Private Credit 2026: Direkte udlån som investering for danskere
Private credit er ikke-bankudlån til virksomheder med afkast på 8-12 procent. Lær om BDC'er, ELTIF 2.0, risici og skat for danskere der vil investere i direkte udlån.
Opdateret:
20 min. læsetid
Af Aktieinvestoren Redaktion
Kort fortalt
- Private credit er lån ydet direkte fra kreditfonde til virksomheder, uden om bankerne. Det er en aktivklasse, der er vokset fra under 500 mia. USD i 2015 til over 1.700 mia. USD i 2024.
- Direct lending er den største strategi. Her udlåner fonden typisk til mellemstore virksomheder (middle market) med senior secured sikkerhed og variabel rente, typisk SOFR eller EURIBOR plus 400-700 basispunkter.
- De store aktorer er Ares Management, Blue Owl Capital, Apollo Global Management, Blackstone Credit og HPS Investment Partners. De forvaltede tilsammen over 800 mia. USD i private credit i 2024.
- Institutionelle investorer som PensionDanmark og PKA har øget allokeringen til private credit. De tiltrækkes af det illikviditetspræmie, der typisk giver 1,5-3 procentpoint ekstra afkast sammenlignet med tilsvarende boersomsatte obligationer.
- Danske private investorer kan få adgang til private credit via BDCs (Business Development Companies) noteret i USA, fx Ares Capital Corporation (ARCC) og Blue Owl Capital Corporation, der kan kobes via Nordnet.
- ELTIF 2.0 er en ny EU-ordning, der fra 2024 giver private investorer adgang til private credit fonde med lavet minimumsinvestering. Det er den største regulatoriske nyhed for retail-adgang til alternative aktiver i Europa.
- Risici ved private credit er illikviditet, kreditrisiko, flydende rente og interessekonflikter. Afkastforventningen er 8-12 procent brutto om året i 2024-2026, men det er før skat og kun ved fornuftig kreditkvalitet.
Private credit er en af de hurtigst voksende aktivklasser i den globale finansverden. Banker har trukket sig tilbage fra lån til mellemstore virksomheder efter Basel III og strammet regulering. Det har åbnet et hul, som specialiserede kreditfonde har fyldt ud. I 2024 forvalter industrien over 1.700 mia. USD globalt, og Preqin forventer, at markedet nær 2.500 mia. USD i 2028. For danske investorer er private credit næppe et nyt begreb fra tv-nyheder. Men det er stadig en aktivklasse, mange private investorer mangler at forholde sig til.
Denne artikel forklarer, hvad private credit er, hvorfor det er vokset, hvilke strategier der findes, hvem de store aktorer er, og hvad du realistisk kan forvente i afkast og risiko. Du får også konkret vejledning om, hvordan du som dansk privatinvestor kan få eksponering mod aktivklassen. Det inkluderer BDCs noteret på USA-børsen, ELTIF 2.0 via europæiske fonde og børsnoterede kreditfonde. Og du får overblik over den skattemassige behandling, der er relevant for dig som dansk investor.
Private credit er ikke risikofrit. Illikviditet, kreditrisiko og kompleksitet er reelle udfordringer. Men med den rette forståelse kan det være et meningsfuldt supplement til en bred portefølje af aktier og obligationer. Artiklen giver dig grundlaget til at træffe en informeret beslutning.
Hvad er private credit?
Private credit er en samlebetegnelse for lån og kreditinstrumenter, der ikke handles på en offentlig børs. I stedet for at udstede en obligation på kapitalmarkedet eller optage et banklån, låner en virksomhed direkte fra en specialiseret kreditfond. Den fond er typisk forvaltet af en alternativ kapitalforvalter som Ares Management eller Blue Owl Capital.
Det er vigtigt at skelne fra offentlige kreditmarkeder. En high yield-obligation er noteret på en børs og kan kobes og sælges næsten hvornår som helst. Et private credit-lån er ikke noteret. Det er bilateralt forhandlet mellem laantager og kreditfond og kan typisk ikke sælges videre i et likvidt marked. Det er netop den illikviditet, der giver investorer et ekstra afkast, kaldet illikviditetspræmie.
Private credit adskiller sig fra bankudlån på flere måder. En bank finansierer sit udlån primmaert med indlånskapital og er underlagt streng regulering, herunder kapitalkrav. En kreditfond finansierer sig med investorkapital, typisk fra pensionskasser, forsikringsselskaber og velhavende privatinvestorer. Fonden er mere fleksibel i sin kreditvurdering og kan strukturere lån, som en bank ikke må eller vil lave.
Mellemstore virksomheder i fokus
Det primaaere segment for private credit er middle market. I USA defineres det typisk som virksomheder med en EBITDA (driftsresultat før afskrivninger og renter) på 10-250 mio. USD. Det er virksomheder, der er for store til at låne hos en lokal bank og for små til at udstede obligationer på kapitalmarkedet.
I Europa er billedet lignende. Mange mellemstore familieejede og PE-backed virksomheder har brug for fleksibel finansiering til opkøb, vækst eller refinansiering. Bankerne er blevet mere restriktive efter finanskrisen og pandemien. Det har gjort private credit fonde til en central del af finansieringslandskabet i hele Europa, herunder i Danmark og Norden.
Private credit er ikke kun for virksomheder i vanskeligheder. Mange låntagere er sunde, profitable selskaber, der simpelthen foretækker den fleksibilitet og hurtighed, som en kreditfond kan tilbyde. En bank kan bruge måneder på at godkende et lån. En kreditfond kan lukke det på to til seks uger.
Private credit vs. obligationer og banklån
| Egenskab | Private credit (direct lending) | High yield obligation | Banklån (syndikeret) |
|---|---|---|---|
| Likviditet | Meget lav. Ingen daglig handel | Hoj. Handles på børsen | Lav til moderat. Kan syndikeres |
| Rente | Flydende. SOFR/EURIBOR + spread | Fast eller flydende | Typisk flydende |
| Minimumsinvestering | 100.000-1 mio. USD (fond) | Fra 1.000 DKK via ETF | Ikke relevant for investor |
| Kreditvurdering | Typisk ikke rated (unoteret) | Typisk BB- til B+ (rated) | Varierer |
| Afkast (brutto 2024) | 8-12 % p.a. | 6-8 % p.a. | Ikke direkte tilgængeligt |
| Transparens | Lav. Begraeenset offentlig info | Hoj. Kvartalsregnskaber | Moderat |
| Investor adgang | Via kreditfond, BDC eller ELTIF | Via ETF eller direkte | Kun via sekundært marked |
| Dokumentationsrisiko | Hoj. Komplekse låneaftaler | Standard prospekt | Standard bankdokumenter |
Tabellen viser de centrale forskelle. Private credit tilbyder typisk det højeste brutto-afkast, men til prisen af lav likviditet, højere kompleksitet og lavere transparens. For en investor med lang tidshorisont og ingen behov for daglig likviditet kan de ekstra procentpoint i afkast være attraktive. For en investor med behov for fleksibilitet er high yield ETF'er typisk et bedre valg.
Hvorfor er private credit eksploderet siden 2015?
Vaeaksten i private credit er ikke tilfældig. Den skyldes en række strukturelle ændringer i banksektoren og kapitalmarkederne, der tilsammen har skabt ideelle vekstbetingelser for specialiserede kreditfonde.
Basel III tvang bankerne ud af markedet
Basel III-regulativet, indfaset efter finanskrisen i 2008, krævede, at banker holdt betydeligt mere kapital i forhold til risikable udlån. Lån til mellemstore og leveraged virksomheder kom til at kræve meget mere kapital, og bankernes afkast på disse lån blev dermed presset. Bankerne reducerede gradvist eksponeringen mod sådanne lån.
I USA var fænomenet særligt tydelig. Inden finanskrisen dominerede store syndikeringsbanker som JP Morgan, Bank of America og Citibank udlån til leveraged buyouts og mellemstore virksomheder. Fra 2010 til 2020 reducerede de europæiske og amerikanske banker markant deres markedsandel i dette segment. Kreditfonde rykkede ind og udfyldte hullet.
Nulrenter drev institutionelle investorer mod private credit
Fra 2009 til 2022 var renten historisk lav i bade USA og Europa. Statsobligationer gav minimalt afkast. High yield obligationer gav 4-5 procent, men det var stadig lavt i historisk perspektiv. Institutionelle investorer med forpligtelser på 5-7 procent årligt måtte søge afkast længere ud på risikoskalaen.
Private credit tilbød i de år 7-9 procent brutto-afkast. Selv efter fondenes gebyrer var netto-afkastet mærkbart højere end offentlige obligationer. Pensionskasser, forsikringsselskaber og family offices begyndte at allokere mere til private credit. Det tiltrak endnu flere forvaltere og yderligere kapital, og markedet voksede markant.
Rentestigninger i 2022-2023 var en fordel for private credit
Da den amerikanske centralbank Fed og Den Europæiske Centralbank haevedere renterne kraftigt i 2022-2023, skete der noget paradoksalt. Private credit-investorer fik det bedre, ikke værre. De fleste private credit-lån har flydende rente baseret på SOFR eller EURIBOR. Når disse referencerenter steg, steg den rente, låntagerne betalte, og dermed investorernes afkast.
En investor i en direct lending-fond med EURIBOR plus 500 basispunkter fik i 2021 måske 5,5 procent (EURIBOR var naesteen nul). I 2023 fik den samme investor 8-9 procent, fordi EURIBOR var steget til 3,5-4 procent. Det var en markant forbedring, og det tiltrak endnu mere kapital til aktivklassen.
Den flydende rente beskytter også mod kursfald på det sekundaere marked. En fast-renteobligation falder i kurs, når renten stiger. Et flydende rente-lån tilpasser sig automatisk. Det er en strukturel fordel, men også en reel kreditrisiko: højere renter kan gøre det sværere for låntagerne at betjene gælden.
Samlet set er private credit vokset fra under 500 mia. USD i 2015 til 1.700 mia. USD i 2024 iføige Preqin. Cliffwater LLC, der forvalter en af USA's største indices for private credit, estimerer, at markedet kan vokse til over 2.500 mia. USD inden 2028, drevet af fortsat bankrulning og høj institutionel efterspørgsel.
Strategier inden for private credit
Private credit er ikke een strategi. Det er en paraply af kreditstrategier med meget forskellig risikoprofil og afkastpotentiale. Her er de seks vigtigste strategier, du skal kende til.
Direct lending: den største og mest udbredte strategi
Direct lending er, når en kreditfond udlåner direkte til en virksomhed uden en bank som mellemmand. Det er typisk senior secured lån, hvilket betyder, at fonden står først i kaeen ved eventuel konkurs og har pant i virksomhedens aktiver. Det giver en vis sikkerhed.
Låntagerne er typisk private equity-ejede virksomheder, der har brug for finansiering til et opkøb (leveraged buyout) eller organisk vækst. Lånets lopetid er typisk fire til syv år. Renten er flydende: SOFR eller EURIBOR plus et spread på typisk 400-700 basispunkter.
Direct lending er den største enkeltstraegi inden for private credit. Ares Management, Golub Capital og Owl Rock (nu Blue Owl) er kendte navne inden for denne strategi. Cliffwater Direct Lending Index (CDLI) målte et gennemsnitligt brutto-afkast på 10,6 procent årligt over perioden 2004-2023.
Unitranche: een lånestruktur til alt
En unitranche kombinerer senior og junior (subordinated) gæld i eet enkelt lån med een rente og een laangiver. Det forenkler laanstrukturen for låntageren og giver laangiveren en rente, der er højere end på ren seniorlaen, men lavere end på junior gæld alene.
Unitranche er særlig populær i mid-market lån i USA og Europa, hvor private equity-firmaer ønsker enkel finansiering til opkøb. Ares, Blue Owl og Antares Capital er store aktorer inden for unitranche. Afkastet er typisk 50-100 basispunkter over standard senior lån, men risikoen er også noget højere, da laangiveren delvis baaerer junior-risiko.
Mezzanine: gæld med egenkapitalelementer
Mezzanine er gæld, der rangerer under senior secured gæld, men over egenkapitalen i en virksomheds kapitalstruktur. Det er hybridfinansiering. Laangiveren får typisk en fast rente plus en del af upsiden via warrants (optioner til at købe aktier til en fast kurs) eller PIK-rente (paid-in-kind, dvs. rente der laeges til lånets principale i stedet for at udbetales kontant).
Mezzanine er mere risikabelt end senior lån, fordi laangiveren står længere nede i prioritetskaeen ved konkurs. Til gengæld er afkastet højere, typisk 12-16 procent brutto. Mezzanine bruges typisk i store leveraged buyouts og til finansiering af vækst i virksomheder, der ikke har aktiver nok til at stille pant for et senior lån.
Distressed debt: investering i naodlidende gæld
Distressed debt-strategier køber gæld i virksomheder, der er i økonomiske vanskeligheder eller på vej mod konkurs. Gælden handles typisk til stor rabat, fx 40-70 procent af pariværdien. Fonden forsøger derefter at restrukturere virksomheden, føre den ud af konkurs og realisere en gevinst.
Det er en kompleks og risikabel strategi, der kræver dybdegående juridisk og operationel ekspertise. Store aktorer inkluderer Apollo Global Management, Oaktree Capital og Cerberus Capital Management. Afkastforventningen er hoj, men så er volatiliteten også. Strategien er cyklisk: den performer bedst i perioder med høj misligholdelse, typisk recessioner.
Special situations: opportunistisk kreditinvestering
Special situations-fonde investerer i en række opportunistiske situationer: virksomheder, der skal refinansiere haastigt, selskaber i spinoffs, kreditorer i komplekse restruktureringsprocesser, eller virksomheder, der er tvunget til at sælge aktiver hurtigt. Strategien er bredere og mere fleksibel end distressed debt.
Special situations-fonde kræver typisk store minimumsallokeringer og lang investerings-tidshorisont. Afkastmålet er som regel over 15 procent brutto, men med tilsvarende hoj risiko og lavere regularitet i afkastet.
Asset-backed lending: lån med hårdere sikkerhed
Asset-backed lending er lån sikret af specifikke aktiver som flymaskiner, skibs, solcellepaneler, royalties, forbrugerlaanportefoeljer eller fast ejendom. Strategien er kendetegnet ved et lavere kreditrisikoprofil (aktivet kan sælges), men kan have komplekse strukturer og juridisk risiko.
Apollos og Ares' voksende asset-backed platsformer er eksempler på, hvordan store kreditforvaltere ekspanderer ud over traditionel corporate lending. Markedet for asset-backed private credit estimeres til over 400 mia. USD i 2024 og vokser hurtigt.
Inden for asset-backed lending er infrastrukturlaaan en vigtig undervariante. Det gælder lån til sol- og vindenergianlaeeg, betalingsveje, fjernvarme og telekommunikationsinfrastruktur. Disse lån er typisk meget langløbende (10-30 år), har lave misligholdelsesrater og passer godt til institutionelle investorer med langsigtede forpligtelser som pensionskasser.
Oversigt: strategi, risiko og afkastforventning
| Strategi | Risikoprofil | Brutto-afkast ca. 2024 | Typisk lopetid | Likviditet |
|---|---|---|---|---|
| Direct lending (senior secured) | Lav til moderat | 9-12 % | 4-6 år | Ingen (fond), daglig (BDC) |
| Unitranche | Moderat | 10-13 % | 5-7 år | Ingen |
| Mezzanine | Moderat til hoj | 12-16 % | 5-8 år | Ingen |
| Distressed debt | Hoj | 15-25 % (maalsat) | 3-6 år | Ingen |
| Special situations | Hoj | 15-20 % (maalsat) | 3-5 år | Ingen |
| Asset-backed lending | Lav til moderat | 7-11 % | 3-15 år | Begraeenset |
Tabellen er vejledende. Afkast afhænger af markedsforholdene, fondenes specifikke mandater og den aktuelle rentestruktur. Tallene reflekterer 2024-markedsforholdene med SOFR på ca. 5,3 procent og EURIBOR på ca. 3,9 procent i starten af 2024, før de centrale banker begyndte at sænke renterne.
De store aktorer i private credit
Private credit er domineret af et fåtal af meget store alternative kapitalforvaltere. Disse firmaer forvalter fonde med hundredvis af milliarder i aktiver og har mange ansatte specialiseret i kreditanalyse, juridisk struktur og portefoljestyring. Her er de fem vigtigste aktorer, du skal kende.
Ares Management
Ares Management er grundlagt i 1997 og er i dag en af verdens største forvaltere af private credit. I 2024 forvaltede Ares over 400 mia. USD i aktiver på tværs af credit, private equity og real estate. Credit-platformen er den største division.
Ares' flagskibsfond inden for direct lending er Ares Capital Corporation (ARCC), som er børsnoteret i USA som en BDC (Business Development Company). ARCC er verdens største BDC med aktiver på over 21 mia. USD og er tilgængelig for private investorer via børsen under tickeren ARCC.
Ares har kontorer i USA, Europa og Asien og tilbyder bade europæiske og amerikanske direct lending-fonde. Selskabet har en stående AUM-vækstrate på 20-25 procent årligt og er noteret på NYSE (ARES).
Blue Owl Capital
Blue Owl Capital opstod i 2021 ved sammenlaeegning af Owl Rock Capital og Dyal Capital. Selskabet er specialiseret i direct lending og GP stakes (køb af andele i private equity firmaer). I 2024 forvaltede Blue Owl over 180 mia. USD.
Blue Owl Capital Corporation (ticker: OBDC) er selskabets BDC og kan kobes af private investorer på det aaabne marked. Blue Owl er kendt for at fokusere på store, veletablerede private equity-ejede virksomheder med lav misligholdelsesrisiko. Det giver en lidt mere defensiv kreditprofil end gennemsnittet.
Apollo Global Management
Apollo er grundlagt i 1990 af Leon Black og er i dag et af verdens største alternative kapitalforvaltningsfirmaer med over 650 mia. USD i aktiver under forvaltning. Credit er Apollos største platform og inkluderer alt fra investment grade til distressed.
Apollo er særlig aktiv inden for asset-backed lending, forsikringsrelaterede kreditstrategier (via datterselskabet Athene) og opportunistisk kreditinvestering. Selskabet er noteret på NYSE (ticker APO) og er et af de mest diversificerede kredithuse i verden.
Blackstone Credit og HPS Investment Partners
Blackstone er verdens største alternative kapitalforvalter med over 1.000 mia. USD i AUM. Blackstone Credit (nu en del af HPS Investment Partners, som Blackstone opkøbte i 2024 for 7,3 mia. USD) forvalter over 150 mia. USD i private credit-aktiver.
HPS Investment Partners var forud for opkobet en af de største uafhængige kreditforvaltere i verden med over 110 mia. USD under forvaltning. Integrationen i Blackstone skaber et kreditimperium, der kan konkurrere med Ares og Apollo om det globale kreditmarked.
Andre vigtige navne inkluderer Golub Capital (specialiseret i one-stop-laaan til private equity), Antares Capital (leveraged lending i USA), KKR Credit, Benefit Street Partners (Franklin Templeton) og Muzinich & Co. (europæisk fokus).
Det europæiske marked og covenant lite
Europa er det næst største marked for private credit efter USA. Det europæiske direct lending-marked var på ca. 400 mia. EUR i 2024 og vokser hurtigt. De vigtigste markeder er UK, Frankrig, Spanien, Benelux og Norden.
I Norden er private credit stadig relativt nyt som en formaliseret aktivklasse. Nordiske virksomheder, herunder danske, har traditionelt haft nem adgang til bankfinansiering og kapitalmarkeder. Men også her vinder kreditfonde frem, særlig for PE-ejede virksomheder og virksomheder med mere komplekse finansieringsbehov.
Europæiske kreditfonde som Alcentra (BNY Mellon), Permira Credit, Hayfin Capital Management og Arcmont Asset Management (nu Nuveen) er aktive i Norden og tilbyder direct lending-løsninger til skandinaviske virksomheder. Adgang til disse fonde er typisk forbeholdt institutionelle investorer med minimumsindskud på 10-25 mio. EUR.
Covenant lite: færre beskyttelsesklausuler
Et vigtigt fænomen i private credit er covenant lite-lån. Traditionelt indeholdt private credit-lån strenge finansielle klausuler, der krævede, at låntageren opfyldte specifikke nøgletal (fx at EBITDA/nettorenter mindst er 4x). Var de ikke opfyldt, havde kreditfonden ret til at gribe ind.
Under perioden 2020-2022 med meget stor kapital og høj konkurrence om gode lån, faldt kreditkvaliteten i aftalevilkårene. Mange lån er covenant lite, dvs. de indeholder faaerre finansielle klausuler. Det giver låntageren mere fleksibilitet, men reducerer kreditfondens muligheder for tidlig intervention, hvis virksomheden begynder at få det svært.
Covenant lite-problematikken er en risikofaktor, som institutionelle investorer og analytikere er opmærksomme på. Ved din vurdering af en kreditfond bør du altid sporgere til, hvor stor en andel af portefoeljelaan der er covenant lite, og hvad fondens historik er for tidlig kreditrisikostyring og tabshåndtering.
Private credit og den økonomiske cyklus
Private credit er ikke konjunktur-uafhængig. I perioder med økonomisk tilbagegang stiger misligholdelsesrater, og fondenes afkast falder. Under COVID-19 i 2020 steg misligholdelsesraten for US middle market private credit til 5-7 procent mod normalt 1-2 procent. Kreditfondene med bedste kreditanalyse og stramme covenants klarede sig bedst.
Det er vigtigt at nære realistiske forventninger. Private credit er ikke et alternativ til kontanter eller statsobligationer i en porteføljes trygge del. Det er en kredit-risikabel aktivklasse med forventede perioder med tab. Det ekstra afkast over obligationer er kompensation for den risiko, ikke et gratis måltid.
Afkast og risiko ved private credit
Afkastforventningen ved private credit afhænger kritisk af strategien, markedsforholdene og fondenes gebyrer. Her er et realistisk overblik baseret på markedsdata fra 2024-2025.
Det er værd at understrege, at private credit ikke er een homogen aktivklasse med eet afkasttal. En senior secured direct lending-fond og en distressed debt-fond kan have meget forskelligt afkast og risikoprofil, selv om begge teknisk er private credit. Vælg strategi ud fra din risikovilje og tidshorisont, ikke ud fra det største afkasttal.
Realistiske afkastforventninger 2024-2026
For direct lending-strategier med fokus på senior secured lån har brutto-afkastet i 2024-2025 typisk ligget i intervallet 10-13 procent. Med standard management fees på 1,5-2 procent og carried interest (succes-honorar) på typisk 15-20 procent af gevinsten over en hurdle rate, kan netto-afkastet til investoren typisk være 7-9 procent årligt.
Cliffwater Direct Lending Index (CDLI) har siden 2004 leveret et gennemsnitligt brutto-afkast på ca. 10,6 procent årligt med en standardafvigelse på 7-8 procent. Det giver et Sharpe-ratio, der er konkurrencedygtigt med high yield obligationer, men med laavere målte volatilitet fordi private credit ikke prissættes dagligt.
Det er vigtigt at understrege, at den lave målte volatilitet er delvist et artefakt af sådan at man ikke har daglige kursnotering. Kreditrisikoen er reel. Under COVID-19 i 2020 steg misligholdelsesraten for private credit til 5-7 procent mod normalt 1-2 procent. Det er en paaaamindelselse om, at afkasttal ikke indfanger hele risikobilledet.
Illikviditetspræmie: belønning for at binde kapitalen
En af de fundamentale argumenter for private credit er illikviditetspræmien. Teorien er, at investorer, der er villige til at binde kapital i 4-8 år (typisk laopetiden for en kreditfond), kræver og får et ekstra afkast for det. Studier fra BIS (Bank for International Settlements) og akademiske udgivere har malt illikviditetspræmien til 1,5-3 procentpoint over sammenlignelige likvide kreditinstrumenter.
Præmien er ikke konstant. I perioder med hoj kapitalstilstromning til private credit (som 2021-2023) kan præmien falde, fordi konkurrencen om lån presser spreadene ned. Det er en risiko for fremtidigt afkast, da store kapitalindstrømninger kan prispraeesse afkastet ned.
De vigtigste risici du skal kende
Private credit er ikke lav-risiko. Her er de risici, der er vigtigst at forholde sig til:
- Illikviditet: Du kan typisk ikke sælge din andel før fonden lukker. Sekundærmarkedet for private credit fonde-andele eksisterer, men er meget ulikvidt. BDC-aktier er undtagelsen og kan sælges dagligt.
- Kreditrisiko: Låntagerne kan misligholde. Misligholdelsesraten for speculative grade private credit var historisk 2-4 procent årligt, men steg kraftigt i recessioner. Seniorpant reducerer tabet, men fjerner det ikke.
- Flydende rente-risiko: Højere SOFR/EURIBOR øger låntagernes renteudgifter og kan forværre kreditkvaliteten. Det er en to-sidet risiko: investoren får højere afkast, men låntageren kan komme under pres.
- Dokumentationsrisiko: Private credit-lån er typisk covenant lite (færre beskyttende klausuler) end traditionelle banklån. Det kan begrænse kreditfondens muligheder for at gribe ind tidligt, inden problemer eskalerer.
- Interessekonflikter: Store forvaltere som Ares og Apollo forvalter bade kreditfonde og private equity-fonde. Der kan opstå interessekonflikter, når en kreditfond låner til en virksomhed, der også er i porteføljer på tværs af samme organisation.
- Forvaltningsrisiko: Kreditkvaliteten afhænger kritisk af fondens kreditanalyse. Der er stor variation i kvaliteten på tværs af forvaltere. Fælge altid en forvalteres historik og misligholdelsesrate.
Private credit giver typisk 1,5-3 procentpoint ekstra afkast i forhold til børsnoteret high yield for samme kreditkvalitet. Men det kræver, at du låser kapitalen i 4-8 år og accepterer lav transparens undervejs. Vælg kun strategien, hvis du forstår risiciene og ikke har brug for likviditeten.
Danske pensionskasser i private credit
De største danske institutionelle investorer har været tidlige til at opdage private credit. PensionDanmark, PKA og ATP har alle eksponering mod aktivklassen, om end i vekslende omfang og med forskellig strategisk tilgang.
PensionDanmark
PensionDanmark er en af Danmarks største arbejdsmarkedspensionskasser med over 320 mia. DKK under forvaltning. Selskabet har en aktiv alternativ-strategi og har investeret i private credit-fonde som supplement til traditionelle obligationer. PensionDanmark prioriterer baredygtige investeringer og vælger typisk kreditfonde med starka ESG-rammer.
PensionDanmarks CEO Torben Møger Pedersen har gentagne gange betonet, at alternativ kapital, herunder private credit, er en vigtig kilde til merafkast for pensionsopsparing. Allokeringen til private credit vurderes at udgore 3-7 procent af den samlede portefølje.
PKA
PKA forvalter pensionsopsparinger for en række faggrupper inden for bl.a. sundheds- og socialområdet. Med over 170 mia. DKK i aktiver er PKA en aktiv alternativ-investor. Selskabet har investeret i private credit-fonde primaaert via co-investments og separate account-aftaler med store forvaltere som Golub Capital og ING Investment Management.
PKA's investeringsstrategi lægger vagt på ansvarlige investeringer. Det afspejles også i private credit-allokeringen, hvor ESG-krav til låntagere indgår som parameter i kreditvurderingen.
ATP
ATP er Danmarks største pensionskasse med over 900 mia. DKK under forvaltning. ATP's investeringsstrategi er kompleks og delt i et hedging-portefølje (der matcher pensionstilsagn) og et investeringsportefølje (der søger merafkast). Private credit indgår i det alternative afkast-segment.
ATP er kendt for at være selektiv og kravende over for forvaltere. De prioriterer forvaltere med lang track record og gennemsigtig laportfoering. Selvom ATP's specifikke private credit-allokeringer ikke offentliggores detaljeret, er det kendt, at ATP har eksponering mod globale kreditfonde, herunder via sekundaaere investeringer.
Den institutionelle vakstkurve er tydelig. KPMG's analyse af nordiske institutionelle investorer fra 2024 viser, at over 70 procent af store nordiske pensionskasser nu har en eksplicit allokering til private credit, mod under 30 procent i 2015. Den gennemsnitlige allokering er steget fra 2 til 6 procent af den samlede portefølje.
For danske pensionskasser giver private credit mulighed for at opnå et merafkast, der direkte styrker pensionstilsagn og soliditet. I en tid med faldende renter på statsobligationer er det en aktivklasse, der fylder et vigtigt hul i den institutionelle porteføljeopbygning.
Adgang til private credit for private investorer
Privat credit har traditionelt været forbeholdt institutionelle investorer og meget velhavende privatpersoner (HNW og UHNW). Minimumsinvesteringer på 1-5 mio. USD er stadig normen for direkte fondsallokeringer. Men markedet åbner sig. Her er de tre vigtigste kanaler for private danskere.
- BDCs (Business Development Companies): Børsnoterede americanske investeringsselskaber, der investerer i private credit. Tilgængelige via Nordnet og andre mæglere. Ingen minimumsgrænse ud over en normal aktiehandel.
- ELTIF 2.0 (European Long-Term Investment Fund): Ny EU-regulering fra 2024, der åbner private credit-fonde for retailinvestorer med laavere minimumsgrænser. Under implementering i Danmark.
- Børsnoterede kreditinvesteringsfonde (Credit Investment Trusts): Britiske investeringsfonde noteret på London Stock Exchange, der investerer i private credit og lignende kreditstrategier. Tilgængelige via internationale mæglere.
Ingen af de tre veje er perfekte for alle investorer. BDC'er giver likviditet, men kompleks skat. ELTIF 2.0 er under opbygning og endnu ikke bredt tilgængelig. Kreditinvesteringstrusts har deres egne mekanismer og volatilitet. Det vigtigste er at vælge den adgangsvej, der passer til din investeringshorisont, skattemassige situation og risikovilje.
Uanset hvilken vej du vælger, er det vigtigt at starte med at læse fondens eller selskabets seneste årlige rapport og investorpraeesentation. Forstå portføljesammensætningen, kreditkvaliteten, gearingsgraden og forvalternes historik. Private credit er ikke et sået-og-glem-produkt. Det kræver løbende opmaeærksomhed og vurdering.
BDCs: den mest tilgængelige vej til private credit
En BDC (Business Development Company) er et reguleret investeringsselskab i USA, der er designet til at investere i gæld og egenkapital i mellemstore og små virksomheder. BDC'er er lovmassigt forpligtet til at udbetale mindst 90 procent af den skattepligtige indkomst som udbytte, sådan at de ligner en REIT i struktur. De er noteret på en amerikansk børs som NYSE eller NASDAQ og kan kobes af alle investorer via en mæglerplatform.
For danskere er BDC'er den laagtest-hængende frugt, når det gælder eksponering mod private credit. Via Nordnet eller Saxo Bank kan du købe BDC-aktier som hvade andre aktier. Minimumskoeb er typisk blot et par hundrede DKK. Udbytteprocenten er typisk 8-12 procent årligt, da BDC'erne er forpligtet til at distribuere næsten al indkomst.
De største BDCs i USA
| BDC-navn | Ticker | Forvalter | AUM ca. 2024 | Udbytteprocent ca. | Fokus |
|---|---|---|---|---|---|
| Ares Capital Corporation | ARCC | Ares Management | 21 mia. USD | 9-10 % | Mid-market direct lending, USA |
| Blue Owl Capital Corporation | OBDC | Blue Owl Capital | 13 mia. USD | 9-11 % | Large upper middle market, USA |
| FS KKR Capital Corp | FSK | FS/KKR Advisor | 15 mia. USD | 13-15 % | Bred kreditstrategi, USA |
| Golub Capital BDC | GBDC | Golub Capital | 7 mia. USD | 9-10 % | One-stop lån, PE-backed virksomheder |
| Prospect Capital Corporation | PSEC | Prospect Capital Mgmt | 6 mia. USD | 12-13 % | Mid-market, diversificeret strategi |
| Sixth Street Specialty Lending | TPVG | Sixth Street | 3 mia. USD | 10-11 % | Growth-stage og teknologivirksomheder |
Ares Capital (ARCC) er den største og mest likvide BDC og er typisk det første valg for investorer, der søger eksponering. ARCC har betalt stabilt udbytte siden 2004 og er ansett som et af de bedst-forvaltede selskaber i sektoren. Blue Owl Capital Corporation (OBDC) er et nyere alternativ med fokus på større og mere kreditværdige låntagere.
FS KKR (FSK) er den naestst største BDC, men har haft perioder med vanskeligheder og udbytte-reduktioner. Det illustrerer, at hoj udbytteprocent ikke altid er et tegn på stabilitet. Analyserer altid en BDC's Net Asset Value (NAV) pr. aktie og misligholdelsesrate inden køb.
Vigtige nøgletal for BDC-analyse
Når du analyserer en BDC, er der flere nøgletal, du skal se på. Det vigtigste er forholdet mellem markedskursen og NAV (Net Asset Value) per aktie. Handles BDC'en til en præmie over NAV, betaler du mere end aktiverne er værd. Handler til rabat under NAV kan være et godt køb, men kan også signalere problemer.
- P/NAV: Kurs i forhold til NAV pr. aktie. Over 1,0 = præmie (dyr). Under 1,0 = rabat (billig eller problematisk).
- NII (Net Investment Income): Den løbende indkomst fra portfoeljens renter minus fondens driftsomkostninger. Det er det mest direkte mål for udbyttebærende evne.
- Misligholdelsesrate: Andelen af lån, der er i misligholdelse. Over 3-4 procent er normalt et alarmtegn.
- Gearing (leverage ratio): BDC'er må max have 2:1 gæld i forhold til egenkapital (dobbelt gearing). Hoj gearing øger afkastpotentialet, men øger også tabsrisikoen.
- Portfolio yield: Den gennemsnitlige rente, portfoeljelaan barer. Typisk 10-14 procent for US mid-market BDC'er i 2024.
ELTIF 2.0 og fremtidens retail-adgang i Europa
ELTIF (European Long-Term Investment Fund) er en EU-fondstruktur, der første gang blev introduceret i 2015, men med begrae nsede succes. Den nye ELTIF 2.0-regulering, der trådte i kraft 1. januar 2024, ændrer reglerne markant og har potentialet til at åbne private credit-fonde for danske retailinvestorer på en måde, der hidtil ikke var mulig.
Hvad er nyt i ELTIF 2.0?
Under den gamle ELTIF-regulering var minimumsindskuddet 10.000 EUR for retailinvestorer, og investorer skulle bekrafte, at de ikke investerede mere end 10 procent af deres finansielle portefølje. Det var en barriere, der holdt mange væk. Under ELTIF 2.0 er begge kræv fjernet for de fleste retailinvestorer.
ELTIF 2.0 åbner også op for semi-likvide strukturer, hvor investorer kan anmode om indfrielse kvartalsvis i stedet for at vente på fondens afslutning. Det er et vasentlig skridt mod at gøre private credit-fonde mere tilgængelige. Fonde kan også nu investere i en bredere række aktiver, herunder infrastruktur og real assets.
Mange store forvaltere har eller er ved at lancere ELTIF 2.0-produkter. Ares, Blackstone, Apollo og Partners Group er alle aktive. I Danmark er distributionfasen endnu i en tidlig fase, men produkterne forventes at være tilgængelige via større banker og formueforvaltere i 2025-2026.
Britiske kreditinvesterings-trusts: et alternativ
På London Stock Exchange er en række børsnoterede kreditfonde tilgængelige. Disse investment trusts investerer i private credit, infrastrukturlaaan, real estate gæld og andre alternative kreditstrategier. De handler dagligt på børsen som aktier og er tilgængelige for danske investorer via platforme, der tilbyder adgang til London Stock Exchange.
Eksempler inkluderer Carador Income Fund (CLO-trance), TwentyFour Income Fund (europæiske kreditmarkeder) og NB Private Equity Partners (blanding af equity og credit). Bemaeark, at britiske fonde efter Brexit er underlagt PRIIP-regler på en maaade, der kan begraeense adgang for EU-investorer til visse strukturer. Tjek altid tilgængelighedsrestriktioner inden køb.
Private credit ETF'er: kan du få eksponering via en ETF?
En aekte private credit-ETF er noget af en selvmodsigelse: private credit er illiquide, men en ETF tilbyder daglig likviditet. Alligevel er der i 2024-2025 lanceret ETF'er, der giver eksponering mod private credit-markedet. Vaneck og Janus Henderson har begge lanceret BDC-ETF'er, der køber kurv af BDC-aktier.
VanEck BDC Income ETF (ticker: BIZD) er den største BDC ETF med over 1 mia. USD i AUM. Den køber en diversificeret portefølje af de største BDC'er og giver dermed indirekte eksponering mod private credit via en UCITS-lignende struktur. Tjek tilgængelighed for EU-investorer via din mæglers platform, da PRIIP-reglerne kan begraeense adgang.
Skat på private credit for danske investorer
Skattebehandlingen af private credit-investeringer er kompleks og afhænger kritisk af, hvilken vehicle du investerer via. Her er et overblik over de vigtigste skattemassige aspekter for danske investorer i 2024-2026.
Skat på BDC-aktier
BDC'er er noteret på en amerikansk børs og handles som aktier. Som udgangspunkt beskattes gevinster og tab på BDC-aktier som aktieindkomst for danske investorer, såfremt BDC'en opfylder betingelserne i Aktieavancebeskatningsloven. Aktieindkomstskatten er 27 procent op til et grænsenbeløb (57.900 DKK i 2024 pr. person) og 42 procent derover.
Der er dog en vigtig forbehold. Skattestyrelsen kan klassificere BDC'er som investeringsselskaber i ligningslovens forstand, hvis de opfylder visse kriterier (bl.a. at over 85 procent af aktiverne er finansielle aktiver). I så fald vil afkastet være underlagt lagerbeskatning som kapitalindkomst med op til 42 procent, uanset om du sælger eller ej.
Udbytte fra BDC'er er typisk underlagt 15 procent amerikansk kildeskat i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten med USA. Kildeskatten kan typisk modregnes i den danske skat af udbyttet. Tjek altid din årsopgørelse hos Skattestyrelsen for at sikre korrekt indberetning.
Konklusionen er, at den skattemassige behandling af BDC'er er usikker og afhænger af Skattestyrelsens konkrete vurdering. Det er anbefalelsesværdigt at søge rådgivning hos en skatterådgiver, inden du investerer større beløb i BDC'er.
Skat på ELTIF og lukkede kreditfonde
ELTIF-fonde er typisk struktureret som lukkede investeringsfonde uden daglig handel. Det påvirker beskatningen. Er ELTIF'en en godkendt UCITS-lignende fond på positivlisten, kan afkastet beskattes som aktieindkomst. Er den ikke på positivlisten, er udgangspunktet kapitalindkomst med lagerbeskatning.
For ELTIF 2.0-fonde, der er semi-likvide (kvartalsvis indfrielse), kan beskatningen være yderligere kompliceret. Skattestyrelsen har endnu ikke udstedt klar vejledning specifikt for ELTIF 2.0-strukturer for danske investorer. Det er et område i bevagelse, og det er vigtigt at holde sig opdateret via skat.dk eller en skatterådgiver.
Aktiesparekonto og private credit
Aktiesparekontoen beskattes med 17 procent, uanset om investeringen er på positivlisten eller ej. Køber du BDC-aktier via aktiesparekontoen, er skatten altså 17 procent med lagerbeskatning. Det er vasentlig lavere end kapitalindkomstskatten på op til 42 procent.
Aktiesparekontoen har dog et indskudsloft, der i 2025 er 166.200 DKK. Du kan ikke allokere hele din private credit-eksponering til den konto. Og ikke alle BDC-aktier er godkendt til handel via aktiesparekontoen på alle platforme. Tjek hos din mæglerplatform.
Pensionsmidler og private credit
BDC-aktier og ELTIF-fonde kan principielt kobes inden for en ratepension eller aldersopsparing, men kun hvis den konkrete investering er godkendt til pensionsdepotet. Afkast på pensionsmidler beskattes med 15,3 procent via PAL-skat (Pensionsafkastskat), uanset investeringstype. Det gør pensionsmidler til en gunstig ramme for private credit, hvis du har mulighed for det.
Tjek altid hos din pensionsleverandør, om BDC-aktier eller ELTIF-andele er tilladte i dit depot. Mange livsforsikringsbaserede pensioner tillader kun fond-baserede investeringer og ikke individuelle aktier som BDC'er.
Praktisk opsummering: skattemassig sammenligning
| Investeringsform | Depottype | Beskatningsform | Skattesats ca. | Lagerbeskatning |
|---|---|---|---|---|
| BDC-aktier (ARCC, OBDC) | Fri konto | Kapitalindkomst (hvis inv.selskab) / Aktieindkomst | 27-42 % | Muligvis ja |
| BDC-aktier | Aktiesparekonto | Lagerbeskatning | 17 % | Ja |
| BDC-aktier | Ratepension/aldersopsparing | PAL-skat | 15,3 % | Ja |
| ELTIF 2.0-fond | Fri konto | Kapitalindkomst (typisk) | Op til 42 % | Ja (typisk) |
| UK kreditinv.trust | Fri konto | Kapitalindkomst eller aktieindkomst | 27-42 % | Afhænger af struktur |
Skattetabellen er vejledende. Skattereglerne for eksotiske investeringsformer som BDC'er og ELTIF-fonde er komplekse og kan ændre sig. Det er altid en god ide at konsultere en skatterådgiver eller revisor, inden du investerer større beløb i disse produkter. Og hold øje med eventuelle præciserende vejledninger fra Skattestyrelsen på skat.dk.
Fremtiden for private credit: vækst, regulering og risici
Private credit er ikke længere et nichemarked. Det er en etableret aktivklasse, der konkurrerer direkte med bankerne om virksomhedsudlån. Preqin estimerer, at markedet vil nå 2.800 milliarder USD inden 2028. Det svarer til en fordobling på få år.
Væksten drives af tre faktorer. For det første er bankerne fortsat begrænsede af Basel III og IV-kapitalkrav, der gør udlån til mellemstore virksomheder dyrt. For det andet vil mange pensionskasser og forsikringsselskaber allokere mere til illikvide aktivklasser for at lette afkastpresset. For det tredje har ELTIF 2.0-reformen åbnet private credit for europæiske retail-investorer.
Risici ved den hurtige vækst
Den hurtige vækst i private credit bærer ogsa risici. Konkurrencen om de bedste lån er steget markant. I 2020-2022 var det muligt at låne ud til solid virksomheder til SOFR + 600-700 bps med stærke covenants. I 2024-2025 er spreadene komprimeret til SOFR + 450-550 bps, og covenants er blodere. Det kalder man 'covenant lite'.
Covenant lite-lån giver låntagere mere fleksibilitet og kreditorer færre rettigheder, hvis låntageren får problemer. I en nedgangsperiode kan det betyde lavere recovery rates. BIS har advaret om, at private credit-markedet kan skjule systemiske risici, fordi tabene ikke er synlige via daglige markedspriser.
Den store risiko i private credit er ikke, hvad du kan se, men hvad du ikke kan se. Mange låneporteføljer er aldrig stresset i en alvorlig recession. Vi ved ikke med sikkerhed, hvordan de performer i virkelig turbulente tider.
For private investorer er konklusionen: private credit kan være et værdifuldt supplement i en veldiversificeret portefølje, men det erstatter ikke traditionelle obligationer. Likviditetsrisikoen er reel. Beløb placeret i ELTIF eller BDC bør være midler, du ikke har brug for i 5-7 år.
ELTIF 2.0: Åbner private credit for danskere
EU's ELTIF 2.0-forordning taadte i kraft i januar 2024. Den sænker adgangsbarrieren for private investorer markant. Under ELTIF 1.0 var minimumsindskuddet typisk 10.000 EUR. Under ELTIF 2.0 kan fondene vælge at fjerne eller sætte et lavere minimum. Flere store forvaltere, herunder Blackstone og Ares, lancerer ELTIF 2.0-produkter rettet mod europæiske private investorer.
Danske investorer bør være opmærksomme på, at ELTIF-fonde stadig er illikvide. Selv om nogle fonde tilbyder kvartalsvise indløsninger, er der ingen garanti for, at du kan sælge, nær du vil. Laemarkationen på ELTIF 2.0-produkter er, at de kan maerkes som PRIIPS-produkter, men det ændrer ikke på den grundlæggende illiquiditet.
| Adgangsvej | Minimumsbelob | Likviditet | Egnet til |
|---|---|---|---|
| ELTIF 2.0-fond | 0-10.000 EUR (afhænger af fond) | Kvartalsvis (begrænset) | Langsigtede investorer |
| BDC (børsnoteret) | Ingen (handler som aktie) | Daglig børslikviditet | Investorer via Nordnet/Saxo |
| UK credit investment trust | Ingen (handler som aktie) | Daglig børslikviditet | Investorer med London-børs-adgang |
| Private credit ETF | Ingen | Daglig | Begyndere/mindre beløb |
| Direkte fond (institutionel) | 1-5 mio. EUR typisk | Ingen/meget lav | Velstående privatpersoner |
Typiske fejl og faldgruber
- At forventne, at private credit er sikkert fordi det ikke svinger i pris. Private credit-lån prissættes ikke dagligt, men kreditrisikoen er reel. Misligholdelsesrater stiger kraftigt i recessioner, og tab kan være store.
- At vælge en BDC udelukkende på baggrund af den høje udbytteprocent. Hoj udbytteprocent kan være tegn på hoj risiko eller laav kursudvikling. Analyserer altid NII, NAV og misligholdelsesrate inden køb.
- At glemme skatteproblematikken for BDC'er. Skattestyrelsen kan klassificere BDC'er som investeringsselskaber og pålægge lagerbeskatning som kapitalindkomst. Det kan betyde, at du betaler skat af en gevinst, du endnu ikke har realiseret.
- At undervurdere illikviditeten i ikke-børsnoterede private credit-fonde. Er du investeret i en lukket fond med 7 års lopetid, kan du i praksis ikke få dine penge ud før fonden lukker. Sekundærmarkedet er meget ulikvidt.
- At ignorere forvalterkvaliteten. Der er stor forskel på forvaltere i private credit. Afkastforskelle på 3-5 procentpoint mellem bedste og daerligste kvartil er almindelige. Følg altid en forvalteres historiske misligholdelsesrate og track record over en fuld kreditcyklus.
- At troe, at flydende rente kun er godt for investoren. Når referencerenter stiger, stiger renteudgifterne for låntagerne. Det kan forøge kreditrisikoen. En laantager, der er presset af højere renter, kan misligholde. Højt afkast og høj kreditrisiko hjaenger samen.
- At allokere for stor en andel af porteføljer til private credit. Det er en aktivklasse med begranset likviditet og høj koncentrationsrisiko. De fleste finansielle rådgivere anbefaler, at private credit udgjoer max 10-15 procent af den samlede portefølje.
- At købe BDC-aktier på aktiesparekontoen uden at tjekke, om de er godkendte. Ikke alle BDC-aktier er tilgængelige på aktiesparekontoen på alle platforme. Tjek hos din mæglerplatform, inden du handler.
- At overse interessekonflikter i store forvaltere. Firmaer som Apollo og Ares forvalter bade private equity-fonde og kreditfonde. Der er en risiko for, at kreditfonden låner til PE-fondens portefølje-virksomheder på mindre gunstige vilkår for kreditfondsinvestorerne.
- At sammenligne brutto-afkast fra private credit med netto-afkast fra børsnoterede obligationer. Forvaltere af private credit-fonde praenterer typisk brutto-afkast. Gebyrerne (management fee på 1,5-2 procent og carried interest) reducerer netto-afkastet maerkabart. Sammenlign altid netto med netto.
- At glemme valutarisikoen på BDC-aktier. De fleste BDC'er handler i USD. Falder dollarens vaardi over for DKK, reducerer det dit afkast målt i kroner. Det er en reel risiko, som investorer med DKK-baserede udgifter skal forholde sig til.
- At forudsætte, at ELTIF 2.0-produkter allerede er bredt tilgængelige i Danmark. Regulativet er nyt (2024), og distributionen i Danmark er stadig i opstartsfasen. Ikke alle banker eller mæglere tilbyder ELTIF 2.0-produkter endnu. Unders oeg udbuddet hoss din bank eller formueforvalter.
Ofte stillede spørgsmål
- Hvad er private credit, og hvordan adskiller det sig fra børsnoterede obligationer?
- Private credit er lån ydet direkte fra specialiserede kreditfonde til virksomheder, uden om bankerne og de offentlige kapitalmarkeder. I modsætning til en børsnoteret obligation handles private credit-lån ikke dagligt. Det giver en illikviditetspræmie, der typisk er 1,5-3 procentpoint over sammenlignelige børsnoterede obligationer. Til gengæld kræver private credit, at investoren binder sin kapital i typisk 4-8 år og accepterer lav transparens undervejs.
- Hvad er en BDC, og hvordan kan jeg købe en?
- En BDC (Business Development Company) er et børsnoteret amerikansk investeringsselskab, der investerer i gæld og egenkapital i mellemstore virksomheder. BDC'er er forpligtet til at udbetale mindst 90 procent af indkomsten som udbytte og giver dermed dansk investorer adgang til private credit via børsen. Du kan købe BDC-aktier som fx Ares Capital (ARCC) og Blue Owl Capital Corporation (OBDC) via Nordnet eller Saxo Bank. Tjek den skattemassige behandling på skat.dk inden køb.
- Hvad er ELTIF 2.0, og hvornår kan danske investorer bruge det?
- ELTIF 2.0 er en ny EU-fondstruktur, der trådte i kraft 1. januar 2024. Den giver private investorer adgang til private credit-fonde og andre alternative aktiver med lavere minimumskrav end tidligere. Det er ikke længere et krav om minimumsindskud på 10.000 EUR for retailinvestorer. Større forvaltere som Ares, Blackstone og Apollo er i gang med at lancere ELTIF 2.0-produkter i Europa. I Danmark er distributionen stadig i opstartsfasen i 2025-2026. Sp erg din bank eller formueforvalter om tilgængelighed.
- Hvad er det forventede afkast fra private credit i 2024-2026?
- Brutto-afkastet fra direct lending-strategier har i 2024-2025 typisk ligget i intervallet 10-13 procent årligt, drevet af højere SOFR og EURIBOR-niveauer. Efter fondes gebyrer (management fee og carried interest) er netto-afkastet typisk 7-9 procent for en investor i en traditionel lukket fond. For BDC'er som ARCC er udbytteprocenten typisk 9-11 procent, men denne tal er brutto før dansk skat. Historisk har Cliffwater Direct Lending Index leveret ca. 10,6 procent brutto årligt siden 2004.
- Hvilke risici er der ved private credit?
- De vigtigste risici er: illikviditet (du kan ikke sælge din andel når som helst), kreditrisiko (låntagere kan misligholde), flydende rente-risiko (højere renter kan presse låntagerne), dokumentationsrisiko (covenant lite lån giver færre beskyttelsesklausuler), forvalterkvalitetsrisiko (stor variation i forvalteres evner) og interessekonflikt-risiko. Misligholdelsesrater steg til 5-7 procent under COVID-19 og historisk under recessioner.
- Hvad er illikviditetspræmien i private credit?
- Illikviditetspræmien er det ekstra afkast, investorer får for at binde deres kapital i en illikvid investering over en længere periode. I private credit målte BIS og akademiske studier præmien til typisk 1,5-3 procentpoint over sammenlignelige børsnoterede kreditinstrumenter. Præmien varierer og kan falde, når mange investorer jagter private credit-afkast og presser spreadene ned, som det delvis skete i perioden 2021-2022.
- Hvordan beskattes BDC-aktier i Danmark?
- Beskatningen af BDC-aktier er kompleks. Gevinster og tab kan principielt beskattes som aktieindkomst (27-42 procent via realisationsbeskatning), men Skattestyrelsen kan klassificere BDC'er som investeringsselskaber underlagt lagerbeskatning som kapitalindkomst (op til 42 procent). Udbytte er typisk underlagt 15 procent amerikansk kildeskat, som kan modregnes i dansk skat. Soeog altid en skatterådgivers vurdering før du investerer størrebeløb i BDC'er.
- Hvad er forskellen på direct lending og mezzanine?
- Direct lending er typisk senior secured lån, hvor kreditfonden står først i prioritetskaeen og har pant i virksomhedens aktiver. Det giver lavere risiko og afkast typisk på 9-12 procent brutto. Mezzanine er subordineret gæld, der rangerer under senior lån men over egenkapital. Risikoen er højere, fordi mezzanine-laangivere står længere nede i prioritetskaeen ved konkurs. Til gengæld er afkastet højere, typisk 12-16 procent brutto, og kan indeholde egenkapitalelementer som warrants.
- Hvilke store private credit-forvaltere er tilgængelige for danske investorer?
- De største forvaltere er Ares Management (ARCC BDC tilgængelig via Nordnet), Blue Owl Capital (OBDC BDC tilgængelig), Apollo Global Management (noteret som APO, men ingen bred BDC), og Blackstone Credit/HPS. Via ELTIF 2.0 forventes produkter fra disse forvaltere at blive tilgængelige for europaaeiske retailinvestorer, herunder danskere, i 2025-2026. Det er også muligt at få eksponering via britiske kreditinvesteringstrusts på London Stock Exchange.