AI-aktier: Den komplette guide til kunstig intelligens-investering

Hvad driver AI-væksten?

Tre faktorer driver den nuværende AI-vækst. For det første er der langt mere data til rådighed end nogensinde. Al den data, vi producerer via smartphones, sociale medier og IoT, er råmateriale til AI-modeller.

For det andet er computerkraften steget dramatisk. NVIDIAs GPU-chips er tusind gange hurtigere til AI-beregninger end de processorer, der fandtes for ti år siden. Det har gjort store sprogmodeller mulige.

For det tredje er algoritmerne modnet. Transformer-arkitekturen, der ligger bag ChatGPT og andre store sprogmodeller, er en gennemgribende forbedring i forhold til tidligere teknikker. Alt dette tilsammen har skabt et teknologisk gennembrud, der minder om internettets tidlige år.

Magnificent Seven og AI

Fem af de såkaldte Magnificent Seven er direkte AI-drivere: NVIDIA, Microsoft, Alphabet, Amazon og Meta. Apple investerer også massivt i AI (Apple Intelligence). Og Tesla arbejder på AI til autonome biler.

Disse syv selskaber fylder ca. 20 % af MSCI World. Det betyder, at en passiv MSCI World-investor allerede har en stor del i AI-selskaberne uden at gøre noget aktivt.

Palantir og niche-AI-aktier

Udover de store tech-giganter findes der en række mindre AI-specialister. Palantir er det mest kendte eksempel. De laver avanceret software til analyse af store datamængder. Primære kunder er forsvarsministerier og efterretningsbureauer.

Niche-AI-aktier er generelt mere risikable. De er ofte dyrere vurderet, har færre kunder og er mere sårbare over for teknologiske skift. De kan give enorme afkast, men de kan også falde 60-70 % fra toppen.

Bred AI-ETF versus smal AI-ETF

En bred ETF som EQQQ (NASDAQ-100) indeholder de 100 største selskaber på NASDAQ. Tech fylder ca. 55-60 %. AI-giganterne som NVIDIA, Microsoft og Alphabet er de største positioner.

En smal AI-ETF som AIAI fokuserer udelukkende på selskaber med stor AI-eksponering. Det giver mere koncentreret AI-eksponering, men også mere volatilitet og typisk en lavere skattemæssig behandling.

For de fleste danske investorer er en bred ETF det klogeste valg. Du får AI-eksponering uden at ofre skattefordelen fra positivlisten. Og du undgår at betale 0,68 % i ÅOP for en smal fond, der alligevel indeholder de samme store selskaber.

CUDA: Det sande konkurrencefortrin

NVIDIA er ikke kun en chipmager. Det er en platform. CUDA (Compute Unified Device Architecture) er det softwarelag, der gør det muligt for udviklere at bruge NVIDIAs GPU'er til AI-beregninger. CUDA er lanceret i 2006.

I dag er der over 4 millioner udviklere, der bruger CUDA. Alle store AI-rammer som PyTorch og TensorFlow er optimeret til CUDA. Det betyder, at selv hvis AMD laver en hurtigere chip, skal udviklerne lære et nyt system fra bunden. Det er en enorm skifteomkostning.

CUDA er grunden til, at NVIDIA ikke blot konkurrerer på chips. De konkurrerer på et helt softwareøkosystem, der er blevet bygget op over 18 år. Det er svært at replikere.

Datacenter-forretningen: Vækstmotoren

NVIDIAs datacenter-segment er den primære vækstdriver. Det inkluderer salg af H100- og H200-chips til cloud-udbydere og store virksomheder. I regnskabsåret 2024 voksede dette segment med over 200 %.

De største kunder er Microsoft, Amazon, Google og Meta. Alle fire investerer massivt i AI-infrastruktur og er afhængige af NVIDIAs chips. Det giver NVIDIA en stabil kundebase. Men det giver også en risiko: tab af blot én stor kunde vil mærkes.

Risici ved NVIDIA

NVIDIA er ikke risikofrit. Her er de tre primære risici, du skal kende.

Geopolitisk risiko: NVIDIA er afhængig af TSMC i Taiwan til at producere sine chips. En eskalering i Taiwanstrædet vil ramme NVIDIAs forsyningskæde direkte.

Eksportrestriktioner: USA har begrænset NVIDIAs salg til Kina. Det lukkede et marked, der stod for ca. 20 % af omsætningen. Nye restriktioner kan begrænse salget yderligere.

Konkurrence: AMD laver konkurrerende GPU'er. Google, Amazon og Microsoft udvikler egne AI-chips. Over tid vil NVIDIA formentlig miste noget markedsandel. Spørgsmålet er, hvor hurtigt.

Volatilitet: Prisen for høje afkast

Høje afkast kommer med høj volatilitet. NASDAQ-100 svinger typisk 1,5-2 gange mere end S&P 500. Enkeltaktier som NVIDIA kan svinge 3-5 gange mere.

For en dansk privatinvestor med en tidshorisont på 10 eller 20 år er volatilitet ikke nødvendigvis et problem. Det er svært at holde fast, når din portefølje er faldet 40 % på seks måneder. Men dem, der holdt fast i 2022 og ikke solgte i panik, fik det hele igen og mere til.

Det afgørende er din Sharpe ratio og din personlige risikotolerance. Høj afkastpotentiale er ingen glæde, hvis du sover dårligt om natten.

Valuering: Langt at falde

AI-aktier handles til høje multipler. NVIDIA har i perioder haft et P/E over 70. Det er ikke nødvendigvis forkert, når væksten er på 100-200 %. Men det kræver, at væksten fortsætter i mange år fremover.

Skuffer væksten, falder aktien hurtigt. En aktie til P/E 70, der sænker sin vækst fra 50 % til 20 %, kan falde 40-60 % på få uger. Det er ikke et hypotetisk scenarie. Det sker regelmæssigt i tech-sektoren.

Koncentrationsrisiko

De fem største AI-selskaber (NVIDIA, Microsoft, Alphabet, Amazon, Meta) fylder over 20 % af MSCI World. I NASDAQ-100 fylder de ti største selskaber over 50 % af indekset.

Hvis du lægger penge i en smal AI-ETF oven i din MSCI World-position, øger du koncentrationen i de samme selskaber. Det er ikke diversificering. Det er dobbelt op på den samme risiko.

Regulering: EU AI Act og antitrust

EU's AI Act er den første store lovramme for kunstig intelligens i verden. Den træder i kraft gradvist fra 2024 til 2027. AI-systemer klassificeres efter risikoniveau, og de højest-risiko systemer underlægges strenge krav.

For investorer er spørgsmålet, om regulering hæmmer innovation og vækst. USA's tilgang er mere lempelig end EUs. Det kan give europæisk ulempe, men det giver amerikanske AI-selskaber en relativt fri bane.

Antitrust er en anden risiko. Alphabet og Meta er under konstant overvågning for monopolpraksis. En tvungen opsplitning vil skabe usikkerhed og volatilitet, selv om det ikke nødvendigvis skader aktionærerne på lang sigt.

Teknologiskift: Ingen garantier for lederskabet

AI-sektoren bevæger sig hurtigt. En ny computerparadigme kan hurtigt gøre de nuværende ledere irrelevante. Kvantecomputing kan på sigt ændre, hvordan AI-modeller trænes.

Husk Nokia og Kodak. Begge var dominerende i deres industri. Begge mistede lederskabet hurtigt, da en ny teknologi kom til. Ingen markedsposition er permanent.

Hype Cycle: Forventningers naturlige bane

Gartner's Hype Cycle beskriver, hvordan nye teknologier typisk bevæger sig. Først er der en hype-top med overdrevne forventninger. Derefter er der en desillusionens dal. Og så er der en langsom modning til produktiv brug.

AI er sandsynligvis på eller nær toppen af hype-kurven i 2024-2025. Det betyder ikke, at teknologien er uden fremtid. Men det øger sandsynligheden for en midlertidig korrektion, inden sektoren konsoliderer sig.

Skat på enkeltaktier

Køber du enkeltaktier som NVIDIA, Microsoft eller AMD, beskattes dine gevinster som aktieindkomst. Det gælder, uanset om aktien er noteret på NASDAQ eller NYSE.

Beskatningen er realisationsbaseret. Du betaler ikke skat, før du sælger aktien. Skattesatsen er 27 % op til progressionsgrænsen (ca. 61.000 kr. i 2025) og 42 % af beløb derover.

Udbytter fra udenlandske aktier beskattes ligeledes som aktieindkomst. Men der kan tilbageholdes kildeskat i udlandet, typisk 15 % i USA via dobbeltbeskatningsaftalen med Danmark.

Skat på AI-ETFer: Den kritiske forskel

ETFer beskattes efter enten aktieindkomstreglerne eller kapitalindkomstreglerne, afhængigt af om fonden er på Skats positivliste.

Lad os sætte det i perspektiv. Kapitalindkomstbeskatning med lagerbeskatning kan ved en marginalskattesats på 42 % fjerne en stor del af dit langsigtede afkast. Det skyldes, at du betaler skat af urealiserede gevinster hvert år, hvilket reducerer renters rente-effekten markant.

De fleste rene AI-ETFer er ikke på positivlisten. BOTZ og AIAI er typiske eksempler. Brede ETFer som EQQQ og IUIT er det muligvis. Tjek altid på skat.dk, inden du køber.

Aktiesparekonto: Det skattemæssige paradis

Din aktiesparekonto er en vigtig brik i AI-investeringen. Skatten er fast 17 % uanset gevinst, og den er lagerbaseret. Det gælder for både aktier og ETFer.

For volatile AI-aktier er aktiesparekontoen velegnet. Du betaler 17 % om året af gevinsten. Det er lavt. Og du kan geninvestere det resterende 83 % fuldt ud.

Indskudsgrænsen var 135.900 kr. i 2024. Den stiger løbende. Prioritér at fylde aktiesparekontoen, inden du investerer på frie midler.

Core-satellite: En struktureret tilgang

Core-satellite er den mest anvendte tilgang til at tilføje tematiske positioner som AI til en bred portefølje. Kernen (core) udgør 70-80 % af porteføljen og består af brede, lavomkostnings-ETFer som MSCI World.

Satelitterne (satellites) udgør 20-30 % og er mere fokuserede positioner. Her placerer du din AI-eksponering. Det kan være en NASDAQ-100 ETF, en ren AI-ETF eller enkeltaktier som NVIDIA og Microsoft.

Fordelen er, at kerne-porteføljen giver stabilitet og bred diversificering. Satelitterne giver potentiale for mersafkast. Selv hvis AI-sektoren klarer sig dårligt, er skaden begrænset til 20-30 % af din samlede investering.

Månedlig opsparing vs. engangsindskud

AI-aktier er volatile. Det giver et argument for månedlig opsparing (dollar-cost averaging) frem for et engangsindskud. Køber du for et fast beløb hver måned, køber du automatisk flere aktier, når kursen er lav, og færre, når den er høj.

Forskning viser, at dollar-cost averaging ikke nødvendigvis giver et bedre afkast end et engangsindskud. Men det reducerer risikoen for at købe på toppen. Og det gør det nemmere psykologisk at holde fast, fordi du altid investerer det samme beløb.

Vær opmærksom på kurtage. Køber du for 500 kr. om måneden via en mægler med høj kurtage, æder transaktionsomkostningerne dit afkast. Brug en mægler med lav fast kurtage pr. handel.

Rebalancering: Hold fast i strategien

Stiger AI-aktier meget, vil de fylde mere i din portefølje end planlagt. Det øger risikoen. En gang om året bør du rebalancere: sælg noget af det, der er steget, og køb mere af det, der er faldet.

Rebalancering er disciplin, ikke spekulation. Det tvinger dig til at sælge højt og købe lavt, uden at du behøver at time markedet.

Valg af mægler: Nordnet vs. Saxo

De to primære valg for danske privatinvestorer er Nordnet og Saxo Bank. Begge giver adgang til NASDAQ- og NYSE-listede aktier som NVIDIA, Microsoft og AMD.

For de fleste danske privatinvestorer er Nordnet den nemmeste indgang. Platformen er brugervenlig, og udvalget af ETFer og enkeltaktier er bredt. Saxo er bedre til investorer, der handler ofte eller vil have adgang til mere avancerede produkter.

Trin for trin: Sådan køber du

1. Åbn en konto hos Nordnet eller Saxo. Hav NemID/MitID klar. Det tager typisk 1-3 dage at oprette og verificere kontoen.
2. Overvej at åbne en aktiesparekonto. Den giver 17 % flad skat og er ideel til de første 135.900 kr. af din AI-investering.
3. Overfør penge fra din bank til mæglerkontoen. Brug IBAN-overførsel. Det tager typisk 1-2 bankdage.
4. Søg på ticker-symbolet for den aktie eller ETF, du vil købe. NVIDIA hedder NVDA på NASDAQ. Microsoft hedder MSFT.
5. Brug en limitordre i stedet for en markedsordre. En limitordre garanterer, at du ikke betaler mere end den kurs, du sætter.
6. Invester et fast beløb hver måned via en automatisk ordreplan, hvis mægleren tilbyder det. Det fjerner behovet for at time markedet.
7. Rebalancér din portefølje én gang om året. Hold AI-andelen inden for de grænser, du har sat.

W-8BEN: Vigtigt for amerikanske aktier

Køber du amerikanske aktier, bør du udfylde formular W-8BEN. Det er en erklæring til den amerikanske skattemyndighed om, at du ikke er amerikansk skattepligtig.

Uden W-8BEN tilbageholdes 30 % kildeskat på udbytte fra amerikanske aktier. Med W-8BEN er satsen 15 %, og du kan modregne den 15 % mod din danske udbytteskat. Hos Nordnet udfylder du typisk W-8BEN som en del af oprettelsesprocessen.

Valutarisiko ved NASDAQ-aktier

Amerikanske aktier handles i USD. Ændrer dollarkursen sig, påvirker det dit afkast i kroner. En stærkere dollar øger dit afkast. En svagere dollar reducerer det.

Over lange perioder udligner valutasvingninger sig typisk. Men på kortere sigt kan de udgøre 5-10 % af dit samlede afkast i den ene eller anden retning. For de fleste langsigtede investorer er valutarisikoen ikke det primære fokus.

Vil du lære mere om, hvad NASDAQ er, og hvordan du investerer i det via ETFer, har vi en komplet guide.