Biotech Aktier 2026: Genmab, Zealand Pharma og ALK-Abelló

Kliniske faser: Vejen til godkendelse

Hvert nyt lægemiddel skal igennem en standardiseret godkendelsesproces. Processen er lang og dyr. Det tager typisk 10-15 år og koster 1-3 milliarder dollar at bringe ét nyt lægemiddel på markedet. Og det forudsætter, at det virker.

Den samlede succesrate fra præklinisk fase til godkendelse er ca. 7-10 pct. Det betyder, at over 90 pct. af alle lægemiddelkandidater fejler på et tidspunkt i processen. Det er den grundlæggende årsag til, at biotech-investering er forbundet med høj risiko.

Fase III er den dyreste og mest risikable fase for investorer. Fejler et fase III-forsøg, er det typisk ensbetydende med et massivt kursfald. Gode fase III-data sender omvendt aktiekursen kraftigt op. Disse begivenheder kaldes binære events, fordi udfaldet er enten godt eller skidt.

Biologicals vs. small molecules: Den vigtige forskel

Et small molecule-lægemiddel er en lille kemisk forbindelse. Det kan typisk tages som pille, da det optages gennem mavetarmsystemet. Biologicals er store, komplekse molekyler. De kan som regel ikke tages oralt og gives i stedet via injektion eller infusion.

Biologicals har højere priser og bedre patentbeskyttelse end small molecules. Biosimilars er sværere og dyrere at fremstille end generika, og det tager typisk 3-5 år ekstra for konkurrenter at kopiere et biologisk lægemiddel. Det giver originale biologicals en mere varig markedsposition.

Genmab: Antistofattifabrikken fra København

Genmab er Danmarks meste internationalt anerkendte rent-play biotech-selskab. Selskabet blev grundlagt i 1999 i Utrecht, Holland, med stærke danske rødder. Det er noteret på Nasdaq Copenhagen og Nasdaq i USA.

Genmabs forretningsmodel er unik. Selskabet er specialiseret i at opdage og udvikle humane antistoffer. Det gør det ikke selv frem til markedet i alle tilfælde. I stedet partnerer Genmab med store pharma-selskaber, der finansierer kliniske forsøg og commercialisering, mod at Genmab modtager royalties og milepætsbetalinger.

Daratumumab er Genmabs kronjuvel. Lægemidlet, der sælges under navnet Darzalex af Johnson og Johnson, er godkendt til behandling af myelomatose (knoglemarvsblodkræft). Det er i dag standard-behandling i næsten alle linjer af myelomatosebehandling globalt. Omsætningen oversteg 10 milliarder dollar i 2024 på verdensplan.

Epcoritamab (Epkinly) er et nyt bispecifikt antistof til behandling af non-Hodgkin lymfom. Det er godkendt i USA og EU og er et af de første bispecifikke antistoffer på markedet for blodkræft. Ofatumumab (Kesimpta) er godkendt til behandling af multipel sklerose og udvikles i samarbejde med Novartis.

Genmabs pipeline tæller over 10 aktive kliniske programmer. De seneste år har selskabet investeret massivt i at opbygge en egen kommerciel infrastruktur i USA, fremfor udelukkende at rely på partnere. Det øger den langsigtede indtjeningspotentiale, men kræver kapital i mellemperioden.

Zealand Pharma: Peptidpioneren fra Sydsjælland

Zealand Pharma er grundlagt i 1998 og er specialiseret i at opdage og udvikle peptidbaserede terapier. Peptider er korte proteiner, der ligner kroppens egne hormoner. Det er den samme klasse af molekyler som GLP-1-analogerne, der har gjort Novo Nordisk berømt.

Glepaglutide er Zealands måske vigtigste pipeline-kandidat. Det er en GLP-2-analog til behandling af short bowel syndrome (SBS), en sjælden og alvorlig tilstand, hvor en stor del af tyndtarmen mangler. Patienter er afhængige af parenteral ernæring. Glepaglutide er i fase III og har fået fast track-designation fra FDA.

Dasiglucagon er Zealands glucagonanalog. Den er godkendt i USA som HypoPen til behandling af alvorlig hypoglykæmi (lavt blodsukker) hos diabetespatienter. Zealand solgte rettigheder til dasiglucagon til Boehringer Ingelheim for at fokusere ressourcer på glepaglutide.

Zealands samarbejde med Novo Nordisk om semaglutid er omdiskuteret i branchen. Novo Nordisk bruger ZP-2929 og andre Zealand-peptider til at videreudvikle sin GLP-1-platform. Det giver Zealand milepætsbetalinger men er ikke Zealands primære vækstmotor.

ALK-Abelló: Allergenimmunterapi i globalt lederskab

ALK-Abelló er ikke et typisk biotech-selskab. Det er et modent selskab med produkter på markedet og en etableret kommerciel organisation i mange lande. Men det hører naturligt med i en dansk biotek-oversigt.

ALK er verdensmarkedsleder inden for allergenimmunterapi. Det er en behandling, der ændrer immunsystemets reaktion på allergener i stedet for blot at lindre symptomerne. Behandlingen gives som sublinguale tabletter (under tungen) eller som injektioner.

Grazax er en SLIT-tablet til behandling af græspollenallergi. Acarizax behandler husstøvmideallergi. Begge er godkendt i EU og sælges i en lang række lande. ALK lancerer gradvist i USA, hvor markedet er langt større men langsommere at penetrere.

ALK har en mere defensiv profil end Genmab og Zealand. Selskabet har stabil omsætning og en lavere P/S. Det er dog fortsat et selskab med klinisk pipeline og regulatoriske risici knyttet til nye markeder og nye indikationer.

Ascendis Pharma: TransCon-teknologiens kraft

Ascendis Pharma er grundlagt af den tyske forsker Jan Mikkelsen og har til huse i Hellerup. Selskabet er noteret på Nasdaq i USA og ikke på Nasdaq Copenhagen. Det gør det teknisk set til et dansk-grundlagt selskab med primær US-notering.

Ascendis udviklede TransCon-platformen. Det er en teknologi, der laver et eksisterende lægemiddel om til et prodrug. Et prodrug er inaktivt, indtil kroppen frigiver det aktive stof. Ved at binde et aktiv stof til en inaktiv bærer kan man skabe langvirkende varianter af kendte lægemidler, der kun gives en gang om ugen eller sjældnere.

TransCon PTH (Yorvipath) er godkendt i USA og EU til behandling af hypoparathyroidisme (lavt niveau af parathyreoideahormon). Det er den første godkendte JATC (just-add-TransCon) produktvalidering. TransCon hGH er godkendt til behandling af væksthormonmangel og konkurrerer med Novo Nordisks Sogroya.

Pipeline inkluderer TransCon IL-2 beta (kræft, immunonkologi) og TransCon TLR7/8 Agonist. Ascendis har ambitioner om at bruge TransCon-platformen på tværs af mange terapiområder. Teknologiplatformen er den afgørende langsigtede investerings-case.

Regeneron: Dupixent som blockbuster

Regeneron er en af verdens mest succesfulde biotech-virksomheder. Selskabet er bygget på en teknologiplatform til udvikling af humane antistoffer. Dupixent (dupilumab) er Regenerons absolutte kronjuvel.

Dupixent behandler atopisk dermatitis (eksem), astma, kronisk rhinosinusitis med næsepolypper, eosinofil øsofagitis og andre allergiske tilstande. Omsætningen oversteg 13 milliarder dollar i 2024. Det er en af de hurtigst voksende blockbustere i pharmakologisk historie.

Vertex: Cystisk fibrose er løst, hvad er det næste?

Vertex er et af de mest imponerende eksempler på, hvad biotek kan udrette. Selskabet har i praksis helbredt cystisk fibrose for over 90 pct. af patienterne. Trikafta (kaldet Kaftrio i Europa) er en trinvis kombination af CFTR-modulatorer, der adresserer den underliggende genetiske årsag.

Nu er Vertex i gang med at anvende sin genetiske ekspertise på andre sjældne sygdomme: nyresygdomme (IgA-nefropati), smertbehandling og type 1 diabetes via stamcellebaseret terapi. Markedet holder øje.

Alnylam: RNA-interference som ny klasse

Alnylam er pioneren inden for RNA interference (RNAi). Teknologien bruger små RNA-sekvenser til at slukke for specifikke gener i leverceller. Det åbner mulighed for at behandle sygdomme, der skyldes overdreven produktion af skadelige proteiner.

Leqvio (inclisiran), der markedsføres i samarbejde med Novartis, er godkendt til behandling af forhøjet LDL-kolesterol. Det gives kun to gange om året via subkutan injektion. Det er en revolutionerende fordel i en kategori, der ellers kræver daglig pilleindtagelse.

Alnylam har flere godkendte RNAi-produkter: Onpattro (patisiran) til transthyretinamyloidose med polyneuropati, Givlaari (givosiran) til akut leveramyloid porfyri og Oxlumo (lumasiran) til primær hyperoxalurie type 1. Platformen er i sin tidlige kommercialisering, og pipeline tæller over 20 programmer.

BioNTech og Moderna: mRNA-platform som langsigtet satsning

BioNTech og Moderna er begge bygget på mRNA-teknologien. COVID-19-vaccinerne bragte dem til mainstream-bevidsthed. Men begge selskaber ser mRNA som en generel platform til at bekæmpe alt fra kræft til influenza og RSV.

BioNTech har en ambitiøs onkologi-pipeline. Personaliserede kræftvacciner, der er skræddersyet til den individuelle patients tumormutationer, er en central satsning. Selskabet samarbejder med Roche og Genentech om mRNA-baserede kræftimmunterapier.

Moderna har faet godkendelse til mRNA-baseret RSV-vaccinen mRESVIA. Det er bevis for, at mRNA-platformen rækker ud over COVID. Pipeline inkluderer influenza, HIV, CMV og onkologi. Det langsigtede potentiale er enormt, men tidslinjen er usikker.

Strategi ved binære events: Hvad gør du?

Mange private investorer overvejer at købe biotech-aktier kort før et data-readout i håb om at ramme et positivt resultat. Det er en spekulativ strategi med stor risiko. Markedet er som regel allerede delvist forudsættet ud fra konsensusforventninger.

En vanlig observation er det, der kaldes 'buy the rumor, sell the news'. Aktien stiger i ugerne op til data-readout, drevet af positiv spekulation. Selv ved positive resultater kan aktien falde efterfølgende, fordi de gode nyheder allerede er prissat ind.

Den mere holdbare strategi er at investere i selskaber med en diversificeret pipeline. Ingen enkelt data-readout afgør selskabets skæbne. Det reducerer den binære risiko markant. Genmab med 10+ aktive programmer er et eksempel på denne tilgang.

Kend de binære events for hvert selskab du ejer. En overraskende negativ nyhed om et ukendt program kan udslette gevinster opnået over måneder. Hav en plan for hvert scenarie, inden du køber.

P/S-ratio: Prisen i forhold til omsætning

P/S (Price-to-Sales) er den mest brugte prisfastsættelses-metrik for biotech-selskaber med omsætning men uden overskud. Den måler, hvad markedet betaler for hver krone i omsætning.

Et højt P/S afspejler markedets forventninger til fremtidig vækst og marginforbedring. Et selskab som Zealand Pharma med et P/S på 12-15x forventer markedet kraftig vækstvækst fremover. Et modent selskab som ALK med P/S på 3-5x vurderer markedet mere konservativt.

For selskaber uden omsætning bruges enterprise value-to-pipeline (EV/pipeline). Det er mere abstrakt og kræver subjektive antagelser om pipeline-værdien. Analytikere bruger often sum-of-the-parts-analyse, der værdisætter hvert program individuelt.

Cash runway: Hvor lang tid holder pengene?

Cash runway er en af de vigtigste metrics for tidlige biotech-selskaber. Det er antallet af måneder, selskabet kan drive sin forskning og organisation uden ny kapital. Beregningen er simpel: kontanter divideret med månedlig burn rate.

Et selskab med 500 millioner kroner i kassen og en månedlig burn rate på 50 millioner kroner har ti måneders cash runway. Det er kritisk lavt. Under 12 måneder bør sætte en alarmklokke hos enhver investor. Det betyder sandsynlig kapitaludvidelse, der udvander eksisterende aktionærer.

Selskaber med over 24 måneders cash runway er mere robuste. De har tid til at navigere forsøgsforsinkelser, uventede udgifter og vanskelige kapitalmarkeder. Det er en buffer, der beskytter eksisterende aktionærer.

Burn rate: Hvor hurtigt bruges pengene?

Burn rate er selskabets månedlige nettoudgifter. For et biotech-selskab i klinisk fase er burn rate typisk drevet af forsøgsomkostninger, løn til forskere og regulatoriske aktiviteter. En høj burn rate er ikke nødvendigvis dårligt.

En høj burn rate, der er drevet af aktive fase III-forsøg med et stærkt program, kan ses som en positiv investering. En høj burn rate med spredte, umodne programmer i phase I er mere bekymrende. Kontekst er afgørende.

IBB vs. XBI: Den vigtige forskel

IBB og XBI tracker begge den amerikanske biotek-sektor, men på vidt forskellig vis. IBB er markedsværdi-vægtet. Det betyder, at de største selskaber fylder mest. Amgen, Gilead Sciences og Regeneron dominerer. Det giver en mere stabil, men også mere defensiv eksponering.

XBI er ligevagtet. Hvert selskab får tilnærmelsesvis samme vægt, uanset størrelse. Det giver langt større eksponering mod mellemstore og smaae biotek-selskaber med tidlig pipeline. XBI er mere volatil og har historisk givet både større op- og nedture end IBB.

For en dansk investor via dansk depot er IBB og XBI US-noterede fonde. De beskattes ikke som kapitalindkomst men som aktieindkomst, fordi de er aktier på en reguleret børs. Dog er der ikke fradrag for tab i samme konto-type som for positivliste-ETF'er. Tjek altid de aktuelle regler på skat.dk.

Invesco NASDAQ Biotech UCITS ETF: Den UCITS-godkendte mulighed

For danske investorer, der ønsker en UCITS-godkendt biotek-ETF til brug på en aktiesparekonto, er Invesco NASDAQ Biotech UCITS ETF det primære valg. Den følger samme Nasdaq Biotech-indeks som IBB, men er struktureret som en UCITS-fond og er tilgængelig på europæiske børser.

Tjek altid positivlisten på skat.dk inden køb. En ETF på positivlisten beskattes som aktieindkomst og realisationsbeskattet på frie midler. Det er en vaesnaetlig fordel fremfor lagerbeskatning som kapitalindkomst.

Konkret porteføljeeksempel med biotek

En dansk investor med 300.000 kroner og en bred tilgang til markedet kan overveje følgende fordeling, der inkluderer en beskeden biotek-komponent:

Denne fordeling giver en samlet biotek-eksponering på ca. 22 pct. Det er over markedsvægten i et typisk globalt indeks (ca. 3-5 pct. biotek i MSCI World). Porteføljens risikoprofil vil være højere end en ren passiv indeksportefolje, men diversificeringen reducerer den binare enkeltaktierisiko.

Den høje kliniske fejlrate

Over 90 pct. af alle lagemiddelkandidater fejler pa et tidspunkt i den kliniske udviklingsproces. Det er en grundlæggende og uafaendret statistik for branchen. Selv de bedste selskaber med den stærkeste pipeline oplever regelmaesige skuffelser.

Fase III-fejlraten er ca. 42 pct. Det betyder, at nast halvdelen af de kandidater, der når den dyreste og seneste kliniske fase, stadig fejler. Et negativt fase III-resultat koster typisk selskabet 200-500 millioner dollar og kan halvere aktiekursen.

FDA-afslag og regulatoriske forsinkelser

Selv når kliniske data er overbevisende, er FDA-godkendelsen ikke garanteret. FDA kan udstede et Complete Response Letter (CRL), der afviser ansogningen og beder om yderligere data. Det sender normalt aktien ned 30-60 pct. og forsinker produktlandsættelsen med 1-3 ar.

EMA (European Medicines Agency) har sin egen godkendelsesproces og kan godt afvige fra FDA. Et selskab kan fa FDA-godkendelse men ikke EMA-godkendelse, eller omvendt. Det begranser salgspotentialet i det pågældende markedet.

Patentudløb og biosimilar-konkurrence

Når et biologisk laemiddels patent udløber, kan konkurrenter registrere biosimilars. Det er svært og dyrt at lave, men det sker. Adalimumab (Humira), der i mange ar var verdens mest solgte laemiddel, mistede over 30 pct. af markedsandel i USA til biosimilars indenfor to ar efter patentudlob.

For Novo Nordisks semaglutid nærmer patentudlobet sig gradvist. Analytikere forventer biosimilar-entree i US-markedet i slut-2020erne. Det vil presse priser og markedsandele, men Novo Nordisk har historisk håndteret patentudlob ved at lancere næste generation af produkter.

Prisregulering: USA og Europa

USA's Inflation Reduction Act (IRA) fra 2022 gav Medicare lov til at forhandle priser direkte med laemiddelproducenter for første gang. Det presser profitabiliteten for laemidler med store Medicare-populationer. Længemidler godkendt efter fase III og 9-13 ar pa markedet kan prisgives.

I Europa er prisforhandlinger allerede standard. HTA-processer (Health Technology Assessment) i lande som Danmark, UK, Frankrig og Tyskland bestemmer, om et laemiddel godkendes til offentlig dækning. Et negativ HTA-resultat kan i praksis udelukke et laemiddel fra store markeder.

Kapitaludvidelser og aktionær-udvanding

Biotek-selskaber har konstant behov for ny kapital. Kliniske forsøg er dyre, og mange selskaber har ingen produktindtægter endnu. Nar kassen er ved at slippe op, udsteder de nye aktier. Det kalder man for en kapitaludvidelse.

Kapitaludvidelser sker typisk til kurs under markedskursen for at tiltrække investorer. Det betyder, at din ejerandel udvandes. Hvis et selskab udsteder 20 pct. nye aktier, falder din andel med en svarende procent, alt andet lige.

Aktieindkomst: De grundlæggende regler

Gevinst ved salg af aktier beskattes som aktieindkomst i Danmark. Satsen er 27 pct. op til progressionsgrænsen (ca. 67.500 kr. i 2026) og 42 pct. af beløb derover. Reglerne galder uanset, om aktien er dansk eller udenlandsk.

De fleste biotek-selskaber udbetaler ikke udbytte. Gevinsten tages udelukkende som kursgevinst ved salg. Det betyder, at du selv bestemmer, hvornår du realiserer og betaler skat. Det giver en skattemæssig fleksibilitet, der er en reel fordel ved langsigtede investeringer.

Kildeskat på amerikanske biotech-aktier

Hvis et amerikansk biotek-selskab betaler udbytte, kræver USA 15 pct. kildeskat for danske investorer under den dansk-amerikanske dobbeltbeskatningsaftale. De 15 pct. modregnes automatisk i din danske skat, så du ikke betaler dobbeltskat.

De fleste amerikanske biotek-selskaber (Regeneron, Vertex, Alnylam, BioNTech) udbetaler dog ikke udbytte. Kildeskat er derfor irrelevant for disse. Regeneron og Vertex holder kapitalen inde og bruger den til aktietilbagekob eller yderligere R&D.

Aktiesparekontoen til biotek-eksponering

Aktiesparekontoen (ASK) er et oplagt depot til biotek-aktier for mange danskere. Den faste skattesats på 17 pct. (lagerbaseret) er lavere end de 27-42 pct. for aktieindkomst. Det kan være en fordel, særlig ved store kursgevinster.

Vigtigt: Aktiesparekontoen er lagerbeskattet. Det betyder, at du betaler skat af urealiserede gevinster hvert ar. I et ar med stor kursstigning i fx Genmab vil du betale 17 pct. skat, selv om du ikke har solgt aktien. Det kræver likviditet til at betale skatten.

Til gengald: Tab kan modregnes i fremtidige gevinster på aktiesparekontoen. Og den lave sats på 17 pct. er særlig fordel, hvis dine kursgevinster er store og ellers ville blive beskattet til 42 pct. Indgrænsen på aktiesparekontoen er 166.200 kr. i 2026.

ETF-skat: Positivlisten og biotek-ETF'er

Biotek-ETF'er er sjaldent på skat.dk's positivliste. IBB og XBI er US-noterede og beskattes ikke som ETF'er men som aktier (aktieindkomst, realisationsbaseret). Det er generelt gunstigt.

UCITS-godkendte biotek-ETF'er som Invesco NASDAQ Biotech UCITS ETF kan være på positivlisten. Tjek altid skat.dk inden køb. En ETF på positivlisten beskattes som aktieindkomst og er realisationsbeskattet. Det er klart at foretrække fremfor kapitalindkomst og lagerbeskatning.

Læs vores komplette guide til etfSkat for at forsta reglerne i detaljer.