Halvleder aktier 2026: NVIDIA, ASML og chips som investering

Moores lov og miniaturisering

I 1965 forudsagde Gordon Moore, at antallet af transistorer på en chip ville fordobles ca. hvert andet år. Den forudsigelse holder stadig i store træk. I dag kan TSMC printe transistorer, der er 2 nanometer brede. Et nanometer er en milliardedel meter. Et menneskehår er ca. 80.000 nanometer bredt.

Den konstante miniaturisering giver mere regnekraft på samme overflade. Det gør chips hurtigere, billigere og mere energieffektive. Det er drivkraften bag hele tech-industrien.

Men Moores lov nærmer sig sine fysiske grænser. Det er stadig muligt at bygge bedre chips, men det kræver langt mere avanceret udstyr og meget større investeringer. Det er en af grundene til, at ASML er så vigtig. Og det er en af grundene til, at chip-produktion er ved at blive en geopolitisk nøgleteknologi.

Halvledere som kritisk infrastruktur

USA, EU og Kina bruger milliarder på at sikre adgang til chips. Den amerikanske CHIPS Act fra 2022 sætter over 50 milliarder dollars til side for at bygge chips på amerikansk jord. EU har sin egen Chips Act med 43 milliarder euro. Kina investerer over 150 milliarder dollars i sin halvleder-industri.

Det fortæller dig noget vigtigt: chips er ikke en vare som korn eller kobber. De er strategiske. Og det giver halvleder-virksomheder en særlig position i den globale økonomi, der sandsynligvis vil vare ved i mange årtier.

Halvleder-sektoren er ikke kun interessant, fordi AI driver efterspørgslen nu. Elektrificeringen af biler, opbygning af smart-infrastruktur, medicinsk teknologi og rumfart er alle voksende markeder, der kræver avancerede chips. Væksthistorien er bred og langsigtet.

Designlaget: Fabless-modellen

Fabless betyder uden fabrik. En fabless-virksomhed designer chips, men producerer dem ikke selv. Produktionen outsources til en foundry. NVIDIA er det bedste eksempel. De designer verdens bedste GPU-chips, men ejer ikke en eneste fabrik.

AMD er en anden fabless-virksomhed. De designede sig ud af egne fabrikker i 2009 og udspandt GlobalFoundries. Qualcomm designer chips til smartphones. Broadcom og Marvell laver chips til netværk og datacentre. Apple designer selv sine A-serie chips og betaler TSMC for produktionen.

Fordelen ved fabless er høje bruttomarginaler og lave kapitaludgifter. Du slipper for at investere 15-25 milliarder i en fabrik. Ulempen er afhængighed af foundries, som kan have kapacitetsproblemer eller geopolitiske risici.

IDM: De integrerede producenter

IDM står for Integrated Device Manufacturer. Det er virksomheder, der designer og producerer egne chips. Intel er det mest kendte eksempel. Texas Instruments er et andet. Samsung er et tredje, selvom Samsung nu også tilbyder foundry-services til andre.

IDM-modellen kræver store kapitalinvesteringer. Intel bruger 20-25 milliarder dollars om året på fabrikker. Til gengæld har de fuld kontrol over produktionsprocessen. Problemet for Intel er, at de er bagud teknologisk. TSMC er 2-3 generationer foran dem i produktionskapacitet.

Foundry-låget: Hvem producerer chips for alle?

En foundry er en chipfabrik, der producerer for andre. TSMC (Taiwan Semiconductor Manufacturing Company) er langt den største. De producerer chips til Apple, NVIDIA, AMD, Google, Qualcomm og hundredvis af andre. Over 90 % af verdens mest avancerede chips produceres af TSMC.

Samsung er den anden store foundry. De er ikke rent fabless: Samsung designer også egne chips til Galaxy-telefoner. GlobalFoundries, der opstod fra AMD's gamle fabrikker, er en mellemstor foundry, der fokuserer på specialiserede chips til biler og industrielt udstyr.

At bygge en ny chipfabrik koster 15-25 milliarder dollars og tager 3-5 år. Det er en enorm barriere, der beskytter de eksisterende spillere mod nye konkurrenter. Det giver foundries en stærk markedsposition.

Udstyrs- og softwarelaget

Ingen kan bygge chips uden de rigtige maskiner og software. Det er her, ASML, Applied Materials, Lam Research og KLA Corporation kommer ind.

ASML er den absolut vigtigste. De producerer EUV-maskiner (Extreme Ultraviolet Lithography). En EUV-maskine er nødvendig for at printe transistorer i 7 nanometer og derunder. Der er ingen andre i verden, der kan bygge dem. ASML har et naturligt monopol, fordi teknologien er ekstremt kompleks og kræver leverandører fra over 800 virksomheder globalt.

Applied Materials og Lam Research leverer udstyr til andre trin i chip-produktionen: deponering, ætning og rensning af overflader. KLA Corporation laver kvalitetsmåleudstyr, der sikrer, at chips er fejlfrie.

EDA (Electronic Design Automation) er software til at designe chips. Synopsys og Cadence Design Systems er de to dominerende spillere. Ingen kan designe avancerede chips uden deres software. Det giver dem et oligopol med høje marginer.

NVIDIA: Fra gaming til AI-infrastruktur

NVIDIA startede som leverandør af grafikkort til gamere. I dag er de kernen i den globale AI-infrastruktur. Deres H100 og B200 GPU-chips er det, store sprogmodeller som GPT og Gemini kører på.

I regnskabsåret 2025 omsatte NVIDIA for over 130 milliarder dollars. Datacenter-segmentet alene stod for over 115 milliarder. Bruttomarginalen er over 70 %. Det er næsten uhørt i hardware-industrien og minder mere om software-virksomheder.

NVIDIA's styrke er ikke kun hardwaren. CUDA-platformen er den software-standard, som AI-forskere og ingeniører bruger til at programmere GPU-chips. Det skaber en stærk lås-ind-effekt. At skifte fra NVIDIA kræver, at du omskriver al din kode.

Aktien handles til høje multipler. P/E er over 30 baseret på fremtidige estimater. Risikoen er, at konkurrenterne indhenter dem, og at AI-investeringsbølgen aftager. Begge dele er mulige. Men i 2026 er NVIDIA stadig det dominerende navn i AI-chips.

ASML: Det uerstattelige monopol

ASML er et af de mest unikke selskaber i verden. De er det eneste firma, der kan producere EUV-maskiner. En EUV-maskine koster ca. 350 millioner dollars pr. styk og kræver over 100.000 komponenter fra leverandører rundt om i verden.

Uden ASML kan ingen bygge de mest avancerede chips. TSMC, Samsung og Intel er alle afhængige af dem. Det giver ASML en prissætningsstyrke, som meget få selskaber i verden har.

Aktien handles typisk til en høj P/E, fordi markedet priser ind, at efterspørgslen efter EUV-maskiner kun vokser i de kommende år. ASML er også påvirket af eksportrestriktioner mod Kina, som vi vender tilbage til.

TSMC: Verdens vigtigste fabrik

TSMC producerer chips for næsten alle store tech-virksomheder. Apple betaler TSMC for at producere A-serie chips. NVIDIA betaler TSMC for H100-chips. AMD betaler TSMC for Ryzen-processorer. Qualcomm, Google og Broadcom er alle TSMC-kunder.

TSMC er teknologisk et godt stykke foran alle konkurrenter. De er de eneste, der producerer i 2 nanometer i stor skala. Det tager Intel og Samsung år at indhente dem, hvis de nogensinde gør det.

Risikoen er geografisk. TSMC er på Taiwan. Kinas stigende pres på Taiwan er en reel risiko. TSMC åbner fabrikker i Arizona og Japan for at sprede risikoen, men størstedelen af kapaciteten er stadig på Taiwan.

Intel: Turnaround-case eller varig nedgang?

Intel var engang verdens dominerende chipproducent. I dag er de i strukturel krise. De tabte lederskabet inden for processorer til AMD og tabte AI-chip-markedet til NVIDIA. De er nu bagud teknologisk i produktion og forsøger at genstarte sig selv med Intel Foundry Services.

Intel modtager massiv støtte fra CHIPS Act og kan potentielt være en turnaround-case. Men det er risikabelt. Investorer, der køber Intel som en billig proxy for halvleder-sektoren, tager en specifik satsning på en vanskelig genopbygning.

GPU vs. CPU: Hvad er forskellen?

En CPU (Central Processing Unit) er en generalist. Den har typisk 8 til 64 kerner og er god til at udføre opgaver i rækkefølge. Det er den chip, der kører Windows på din computer og styrer alt fra en webbrowser til en tekstbehandler.

En GPU (Graphics Processing Unit) er en specialist. Den har tusindvis af kerner og er designet til at lave mange beregninger parallelt. Det er det, der gør den ideel til AI: at træne en stor sprogmodel kræver billioner af parallelle beregninger.

NVIDIA's GPU-chips er de facto-standarden for AI-træning. Googles TPU-chips og Amazons Trainium er alternativer, men NVIDIA har et forspring på softwaren (CUDA-platformen), som er svær at slå på kort sigt.

Træning vs. inference: To markeder

AI-chips bruges til to ting. Træning er den dyre del: at lære en model at forstå sprog, billeder og mønstre. Det kræver enorme GPU-klynger og måneder af beregning. En enkelt stor model kan koste 100 millioner dollars at træne.

Inference er den del, du bruger dagligt: at stille et spørgsmål til ChatGPT og få et svar. Det sker på specialdesignede inference-chips, som er billigere end trænings-GPU'er.

For investorer er det vigtigt at forstå, at inference-markedet på sigt kan blive langt større end træningsmarkedet. Der er relativt få virksomheder, der træner modeller, men milliarder af brugere, der kører inference dagligt. Det åbner for andre chip-producenter end NVIDIA.

Broadcom er et eksempel. De producerer specialdesignede ASIC-chips (Application-Specific Integrated Circuits) til inference for Google og Meta. AMD er et andet eksempel med deres MI300X-chip, der angriber NVIDIA's H100.

Datacenter-investeringer og chip-efterspørgsel

Microsoft, Google, Amazon og Meta har offentligt annonceret planer om at investere tilsammen over 300 milliarder dollars i AI-infrastruktur i 2025 og 2026. En stor del af det går direkte til chips og til opbygning af de faciliteter, der huser dem.

Det er godt nyt for NVIDIA, ASML og TSMC. Men det er også godt nyt for producenter af netværkschips (Broadcom), hukommelseschips (SK Hynix, Samsung, Micron) og den infrastruktur, der omgiver datacentrene.

Risikoen er, at AI-investeringerne aftager hurtigere end ventet. Hvis tech-giganterne trækker i investeringerne, vil halvleder-aktier falde hurtigt. Det er sket i sektorer med store forventninger tidligere.

Historiske eksempler pa cyklusen

Fra 2000 til 2002 sprængte dot-com-boblen. Halvleder-aktier faldt med 50 til 80 %. Ordrebøgerne var fyldte i 2000, men efterspørgslen kollapsede, og fabrikkerne stod med for meget kapacitet.

Fra 2007 til 2009 ramte finanskrisen. Halvleder-aktier fulgte med ned. SOXX-indekset faldt over 60 % fra top til bund.

Fra 2021 til 2023 skabte COVID-19 en chipkrise. Alle ville have chips til hjemmekontor og elektriske biler. Fabrikkerne udvidede. I 2022 og 2023 faldt efterspørgslen, og hukommelsesproducenter som Samsung og Micron rapporterede milliarder i tab.

Undtagelsen i den seneste cyklus er de specialiserede AI-chips. NVIDIA oplevede ikke den samme nedtur som hukommelseschips, fordi efterspørgslen fra datacentre holdt sig stærk. Men historien siger, at ingen sektor undgår cyklusen for evigt.

Hvad cyklusen betyder for din investering

Som investor er det vigtigste at forstå, at halvleder-aktier svinger mere end markedet generelt. Sektoren har historisk en beta på ca. 1,3 til 1,5. Det betyder, at når markedet falder 10 %, kan halvleder-aktier falde 13 til 15 %. Og omvendt.

Det gør halvledere til en sektor, der egner sig bedst til investorer med lang tidshorisont og høj risikotolerance. Er du nervøs for store udsving, er en bred globalfond mere egnet end en halvleder-ETF.

En praktisk konsekvens er, at regelmæssige indskud (dollar-cost averaging) fungerer særlig godt i cykliske sektorer. Når halvledere falder 30 %, køber du billigere og sænker din gennemsnitlige indkøbspris. Det jævner cyklusen ud over tid.

Positivlisten og beskatning af ETFer

For danske investorer er det kritisk at tjekke, om en ETF er på positivlisten. Positivlisten er Skattestyrelsens liste over ETFer, der beskattes som aktieindkomst (27 og 42 %) frem for som kapitalindkomst.

Mange halvleder-ETFer handles på amerikanske børser som NYSE Arca og Nasdaq. De er typisk ikke på positivlisten. Det betyder, at du beskattes af dem som kapitalindkomst med lagerbeskatning.

Alternativt kan du kigge på europæisk-noterede ETFer med halvleder-eksponering. Xtrackers MSCI World Semiconductors UCITS ETF og iShares MSCI Global Semiconductors UCITS ETF er eksempler på ETFer noteret i Europa. Tjek altid positivlisten på skat.dk inden du køber.

Enkeltaktier vs. ETFer

Køber du NVIDIA alene, er du sat til det ene selskabs skæbne. Går det godt, tjener du mere end en ETF. Går det dårligt, taber du mere. ETFen spreder risikoen over 25 til 40 selskaber og dæmper udsvingene.

For de fleste investorer er en bred halvleder-ETF kombineret med en global indeksfond et bedre udgangspunkt end en enkelt halvleder-aktie. Du får eksponeringen mod sektoren uden at satse alt på et enkelt selskab.

Vil du gerne have lidt ekstra i NVIDIA eller ASML oven i en ETF, er det selvfølgelig muligt. Men vær bevidst om, at du så øger din koncentration i de selskaber. Typisk bør ingen enkelt aktie udgøre mere end 5-10 % af din samlede portefølje.

Hvad er P/S, og hvorfor bruges det?

P/S (Price-to-Sales) måler, hvad du betaler pr. krone omsætning. Det er nyttigt for halvledere, fordi omsætningen svinger mindre end overskuddet. En virksomhed med midlertidigt lavt overskud pga. store investeringer kan have et høj P/E, der ser skræmmende ud, men et rimeligt P/S.

Intel er et godt eksempel. De tjener næsten ikke penge nu, men omsætningen er stadig stor. P/E er næsten meningsløst, men P/S på 1 til 2 siger: du betaler 1 til 2 kr. for hver krone omsætning. Det er billigt for en halvleder-gigant med over 50 milliarder dollars i omsætning. Det indikerer dog ikke, at Intel er en god investering. Det afhænger af, om de formår at vende skuden.

Er halvleder-aktier en boble i 2026?

Det spørgsmål stiller mange sig. NVIDIA er steget enormt. ASML handler til høje multipler. TSMC er steget kraftigt med AI-bølgen. Er det fundamentalt begrundet, eller er det en boble?

Argumenterne for, at det ikke er en boble: de underliggende væksttal er reelle. NVIDIA tjener faktisk massivt. TSMC's ordrebøger er fulde. Datacenter-investeringerne er dokumenterede og store.

Argumenterne for, at der er boble-elementer: markedet priser allerede meget optimistiske scenarier ind. Selv en lille skuffelse i væksttal kan sende aktiekursen ned 20 til 30 %. Og historisk har sektorer med store forventninger skuffet på et tidspunkt.

Svaret er nok: nogle dele er dyre, andre er rimelige. NVIDIA er dyr. ASML er dyr men defensiv. TSMC er mere rimelig givet væksten. Bred diversificering via en ETF er et svar på usikkerheden.

Taiwan-risikoen

Taiwan producerer over 90 % af verdens avancerede chips. TSMC alene tegner sig for langt den største andel. Kina anser Taiwan som sin provins og har ikke udelukket brug af militær magt for at genforene øen med fastlandet.

En krig eller blokade af Taiwan ville sende globale chip-forsyninger i kaos. Det ville ramme alle brancher fra biler til smartphones. Det er den mest systemiske risiko i halvleder-sektoren.

Markedet priser ikke fuldt ud Taiwan-risikoen ind. Den ses som lav sandsynlighed og høj konsekvens. Men den er reel, og som investor skal du vide, at den eksisterer. Det er en af grundene til, at TSMC handler til en lille rabat i forhold til, hvad dens vækst og markedsposition ellers ville retfærdiggøre.

Eksportrestriktioner og teknologikrig

USA har siden 2019 indført stadig strammere eksportrestriktioner mod Kina for halvleder-teknologi. Det er i dag forbudt at eksportere avancerede AI-chips til Kina uden licens. Det rammer NVIDIA direkte, der ikke kan sælge H100-chips til Kina.

NVIDIA har svaret med at lancere nedskalerede versioner af chips beregnet til det kinesiske marked, men disse er underlagt løbende vurdering fra amerikanske myndigheder.

ASML er påvirket af restriktioner, der forbyder dem at eksportere EUV-maskiner til Kina. Kina kan købe de ældre DUV-maskiner (Deep Ultraviolet), men ikke de nyeste EUV-modeller. Det begrænser Kinas mulighed for at indhente de teknologiske frontløbere.

Kina investerer massivt i at bygge sin egen halvleder-industri via fonden CSMR og hundredvis af statsejede virksomheder. Men selv med enorme investeringer er Kina 5 til 10 år bagud teknologisk. Den kinesiske risiko er reel på lang sigt, men begrænset på kort sigt.

CHIPS Act og europæisk chips-strategi

Den amerikanske CHIPS Act fra august 2022 sætter 52 milliarder dollars til side til at støtte hjemlig chip-produktion og forskning. Målet er at mindske USA's afhangighed af asiatisk chip-produktion.

TSMC bygger fabrikker i Arizona. Samsung bygger i Texas. Intel har modtaget støtte til fabrikker i Ohio og Oregon. Intel er den største modtager af CHIPS Act-midler med over 8 milliarder dollars.

EU's Chips Act fra 2023 sigter mod at fordoble Europas andel af global chip-produktion fra 9 % til 20 % inden 2030. TSMC åbner også en fabrik i Dresden i samarbejde med Infineon, NXP og Bosch. Det er ambitiøst, og det er usikkert, om målet nås til den tid.

For investorer er den vigtigste konsekvens, at chip-produktion er ved at blive spredt geografisk. Det øger kapaciteten på lang sigt. Men det risikerer også at skabe overkapacitet, der presser priserne ned for foundries som TSMC.

Enkeltaktier: Aktieindkomstskat

Enkeltaktier i NVIDIA, ASML, TSMC og de øvrige halvleder-virksomheder beskattes som aktieindkomst i Danmark. Reglerne fremgår af Personskatteloven § 8 a.

• 27 % af gevinst og udbytte op til progressionsgrænsen (ca. 61.000 kr. for enlige i 2024)
• 42 % af beløb over progressionsgrænsen
• Du betaler først skat, når du sælger (realisationsprincip)
• Tab kan fratrækkes i andre aktiegevinster, men ikke i kapitalindkomst

Udbytter fra amerikanske aktier er typisk pålagte 15 % kildeskat i USA i henhold til den dansk-amerikanske dobbeltbeskatningsaftale. Den 15 % modregnes i din danske skat, så du ikke betaler dobbelt. Din mægler skal håndtere dette korrekt.

ETFer og positivlisten

ETFer kan beskattes på to måder i Danmark, afhængigt af om de er på positivlisten. Det er vigtigt at kende forskellen, inden du investerer.

ETFer på positivlisten beskattes som aktieindkomst: 27 og 42 %. De fleste europæiske UCITS-ETFer med lagerbeskatning og tilstrækkeligt antal aktiver er typisk på listen, men du skal altid tjekke.

ETFer ikke på positivlisten beskattes som kapitalindkomst og lagerbeskattes. Det betyder, at du betaler skat af årets stigning hvert år, selv om du ikke har solgt. Kapitalindkomstskatten kan løbe op i ca. 42 %.

De fleste amerikanske halvleder-ETFer som SOXX, SMH og SEMX er ikke på positivlisten. Det betyder, at du beskattes af dem som kapitalindkomst. Det er ikke nødvendigvis et showstopper, men du skal vide det, inden du køber.

Aktiesparekontoen og halvleder-aktier

Du kan sagtens købe halvleder-aktier og godkendte ETFer via en aktiesparekonto. Så betaler du kun 17 % i skat. Men der er et loft for, hvor meget du kan have stående på kontoen, og det justeres årligt.

Enkeltaktier som NVIDIA og ASML kan købes på aktiesparekontoen, da de er optaget til handel på regulerede markeder. Tjek dog med din mægler, at de specifikke aktier er tilgængelige på aktiesparekontoen.

For ETFer på aktiesparekontoen gælder de samme regler som altid: fonden skal være godkendt til aktiesparekonto. Europæiske UCITS-ETFer er typisk godkendte, mens amerikanske ETFer som SOXX ikke er.

Det giver mening, hvis...

• Du har en tidshorisont på mindst 5 til 10 år og kan holde fast, selv om sektoren falder 30 til 40 % midlertidigt.
• Du allerede har en bred global portefølje som fundament og vil tilføje lidt ekstra eksponering mod tech og AI.
• Du forstår, at halvleder-sektoren er cyklisk, og at boom og bust er en del af spillet.
• Du er interesseret i teknologiens langsigtede retning og tror på, at AI og digitalisering vil fortsætte med at vaekse i mange år.
• Du vil have mere koncentreret eksponering mod tech end en bred MSCI World-ETF giver dig, men ønsker stadig diversificering via en ETF.

Det giver ikke mening, hvis...

• Du er nervøs for store udsving og har svært ved at se din portefølje falde 30 til 40 % uden at sælge.
• Du har brug for pengene inden for 3 til 5 år. Halvleder-aktier kan sagtens ligge lavere om tre år end i dag.
• Du ikke har et fundament af bred diversificering. Halvledere bør aldrig være din eneste investering.
• Du køber baseret på de seneste 3 års exceptionelle afkast og forventer, at det fortsætter. Historien siger, at der kommer en korrektion.
• Du ikke har overvejet skattemæssige konsekvenser, særligt hvis du køber ETFer der ikke er på positivlisten.

En mulig porteføljestrateqi

En klassisk tilgang for den langsigtede investor er at have 80 til 90 % i en bred global ETF (MSCI World eller tilsvarende) og 10 til 20 % i sektorfonde som halvledere. Det giver dig eksponeringen mod AI og chips, men begrænser risikoen, hvis sektoren korrigerer.

Er du mere erfaren og har højere risikotolerance, kan halvledere fylde 20 til 30 % af porteføljen. Men vær aerliq over for dig selv om, hvad du kan holde til i et dobbeltciffer-fald.

Overvej også at sprede inden for sektoren. En kombination af en bred halvleder-ETF og måske en enkelt aktie i ASML eller TSMC giver dig eksponering på tværs af værdikæden uden at satse alt på NVIDIA.