Emerging Markets ETF 2026: Invester i Vækstmarkeder

De vigtigste lande i emerging markets

Emerging markets er ikke én samlet blok. Det er over 25 meget forskelligartede lande med vidt forskellige politiske systemer, valutaer og væksthistorier. Her er en oversigt over de vigtigste:

Det springende punkt er, at Kina, Indien og Taiwan tilsammen udgør over 60 procent af MSCI Emerging Markets. Det er en meget høj koncentration i tre lande. Og alle tre lande har betydelige geopolitiske risici: Kinas forhold til USA og Taiwan, Indiens grænsetvister og Taiwans status i forhold til Kina.

Hvorfor er Sydkorea et vækstmarked?

Et spørgsmål, mange stiller sig selv: Sydkorea har en af verdens højeste levestandarder, Samsung er et globalt teknologiikon, og landet er industrialiseret på linje med mange europæiske lande. Alligevel klassificerer MSCI det som et emerging market. Årsagen er primært tekniske: Sydkorea har visse valutahandelsrestriktioner og begrænsninger i adgangen til finansmarkederne, som endnu ikke opfylder MSCIs strenge kriterier for developed market-status.

FTSE Russell, der laver FTSE Emerging Markets indekset, har faktisk klassificeret Sydkorea som et developed market siden 2009. Det forklarer, hvorfor Vanguard FTSE Emerging Markets ETF har en anden sammensætning end iShares Core MSCI EM IMI: Vanguard har ikke Sydkorea med, mens iShares og Xtrackers (der tracker MSCI) har det.

Vær opmærksom: MSCI og FTSE klassificerer ikke Sydkorea ens. Vanguard FTSE Emerging Markets har ikke Sydkorea. iShares og Xtrackers MSCI EM har det. Det påvirker sammensætningen markant.

Hvad betyder free-float?

Free-float er den andel af et selskabs aktier, der faktisk er til fri handel på børsen. Det ekskluderer aktier ejet af staten, grundlæggerne og strategiske investorer, der sjældent sælger. For kinesiske statsvirksomheder kan en stor del af aktierne være ejet af den kinesiske stat, og de tæller ikke med i free-float. Det er en vigtig detalje: Kinas faktiske andel i verdensøkonomien er langt større end dens andel i MSCI EM, netop fordi mange kinesiske aktier ikke er fuldt free-float.

Rebalancering af indekset

MSCI rebalancerer Emerging Markets indekset fire gange om året: i februar, maj, august og november. Ved hver rebalancering opdateres vægtene for de eksisterende selskaber, og der sker evt. tilføjelser og fjernelser. Selskaber, der ikke længere opfylder kravene til størrelse eller likviditet, ryger ud. Nye selskaber, der er vokset sig store nok, kommer ind.

Rebalanceringen er vigtig at forstå, fordi den kan have stor effekt på ETF'ens afkast. Når et selskab fjernes fra indekset, skal ETF'en sælge det. Markedet ved dette på forhånd, og aktiekursen falder typisk lidt i dagene op til fjernelsen. Tilsvarende stiger nyoptagelses-aktier typisk lidt, inden de kommer ind. Disse handelsomkostninger er en del af den skjulte pris ved at eje et ETF.

Sektorfordeling i MSCI Emerging Markets

Sektorfordelingen i MSCI EM er markant anderledes end i MSCI World. Finanssektoren er stor, teknologisektoren domineres af hardware frem for software, og råvaresektoren fylder mere. Her er en oversigt:

Den vigtigste observation: Sundhedspleje fylder kun 4 procent i EM mod 13 procent i MSCI World. Til gengæld fylder finans 21 procent i EM mod 15 procent i MSCI World. Det afspejler, at mange EM-lande stadig er i en tidlig fase af at opbygge finansielle infrastrukturer og banksektor.

MSCI EM vs. MSCI EM IMI: Hvad er forskellen?

Du støder på to varianter af emerging markets-indekset: MSCI Emerging Markets og MSCI Emerging Markets IMI (Investable Market Index). Forskellen er vigtig:

• MSCI Emerging Markets: Indeholder kun store og mellemstore selskaber. Ca. 1.400 selskaber. Dækker ca. 85 procent af børsværdien i vækstmarkederne.
• MSCI Emerging Markets IMI: Indeholder store, mellemstore og små selskaber. Ca. 3.300 selskaber. Dækker ca. 99 procent af børsværdien. Giver bredere eksponering, inkl. small caps.

iShares Core MSCI EM IMI UCITS ETF (ticker IS3N) tracker IMI-versionen. Det er en af grundene til, at det er en af de mest brugte EM ETF'er: du får bredere eksponering, og ÅOP er stadig lav på 0,18 procent.

iShares Core MSCI EM IMI UCITS ETF (IS3N): Den mest populære

IS3N er den mest populære EM ETF i Europa. Den tracker MSCI Emerging Markets IMI, der inkluderer small caps ud over de store og mellemstore selskaber. Det giver bredere eksponering end de fleste konkurrenter. ÅOP er 0,18 procent, hvilket er markedets laveste for en EM ETF med bred dækning. Fonden er akkumulerende og handles på Xetra i Frankfurt og Euronext Amsterdam.

Replikeringen er fysisk med sampling: fonden køber et repræsentativt udvalg af de ca. 3.300 aktier i indekset, men ikke nødvendigvis dem alle. Det holder handelsomkostningerne nede og er typisk på de mindste og mindst likvide selskaber, at sampling bruges. Tracking error (afvigelsen fra indeksets afkast) er historisk set meget lav.

Xtrackers MSCI EM Swap UCITS ETF (XMME): Det syntetiske alternativ

XMME fra DWS Xtrackers er et syntetisk ETF, der bruger swap-aftaler med Deutsche Bank til at efterligne MSCI Emerging Markets afkastet. Det giver typisk en lavere tracking error end fysisk replikering, fordi swapaftalen garanterer indeksafkastet minus et lille gebyr. Ulempen er modpartsrisiko: du er afhængig af, at Deutsche Bank opfylder sine forpligtelser.

Syntetiske ETF'er er underlagt UCITS-regler, der begrænser modpartseksponeringen til 10 procent af fondens aktiver. Xtrackers stiller desuden sikkerhedsstillelse (collateral). For de fleste investorer er modpartsrisikoen i praksis lav, men den eksisterer.

Vanguard FTSE Emerging Markets UCITS ETF (VFEM): FTSE-versionen

VFEM fra Vanguard tracker FTSE Emerging Markets indekset, ikke MSCI. Den vigtigste forskel er Sydkorea: FTSE klassificerer Sydkorea som et developed market, så VFEM inkluderer ikke Samsung Electronics eller SK Hynix. Til gengæld er Polen og Kuwait med i FTSE EM, men ikke i MSCI EM.

VFEM er udloddende, det vil sige, at den udbetaler udbytte til investorerne som kontanter. Det er en ulempe for mange danske investorer, der foretrækker akkumulerende ETF'er for at undgå løbende skat af udbytte og manuel reinvestering. Vanguard tilbyder en akkumulerende version i EUR (VECP, ISIN: IE00BF4RFH31), der er mere velegnet til den danske investor.

Aktiesparekontoen og EM ETF: Fordele og ulemper

Aktiesparekontoen (ASK) er den skattemæssigt mest fordelagtige kontoform for de fleste danskere. Med 17 procent i skat frem for 27-42 procent er fordelen stor. Men ASK har et indskudsloft, der reguleres af Skatteministeriet hvert år. Har du allerede fyldt din ASK op med et MSCI World ETF, skal du overveje, om du vil flytte noget ud til et frit depot for at gøre plads til EM.

En pragmatisk løsning er at bruge ASK til det bredeste globale ETF (f.eks. MSCI ACWI eller MSCI World) og købe separat EM-eksponering på et frit depot, hvis loftet er nået. Alternativt vælger du et enkelt MSCI ACWI ETF, der automatisk inkluderer ca. 11 procent EM og undgår problemet med to separate positioner.

De tre perioder i EM's afkasthistorie

EM's afkasthistorie kan deles op i tre markant forskellige perioder:

Konklusionen er klar: EM's afkast er cyklisk og afhænger i høj grad af dollarkursen, råvarepriser og Kinas økonomi. I 2000'erne var EM klart den bedste aktivklasse. I 2010'erne var det klart den dårligste af de store aktivklasser.

5-, 10- og 20-årige afkast sammenlignet

Her er en konkret sammenligning af afkast for MSCI Emerging Markets og MSCI World over de seneste 5, 10 og 20 år (vejledende, baseret på historiske data til ca. 2026, i USD):

Tallene fortæller en vigtig historie: EM har underpræsteret MSCI World markant over de seneste 10 år. Men over 25 år er billedet tættere. Det understreger, at du skal have en meget lang tidshorisont og stærke nerver for at få glæde af EM som langsigtet investering.

Kina: Størst, men også mest risikabelt

Kina er det absolut største land i MSCI EM med ca. 25-30 procent af indeksvægten. Det er en voksende økonomi med en stor middelklasse og mange spændende virksomheder inden for teknologi, e-handel og elbiler. Men Kina medfører risici, der er unikke for landet:

• Reguleringsrisiko: I 2021 besluttede den kinesiske regering at nedlægge hele landets private undervisningssektor. Aktier i undervisningsselskaber som TAL Education og New Oriental Education kollapsede med 70-90 procent på få dage. Tilsvarende regulering ramte tech-giganter: Didi blev tvunget til at afnotere fra NYSE, Alibaba fik en bøde på over 2 milliarder dollars.
• Taiwan-spørgsmålet: Kina betragter Taiwan som en del af Kina. En militær eskalering ville ramme både kinesiske og taiwanske aktier katastrofalt og ville sandsynligvis udløse vestlige sanktioner mod Kina.
• VIE-struktur: Mange kinesiske tech-aktier (Alibaba, JD.com, Baidu) er noteret i USA via VIE-strukturer (Variable Interest Entities), der er juridisk usikre. I teorien kan den kinesiske stat afvise, at udenlandske investorer har nogen reel ejendomsret til aktierne.
• Delisting-risiko: Den kinesiske regering kan beslutte at trække selskaber fra udenlandske børser, som det skete med Didi i 2021.

Taiwan: Halvledere og geopolitik

Taiwan udgør ca. 15-17 procent af MSCI EM og er domineret af ét selskab: Taiwan Semiconductor Manufacturing Company (TSMC). TSMC er verdens vigtigste chipproducent og fremstiller de avancerede chips, som Apples iPhones, NVIDIAs AI-chips og Intels processorer er baseret på. TSMC alene udgør ca. 6-8 procent af hele MSCI EM.

Geopolitikken er indlysende: Taiwans politiske status er omstridt. Kina hævder suverænitet over Taiwan. USA har forpligtet sig til at forsvare Taiwans selvstyre. En eskalering ville ikke blot ramme taiwanske aktier, men sandsynligvis udløse en global teknologiforsyningskrise. TSMC har forsøgt at reducere risikoen ved at bygge fabrikker i Arizona og Japan, men den primære produktion er stadig på Taiwan.

Indien: Den lyse side af EM

Indien er modvægten til den kinesiske politiske risiko. Landet er verdens mest folkerige med ca. 1,4 milliarder indbyggere, en demokratisk styreform og en voksende middelklasse. Indien har i 2023-2026 haft den højeste vækstrate af alle store EM-lande og er et af de mest dynamiske teknologimarkeder i verden, drevet af IT-tjenestevirksomheder som Infosys, TCS og Wipro.

Indiens andel i MSCI EM er steget markant fra ca. 8 procent i 2019 til ca. 18-20 procent i 2026. Det afspejler landets stærke aktiemarkedsafkast og voksende økonomi. For mange analytikere er Indien i dag den vigtigste grund til at have EM-eksponering i sin portefølje.

Tre niveauer af valutarisiko

Der er tre lag af valutaeksponering, når du som dansk investor ejer et EM ETF:

• Lag 1: DKK mod EUR/USD. Selve ETF'en handler i EUR eller USD. Kronen er fastlåst til euroen, så dette er normalt ikke et problem for danske investorer. Mod USD er der en vis valutarisiko.
• Lag 2: EUR/USD mod de lokale EM-valutaer. De underliggende aktier handles i CNY, INR, BRL, TWD m.fl. Styrkelse af disse valutaer mod EUR/USD øger dit afkast. Svækkelse reducerer det.
• Lag 3: Selve virksomhedernes valutarisiko. Mange EM-virksomheder eksporterer i USD og har dermed en intern valutarisiko, som afspejles i aktiekursen.

Historisk valutaudvikling i EM

Historisk har EM-valutaer generelt svækket sig mod USD over lange perioder. Det skyldes dels inflation (EM-lande har typisk højere inflation end USA) og dels perioder med kapitalflugt fra EM under globale kriser.

Valutastyrkelse er altid en fordel for den udenlandske investor: stiger INR mod EUR, får du et højere afkast på dine indiske aktier målt i DKK. Men det modsatte gælder også. Valutarisikoen i EM er markant højere end i udviklede markeder og bør tages seriøst i din risikovurdering.

Kan du valutasikre et EM ETF?

Det er muligt at finde valutasikrede versioner af EM ETF'er, der hedger eksponeringen mod EUR eller USD. Men de er dyrere (typisk 0,40-0,70 procent i ÅOP), og det er teknisk kompliceret at hedge en kurv af 25+ valutaer. For de fleste langsigtede investorer med en horisont på over 10 år anbefales det generelt ikke at valutasikre EM-investeringer. Valutaudsving glatter sig typisk ud over tid, og ÅOP-omkostningen på hedging kan reducere afkastet mere end valutarisikoen.

Demografisk vækst og den voksende middelklasse

Emerging markets er hjemsted for over 6 milliarder af verdens ca. 8 milliarder mennesker. Mere end halvdelen af verdens befolkning lever i de lande, der klassificeres som emerging markets. Den store demografiske vækst og en eksploderende middelklasse er det stærkeste langsigtede argument for EM-investering.

Ifølge McKinsey Global Institute ventes middelklassen i Asien at vokse fra ca. 2 milliarder i 2020 til ca. 3,5 milliarder i 2030. Det er en enorm stigning i forbrugskraft. Virksomheder som Alibaba, JD.com og Reliance Industries er positioneret til at tjene penge på denne vækst.

BNP-vækst langt over udviklede lande

Emerging markets vokser hurtigere end de udviklede lande. Det er et faktum. Indien voksede med 7-8 procent om året i 2023-2025. Kina voksede med 5 procent. USA voksede med 2-3 procent. Europa voksede med 0-1 procent.

Men her er den vigtige pointe: høj BNP-vækst oversættes ikke nødvendigvis til høje aktieafkast. Det er vel dokumenteret i finansforskningen. Et hurtigt voksende land kan stadig have lavt aktieafkast, hvis virksomhedernes overskud primært tilfældigt går til staten eller til kapitaludvidelser frem for aktionærerne.

Diversifikationsgevinsten: Lave korrelationer

Et klassisk argument for EM er, at det giver diversifikation: EM-aktier bevæger sig ikke nødvendigvis i samme retning som MSCI World. I teori burde en portefølje med en andel af EM have lavere samlet risiko end en ren MSCI World-portefølje.

I praksis er korrelationen stigende. Under store globale kriser (finanskrisen 2008, coronakrakket 2020) faldt EM og MSCI World typisk på samme tid. Diversifikationsgevinsten er størst i rolige perioder og aftager under markedstress. Det er ikke et argument for at afvise EM, men det nuancerer det.

Lav prisfastsættelse: EM er billigere end developed markets

Målt på klassiske nøgletal som P/E (kurs/fortjeneste) og P/B (kurs/bogført værdi) er EM-aktier historisk billige relativt til udviklede markeder. I 2026 handles MSCI EM til et P/E på ca. 12-14, mens MSCI World handles til ca. 18-22. Det tyder på, at markedet prissætter en høj risikopræmie for EM, hvilket i teorien bør give et højere fremtidigt afkast.

Men prisfastsættelsen kan forblive lav i meget lang tid. Det japanske aktiemarked var lavt prisfastsat i 30 år fra 1990 til 2020 uden at levere tilfredsstillende afkast. Det er ikke sikkert, at lav P/E automatisk fører til godt afkast på kort sigt.

MSCI ACWI: Den enkle løsning

MSCI ACWI (All Country World Index) kombinerer MSCI World og MSCI Emerging Markets i ét indeks. Det indeholder ca. 2.900 selskaber fra 49 lande. EM udgør ca. 11-12 procent af ACWI. Det er præcis den vægt, EM udgør af det samlede globale aktiemarked målt på free-float justeret markedsværdi.

MSCI ACWI ETF'er som iShares MSCI ACWI UCITS ETF (ISIN: IE00B6R52259) og Vanguard FTSE All-World UCITS ETF (VWRL, ISIN: IE00B3RBWM25) er begge UCITS-godkendte og typisk på positivlisten. De giver dig global eksponering inkl. EM uden at skulle håndtere to separate positioner.

Tommelfingerregel: Er du ny investor og ønsker minimal kompleksitet, er et MSCI ACWI ETF sandsynligvis det bedste valg. Du får automatisk ca. 11 procent EM uden at tænke over det.

MSCI World + separat EM ETF: Mere kontrol

Ønsker du mere kontrol over din EM-eksponering end de 11 procent i ACWI, kan du kombinere et MSCI World ETF med et separat EM ETF. Mange danske passive investorer vælger 80-90 procent MSCI World og 10-20 procent EM ETF.

Fordelen er fleksibilitet: du kan øge eller reducere EM-andelen, efterhånden som din holdning ændrer sig. Ulempen er, at du skal rebalancere manuelt, du har to separate positioner at følge, og du betaler kurtage ved hvert af de to ETF'er.

Anbefalet EM-andel for den danske passive investor

Der er ingen officiel anbefaling, men en tommelfingerregel baseret på markedsværdivægte er, at EM udgør ca. 11-12 procent af det globale aktiemarked. Det er ACWI-tilgangen. Mange finansielle rådgivere og akademikere anbefaler en EM-andel på 10-20 procent for en passiv langsigtet investor.

• Under 5 procent: Sandsynligvis ikke nok til at gøre en forskel på porteføljeniveau. Transaction costs og kompleksiteten er ikke det værd.
• 5-15 procent: Rimelig eksponering, der ikke overvælder porteføljen men giver reel EM-diversifikation.
• 15-25 procent: Over-weight i EM relativt til markedsvægt. Giver mere EM-risiko og -afkast. Egnet til investorer med lang tidshorisont og stærke nerver.
• Over 25 procent: Meget aggressiv EM-tilt. Høj volatilitet. Kræver dyb overbevisning om EM's langsigtscase.

Trin 1: Beslut din EM-strategi

Start med at svare på tre spørgsmål: (1) Vil du have EM inkluderet i din portefølje? (2) Vil du bruge MSCI ACWI og slippe for at tænke over andelen, eller vil du selv styre EM-vægten via et separat ETF? (3) Hvor stor en andel af din portefølje vil du have i EM?

Trin 2: Vælg det rigtige EM ETF

Baseret på vores gennemgang ovenfor er IS3N (iShares Core MSCI EM IMI UCITS ETF, ISIN: IE00BKM4GZ66) det mest oplagte valg for de fleste danske investorer. Det er akkumulerende, fysisk replikeret, har den laveste ÅOP (0,18 procent) og er typisk på positivlisten.

Vil du have et syntetisk ETF med potentielt lavere tracking error, er XMME (Xtrackers MSCI EM Swap UCITS ETF) et alternativ. Tjek altid positivlisten på skat.dk med ISIN-nummeret, inden du køber.

Trin 3: Åbn det rigtige depot

Hvis du endnu ikke har oprettet en aktiesparekonto og dit loft ikke er nået, er det klart den bedste kontotype til EM ETF'er på positivlisten: 17 procent i skat fremfor 27-42 procent. Er dit ASK-loft nået, brug et frit depot. Alle velkendte online mæglere som Nordnet og Saxo Bank tilbyder handel med de store EM ETF'er.

Trin 4: Sæt en månedlig ordre op

Den mest effektive strategi for de fleste investorer er dollar-cost averaging: køb til en fast sum om måneden, uanset om kursen er oppe eller nede. Det fjerner tidspresset og giver et gennemsnitligt indkøbspris over tid. De fleste mæglere tilbyder automatisk månedlig opsparing i ETF'er.

Trin 5: Læs KID-dokumentet

Alle UCITS ETF'er skal ifølge EU-regulering udgive et Key Information Document (KID). For IS3N finder du det på iShares' hjemmeside eller via din mægler. KID-dokumentet oplyser fondens risikoprofil (1-7 skala), ÅOP, historisk afkast og handelsomkostninger. Brug 5 minutter på at læse det, inden du køber.

Politisk risiko

Politisk risiko er den risiko, at politiske beslutninger eller politiske uroligheder direkte skader dine investeringer. I EM er denne risiko markant højere end i udviklede lande. Eksempler fra de seneste år:

• Kina 2021: Den kinesiske regering regulerede tech-sektoren og uddannelsessektoren. Aktier som Alibaba, Tencent, Didi, TAL Education og New Oriental Education mistede 50-90 procent af deres værdi på få måneder.
• Brasilien 2022-2023: Politisk usikkerhed under præsidentvalget tyngede brasilianske aktier og realen.
• Rusland 2022: Rusland var et EM-land med ca. 3-4 procents andel i MSCI EM. Efter invasionen af Ukraine blev Rusland fjernet fra indekset over en weekend, og russiske aktier faldt til nul for udenlandske investorer.
• Tyrkiet: Tyrkiets uortodokse pengepolitik har ført til kronisk høj inflation og massive tab på den tyrkiske lira mod EUR.

Likviditetsrisiko

Mange EM-aktier har lavere likviditet end aktier i udviklede markeder. I perioder med markedsstress kan det være svært at sælge EM-aktier til en fair pris. For ETF'er er likviditetsrisikoen reduceret, fordi ETF'en handles på en europæisk børs, men den er ikke elimineret.

Corporate governance: Svagere investorbeskyttelse

I mange EM-lande er investorbeskyttelsen svagere end i EU og USA. Regnskabsstandarder er ikke altid de samme. Insiderhandel er sværere at håndhæve. Og i Kina kan VIE-strukturerne betyde, at du som aktionær har mindre ret, end du måske tror. Det er ikke en grund til at undgå EM, men det er en risiko at prissætte.