Grøn energi investering 2026: Vindmøller, solenergi og clean energy ETFer

EU's Green Deal og REPowerEU

EU's Green Deal er den mest ambitiøse klimapolitik i Europas historie. Målet er at reducere EU's drivhusgasudledning med mindst 55 % inden 2030 sammenlignet med 1990. Inden 2050 skal EU være klimaneutral.

REPowerEU blev lanceret i 2022 som reaktion på Ruslands invasion af Ukraine. Planen sætter EU fri af russisk gas hurtigere. Det betyder endnu hurtigere udbygning af sol og vind. EU's mål er nu, at 42,5 % af al energi skal komme fra vedvarende kilder i 2030. Det er en kæmpe opgradering fra tidligere mål.

For investorer betyder det, at der er politisk rygrad bag tallene. Europæiske regeringer vil ikke pludselig droppe vindmøller. Det er en langsigtet forpligtelse, der er skrevet ind i EU-lovgivning.

USA's Inflation Reduction Act (IRA)

I august 2022 underskrev præsident Biden den største klimalov i USA's historie. Inflation Reduction Act afsætter knap 4.300 milliarder kroner i subsidier og skattefradrag til grøn energi over ti år. Det er ikke bare et politisk signal. Det er reelle penge til vindmølleparker, solcelleanlæg, elbiler og batterifabrikker.

IRA har allerede ændret markedet markant. Producenter af solpaneler og batterier er begyndt at flytte produktion til USA for at få adgang til skattefradragene. Det giver en boom til amerikanske clean energy-selskaber og til leverandørerne af udstyr.

Politisk risiko: En ny administration kan forsøge at rulle IRA tilbage. Mange af subsidiestrømmene er dog indlejret i statslige kontrakter og er vanskelige at afvikle hurtigt. Det giver en vis beskyttelse, men risikoen er reel og bør være med i din beregning.

Energisikkerhed: Geopolitik ændrer regnestykket

Inden Ruslands invasion af Ukraine var mange europæiske lande afhængige af russisk naturgas. Da gassen stoppede, eksploderede energipriserne. Lande og virksomheder lærte en brutal lektion: at stole på en enkelt ekstern leverandør er farligt.

Sol og vind produceres lokalt. De kan ikke blokeres, embargoes eller bruges som politisk pressmiddel. Det har ændret opfattelsen af grøn energi fra at være et miljøprojekt til at være et nationalt sikkerhedsprojekt. Og det giver investeringerne en ekstra stabilitet.

Vindenergi: Onshore og offshore

Vindenergi er den mest modne teknologi i grøn energi. Vindmøller har eksisteret i årtier, og teknologien er velforstået. Men der er stor forskel på onshore (på land) og offshore (til havs).

Onshore vindmøller er billigere at bygge og lettere at vedligeholde. Men de møder modstand fra lokalbefolkninger, der ikke vil have møller i baghaven. I Europa er det efterhånden svært at finde gode placeringsmuligheder.

Offshore vindmøller koster mere, men de kan placeres ude i havet, langt fra beboede områder. Vinden er stærkere og mere konstant til havs. IEA vurderer, at offshore vind kan vokse ti gange frem mod 2040. Det er her de store europæiske selskaber som Ørsted og Vestas henter en stor del af deres fremtidige omsætning.

Solenergi: Billigst nogensinde

Solenergi er i dag den billigste kilde til ny elektricitet i størstedelen af verden. Det er en af de mest dramatiske prisfald i energihistorien. I 2010 kostede det ca. 3.500 kr. at producere en megawatttime solstrøm. I 2023 var prisen under 350 kr. En reduktion på over 90 % på 13 år.

Prisfaldene er drevet af kinesisk produktion i stor skala. Kina producerer nu over 80 % af verdens solpaneler. Det er godt for klimaet, men det gør det svært for vestlige producenter at konkurrere på pris alene. Selskaber som First Solar i USA har forsøgt at differentiere sig på teknologi og lokalt indhold for at ramme IRA-subsidier.

Brint: Fremtidsteknologi med lange udsigter

Grøn brint produceres ved at bruge vedvarende strøm til at splitte vand i brint og ilt. Brint kan bruges i industrier, der er svære at elektrificere direkte: stål, cement og skibsfart. EU har sat ambitiøse mål for brintproduktion, og mange lande investerer massivt.

Men brint er dyrt at producere, svært at transportere og opbevare. Teknologien er stadig dyr, og det kommercielle gennembrud er gentagne gange blevet udskudt. Investorer, der satser hårdt på brint i dag, spekulerer på fremtiden. Det kan gå godt, men det kræver tålmodighed.

Energilagring: Batterier løser intermittensproblemet

Sol og vind producerer strøm, når solen skinner og vinden blæser. Men efterspørgslen svinger i takt med, hvornår folk koger mad og tænder lyset. Batterier kan gemme overskudsstrøm og levere den, når der er brug for den.

Markedet for batterier til stationær energilagring vokser eksplosivt. IEA venter en firedobling frem mod 2030. De store aktører er kinesiske og sydkoreanske batteriproducenter, men også virksomheder som Tesla med sit Powerwall og Megapack-produkt.

Batterier er teknisk set ikke en grøn energikilde, men de er en afgørende enabler for vedvarende energi. Mange clean energy-ETFer har eksponering mod batterisektoren.

Ørsted: Verdens største offshore vindselskab

Ørsted startede som et olieselskab (DONG Energy) og transformerede sig fuldstændigt til grøn energi over et årti. Det er en af de mest bemærkelsesværdige forretningsstrategiske omdrejninger i dansk erhvervshistorie. I dag er Ørsted verdens største developer af offshore vindparker.

Ørsted ejer og driver offshore vindparker i Danmark, Storbritannien, Tyskland, USA og Taiwan. Selskabets forretningsmodel er langsigtet: de bygger vindparker og sælger strøm på kontrakter med typisk 15-20 års løbetid. Det giver stabile, forudsigelige pengestrømme.

Men 2022-2024 var hård for Ørsted. Høje renter og stigende materialeomkostninger ramte lønsomt heden i nye projekter. Ørsted måtte nedskrive store beløb på amerikanske projekter og aflyse flere. Aktiekursen faldt fra over 1.100 kr. i 2021 til under 300 kr. i slutningen af 2023 og handlende i 2026 i området 300-450 kr.

Ørsted er et godt eksempel på, at selv markedsledere i en strukturelt voksende sektor kan tabe to tredjedele af deres aktiekurs. Det er en vigtig påmindelse om, at grøn energi ikke er risikofrit.

Vestas: Verdens største vindmølleproducent

Vestas har produceret vindmøller siden 1979 og er i dag verdens største producent, målt på installeret kapacitet. Selskabet leverer vindmøller til projekter over hele kloden og servicerer en enorm base af installerede møller.

Vestas' serviceforretning er særlig interessant. Når en mølle er installeret, skal den vedligeholdes i 20-30 år. Det giver Vestas en stabil serviceindtægt, der ikke afhænger af, at der bestilles nye møller. Service udgør en stigende andel af omsætningen og har typisk bedre marginer end nysalg.

Vestas kæmpede også med stigende råvarepriser og forsinkede projekter i 2021-2023. Men selskabet vendte tilbage til positiv EBIT-margin i 2024 og har udsigt til bedre priser på nye ordrer, efterhånden som markedsforholdene normaliseres.

NextEra Energy: Den stabile gigant

NextEra Energy er verdens største producent af vedvarende energi fra sol og vind. Selskabet driver over 30.000 megawatt vedvarende kapacitet og er noteret i USA. Det er i bund og grund et reguleret el-forsyningsselskab, som i stigende grad er fyldt med grøn kapacitet.

For danske investorer er NextEra et godt eksempel på, hvad et lavrisiko grønt energiselskab ser ud. Det udbetaler udbytte hvert kvartal og har hævet udbyttet hvert eneste år de seneste to årtier. Til gengæld er vækstpotentialet mere begrænset end for rene teknologiselskaber.

Siemens Energy og Gamesa-historien

Siemens Energy blev udskilt fra Siemens i 2020 og er i dag en af verdens største leverandører af energiteknologi. Selskabet ejer en stor andel i Siemens Gamesa, som producerer vindmøller.

Siemens Gamesa oplevede store tekniske problemer med sin Onshore 4.X mølle i 2022-2023, der kostede milliarder i garantiomkostninger. Siemens Energy tog Gamesa helt ud af børsen i 2023 for at sanere problemerne. Det er en skræmmehistorie om, hvad der kan ske, selv i store, veletablerede virksomheder i sektoren.

Enphase og First Solar: Solteknologi fra USA

Enphase Energy laver mikroinvertere, der sidder på hvert enkelt solpanel i stedet for en central inverter. Det giver bedre ydelse og lettere fejlfinding. Selskabet har haft ekstraordinært høje marginer og vækst, men har oplevet en nedtur i 2023-2024, da boligmarkedet for solceller faldt.

First Solar bruger en anden teknologi end de fleste: tyndfilm i stedet for de klassiske siliciumceller. Det giver lavere energiforbrug under produktion og en fordel i varmere klimaer. Og vigtigst: First Solar producerer i USA, hvilket giver adgang til IRA's skattefradrag. Det er en konkurrencefordel, som kinesiske producenter ikke kan matche.

IQQH top 10 holdings

Her er de typiske top 10 holdings i IQQH (andele varierer løbende, tal er vejledende for 2025):

Bemærk, at Vestas og Ørsted typisk er i top 10. Det betyder, at du som dansk investor automatisk får en vis eksponering mod dine hjemlige helte, når du køber IQQH.

QCLN: Den amerikanske variant

QCLN fra First Trust tracker NASDAQ Clean Edge Green Energy Index. Det er et mere USA-koncentreret produkt og indeholder virksomheder som Tesla, Rivian og Albemarle (lithium). Det giver en lidt anden eksponering end IQQH og har historisk korreleret lidt anderledes med elbil-markedet.

Ulempen ved QCLN for danske investorer er, at det er en amerikansk fond og dermed ikke er på den danske positivliste. Det har skattemæssige konsekvenser, som du læser om i skattesektionen.

Hvad drev boomet 2019-2020?

Boomet var drevet af tre faktorer, der ramte på en gang. Renten var nærmest nul, og investorer søgte afkast i vækstaktier. Coronapandemien satte gang i forventningerne om en grøn genopbygning med massive stimuluspakker. Og klimainteressen eksploderede i medierne.

Resultatet var, at aktier i grøn energi steg til meget høje priser. Mange selskaber handlede til P/E-tal på 100 eller mere. Det var en klar advarselssignal, der i bakspejlet er let at se, men var svær at handle på i øjeblikket.

Hvad drev busten 2021-2023?

Da renterne steg fra nul til over 4 % i 2022-2023, blev grøn energi hårdt ramt. Årsagen er strukturel: vindmølleparker og solanlæg kræver enorm kapital i starten og giver afkast over mange år. Høje renter gør dette regnestykke dårligere, fordi fremtidige pengestrømme diskonteres kraftigere.

Oveni kom forsyningskædeproblemer, høje materialeomkostninger og forsinkede projekter. Det ramte especially offshore vind, hvor Ørsted og andre måtte nedskrive milliarder.

Subsidierisiko: Politikken kan ændre sig

En stor del af grøn energis økonomi hviler på statslige subsidier og gunstig regulering. I EU er det tilskud til vedvarende energi. I USA er det IRA-skattefradragene. Politisk skift kan ændre dette.

USA er det tydeligste eksempel. En ny administration kan forsøge at rulle IRA-subsidier tilbage. Mange industrilobbyister og delstater, der har fået arbejdspladser fra grøn energi, vil modstå dette. Men risikoen er reel. EU's subsidier er mere forankrede i regulatorisk lovgivning og er sværere at afvikle på kort sigt.

Rentesensitivitet: Dyrt med høje renter

Som vi har set, er grøn energi meget følsom over for renter. Infrastrukturprojekter låner massive beløb over lang tid. Stiger renten, stiger låneomkostningerne. Det presser projekters rentabilitet og giver investorerne et incitament til at skifte fra aktier til obligationer.

Er du bullish på grøn energi, bør du have en mening om renten. Falder renten i de kommende år, som mange analytikere forventer, er det en medvind for sektoren. Holder renten sig høj, er det en modvind.

Valuering: Popularitet koster

Når alle er begejstrede for grøn energi, stiger aktiekurserne hurtigere end virksomhedernes overskud. Det giver høje P/E-tal og øger risikoen for skuffelse, hvis væksten ikke lever op til forventningerne.

Efter busten i 2022-2023 er mange grønne aktier kommet ned på mere rimelige niveauer. Men tjek altid P/E og P/S (pris/omsætning) inden du køber, så du ved, hvad du betaler for.

Greenwashing: Pas på grønne label på grå forretning

Greenwashing er, når en virksomhed fremstiller sig som grønnere, end den er. I investeringsverdenen ses det i fonde, der kalder sig grønne, men ejer store andele i fossile brændsler, eller virksomheder, der reklamerer med CO2-neutralitet baseret på tvivlsomme kreditter.

EU's taksonomisystem er ved at etablere klare definitioner af, hvad der kvalificerer som grøn aktivitet. Det reducerer greenwashing over tid, men det er stadig vigtigt at kigge under overfladen. Hvad tracker ETFen præcist? Og er selskaberne i den faktisk grønne?

Teknologirisiko: Vinderne er ikke givet på forhånd

Energiomstillingen er ikke kun en rød løber for etablerede spillere. Nye teknologier kan gøre eksisterende teknologi forældet. Brint kan erstatte batterier i visse segmenter. Perovskitsolceller kan erstatte traditionelle siliciumceller og er billigere at producere.

En bred ETF beskytter dig bedre mod teknologirisiko end enkeltaktier. Hvis solcellepaneler fra 2023 er forældet i 2035, taber din investering i First Solar. Ejer du en ETF med 100 selskaber, er skaden begrænset.

Kinas dominans i solpaneler og batterier

Kina producerer over 80 % af verdens solpaneler og en lignende andel af battericeller. Kinesiske virksomheder som LONGi, JA Solar og CATL er enormt effektive og billige. Det er godt for verdens energiomstilling, fordi det holder priserne nede.

Men for vestlige investorer er det et problem. Kinesisk konkurrence presser priserne, og dermed marginerne, hos vestlige sol- og batteriproducenter. Det er en af grundene til, at mange vestlige solceller-selskaber kæmper.

USA's IRA og EU's Net Zero Industry Act forsøger at bygge vestlig produktionskapacitet op. Det tager tid og er dyrt. Men det reducerer over tid den strategiske sårbarhed over for kinesiske leverancer.

IRA: En game-changer for USA

IRA's skattefradrag er struktureret, så selskaber, der producerer i USA, kan trække op til 30 % af projektomkostningerne fra i skat. Det tiltrækker massive investeringer til amerikanske fabrikker og vindparker.

Siden IRA trådte i kraft i august 2022 er der annonceret over 4.000 milliarder kroner i private clean energy-investeringer i USA. Mange europæiske virksomheder, herunder Vestas og Siemens Energy, har overvejet at flytte produktion til USA for at drage fordel af subsidiefordelen.

For investorer betyder IRA, at amerikanske clean energy-selskaber og producenter med USA-eksponering er bedre stillet end konkurrenter udenfor. Det er en del af grunden til, at First Solar er stærkt performende: de producerer i USA og er en direkte IRA-vinder.

EU's svar: Net Zero Industry Act

EU svarede på IRA med Net Zero Industry Act, der stiller krav om, at 40 % af EU's clean tech-kapacitet skal produceres i EU inden 2030. Det skal reducere afhængighed af kinesiske solpaneler og batterier.

EU's subsidier er ikke fuldt ud på IRA's niveau, og processen med at godkende statsstøtte er tungere. Men retningen er klar: Europa vil have sin egen grønne industri.

Månedlig opsparing i stedet for engangsbeløb

Sætter du i stedet 500 kr. om måneden i IQQH over 10 år, investerer du 60.000 kr. i alt. Med 7 % gennemsnitligt afkast per år lander du på ca. 86.400 kr. Det er 26.400 kr. i ren afkast.

Den store fordel ved månedlige indbetalinger i grøn energi specifikt er, at du køber på alle kursniveauer. Sektoren svinger voldsomt. Med månedlige køb køber du mere, når kursen er lav, og mindre, når den er høj. Det er en automatisk strategi til at reducere timing-risikoen.

ESG-screened fonde: Bredt med fravalg

ESG-fonde er typisk brede globale indeksfonde, der filtrerer de mest kontroversielle selskaber fra. De sorterer kolbøtter, tobak, klyngebomber og meget kontroversielle våben fra. De reducerer eksponeringen mod de mest CO2-tunge selskaber.

Men en ESG-fond er ikke en grøn energi-fond. Den indeholder stadig olieselskaber, flyselskaber og bilindustri, hvis de scorer tilstrækkeligt højt på ESG-parametre. En ESG-fond med Apple, Microsoft og Nestle er ikke grøn. Den er bare screenet for de allervæste.

Clean energy-fonde: Sektorfokus

En clean energy-ETF som IQQH investerer kun i selskaber, hvis primære forretning er vedvarende energi. Det er en tematisk fond, ikke en ESG-fond. Den indeholder ikke Apple eller Microsoft. Den indeholder vindmøllefabrikanter, solenergiselskaber og vedvarende el-producenter.

De to tilgange kan sagtens kombineres: du kan købe en ESG-screened global fond som fundament og supplere med IQQH for at øge den grønne energieksponering.

Enkeltaktier: Realiseringsbeskatning

Køber du enkeltaktier i Ørsted, Vestas, NextEra eller First Solar på et almindeligt depot (frie midler), beskattes du efter realisationsprincippet. Det betyder, at du betaler skat, når du sælger med gevinst. Satsen er 27 % op til progressionsgrænsen (61.000 kr. for enlige, reguleres årligt) og 42 % af resten.

Udbytte fra aktier er også aktieindkomst og beskattes med de samme satser. Udenlandske selskaber tilbageholder typisk kildeskat i hjemlandet, som du kan modregne i din danske skat via ligningslovens regler om dobbeltbeskatning.

Positivlisten og lagerbeskatning for ETFer

For ETFer er reglerne anderledes og mere komplekse. De fleste udenlandske ETFer beskattes som kapitalindkomst, ikke aktieindkomst, medmindre de er på Skattestyrelsens positivliste.

Positivlisten er en liste over godkendte aktiebaserede investeringsinstitutter. ETFer på positivlisten beskattes som aktieindkomst (27/42 %) og er lagerbeskattet. Lagerbeskatning betyder, at du betaler skat hvert år af din urealiserede gevinst, ikke kun når du sælger.

IQQH er typisk på positivlisten. Det betyder, at du beskattes som aktieindkomst, men lagerbeskattes. Du betaler altså skat hvert år, selv om du ikke sælger.

ETFer, der ikke er på positivlisten, beskattes som kapitalindkomst. Kapitalindkomstsatsen afhænger af din samlede kapitalindkomst, men kan gå op til 42 % for positive kapitalindkomster over et vist niveau. Det er en skattemæssig ulempe.

Aktiesparekontoen og grøn energi

Hvis din ETF er på positivlisten, kan du holde den på aktiesparekontoen. Det giver kun 17 % i skat i stedet for 27-42 %. For en lagerbeskattet ETF som IQQH er det en markant skattefordel.

Aktiesparekontoen har et indbetalingsloft, der justeres hvert år. Tjek det aktuelle loft på skat.dk. Er loftet nået, kan du holde resten i et almindeligt depot og acceptere den højere skattebelastning.

Enkeltaktier i Ørsted og Vestas er noterede på Nasdaq Copenhagen og er aktieindkomst med realisationsbeskatning. Du kan holde dem på aktiesparekontoen, og så er de lagerbeskattet med kun 17 %. Du kan også holde dem på et almindeligt depot og betale 27/42 % ved salg. Det er en regneopgave, der afhænger af, hvornår du planlægger at sælge og til hvilke priser.