Forsikringsaktier 2026: Tryg, Alm. Brand og Topdanmark

Præmieindtægter: Det stabile fundament

Præmieindtægter er det beløb, kunderne betaler for at have forsikringsdækning. Det er forsikringsselskabets primære og mest forudsigelige indtægtskilde. For skadeforsikring som bil, hus og indbo fornyes aftalerne typisk hvert år.

Præmievækst drives af tre faktorer. Selskabet kan sætte priserne op. Det kan vinde nye kunder. Eller det kan sælge mere til eksisterende kunder. Tryg Forsikring havde samlede bruttopræmier på ca. 30 milliarder kr. i 2023. Det er en stor og stabil pengestrøm.

I modsætning til cykliske virksomheder som bilproducenter eller rejsebureauer har forsikringsselskaber meget stabile præmieindtægter. Husstande og virksomheder opsiger sjældent deres forsikringer i en recession. Det er et lovkrav at have bilforsikring. Det er en betingelse for realkreditlån at have husforsikring.

Den inelastiske efterspørgsel er en kernefordel. Forbrugere skærer ned på ferier og restaurantbesøg i dårlige tider. Men de beholder deres forsikringer. Det er forskellen på en defensiv og en cyklisk forretningsmodel.

Float: Den usynlige konkurrencefordel

Forsikringsselskaber opkræver præmier, inden de udbetaler erstatning. I mellemtiden investerer de pengene. Denne kapital, der sidder og arbejder for selskabet, mens det venter på skadekrav, kaldes float.

Float-investering er en massiv konkurrencefordel. Warren Buffett har omtalt det som en af nøglerne til Berkshire Hathaways succes i årtier. Selskabet investerer forsikringskundernes penge i aktier og obligationer og tjener afkast på det. I gode år er forsikringsresultatet positivt og investeringsresultatet er positivt. Det er en dobbelt gevinst.

For danske forsikringsselskaber er investeringsporteføljerne primært obligationsbaserede. Det skyldes dels Solvency II-kapitalkravene, dels at det reducerer risikoen i volatile markeder. Når renten stiger som i 2022-2023, øges det løbende investeringsafkast på nytegnede obligationer markant.

Skadebehandling og kundefastholdelse

En forsikringsvirksomheds evne til at behandle skader hurtigt og fair er afgørende for kundefastholdelse. Dårlig skadebehandling medfører opsigelser. Opsigelser presser væksten og markedsandelen.

Digitale skadesflows er en konkurrenceparameter i dag. Tryg, Topdanmark og Alm. Brand investerer alle i at gøre anmeldelse og behandling af skader hurtigere via apps og automatisk sagsbehandling. Det reducerer expense ratio og øger kundetilfredshed.

Kundefastholdelsesraten er en vigtig skjult driver af rentabiliteten. En ny kunde er dyrere at skaffe end at beholde en eksisterende. Høj kundefastholdelse giver stabile og forudsigelige præmieindtægter og lavere markedsføringsomkostninger pr. præmiekrone.

Combined ratio: Kernen i forsikringsanalyse

Combined ratio er forholdet mellem udgifter og præmieindtægter. Det er sektorens mest centrale resultatmål for selve forsikringsaktiviteten, uafhængig af investeringsindtægter.

Combined ratio beregnes som: (Skadeudbetalinger + Driftsomkostninger) divideret med bruttopræmier. Under 100 % er rentabelt. Over 100 % er urentabelt. Et selskab med combined ratio på 86 % tjener 14 kr. pr. 100 kr. i præmier, inden investeringsindtægter.

Gode skadeforsikringsselskaber sigter mod en combined ratio på 85-92 %. Under 85 % er fremragende. Over 95 % er bekymrende. Over 100 % er et varselstegn, medmindre det skyldes ekstraordinære vejrhændelser i et enkelt år.

Tryg Forsikring: Nordens næststørste skadeforsikrer

Tryg Forsikring er Nordens næststørste skadeforsikringsselskab og et af de mest kendte navne i OMX C25-indekset. Selskabet opererer primært i Danmark, Norge og Sverige. Det dækker privatpersoner, small-midmarket-erhvervskunder og større virksomheder med et bredt udvalg af forsikringsprodukter.

Tryg blev grundlagt i 1731 og er et af Danmarks ældste forsikringsselskaber. TryghedsGruppen er den kontrollerende aktionær med ca. 60 % af aktierne. TryghedsGruppen er en erhvervsdrivende fond, der bruger overskuddet fra Tryg til tryghedsskabende formål i Danmark og Norge.

I 2021 gennemførte Tryg en af de største nordiske forsikringsopkøb nogensinde. I et konsortium med Intact Financial Corporation opkøbte selskabet RSA Insurance Group. Tryg overtog den skandinaviske del af forretningen (Codan-brandet), mens Intact fik den canadiske og britiske del. Transaktionen kostede Tryg ca. 17 milliarder kr.

Codan-opkøbet øgede Trygs markedsandel i Danmark og Sverige markant. Det medførte en integrationsperiode med store engangsinvesteringer. Men synergierne er begyndt at vise sig i regnskaberne. Tryg kommunikerer konsekvent til investorerne om sine synergimål og integration.

Trygs udbyttepolitik er årsagen til, at mange danske privatinvestorer er interesserede i aktien. Tryg er en af de allerstørste kontante udbyttebetalere i OMX C25. Selskabet sigter mod en høj og stabil udbytteprocent af årets overskud. Det tiltrækker indkomstorienterede og defensive investorer.

Topdanmark: Aktietilbagekøbsmodellen

Topdanmark skiller sig markant ud fra de to andre danske forsikringsselskaber. Selskabet udbetaler sjældent kontantudbytte i traditionel forstand. I stedet tilbagekøber det egne aktier. Det er en bevidst og velbegrundet kapitalstrategisk beslutning.

Aktietilbagekøb fungerer anderledes end udbytte. Når Topdanmark køber egne aktier og annullerer dem, falder det samlede antal aktier. Den resterende investors ejerandel af virksomheden stiger automatisk. Resultatet pr. aktie øges, og aktiekursen bør afspejle dette over tid.

Skattemæssigt er aktietilbagekøb en fordel for langsigtede investorer. Du realiserer kun gevinsten, når du sælger aktien. Du bestemmer selv tidspunktet for beskatning. Kontantudbytte beskattes derimod i det år, det udbetales, uanset om du har brug for pengene eller ej.

Topdanmark er primært ejet af Sampo-koncernen fra Finland, der er en af Europas store forsikringsgrupper. Sampo er langsigtede investorer og støtter tilbagekøbsmodellen. Topdanmark har en stærk markedsposition i Danmark med særlig styrke på arbejdsmarkedspensionsrelaterede forsikringer.

Topdanmarks combined ratio er historisk set meget solid. Selskabet er et af de mest effektivt drevne forsikringsselskaber i Norden. Expense ratio er lavt takket være en stærk digital platform og effektiv skadesbehandling.

Topdanmark er ikke en klassisk udbytteaktie. Det er et tilbagekøbscase. Forstå modellen, inden du sammenligner med Trygs høje kontantudbytte.

Alm. Brand: Fusion med Codan og fuld integration

Alm. Brand gennemgik den mest markante forandring af de tre selskaber. I 2022 overtog selskabet Codan Forsikring's danske forretning for ca. 10-11 milliarder kr. Det ændrede Alm. Brand fra en mellemstor spiller til en af de tre store på det danske forsikringsmarked.

Codan-overtagelsen krævede en stor kapitalrejsning. Alm. Brand gennemførte en aktieemission, der udvandede eksisterende aktionærer. Det er en risiko, der altid er forbundet med opkøb finansieret med nye aktier. Kursen faldt i perioden efter emissionen.

Alm. Brand adskiller sig ved at have en livsforsikringsarm og en bankforretning. Det giver selskabet en bredere produktpalet end Tryg og Topdanmark, der primært fokuserer på skadeforsikring. Livsforsikring og pension tilbyder et mere stabilt afkastbidrag fra investeringsdelen.

Integrationen af Codan er en flerårig proces. Systemer, processer og brandidentitet harmoniseres. Synergier estimeres til flere hundrede millioner kroner om året, når integrationen er fuldendt. Men det koster tid og ressourcer at realisere dem. Analytikere følger integrationsfremdriften tæt.

Som investering i Alm. Brand handler det om at tro på integrationen. Lykkes den, er der potentiale for stigende combined ratio-forbedringer og voksende udbytte. Mislykkes den, kan det trække ned. Det er et mere risikobetonet case end Tryg.

Combined ratio, loss ratio og expense ratio

Combined ratio er summen af loss ratio og expense ratio. Det er sektorens centrale resultatmål for selve forsikringskerneforretningen.

Loss ratio svinger meget med vejret og katastrofehændelser. I et år med mange storme og oversvømmelser stiger loss ratio kraftigt. Derfor rapporterer gode forsikringsselskaber både en rå og en normaliseret combined ratio. Den normaliserede version renser for ekstraordinære vejrhændelser og giver et bedre billede af den strukturelle rentabilitet.

Expense ratio er mere stabilt end loss ratio. Det afspejler selskabets evne til at administrere forretningen effektivt. Stordriftsfordele er vigtige. Større selskaber har typisk lavere expense ratio end mindre konkurrenter. Digitalisering og automatisering presser expense ratio ned over tid.

Return on Equity og kapitalallokering

Return on Equity (RoE) er et centralt mål for forsikringsselskaber. Det viser, hvor godt selskabet forvalter aktionærernes kapital. Et godt skadeforsikringsselskab sigter mod RoE på 15-20 % eller derover.

Forsikringsselskaber er kapitalintensive virksomheder. De skal holde store mængder kapital for at honorere fremtidige krav. Solvency II fastlægger minimumskravene til kapital. Kapital ud over minimumskravet er overskudskapital. Den kan udbetales som udbytte, bruges til aktietilbagekøb eller investeres i vækst.

Analyser altid et forsikringsselskabs kapitalposition, inden du investerer. Et selskab med lavt SCR-dækningsforhold kan blive tvunget til at reducere sit udbytte eller rejse ny kapital. Begge dele rammer aktionærerne negativt.

P/E og Price-to-Book i forsikring

Forsikringsaktier handles typisk til lavere P/E-multipler end vækstaktier. Det afspejler den mere forudsigelige, men langsommere vækst. En P/E på 15-20x er normalt for et veldrevet nordisk skadeforsikringsselskab.

Price-to-Book er særlig relevant for forsikringsselskaber, fordi egenkapitalen er en central ressource. Et selskab med RoE på 20 % og P/B på 2,5x er ikke nødvendigvis dyrt. Tjek om RoE-niveauet er bæredygtigt, inden du vurderer P/B-niveauet.

Forsikringscyklen: Hårde og bløde markeder

Forsikringspræmier er ikke statiske. De bevæger sig i cykler, der ligner konjunkturcykler, men er drevet af andre faktorer. Branchen taler om hårde og bløde markeder.

Et hårdt marked er kendetegnet ved stigende præmier, strammere dækningsbetingelser og faldende kapacitet fra forsikrere og genforsikrere. Det sker typisk efter en periode med store skader. Selskaberne forbedrer combined ratio, og rentabiliteten stiger.

Et blødt marked er det modsatte. Præmierne falder, konkurrencen stiger, og forsikringsselskaberne accepterer lavere profitmarginer for at fastholde markedsandele. Combined ratio forværres. Bløde markeder opstår typisk efter en lang periode med lave skader og høj konkurrence.

For en investor er det ideelle tidspunkt at købe forsikringsaktier i overgangen fra blødt til hårdt marked. Præmierne er på vej op, combined ratio er ved at forbedre sig, og markedet har ikke fuldt ud prissat den forbedrede rentabilitet endnu.

Klimaforandringer er begyndt at forlænge de hårde markeder i visse segmenter. Når genforsikrerne trækker kapacitet tilbage, og primærforsikrerne selv må holde mere risiko, presses præmierne op og holder sig oppe i længere tid end historisk.

AXA og Allianz: De europæiske jætter

AXA er Europas næststørste forsikringsgruppe målt på præmieindtægter. Selskabet opererer i over 50 lande og dækker alt fra privat bilforsikring til komplekse erhvervsdækning og livsforsikring. AXA har de seneste år fokuseret på at sælge sin livsforsikringsforretning i USA for at koncentrere sig om den mere profitable skadeforsikring.

Allianz er Europas og verdens største forsikringsgruppe målt på markedsværdi. Selskabet har en imponerende diversificering på tværs af geografi og produktkategorier. Allianz ejer også kapitalforvalteren PIMCO, en af verdens største obligationsforvaltere. Det giver en bred eksponering ud over ren forsikring.

Begge selskaber er noteret på tyske og franske børser. Som dansk investor kan du købe dem via Nordnet eller Saxo Bank. Husk at vurdere kildeskat på udbytte fra tyske og franske selskaber. Det påvirker dit nettoudbytteafkast markant.

Genforsikring: Munich Re og Swiss Re

Genforsikringsselskaber som Munich Re og Swiss Re forsikrer forsikringsselskaberne. Det er en B2B-model. Når en storm forårsager skader for milliarder, deler genforsikrerne tabene med de primære forsikringsselskaber. Det er et oligopolistisk marked domineret af en håndfuld globale spillere.

Genforsikring er kompleks og dataintensiv. Munich Re og Swiss Re har opbygget enorme risikomodeller baseret på årtiers historiske data. Nye spillere kan næsten ikke konkurrere. Det giver en strukturel konkurrencefordel og høje barrierer for indtrængen.

Klimaforandringer er en særlig vigtig driver for genforsikringsmarkedet. Stigende katastrofeskader øger efterspørgslen efter genforsikring og presser præmierne op. Det er positivt for Munich Re og Swiss Re's toplinieudvikling, men øger også de potentielle tab.

For Tryg, Topdanmark og Alm. Brand er genforsikring et centralt risikostyringsredskab. De overfører deres største risikoeksponering til genforsikrerne mod en præmie. Det glatter resultatet og reducerer behovet for kapital til at dække ekstremt store hændelser.

Berkshire Hathaway: Warren Buffetts forsikringsmodel

Berkshire Hathaway er det mest kendte forsikringskonglomerat i verden. Selskabet ejer GEICO, General Re og en række andre forsikringsselskaber. Forsikringsforretningen genererer den float, som Warren Buffett bruger til at investere i aktier og hele virksomheder.

Buffett har kaldt float for en af de vigtigste konkurrencefordele i Berkshire. I et godt år er forsikringsresultatet positivt. Selskabet tjener altså på selve forsikringen og investerer derudover kundernes penge i aktier og obligationer. Det er en dobbelt gevinst, der er meget svær at kopiere.

Berkshire udbetaler ikke udbytte. Buffett foretrækker at geninvestere al kapital i selskabet. Det betyder, at Berkshire ikke er relevant for udbyttefokuserede investorer. Men som en langsigtet investering i forsikringssektorens logik er det et unikt case study.

Oversvømmelse og skybrud i Danmark

Danmark er ikke skånet for klimaskader. Skybrud i Storkøbenhavn og andre byer er hyppigere og kraftigere. Stormflod truer lavtliggende kystområder. Tørke og hedebølger rammer landbruget. Disse hændelser rammer direkte på Trygs, Topdanmarks og Alm. Brands regnskaber.

Skybruddet i København i 2011 kostede alene forsikringsbranchen ca. 6 milliarder kr. Det var et enkelt ekstremt vejrfænomen. Sådanne hændelser forstyrrer combined ratio og kan trykke årsresultatet markant ned.

Den danske stat har etableret en statslig klimaskadeforsikringsordning, der dækker visse store naturkatastrofeskader. Det reducerer de private forsikringsselskabers eksponering mod de allerstørste hændelser som stormflod. Men det løser ikke det løbende problem med øget skadefrekvens fra hyppigere skybrud.

Prisstigninger som modvægt til klimarisiko

Forsikringsselskaber er ikke passive ofre for klimaforandringer. De tilpasser løbende præmierne til den faktiske risiko. En boligejer i et oversvømmelsesudsat område betaler mere i dag end for 10 år siden. Det er forsikringens grundlæggende logik: prisen afspejler risikoen.

Præmiestigninger er positive for forsikringsselskabernes topline på kort sigt. Men på lang sigt kan det føre til, at visse ejendomme og geografiske områder bliver svære at forsikre til en rimelig pris. Det er et politisk og samfundsmæssigt problem, som forsikringsselskaberne ikke kan løse alene.

Internationale genforsikrere er begyndt at trække sig fra visse markeder, som de vurderer for risikable til acceptable priser. Det presser primære forsikringsselskaber til at beholde mere risiko selv og holde mere kapital til store hændelser. Det er en vigtig trend at følge som forsikringsinvestor.

SCR-dækningsforholdet: Det centrale solvenstal

Solvency Capital Requirement (SCR) er det beregnede kapitalkrav under Solvency II. Det er det minimum af kapital, selskabet skal holde for at klare et 200-årsscenario. Et 200-årsscenario svarer til en sandsynlighed på 0,5 % for, at kravene ikke kan opfyldes inden for ét år.

SCR-dækningsforholdet beregnes som: Tilgængelig kapital (egentlig kernekapital og supplerende kapital) divideret med SCR. Et SCR-dækningsforhold på 180 % betyder, at selskabet har 80 % kapital ud over minimumskravet. Det er en komfortabel position.

Tryg kommunikerer løbende sit SCR-dækningsforhold i kvartalsrapporter og årsrapporter. Selskabet sigter mod et niveau, der giver fleksibilitet til at fastholde en stabil og voksende udbyttepolitik. Det er et tal, der altid bør tjekkes, inden du investerer.

Solvency II og udbyttepolitik: En direkte sammenhæng

Solvency II-reglerne sætter en direkte grænse for, hvad forsikringsselskaberne kan udbetale i udbytte. Kapital, der er nødvendig til at opfylde SCR-kravet, kan ikke udbetales til aktionærerne. Det er en vigtig begrænsning, som adskiller forsikringsselskaber fra andre typer virksomheder.

Et selskab med komfortabelt SCR-dækningsforhold har mere fleksibilitet i sin udbyttepolitik. Det kan udbetale en stor del af årets overskud og stadig bevare et tilstrækkeligt kapitalbuffer. Det forklarer, hvorfor Trygs udbyttepolitik er mere aggressiv end Alm. Brands.

Et selskab i integrationsmode som Alm. Brand efter Codan-opkøbet kan have et lavere SCR-dækningsforhold i en overgangsperiode. Det begrænser udbyttekapaciteten, selv om det underliggende forsikringsresultat er godt. Det er et midlertidigt forhold, der bør forbedres, når integrationen er på plads.

Solvency II blev opdateret i 2023 med en revideret udgave, der justerede visse kapitalkravsberegninger og øgede proportionalitetsprincippet for mindre selskaber. De store børsnoterede selskaber er dog fortsat underlagt de fulde krav.

Finanstilsynet som tilsynsmyndighed

Finanstilsynet er den kompetente myndighed i Danmark for tilsyn med forsikringsselskaber under Solvency II. Det overvåger løbende selskabernes kapitalposition, risikostyring og governance. Finanstilsynet offentliggør regelmæssige rapporter om den danske forsikringssektor.

Hvert forsikringsselskab skal offentliggøre en SFCR-rapport (Solvency and Financial Condition Report) én gang om året. Rapporten giver transparens om selskabets risikoeksponering, kapitalposition og ledelsesmæssige forhold. Det er en uvurderlig kilde for en grundig investor.

Du kan finde Trygs, Topdanmarks og Alm. Brands SFCR-rapporter på deres respektive investor relations-sider. SFCR-rapporten er teknisk og lang, men kapitalafsnittene og SCR-dækningsforholdet er let at finde og meget informative.

Finanstilsynet kan i yderste konsekvens forbyde et selskab at udbetale udbytte eller tilbagekøbe aktier, hvis kapitalpositionen er utilstrækkelig. Det er en regulatorisk risiko, der er særlig vigtig i perioder med store skader eller markedsstress.

Finanskrisen 2008-2009

Finanskrisen i 2008-2009 ramte aktiemarkederne globalt hårdt. S&P 500 faldt ca. 57 % fra top til bund. Banker og finansselskaber var i centrum af katastrofen. Forsikringssektoren klarede sig relativt bedre end den brede finanssektor.

Forsikringsselskaber var ikke direkte eksponerede mod subprime-lån på samme måde som bankerne. Men de havde investeringsporteføljer med kreditrisiko, og investeringstabene var reelle. Forsikringsforretningen selv var derimod relativt upåvirket. Kunder fortsatte med at betale præmier. Skaderne steg ikke pludselig fordi børserne faldt.

Tryg-aktien faldt i perioden, men markant mindre end de bredeste bankindeks. Selskabets stabile præmieindtægter og forsikringsresultat gav en solid base. Det er et konkret historisk bevis på sektorens defensive karakter.

COVID-19 i 2020: Et usædvanligt forløb

COVID-19-krisen i marts 2020 sendte aktiemarkederne ned 30-35 % på meget kort tid. Forsikringsselskaber faldt med, men rettede sig hurtigt. Heldigvis viste det sig, at COVID ikke medførte de massive forsikringskrav, som mange analytikere indledningsvist frygtede.

Bilforsikringer oplevede faktisk færre skader i 2020. Færre biler på vejene under lockdown betød færre uheld. Det sænkede loss ratio og forbedrede combined ratio for skadeforsikringsselskaber som Tryg og Topdanmark. 2020 endte paradoksalt nok som et stærkt regnskabsår for mange skadeforsikrere.

Det er et godt eksempel på, at forsikringssektorens resultater ikke blot afhænger af aktiemarkedet, men af de faktiske skadeshændelser. Det giver en naturlig afkobling fra den bredere markedscyklus. Sektoren har en iboende stabilisator.

Rentestigninger i 2022: En delvis fordel for sektoren

2022 var et usædvanligt hårdt år for de fleste aktivklasser. Aktier og obligationer faldt samtidig. Det er historisk sjældent. Men for forsikringsselskaber med store obligationsporteføljer var der en særlig dynamik.

På kort sigt faldt de eksisterende obligationers markedsværdi, da renten steg. Det pressede bogført egenkapital og SCR-dækningsforhold ned. Men på mellemlang sigt er høj rente positivt for forsikringsselskaber med store obligationsporteføljer. Nytegnede obligationer bærer en højere kupon. Investeringsindtægterne stiger over de kommende år efterhånden som porteføljerne fornyes.

Tryg og Topdanmark kommunikerede eksplicit om den positive effekt af rentestigningerne på fremtidige investeringsindtægter i 2022 og 2023. Effekten er forsinkede, men reel og tydelig i regnskaberne. Det er en vigtig sammenhæng at forstå som forsikringsinvestor.

Trygs historiske afkast til aktionærerne

Tryg er et godt eksempel på, hvad et veldrevet skadeforsikringsselskab kan levere til langsigtede aktionærer. Totalafkastet inkl. reinvesteret udbytte har over en årrække været konkurrencedygtigt med det brede C25-indeks.

Udbyttets bidrag til totalafkastet er afgørende for forsikringsaktier. Med et løbende udbytteafkast på 5-6 % udgør udbytte en stor del af det samlede langsigtede afkast. I perioder med lav kursvækst er udbyttet en vigtig buffer.

Reinvesteringsstrategi er vigtig. En investor, der konsekvent reinvesterer Trygs udbytte i nye Tryg-aktier, opnår en betydeligt højere samlet formue over 10-20 år end en investor, der trækker udbyttet ud. Det er renters rente på udbytte i praksis.

Aktietilbagekøb i Topdanmark har historisk bidraget til kursstigninger. Når selskabet annullerer aktier, stiger EPS for resterende aktionærer. Over 10-15 år er effekten mærkbar. En investor, der holdt Topdanmark i 2010-2025, har oplevet en betydelig stigning i sin ejerandel af virksomheden.

Kildeskat på udbytte fra danske forsikringsaktier

Modtager du udbytte fra Tryg, Topdanmark eller Alm. Brand, tilbageholder selskabet automatisk 27 % i kildeskat. Det sker uden at du gør noget aktivt. Beløbet indberettes automatisk til Skattestyrelsen og fremgår af din årsopgørelse.

Har du samlet aktieindkomst over progressionsgrænsen, som i 2024 var 61.000 kr. for enlige og 122.000 kr. for ægtepar, beskattes beløbet over grænsen med 42 %. Under grænsen er satsen 27 %. Kildeskatten på 27 % modregnes i den samlede aktieskat. Det fungerer som en slags acontobetaling.

Investerer du via en aktiesparekonto, beskattes aktieindkomst med en fast sats på 17 % uanset beløbets størrelse. Det er en klar skattefordel. Forsikringsaktier med højt løbende udbytte som Tryg er særligt velegnede til aktiesparekontoen.

Skat på udbytte fra udenlandske forsikringsselskaber

Køber du udenlandske forsikringsaktier som AXA, Allianz eller Zurich, er den skattemæssige situation mere kompleks. Udenlandske selskaber trækker kildeskat i hjemlandet, inden du modtager udbyttet. Der eksisterer dobbeltbeskatningsoverenskomster med de fleste lande, der begrænser den udenlandske kildeskat.

Fra tyske selskaber som Allianz og Munich Re tilbageholdes typisk 25 % plus solidaritetsbidrag i tysk kildeskat. Via dobbeltbeskatningsoverenskomsten har du ret til en del refunderet, men processen er besværlig og procedurerne varierer fra mægler til mægler. Nettoudbyttet er markant lavere end bruttoafkastet.

Beregn altid nettoudbyttet efter kildeskat, inden du vurderer et internationalt forsikringsselskabs attraktivitet. Læs mere i vores guide til skatPaaUdenlandskAktier for en detaljeret gennemgang af reglerne.

Praktisk: Sådan køber du forsikringsaktier

Tryg, Topdanmark og Alm. Brand er alle noteret på Nasdaq Copenhagen. Du kan købe dem via Nordnet, Saxo Bank, Jyske Bank, Danske Bank og de fleste andre danske mæglere. Kurtagen er typisk lav på danske aktier.

1. Vælg mægler. Nordnet og Saxo Bank er populære og konkurrencedygtige på kurtage til danske aktier. Sammenlign de aktuelle takster og minimumskurtager, da de ændrer sig.
2. Beslut, om du vil bruge aktiesparekonto eller et alment depot. Aktiesparekontoen giver kun 17 % skat på afkastet, men har et indskudsloft. Det er ideelt for de første investeringskroner.
3. Tag stilling til udbytte versus tilbagekøb. Tryg og Alm. Brand giver kontantudbytte. Topdanmark er primært et aktietilbagekøbscase. Vælg ud fra din skattemæssige situation og indkomstbehov.
4. Læs selskabernes seneste årsrapporter og kvartalspræsentationer. Tjek combined ratio, SCR-dækningsforhold og udbyttepolitik. Det tager en time og er investeringen værd.
5. Overvej fordeling på alle tre danske selskaber. Diversificering inden for sektoren reducerer selskabsspecifik risiko. Tryg er mest defensivt, Alm. Brand mest vækstorienteret.
6. Sæt en limiteret ordre. En limit order sikrer, at du køber til den ønskede kurs. En markedsordre kan give en dårlig kurs i perioder med lav likviditet.