPO er ikke den eneste vej til børsen. To alternative metoder har fået stor opmærksomhed de seneste år: direct listings og SPACs.

Som privatinvestor bør du være forsigtig med SPACs. De er mere komplekse end en normal aktie, og den historiske performance har været skuffende. Direct listings er generelt mere gennemsigtige, men husk, at risikoen ved nynoterede aktier er til stede uanset metoden.

Praktisk tjekliste: Sådan vurderer du en IPO

Inden du beslutter dig for at deltage i en børsnotering, bør du gennemgå følgende punkter. Start altid med prospektet. Det er frit tilgængeligt og offentliggjort, inden tegningsperioden åbner.

1. Forstå forretningsmodellen: Kan du forklare, hvad virksomheden gør, og hvordan den tjener penge, på to sætninger? Hvis ikke, er du ikke klar til at investere.
2. Tjek regnskaberne: Se på omsætningsvækst, bruttomargin og om virksomheden er rentabel. Vær skeptisk over for selskaber, der aldrig har tjent penge og sælger sig på 'fremtidig potentiale'.
3. Læs risikofaktorerne i prospektet: Det er det vigtigste kapitel. Virksomheden er forpligtet til at oplyse om alle kendte risici. Tag dem alvorligt, og overvej, om du kan leve med dem.
4. Vurdér prissætningen: Hvad er P/E-forholdet og EV/EBITDA sammenlignet med konkurrenterne? Er virksomheden prissat til perfektion uden plads til skuffelser?
5. Undersøg, hvem der sælger: Sælger de tidlige investorer og grundlæggerne store andele? Det kan betyde, at de mener, prisen er høj nok nu, og at de vil ud.
6. Find lockup-datoen: Notér hvornår insiderne frit kan sælge aktier. Det finder du i prospektet. Det er en dato at holde øje med i din kalender.
7. Kend branchevilkårene: Opererer virksomheden i en voksende branche? Uanset kvaliteten af selskabet er det svært at svømme mod strømmen, hvis hele branchen kæmper.
8. Vurdér ledelsens track record: Har topledelsen lykkes med lignende projekter før? God og erfaren ledelse er afgørende, særligt for en nynoteret virksomhed uden lang offentlig historik.
9. Stil det hårde spørgsmål: Ville jeg købe aktien til denne pris om 6 måneder? Svaret fortæller dig meget om, om hypen styrer dig, eller om det er en reel investeringsbeslutning.

Husk, at du aldrig er forpligtet til at deltage i en IPO. Den vigtigste regel er: spring over, hvis du er i tvivl. Der kommer altid nye muligheder. Markeder er fulde af virksomheder med lang historik og gennemsigtige regnskaber.

Vil du lære mere om, hvordan du vurderer en virksomhed og dens regnskaber, kan du læse vores guide til fundamental analyse. Og vil du forstå de vigtigste nøgletal bedre, kan du se vores artikel om P/E-tallet og andre centrale aktienøgletal.

Typiske fejl og faldgruber

• Køber du aktier på den første handelsdag til en kurs, der allerede er steget 40-50 % over IPO-prisen, betaler du overpris. Du sidder med regningen for first-day pop'en, mens dem der fik aktier til IPO-prisen allerede har tjent.
• Glem ikke lockup-perioden. Falder kursen kraftigt, når insiderne må sælge, kan det overraske investorer, der ikke var forberedt. Tjek altid datoen i prospektet og vær klar til udsving.
• Stol ikke blindt på emissionsbankens vurdering af virksomheden. Banken tjener et stort honorar på børsnoteringen og har en interesse i et positivt billede. Læs altid prospektet selv, særligt risikofaktorerne.
• Undlad at investere en stor del af din formue i en enkelt børsnotering. Nynoterede aktier er mere risikable end veletablerede aktier med lang historik. Spred din risiko på tværs af virksomheder og sektorer.
• SPAC-investering er mere kompleks end en normal aktie. Høje gebyrer til sponsorerne og komplekse strukturer gør det svært at vurdere den reelle risiko. Den historiske performance for SPACs har desuden været skuffende.
• Virksomheder vælger timing for børsnoteringen, når det passer dem, ikke nødvendigvis dig. Markedet kan være tæt på en top. Vær særlig skeptisk, når IPO-markedet boomer, og alle ser optimistisk ud.
• Hype og massiv mediedækning er ikke det samme som en god investering. Jo mere en IPO omtales positivt, jo mere er den positive forventning allerede afspejlet i prisen. Lad analysen, ikke medierne, styre din beslutning.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er en IPO?

En IPO (Initial Public Offering) er en børsintroduktion, den første gang en virksomhed sælger aktier til offentligheden på en reguleret børs. Inden en IPO er virksomheden privatejet. Efter en IPO kan alle købe og sælge aktier i virksomheden via en mægler.

Kan jeg som privatinvestor deltage i IPO'er i Danmark?

Ja. Du kan deltage via mæglere som Nordnet og Saxo Bank. Begge mæglere annoncerer kommende børsnoteringer og giver dig mulighed for at tegne aktier i tegningsperioden. Vær opmærksom på, at du ikke er garanteret at få alle de aktier, du ansøger om, hvis der er stor interesse fra institutionelle investorer.

Hvad er bookbuilding?

Bookbuilding er den proces, hvor bankerne indsamler bud fra store institutionelle investorer (pensionskasser, investeringsfonde osv.) for at finde den rette pris på en ny aktie. Budene samles i en 'bog', og prisen fastsættes ud fra, hvad markedet er villigt til at betale.

Hvad er en lockup-periode?

En lockup-periode er den periode efter en børsnotering, hvor insidere (grundlæggere, direktionen og store aktionærer) ikke må sælge deres aktier. Den varer typisk 90 til 180 dage. Når perioden udløber, kan der opstå salgspres og kursudsving, da insiderne nu frit kan realisere deres gevinst.

Er det bedre at købe en IPO-aktie ved børsnoteringen eller vente?

Forskning viser, at IPO-aktier i gennemsnit klarer sig dårligere end markedet i de første 3-5 år. Det kan ofte betale sig at vente 6-12 måneder og se, om virksomheden indfrier sine løfter, inden du køber. Dog er der undtagelser: Nogle IPO'er giver store gevinster fra starten for dem med lang tidshorisont.

Hvad er greenshoe-optionen?

Greenshoe-optionen (overallotment option) giver emissionsbankerne ret til at sælge op til 15 % flere aktier end planlagt. Bruges der ved stor efterspørgsel til at skaffe mere kapital til virksomheden. Den bruges også som kursstabilisering: Falder kursen de første dage, kan bankerne købe aktier op og bremse faldet.

Hvad er et prospekt, og skal jeg læse det?

Et prospekt er et lovpligtigt dokument, som virksomheden skal offentliggøre inden børsnoteringen. Det beskriver forretningsmodellen, regnskaber, risikofaktorer og anvendelse af kapitalen. Du bør altid læse prospektet, særligt risikofaktorerne, inden du investerer. Det er offentligt tilgængeligt på virksomhedens hjemmeside og hos Finanstilsynet.

Hvad er en SPAC?

En SPAC (Special Purpose Acquisition Company) er et tomt selskab, der børsnoteres med det formål at opkøbe en privat virksomhed bagefter. I 2020-2021 var SPACs meget populære, men de fleste har klaret sig dårligt for investorerne. Vær forsigtig med SPACs: De er komplekse, forbundet med høje gebyrer og historisk dårlig performance.

Hvad er forskellen på en IPO og et direct listing?

Ved en klassisk IPO udgiver virksomheden nye aktier og bruger banker til at finde investorer og fastsætte prisen. Ved et direct listing sælger eksisterende aktionærer direkte til markedet, og prisen fastsættes af udbud og efterspørgsel den første handelsdag. Spotify brugte et direct listing i 2018 og sparede derved store bankhonorar.

Kan jeg bruge min aktiesparekonto til at investere i IPO'er?

Ja, i de fleste tilfælde. Aktiesparekontoen kan bruges til aktier optaget til handel på et reguleret marked, herunder Nasdaq Copenhagen. Tjek altid med din mægler, om den konkrete aktie er godkendt til aktiesparekontoen. Reglerne fremgår af Aktiesparekontolov § 5 (lov nr. 1429 af 5. december 2018).