Forsvarsindustri Aktier 2026: Rheinmetall, BAE og Terma

NATOs 2%-mål og hvad det kræver

NATOs 2%-mål er ikke nyt. Det blev vedtaget på topmødet i Wales i 2014 efter Ruslands annektering af Krim. Men det tog Ukrainekrigen i 2022 at få landene til at tage målet alvorligt.

På NATOs topmøde i Haag i juni 2025 vedtog alliancen et nyt og endnu mere ambitiøst mål. Fremover skal NATO-landene bruge 3,5 % af BNP på forsvar og sikkerhed samlet set. Det inkluderer udgifter til cybersikkerhed og kritisk infrastruktur.

For forsvarsvirksomhederne er det afgørende. Staternes forsvarsbudgetter er den primære indtægtskilde. Når budgetterne stiger, stiger ordrerne. Det afspejler sig direkte i selskabernes ordrebøger og aktiekurser.

Europæisk oprustning i tal

Tallene er imponerende. Tyskland annoncerede i 2022 en ekstraordinær forsvarsbevillingen på 100 milliarder euro. Frankrig har hævet forsvarsbudgettet til ca. 2,1 % af BNP. Polen er nået op på 4 % af BNP og er det NATO-land, der bruger mest relativt til sin økonomi.

Danmark har hævet budgettet fra 1,3 % til 2,4 % af BNP og planlagt yderligere stigninger frem mod 2030. Det svarer til en forøgelse på ca. 14 milliarder kroner om året sammenlignet med 2021.

Pengene går primært til tre ting: kampfly (F-35), ammunition og pansrede køretøjer. Det er netop de produkter, de store europæiske forsvarskoncerner leverer.

Rheinmetall: Ukrainekrigens store vinder

Rheinmetall er det tyske selskab, der har fundet størst vej i overskrifterne siden 2022. Selskabet producerer ammunition, pansrede køretøjer og militære motorer. Det er Europas største producent af 155mm artilleriammunition.

Aktiekursen stod i ca. 85 euro i januar 2022. I august 2026 handler aktien omkring 540 euro. Det er en stigning på ca. 535 %. Ingen europæisk forsvarsaktie har leveret et bedre afkast i perioden.

Rheinmetalls ordrebog er imponerende. I 2025 nåede backlog op på over 60 milliarder euro. Det svarer til ca. fem til seks gange selskabets årlige omsætning. Den synlighed er sjælden på aktiemarkedet.

Rheinmetall har også et civilt segment med motorer og køleteknik. Det civile segment udgør ca. 30 % af omsætningen. Det giver en vis beskyttelse, hvis forsvarsbudgetterne skæres ned på lang sigt.

BAE Systems: Britisk forsvarskoloss

BAE Systems er et af verdens største forsvarsselskaber. Det britiske selskab leverer til både de britiske og amerikanske forsvarsmyndigheder. Produkterne spænder fra kampfly (F-35-komponenter) og ubåde til elektronik og cyberforsvarsløsninger.

BAE Systems har en stabil udbytte-profil. Selskabet har udbetalt og øget udbytte hvert år i over ti år. Det gør aktien attraktiv for udbytteinvestorer, der ønsker eksponering mod forsvarssektoren.

Aktiekursen er steget fra ca. 550 pence i januar 2022 til ca. 1.350 pence i august 2026. Det svarer til ca. 145 % stigning. Selskabets EBIT-margin ligger stabilt på 9-10 % om året.

Leonardo, Thales og Safran

Leonardo er det italienske forsvarsselskab. Det leverer helikoptere, elektroniske systemer og rumfartstjenester. Selskabet ejes ca. 30 % af den italienske stat. Det giver en stabil statslig ordrestrøm, men sætter grænser for, hvor aggressivt selskabet kan drive sin forretning.

Thales er det franske teknologiselskab inden for forsvar og sikkerhed. Selskabet fokuserer på elektroniske systemer, cybersikkerhed og overvågning. Thales er stærkt positioneret i markedet for avancerede elektroniske krigssystemer. Det er et vækstmarked, efterhånden som moderne krig i stigende grad er elektronisk og cyberbaseret.

Safran er primært et flymotor-selskab. Det franske selskab laver motorer til Airbus A320-familien i joint venture med GE. Men Safran har også et signifikant forsvars- og rumsegment. Optik til missiler, avionik til militærfly og satellitsystemer er alle Safran-produkter. Selskabet er delvist en forsvarsaktie og delvist en civil luftfartsaktie.

Lockheed Martin: F-35 og missilindustrien

Lockheed Martin er verdens største forsvarsselskab målt på omsætning. Selskabet er bedst kendt for F-35 kampflyprogrammet, som er det dyreste forsvarsindkøb i historien med et samlet budgettet på ca. 400 milliarder dollar. Lockheed Martin leverer F-35 til USA, Danmark, Norge, Holland og en lang række andre NATO-lande.

Lockheed Martin har et solidt udbytteprogram. Selskabet har øget udbyttet hvert år i mange år og handles til ca. 2,9 % i udbytteafkast. Det er relativt højt for et vækstselskab. Tilbagekøb af egne aktier supplerer udbyttet og øger afkastet pr. aktie løbende.

RTX Corporation: Missiler og flymotorer

RTX Corporation er resultatet af en fusion mellem Raytheon og United Technologies i 2020. Selskabet har to primære segmenter: Collins Aerospace (civile og militære flysystemer) og Pratt & Whitney (flymotorer). Dertil kommer Raytheon-segmentet, der leverer missiler og radarsystemer.

RTX er en vigtig leverandør til det europæiske marked. Patriot-missilsystemet, som mange NATO-lande bruger til luftforsvar, er et RTX-produkt. Efterspørgslen på Patriot-systemer er eksploderet siden 2022. Det er en direkte konsekvens af Ukrainekrigen og NATO-landenes behov for luftforsvarskapacitet.

Amerikanske vs. europæiske forsvarsaktierne

Der er væsentlige forskelle på de amerikanske og europæiske forsvarsaktierne. Amerikanske selskaber er typisk større og mere diversificerede. De har adgang til et meget større hjemmemarked. Og de har lang erfaring med store, komplekse forsvarskontrakter.

Europæiske forsvarsaktierne som Rheinmetall og Leonardo har derimod haft den stærkeste kursvækst siden 2022. Det skyldes, at de europæiske selskaber startede fra et lavere udgangspunkt og har profiteret mest af den europæiske oprustning. Væksten i de europæiske forsvarsbudgetter er relativ til USA langt større.

Valutaeksponering er en praktisk forskel. Amerikanske aktier handles i USD. Det giver en meningsfuld valutarisiko for danske investorer. EUR-denominerede europæiske aktier er langt nemmere at håndtere valutamæssigt, da kronen er tæt knyttet til euroen.

Terma: Dansk forsvarselektronik

Terma er Århus-baseret og er Danmarks største forsvarsteknologivirksomhed. Selskabet leverer elektroniske systemer til kampfly, fregatter og missiler. Terma er underleverandør på F-35-programmet og leverer komponenter til samtlige F-35-fly verden over.

Terma er ejet af Axcel-fonden og er ikke børsnoteret. Du kan altså ikke købe aktier direkte i Terma. Men selskabets vækst er et tegn på, at dansk forsvarsindustri er konkurrencedygtig på globalt plan.

Terma omsætter for over 3 milliarder kroner om året og har ca. 1.800 ansatte. Selskabet eksporterer til over 40 lande. Danmark er et lille land, men Terma er et globalt brand inden for forsvarselektronik.

Systematic: Kommando- og kontrolsystemer

Systematic er et aarhusiansk softwareselskab, der primært lever af forsvarssektoren. Selskabet leverer kommando- og kontrolsystemer (C2) til militærer verden over. Systemer som SitaWare bruges af NATO-allierede til at koordinere militære operationer i realtid.

Systematic er heller ikke børsnoteret. Selskabet er privatejet og har ambitioner om at ekspandere yderligere i NATO-markedet. Omsætningen er steget markant siden 2022 i takt med, at forsvarsbudgetterne er vokset.

Per Ars og andre danske aktører

Per Ars er specialiseret i camouflage og militære net. Det er et lille selskab, men med en stærk niche. Selskabet leverer til Forsvaret og til NATO-allierede og eksporterer en stor del af sin omsætning.

Derudover er der en lang række mindre danske virksomheder, der leverer til forsvarssektoren: skibsværfter, elektronikfirmaer og logistikvirksomheder. Forsvarsindustrien trækker på hele det danske erhvervsliv.

Som dansk investor er muligheder for at investere direkte i dansk forsvarsindustri begrænsede, da de fleste aktører er privatejede. Vejen ind i sektoren går primært via udenlandske børsnoterede selskaber eller via ETFer.

Hvad driver den øgede efterspørgsel?

Stigningen i forsvarsbudgetterne omsættes ikke automatisk til øgede aktiekurser. Det afgørende er, om pengene brugt på produkter fra de børsnoterede forsvarsselskaber. Og det er de i høj grad.

Efterspørgslen koncentrerer sig om bestemte produktkategorier. Artilleriammunition er en flaskehals. Europa har brugt lagre op i støtten til Ukraine og skal genopfylde. Rheinmetall og BAE Systems er de primære leverandører.

Pansrede køretøjer er en anden efterspørgselsdrevet kategori. Polen har bestilt over 1.000 Abrams-kampvogne fra USA. Estland, Letland og Litauen har bestilt tyske Leopard 2-kampvogne. Kampfly er en tredje kategori: F-35-programmet involverer mange europæiske underleverandører.

Producenter af forsvarsudstyr kan ikke bare optrappe produktionen fra den ene dag til den anden. Det kræver investeringer i fabrikker, uddannelse af arbejdere og sikring af råvareforsyning. Det giver flaskehalse og lange ventetider. Men det betyder også, at ordrebøgerne er store og synlige mange år ud i fremtiden.

Backlog og book-to-bill

Backlog er den samlede ordrebeholdning. Det er summen af alle kontrakter, som selskabet har underskrevet, men endnu ikke leveret. En stor backlog er godt. Det giver synlighed over fremtidig omsætning.

Book-to-bill er forholdet mellem nye ordrer og faktureret omsætning. En book-to-bill over 1,0 betyder, at der kommer flere nye ordrer ind, end der leveres. Det er tegn på vækst. En book-to-bill under 1,0 kan betyde, at backlog skrumper.

Rheinmetall rapporterede i 2025 en book-to-bill på ca. 3,0. Det betyder, at der kom tre gange så mange nye ordrer ind, som selskabet leverede. Backlog steg til 60 milliarder euro. Det er ekstremt stærke tal.

EBIT-margin og kapitalallokering

EBIT-marginen viser, hvor stor en del af omsætningen der ender som driftsoverskud. I forsvarssektoren er marginen typisk 8-14 %. Det er lavere end i tech-sektoren, men højere end i mange tung-industrivirksomheder.

Marginerne kan forbedres, når volumen stiger. Faste omkostninger spredes over en større omsætning. Rheinmetall har varslet, at EBIT-marginen vil nå 15 % inden 2027, mod ca. 10 % i 2022.

Valg af ETF: Hvad skal du kigge på?

Sammensætningen er afgørende. Nogle forsvars-ETFer har stor eksponering mod amerikanske selskaber som Lockheed Martin og RTX Corporation. Andre fokuserer på Europa. Det giver en meget forskellig risikoprofil og valutaeksponering.

VanEck Defense ETF (DFNS) er den mest europæisk-orienterede af de store forsvars-ETFer. Den handler på XETRA i Frankfurt og er tilgængelig fra Nordnet og Saxo Bank. ÅOP er 0,55 %, hvilket er relativt overkommeligt for en sektorspecifik ETF.

HANetf Future of Defence ETF (NATO) handles på London Stock Exchange og XETRA. Den giver bred global eksponering med en lav ÅOP på 0,49 %. Tickeren NATO er hensigtsmæssig valgt og har vakt opsigt i medierne.

Husk at tjekke KIID-dokumentet for enhver ETF, du overvejer. Her finder du den faktiske sammensætning, de præcise omkostninger og den faktiske beskatningsklassificering for din specifikke mægler.

Enkeltaktier eller ETF?

Enkeltaktier i forsvarssektoren giver mulighed for et højere afkast. Rheinmetall er steget fem gange mere end en bredere forsvars-ETF siden 2022. Men koncentrationsrisikoen er tilsvarende højere.

En forsvars-ETF er lavere risiko. Du spreder din investering på 30-50 selskaber. Hvis ét selskab skuffer, påvirker det kun en lille del af din investering. Det er den rigtige tilgang for de fleste privatinvestorer.

En mellemting er at købe to til tre enkeltaktier, du har analyseret grundigt, og kombinere dem med en bredere forsvars-ETF. Det giver koncentration i de selskaber, du tror mest på, men med ETFen som sikkerhedsnet.

Geopolitisk risiko

Forsvarssektoren er afhængig af geopolitisk spænding. Krig og uro driver væksten. Men fred kan være skadelig. En fredsaftale i Ukraine ville sandsynligvis reducere den akutte efterspørgsel og sende visse forsvarsaktierne ned.

Omvendt er der risiko for eskalering, som kan skabe kaos på de finansielle markeder generelt. I et scenarie med direkte konfrontation mellem NATO og Rusland ville aktiemarkedet falde bredt, inklusive forsvarssektoren i den umiddelbare reaktion.

Det er en asymmetrisk risikovurdering. Forsvarssektoren klarer sig typisk godt i perioder med lav til moderat geopolitisk spænding. Det er i perioder med maksimal spænding og i perioder med fred, at billedet er sværest at forudsige.

Programforsinkelser og overbudgetter

Forsvarsprojekter er notorisk tilbøjelige til forsinkelser og budgetoverskridelser. Det er ikke usædvanligt, at et stort forsvarsprogram koster to til tre gange det oprindelige budget og leveres fem til ti år for sent.

F-35-programmet er et klassisk eksempel. Det var planlagt til at koste under 250 milliarder dollar. Sluttallet er nu tæt på 400 milliarder dollar, og programmet kørte mange år over tid. For de involverede selskaber kan det betyde tabskontrakter og anlægsnedskrivninger.

Forsinkelser rammer selskaberne hårdest, når de arbejder på fastpriskontrakter. I sådanne kontrakter bærer leverandøren risikoen for omkostningsstigninger. Det er en undervurderet risikofaktor, man skal undersøge for hvert selskab.

Eksportlicenser og politiske begrænsninger

Forsvarsvirksomheder kan kun eksportere til lande, der har godkendelse fra hjemlandets regering. Eksportlicenser kan afvises eller tilbagekaldes af politiske årsager. Det begrænser salgsmuligheder og skaber usikkerhed.

Et aktuelt eksempel er restriktioner på salg af visse våbensystemer til Israel og Saudi-Arabien. Europæiske lande har i perioder indfrosset eksportlicenser til disse markeder af menneskeretighedshensyn. Det rammer selskaber som BAE Systems og Thales, der sælger til disse markeder.

ESG og etisk screening

Mange store pensionskasser og institutionelle investorer udelukker forsvarssektoren fra deres porteføljer af etiske årsager. Det reducerer den potentielle investor-efterspørgsel og kan holde kurserne lavere, end fundamentals tilsiger.

Danskernes egne pensionsmidler er ofte underlagt ESG-screening. Mange pensionskasser og investeringsforeninger udelukker producenter af klyngebomber, landminer og kernevåben. Bredere forsvarsaktierne er dog som oftest ikke udelukket.

Debatten om forsvar og etik er kompleks. Mange argumenterer nu for, at investering i europæisk forsvar er etisk forsvarligt, da det støtter NATO-alliancens afskrækningsevne. Det er en etisk og politisk diskussion, som den enkelte investor selv må tage stilling til.

Valuerings-risiko efter store kursstigninger

Rheinmetall handles i august 2026 til ca. 28 gange forventet indtjening. Det er ikke billigt for et industrisselskab. Markedet priser fortsat stærk vækst ind i mange år frem. Hvis væksten i ordrebøger aftager, kan aktier med høje P/E-tal falde markant.

En god tommelfingerregel: Jo højere P/E, jo mere præcis skal væksten ramme markedets forventninger. Afviger et selskab markant fra guidancen, reagerer aktier med høj P/E hårdt negativt.

Aktieindkomst fra udenlandske aktier

Udenlandske enkeltaktier beskattes i Danmark som aktieindkomst. Det gælder Rheinmetall, BAE Systems, Leonardo og Thales. Du betaler 27 % i skat af gevinster op til progressionsgrænsen (ca. 67.500 kr. i 2026) og 42 % over grænsen.

Beskatningen er realisationsbaseret. Du betaler kun skat, når du sælger. Det er en fordel sammenlignet med lagerbaserede ETFer, hvor du betaler skat hvert år, uanset om du har solgt.

Tab på enkeltaktier kan modregnes i gevinster på andre aktier. Du kan ikke modregne tab på aktier i renteindtægter eller lønindkomst. Tab kan dog fremføres til efterfølgende år.

Kildeskat på udbytte

Når du modtager udbytte fra udenlandske aktier, tilbageholdes der kildeskat i kildestaten. Satsen varierer efter land og dobbeltbeskatningsaftale.

Kildeskatten kan typisk modregnes i din danske skat. Men i praksis er det ofte kompliceret. Nordnet og Saxo Bank håndterer automatisk refusion i visse tilfælde. For tyske og franske aktier kan du selv ansøge om refusion via Skattestyrelsen.

Aktiesparekonto og forsvarsaktierne

Du kan placere udenlandske forsvarsaktierne på din aktiesparekonto (ASK). Det giver en lav beskatning på 17 % frem for 27/42 % på en alm. konto. Aktiesparekontoen beskattes med lagerbeskatning hvert år.

Loftgrænsen for aktiesparekontoen er ca. 170.000 kr. i 2026. Det er et begrænset beløb. Overstiger din investering i forsvarssektoren dette beløb, skal det overskydende placeres på en alm. konto med 27/42 %-beskatning.

Forsvars-ETFer som DFNS og NATO er kapitalindkomstbeskattede og bør placeres på en aldersopsparing eller pensionskonto for at minimere den løbende lagerbeskatning. Sæt dig grundigt ind i reglerne, inden du placerer instrumenter på de forkerte konti.

Valutarisiko ved europæiske forsvarsaktierne

Rheinmetall handles i euro. BAE Systems i britiske pund. Det giver en valutarisiko for dig som dansk investor, selv om kronen er tæt knyttet til euroen via fastkurspolitikken.

Euro-valutarisikoen er minimal. Kronen fluctuerer typisk kun i et meget snævert bånd mod euro. Risikoen er altså lille for tyske, franske og italienske aktier.

Britiske pund er en anden sag. Kronen er ikke knyttet til pundet. GBP-kursen over for DKK kan svinge. Et fald i pundet reducerer dit afkast på BAE Systems, målt i kroner. Det er en risiko at tage hensyn til.

Hvor stor en andel af porteføljen?

Et godt udgangspunkt er at begrænse forsvarssektorens andel til 5-10 % af din samlede portefølje. Det giver meningsfuld eksponering uden at koncentrere for meget risiko i en enkelt sektor.

Er du overbevist om den langsigtede vækstfortælling og har en lang tidshorisont, kan andelen godt gå op til 15 %. Men hold altid det brede fundament af globale indeks-ETFer intakt. Forsvarssektoren bør supplere, ikke erstatte, din kerneportefølje.

Rebalancer din portefølje én gang om året. Forsvarssektoren har i perioder bevæget sig meget mere end det brede marked. Det kan betyde, at sektoren vokser sig for stor relativt til din målallokering. Regelmæssig rebalancering holder risikoen i skak.

Start småt og byg over tid

Mange investorer forsøger at time markedet og vente på det rigtige tidspunkt at købe forsvarsaktierne. Det er en fejl. Det er næsten umuligt at forudsige, hvornår et selskab vil præsentere skuffende ordrer eller hvornår geopolitisk uro eskalerer. En fast månedlig investering via dollar-cost averaging giver et bedre gennemsnit over tid og fjerner presset fra timingbeslutningen.

Begynd med et lille beløb, fx 5.000-10.000 kr. Lær sektoren at kende. Læs kvartalsrapporter og forstå, hvad backlog og book-to-bill betyder for det konkrete selskab. Øg gradvist din position, efterhånden som din viden og overbevisning vokser. Det er en bedre strategi end at investere et stort beløb på én gang i et nyt og komplekst marked.