Lær at læse et årsregnskab

Kort fortalt

• Et årsregnskab består af tre hoveddele: resultatopgørelsen, balancen og pengestrømsopgørelsen. Tilsammen giver de dig et komplet billede af, hvad virksomheden tjener, hvad den ejer og skylder, og om pengene rent faktisk er i kassen.
• Resultatopgørelsen viser omsætning minus udgifter. Nøgletallene her er bruttofortjeneste, EBIT og resultat efter skat. En EBIT-margin over 15 procent er tegn på en stærk forretning.
• Balancen er et snapshot på en bestemt dato. Aktiver skal altid svare til passiver. Her vurderer du virksomhedens gæld, egenkapital og soliditet.
• Pengestrømsopgørelsen er der, mange begyndere springer over, men det er fejl. Et overskud på papir er ikke det samme som penge i kassen. Fri cash flow er det vigtigste enkelttal for langsigtede investorer.
• Nøgletal som P/E, P/B, ROE og Gæld/EBITDA gør det muligt at sammenligne virksomheder hurtigt og sætte dem i perspektiv. Men de skal altid ses i sammenhæng med hinanden og med branchen.
• Alle regnskaber for børsnoterede danske virksomheder kan hentes gratis via Virk.dk, Nasdaq Copenhagens hjemmeside og virksomhedernes egne investor relations-sider.
• Regnskabsmanipulation forekommer. Lær at kende de røde flag: faldende cash flow kombineret med stigende overskud, revisorskifte og komplicerede noter er klassiske advarselstegn.

Hvad er et årsregnskab?

Et årsregnskab er den officielle, lovpligtige opgørelse over en virksomheds økonomi for et regnskabsår. I Danmark reguleres det af Årsregnskabsloven, som du finder på retsinformation.dk. Alle virksomheder over en vis størrelse skal aflægge årsregnskab. Børsnoterede selskaber på Nasdaq Copenhagen har desuden pligt til at offentliggøre regnskaberne som børsmeddelelser, så alle investorer har adgang til de samme oplysninger på samme tid.

Årsregnskabet er ikke det samme som årsrapporten, selvom de to begreber tit bruges i flæng. Årsrapporten er det samlede dokument, der typisk indeholder ledelsesberetning, hoved- og nøgletal, selve regnskabet og noter. Regnskabet er den tekniske, talbaserede del af rapporten. Det er den del, vi fokuserer på i denne guide.

Et regnskab består af tre hoveddele. Resultatopgørelsen viser, hvad virksomheden har tjent og brugt i løbet af året. Balancen viser, hvad virksomheden ejer og skylder på den sidste dag i regnskabsåret. Pengestrømsopgørelsen viser de faktiske pengebevægelser ind og ud af virksomheden. De tre dokumenter supplerer hinanden, og du skal bruge alle tre for at få et retvisende billede.

Børsnoterede selskaber bruger typisk IFRS-standarderne (International Financial Reporting Standards), som du finder beskrevet på ifrs.org. Mindre danske selskaber bruger Årsregnskabsloven. Principperne er stort set de samme, men der er forskelle i detaljer og noteoplysninger. I denne guide tager vi udgangspunkt i de begreber, der gælder for begge regelsæt.

Resultatopgørelsen: Hvad tjener virksomheden?

Resultatopgørelsen er den første del af regnskabet og den mest intuitive. Den viser, hvad virksomheden har solgt for, hvad det har kostet at sælge det, og hvad der er tilbage som overskud. Tænk på det som en simpel regnestykke: indtægter minus udgifter er lig med resultat. Virkeligheden er lidt mere nuanceret, fordi der er flere lag af udgifter og overskudsniveauer.

Resultatopgørelsen læses oppefra og ned. Øverst er omsætningen, den samlede indtægt fra salg. Herfra trækkes udgifter i trin, og hvert trin giver dig et nøgletal. Det er vigtigt at forstå hvert trin, fordi de fortæller dig noget forskelligt om virksomhedens økonomi.

EBIT-margin beregnes som EBIT divideret med omsætningen ganget med 100. I eksemplet ovenfor er det 75 mio. kr. divideret med 500 mio. kr. ganget med 100, hvilket giver 15 procent. EBIT-margin er et af de bedste mål for en virksomheds driftseffektivitet, fordi det er renset for kapitalstruktur og skatteregler.

En EBIT-margin over 15 % er generelt et tegn på en stærk forretning. Under 5 % er et advarselssignal om, at virksomheden har svag prissætningsmagt eller høje omkostninger.

Balancen: Hvad ejer og skylder virksomheden?

Balancen er et øjebliksbillede af virksomhedens finansielle stilling på en bestemt dato, typisk den 31. december. Mens resultatopgørelsen viser en strøm af penge over et helt år, er balancen et enkelt foto taget på årets sidste dag. Den fortæller dig, hvad virksomheden ejer, og hvad den skylder, præcis på det tidspunkt.

Balancen er altid i balance. Det lyder banalt, men det er en fundamental regnskabsmæssig identitet: aktiver er altid lig med passiver plus egenkapital. Eller sagt på en anden måde: alt, hvad virksomheden ejer, er finansieret enten ved gæld eller ved aktionærernes penge. Hvis aktiver ikke svarer til passiver plus egenkapital, er der en fejl i regnskabet.

P/B-nøgletallet (Price-to-Book) beregnes som aktiekursen divideret med egenkapitalen pr. aktie. Egenkapital pr. aktie finder du ved at dividere den samlede egenkapital med antallet af udestående aktier. Handles aktien til en P/B under 1, betaler du mindre end den bogførte nettoværdi. Det kan betyde undervurdering, men det kan også betyde, at markedet forventer tab fremover.

Pengestrømsopgørelsen: Følg pengene

Pengestrømsopgørelsen er det dokument, mange begyndere springer over. Det er en fejl. Resultatopgørelsen viser overskud beregnet efter regnskabsmæssige principper med periodiseringer og afskrivninger. Pengestrømsopgørelsen viser de faktiske pengebevægelser. Overskud på papir er ikke det samme som penge i kassen.

En virksomhed kan vise et overskud på 50 mio. kr. i resultatopgørelsen og samtidig have en negativ pengestrøm fra driften. Det sker, fordi kunder ikke har betalt endnu, fordi lageret er vokset, eller fordi udgifter er betalt, men endnu ikke indregnet som omkostninger. Pengestrømsopgørelsen renser for disse regnskabsmæssige korrektioner.

Pengestrømsopgørelsen opdeles i tre typer: pengestrømme fra driftsaktiviteter, fra investeringsaktiviteter og fra finansieringsaktiviteter. Driftsstrømmen viser penge genereret af den daglige forretning. Investeringsstrømmen viser penge brugt på anlægsaktiver og opkøb. Finansieringsstrømmen viser penge modtaget fra eller betalt til aktionærer og kreditorer.

Fri cash flow beregnes som pengestrømme fra driftsaktiviteter minus investeringer i anlægsaktiver, det der regnskabsmæssigt kaldes kapitaludgifter eller CAPEX. Fri cash flow er de penge, virksomheden faktisk har til rådighed til at betale udbytte, tilbagekøbe aktier, afdrage gæld eller investere i vækst. Det er et af de vigtigste enkelttal for en langsigtet investor.

Hvis en virksomhed konsekvent har lavere cash flow fra drift end det regnskabsmæssige overskud, er det en advarsel. Det kan betyde kreativ bogføring, overdreven aktivering af udgifter eller tilgodehavender, der aldrig bliver til penge.

De vigtigste regnskabsnøgletal

Nøgletal er den korteste vej til at sammenligne virksomheder. De komprimerer information fra alle tre regnskabsdokumenter til enkle forholdstall. Du kan bruge nøgletal til at screene for interessante virksomheder, til at sammenligne konkurrenter og til at se, om en aktie er dyr eller billig relativt til historikken eller branchen.

Nøgletal er dog ikke isolerede sandheder. En P/E på 20 er billig i én branche og dyr i en anden. Et Gæld/EBITDA på 3 er acceptabelt for et forsyningsselskab og bekymrende for en cyklisk industrivirksomhed. Du skal altid sætte nøgletal i kontekst: branche, historik og vækstforventninger.

Sådan finder du regnskaber gratis

En af de store fordele for investorer i Danmark er, at regnskaber er offentligt tilgængelige og gratis at hente. Du behøver ikke betale for dyre analysedatabaser for at finde de primære regnskabsdokumenter. Der er dog forskel på, hvad de forskellige kilder tilbyder, og det er nyttigt at kende dem alle.

Virk.dk er Erhvervsstyrelsens officielle portal og indeholder årsregnskaber for alle registrerede danske virksomheder. Ikke kun børsnoterede, men alle virksomheder over en vis størrelse. Du søger blot på virksomhedens navn eller CVR-nummer og kan hente årsregnskabet som PDF. Det er gratis og altid opdateret med de seneste indberettede regnskaber.

Investor Relations-sektionen på virksomhedens egen hjemmeside er det bedste sted at finde årsrapporter for børsnoterede selskaber. Her finder du ikke blot de seneste regnskaber, men typisk de seneste fem til ti år, kvartalsrapporter, præsentationer til analytikere og investordage. Søg efter 'IR', 'Investors' eller 'Investor Relations' i menuen på virksomhedens hjemmeside.

Nasdaq Copenhagen offentliggør alle børsmeddelelser fra noterede selskaber på nasdaqomxnordic.com. Her finder du regnskaberne, som de offentliggøres for markedet, typisk med en kort pressemeddelelse og rapporten som bilag. Morningstar.dk og Børsen tilbyder desuden nøgletal samlet ét sted, så du slipper for at beregne alt selv.

Årsrapporten som PDF er typisk organiseret i afsnit, og det er nyttigt at kende de vigtigste. Ledelsesberetningen er den del, ledelsen selv har skrevet, og indeholder strategi og fremtidsudsigter. Hoved- og nøgletal giver dig et femårsoverblik i komprimeret form. Regnskabet er de tre hoveddokumenter: resultatopgørelse, balance og pengestrømsopgørelse. Noterne er det store afsnit bagefter, der forklarer de vigtigste poster i detaljer.

Regnskabsanalyse trin for trin

At læse et regnskab kræver en metode. Springer du tilfældigt rundt i rapporten, risikerer du at overse vigtige detaljer eller at drukne i ligegyldige noter. En struktureret fremgangsmåde hjælper dig med at komme igennem regnskabet effektivt og fokusere på det, der betyder noget for dig som investor.

1. Forstå forretningsmodellen: Hvad sælger virksomheden, og hvem køber det? Kan du forklare det på ét minut? Hvis ikke, er det et tegn på, at du skal læse ledelsesberetningen grundigere, inden du kigger på tal.
2. Kig på omsætningsvæksten de seneste fem år: Er omsætningen stigende, stagnerende eller faldende? En virksomhed, der vokser med over 8-10 procent om året, er langt mere interessant end en, der kæmper for at holde niveauet.
3. Tjek om overskuddet stiger i takt med omsætningen: Stiger EBIT-margin og resultat efter skat i samme tempo som omsætningen? Hvis marginen falder, mens omsætningen stiger, er der noget, der presser lønnsomheden.
4. Analyser balancen: Er gælden håndterbar? Tjek Gæld/EBITDA og egenkapitalandelen. En virksomhed med meget gæld og faldende overskud er i risikozone.
5. Sammenlign med konkurrenter: Nøgletal er relativt meningsfulde. En EBIT-margin på 12 procent er god i én branche og svag i en anden. Find de to til tre nærmeste konkurrenter og sammenlign de vigtigste nøgletal.
6. Vurder ledelsens forklaringer i ledelsesberetningen: Beskriver ledelsen realistisk de udfordringer virksomheden står overfor? Er der transparens om risici? En ledelse, der altid ser positivt på alting, bør mødes med skepsis.

Sammenlign to virksomheder: Et eksempel

Nøgletal er meningsfulde, når du bruger dem til at sammenligne. En virksomhed i isolation siger ikke så meget. Men sæt to virksomheder i samme branche op mod hinanden, og pludselig træder forskellene frem tydeligt. Her er et eksempel med to fiktive danske virksomheder i samme branche.

Firma A er den defensive virksomhed med høj lønnsomhed, lav gæld og stærk cash flow. Den er ikke voldsomt spændende, men den tjener godt og er finansielt robust. P/E på 14 er relativt lavt og kan indikere undervurdering eller simpelthen lav vækstforventning fra markedets side.

Firma B er vækstvirksomheden. Den vokser med 22 procent om året, men bruger mange penge på det. Marginen er lav, gælden er høj, og cash flow er negativt. P/E på 65 afspejler markedets forventning om, at væksten fortsætter. Hvis væksten bremser, vil den høje prisfastsættelse ikke kunne retfærdiggøres, og aktien kan falde markant.

Hvornår er den ene bedre end den anden? Firma A er bedre, hvis du søger stabilitet, udbytte og lav risiko. Firma B er bedre, hvis du tror på, at væksten fortsætter, og at virksomheden på sigt vil nå positiv cash flow og høje marginer. Begge kan være gode investeringer, men de kræver fundamentalt forskellig analyse og tålmodighed.

Nøgletal er meningsfulde, når du sammenligner virksomheder i samme branche. Sammenligner du en bank med en softwarevirksomhed, er tallene næsten ubrugelige. En banks P/B på 0,8 er normalt. En teknologivirksomheds P/B på 0,8 er usandsynligt lavt og bør undersøges.

Regnskabsmanipulation: Hvad du skal passe på

Regnskaber er udarbejdet af mennesker med interesse i, at tallene ser gode ud. Det er ikke altid udtryk for bevidst svindel, men det betyder, at der er plads til fortolkning inden for regnskabsreglerne. Jo bedre du kender de mest brugte teknikker til at pynte på tallene, jo sværere er det at blive snydt.

Revenue recognition er et af de klassiske steder, hvor virksomheder kan pynte. Reglerne for, hvornår omsætning må indregnes, kan fortolkes forskelligt. Nogle virksomheder indregner omsætning, inden varen er leveret eller betalt. Det kan give en kortvarig boost til toplinjen, som ikke er backed op af faktiske penge.

Aktivering af udgifter er en anden teknik. I stedet for at bogføre en udgift i resultatopgørelsen som en omkostning, placerer virksomheden den på balancen som et aktiv. Det pynter på bundlinjen, men aktivet afskrives over tid og presser fremtidige resultater. Store og voksende poster af immaterielle aktiver bør undersøges nøje.

Goodwill opstår, når en virksomhed køber en anden virksomhed til en pris over den bogførte værdi. Den overskydende pris placeres som goodwill på balancen. Store goodwill-poster kan skjule, at virksomheden har betalt for meget for opkøb. Goodwill testes årligt for nedskrivning, og en stor nedskrivning kan komme som en ubehagelig overraskelse.

Her er de røde flag, du skal holde øje med, når du læser et regnskab. Disse advarselstegn kræver ikke, at du hopper ud af aktien straks, men de kræver, at du dykker dybere ned og stiller spørgsmål.

• Faldende pengestrøm fra drift kombineret med stigende regnskabsmæssigt overskud over flere år. Det er det klassiske advarselstegn på kreativ bogføring eller voksende tilgodehavender.
• Hyppigt revisorskifte eller revisor, der afgiver forbehold i revisionspåtegningen. En revisor, der går, eller en revisorpåtegning med forbehold er alvorlige signaler.
• Komplicerede noter, der er svære at forstå, eller store transaktioner med nærtstående parter som datterselskaber og ledelsesmedlemmer. Jo mere uigennemsigtigt, jo større grund til skepsis.
• Store poster af 'andet' eller 'øvrige' i resultatopgørelse og balance uden tilstrækkelig forklaring i noterne. Uigennemsigtige poster er aldrig et godt tegn.
• Omsætning der stiger langt hurtigere end branchens generelle vækst uden klar forklaring. Det er enten en ekstraordinær succes, der skal undersøges grundigt, eller et tegn på aggressive regnskabsprincipper.

Din tjekliste som ny regnskabslæser

Nu har du de grundlæggende redskaber til at læse et årsregnskab som investor. Det tager tid at blive fortrolig med det, og de første par regnskaber tager længere tid end de næste. Men efter ti til femten regnskaber vil du opdage, at du hurtigt kan navigere til de vigtigste afsnit og tal.

Brug nedenstående tjekliste, næste gang du åbner et årsregnskab. Den dækker de vigtigste punkter fra alle tre regnskabsdokumenter og de nøgletal, du altid bør beregne eller kontrollere. Har du svaret på de fleste punkter, er du godt rustede til at tage en informeret investeringsbeslutning.

1. Forstå forretningen: Kan du beskrive, hvad virksomheden sælger og tjener penge på, på ét minut?
2. Omsætningsvækst: Er omsætningen steget de seneste fem år? Hvad er den gennemsnitlige vækstrate?
3. Lønnsomhed: Er EBIT-margin over 10 procent? Har marginen bevæget sig op eller ned over fem år?
4. Pengestrøm: Er pengestrøm fra drift konsekvent positiv og nogenlunde i takt med overskuddet?
5. Fri cash flow: Genererer virksomheden positiv fri cash flow, og er det stigende over tid?
6. Gæld: Er Gæld/EBITDA under 3? Er egenkapitalen positiv og stigende?
7. Nøgletal: Beregn P/E, P/B og ROE og sammenlign med branchen og med virksomhedens historiske niveauer.
8. Røde flag: Er der tegn på regnskabsmanipulation? Afviger cash flow og overskud markant fra hinanden? Er der forbehold i revisionspåtegningen?

Er de fleste punkter grønne, er du godt på vej. Er der flere punkter, du ikke kan svare på, er det et tegn på, at du enten skal læse regnskabet grundigere eller overveje, om virksomheden er gennemskuelig nok til at investere i. Transparens og enkelthed i regnskabet er i sig selv et kvalitetstegn.

Husk at kombinere regnskabsanalysen med en bredere vurdering af branchen og konkurrencesituationen, som vi beskriver under fundamental-analyse. Regnskabet fortæller dig, hvad der er sket. Det fortæller dig ikke med sikkerhed, hvad der vil ske. Brug regnskabsanalysen som grundlag, men kombiner den altid med en kvalitativ vurdering og en forståelse for, hvad markedet allerede har priset ind i aktien via aktienøgletal.

Typiske fejl og faldgruber

• At nøjes med ét nøgletal. P/E alene siger ingenting. En P/E på 12 kan være billig, hvis virksomheden vokser stærkt og har lav gæld. Den kan også være dyr, hvis væksten er negativ og gælden høj. Du skal se P/E i sammenhæng med vækst, gæld, cash flow og branchens gennemsnit, inden du drager konklusioner.
• At sammenligne på tværs af brancher. En banks P/B på 0,8 er normalt og skyldes bankernes særlige regnskabsstruktur. En teknologivirksomheds P/B på 0,8 er usandsynligt lavt og bør undersøges grundigt. Sammenligner du P/E for en bank med P/E for en softwarevirksomhed, sammenligner du æbler og appelsiner. Hold dig inden for samme branche.
• At ignorere pengestrømsopgørelsen. Det er her, du ser om overskuddet er reelt eller blot bogføring. Mange skandaler i regnskabshistorien, fra Enron til mindre danske sager, er opdaget af investorer, der sammenlignede pengestrøm med overskud og fandt store afvigelser. Gør det til en vane at altid tjekke pengestrømsopgørelsen.
• At stole blindt på ledelsens egne beskrivelser. Ledelsesberetningen er skrevet af ledelsen, ikke af en uafhængig analytiker. Ledelsen har interesse i at fremstille tingene så positivt som muligt. Se altid på de konkrete tal og sammenlign dem med, hvad ledelsen siger. Stemmer tallene og ordene overens?
• At springe noterne over. De vigtigste oplysninger gemmer sig tit i regnskabsnoterne. Noterne indeholder detaljer om gæld og dens forfaldstidspunkter, om optioner og garantier til ledelsen, om juridiske forpligtelser og om regnskabsprincipper. En erfaren investor læser altid de vigtigste noter, især dem om gæld, goodwill og nærtstående parter.
• At kun se på ét år. Et enkelt godt år kan skjule en negativ trend. Et enkelt dårligt år kan være en engangsforseelse i en stærk virksomhed. Kig altid på mindst fem år for at se, om der er en konsistent trend i omsætning, marginer, cash flow og gæld. Konsistens over tid er langt mere værdifuldt end et enkelt rekordår.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er forskellen på omsætning og overskud?

Omsætning er det, virksomheden sælger for i alt, altså toplinjen i resultatopgørelsen. Overskud er det, der er tilbage, når alle udgifter er betalt: vareforbrug, løn, husleje, renter og skat. En virksomhed kan sagtens have stor omsætning og stadig tabe penge, hvis udgifterne er større end indtægterne. Det er en klassisk fælde at forveksle de to begreber.

Hvad er en god P/E?

Det afhænger af sektoren og vækstforventningerne. Som tommelfingerregel: under 15 er relativt billigt og normalt for stabile, langsomtvoksende selskaber. Mellem 15 og 25 er normalt for sunde virksomheder med moderat vækst. Over 40 kræver høj forventet vækst for at retfærdiggøres, og det er en stor risiko, hvis væksten ikke indfries. Sammenlign altid med branchens historiske gennemsnit.

Hvorfor kan en virksomhed have overskud men alligevel gå konkurs?

Fordi overskud er et regnskabsmæssigt begreb, men likviditet er faktiske penge. En virksomhed kan vise et overskud på papiret, men have pengene bundet i ubetalte fakturaer, lager eller anlægsaktiver. Hvis virksomheden ikke kan betale sine kortfristede regninger, er det slut. Det er kaldet likviditetskrise, og det er uafhængigt af, hvad overskuddet viser. Pengestrømsopgørelsen afslører risikoen.

Hvad er goodwill?

Goodwill opstår, når en virksomhed køber en anden til en pris over den bogførte nettoværdi. Den ekstra betaling placeres som goodwill på balancen. I princippet er det prisen for varemærket, kundernes loyalitet og know-how, som ikke er bogført andre steder. Store goodwill-poster kan skjule, at virksomheden har betalt for meget for opkøb, og goodwill kan nedskrives, hvis forventningerne til det opkøbte selskab ikke holder.

Hvad er EBITDA, og hvorfor bruger alle det?

EBITDA er overskud før renter, skat og afskrivninger. Det bruges til at sammenligne virksomheders driftsindtjening på tværs af lande og finansieringsstrukturer, fordi afskrivningsregler varierer fra land til land, og fordi renteudgifter afhænger af, hvordan den individuelle virksomhed er finansieret. EBITDA giver et renere billede af selve forretningsdriften uafhængigt af disse faktorer. Det bruges særlig meget i forbindelse med opkøb og ved beregning af Gæld/EBITDA.

Hvad er en god ROE?

Warren Buffett søger ROE over 15 procent konsekvent over mindst fem år. En ROE under 10 procent er generelt svagt og tyder på, at virksomheden ikke forvalter aktionærernes kapital effektivt. Vær opmærksom på, at høj gæld kunstigt kan puste ROE op, fordi egenkapitalen bliver lille relativt til overskuddet. En virksomhed med ROE på 25 procent men Gæld/EBITDA på 6 er ikke nødvendigvis bedre end en med ROE på 18 procent og ingen gæld.

Hvordan ved jeg om en virksomhed har for meget gæld?

Gæld/EBITDA under 2 er trygt for de fleste sektorer. Over 3 kræver opmærksomhed. Over 4 er bekymrende for de fleste brancher. Banker og forsyningsselskaber har typisk mere gæld end tech-virksomheder, fordi deres indtjening er mere forudsigelig. Tjek også, hvornår gælden forfalder. Stor kortfristet gæld i en virksomhed med begrænset likviditet er et alvorligt problem, selv hvis det totale gældsniveau ser moderat ud.

Hvad er fri cash flow?

Fri cash flow er de penge, virksomheden genererer fra driftsaktiviteter minus investeringer i anlægsaktiver. Det er de penge, der faktisk er til rådighed for at betale udbytte, tilbagekøbe aktier, afdrage gæld eller investere i vækst. Fri cash flow kan beregnes som: pengestrøm fra drift minus CAPEX. En virksomhed med konsekvent voksende fri cash flow er attraktiv for langsigtede investorer.

Kan jeg bruge regnskabsanalyse til ETF-investering?

Nej, ikke direkte. ETF'er spreder sig over mange virksomheder, og det giver ikke mening at analysere alle enkeltpositioner. Men du kan bruge regnskabsanalyse til at forstå de største enkeltpositioner i din ETF og vurdere, om en bestemt sektor-ETF er attraktivt prissat. Har du en ETF med fokus på én sektor, kan du analysere de tre til fem største positioner for at danne dig et billede af fondens kvalitet.

Hvad er forskellen på IFRS og dansk regnskabslov?

Børsnoterede selskaber i Danmark og resten af EU er forpligtet til at bruge IFRS, de internationale regnskabsstandarder fra ifrs.org. Mindre virksomheder bruger Årsregnskabsloven fra retsinformation.dk. De grundlæggende principper er ens, men der er forskelle i detaljer: IFRS kræver mere oplysning og har andre regler for eksempel om leasingforpligtelser og finansielle instrumenter. Som investor i børsnoterede selskaber møder du primært IFRS-regnskaber.