Biodiversitet og Investering 2026: Naturrisiko og muligheder for danskere

44.000 milliarder dollar i spil

WEFs rapport 'New Nature Economy Report II' fra 2020 satte et konkret tal på, hvad der er i spil. Over 44.000 milliarder dollar, svarende til mere end halvdelen af global BNP, er moderat eller kraftigt afhængig af naturen. Det drejer sig om sektorer som landbrug, fiskeri, skovbrug, byggeri, tekstil og turisme. Fjernes eller svækkes de naturlige systemer, der understøtter disse sektorer, risikerer vi systemiske chok på tværs af globale forsyningskæder.

Til sammenligning anslår økonomer det samlede tab fra den finansielle krise i 2008 til ca. 10.000-15.000 milliarder dollar globalt. Et sammenbrud i centrale naturlige systemer kunne altså potentielt have en effekt, der er tre til fem gange større end finanskrisen. Det er ikke en fjern katastrofeserie. Det er en risiko, der allerede manifesterer sig i form af svagere høstudbytter, mangel på ferskvand og kollapsende fiskebestande.

Fysisk risiko og transitionsrisiko

Fysisk risiko for en virksomhed kan se ud som dette: et sukkerproducerende selskab i Brasilien er afhængigt af pollinering for at opnå gode sukkerrørsudbytte. Når vilde bier og andre bestøvere forsvinder fra landbrugslandet, falder udbyttet. Det rammer direkte på bundlinjen.

Transitionsrisiko kan se sådan ud: en fiskerikoncern i Nordatlanten har i årtier taget mere end havene kan bære. En ny EU-regulering strammer fangstkvotaer kraftigt for at genoprette bestande. Kvoterne kan ikke sælges videre. Virksomhedens omsætning falder med 30 pct. på ét år. For investorer, der ikke har screenet for denne type risiko, er det en pludselig nedskrivning.

De fire søjler i TNFD

TNFD bygger på fire søjler, der tilsammen giver et samlet billede af, hvordan en virksomhed eller en finansiel institution forholder sig til naturrrisiko og naturmuligheder. De fire søjler er de samme som i TCFD, men indholdet er tilpasset naturens særlige kompleksitet.

1. Governance: Bestyrelse og ledelsens tilgang til naturrelaterede risici og muligheder. Hvem har ansvaret? Er naturdagsordenen forankret i bestyrelsen eller kun i CSR-afdelingen?
2. Strategi: Hvilken indflydelse har naturrelaterede risici og muligheder på virksomhedens forretningsmodel, strategi og finansielle planlægning? Er der scenarier på bordet, og hvad sker der i en verden med alvorlig naturforringelse?
3. Risiko og impact-styring: Hvordan identificerer og styrer virksomheden sine afhængigheder af naturen, og den indvirkning den har på naturen? TNFD bruger her en dobbelt materialitetsbetragtning.
4. Metrikker og mål: Hvilke nøgletal bruger virksomheden til at måle sin natureksponering, og hvad er de konkrete mål? Her inkluderes bl.a. arealinterventioner, vandforbrug i vandstressede zoner og udledning af naturskadelige stoffer.

TNFD vs. TCFD: vigtige forskelle

TCFD handler om klimarisiko, og dens primære metrik er CO2-udledning. Det er et relativt enkelt parameter, der kan aggregeres globalt. Klimaet er et globalt system: en ton CO2 udledt i Danmark har samme effekt som en ton udledt i Brasilien.

Naturrrisiko er meget mere stedspecifik. En skovfældning i et artsrigt tropisk skovområde er langt mere skadelig end fældning af en monokulturplantage i tempereret klimazone. Arterne, der lever der, er ikke erstattet af identiske arter andetsteds. Af samme grund er TNFD nødt til at arbejde med stedspecifikke analyser. TNFD har her introduceret begrebet LEAP: Locate, Evaluate, Assess, Prepare.

LEAP er TNFD's metodiske tilgang til, hvordan en virksomhed lokaliserer sine grænseflader med naturen, evaluerer sine afhængigheder og konsekvenser, vurderer sine materielle risici og muligheder, og forbereder sig på at rapportere og handle. LEAP-tilgangen kræver geografisk kortlægning, adgang til naturdata, og en forståelse for specifikke arters og ekonomsystemers sårbarhed.

De seks miljømålsætninger i EU-taksonomien

1. Modvirkning af klimaforandringer: Reducere drivhusgasudledninger.
2. Tilpasning til klimaforandringer: Reducere sårbarhed over for klimaeffekter.
3. Bæredygtig brug og beskyttelse af vand- og havressourcer.
4. Omstilling til en cirkulær økonomi.
5. Forebyggelse og bekæmpelse af forurening.
6. Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og ekonomsystemer.

For at en aktivitet kan klassificeres som taksonomikonform, skal den bidrage væsentligt til mindst en af de seks målsætninger og samtidig ikke skade nogen af de øvrige målsætninger markant. Dette er DNSH-princippet: Do No Significant Harm. For biodiversitetsmålsætningen gælder, at aktiviteter ikke må føre til direkte tab af naturtyper eller artsforekomster, som er klassificeret som truede.

CSRD og ESRS E4: naturrapportering for store virksomheder

CSRD (Corporate Sustainability Reporting Directive) er EU-direktivet, der fra 2024 og fremover indfaser krav om bæredygtighedsrapportering for store virksomheder. For regnskabsår 2025, med offentliggørelse i 2026, skal de første store danske virksomheder rapportere om naturpåvirkning efter ESRS E4.

ESRS E4 er den europæiske rapporteringsstandard for biodiversitet og ekonomsystemer. Den kræver, at virksomheden kortlægger sine aktiviteters konsekvenser for naturen, identificerer steder, hvor den opererer i eller nær beskyttede naturområder og områder med høj biodiversitet, og opstiller mål for at reducere sin naturpåvirkning over tid.

For investorer er ESRS E4-rapportering et nyttigt redskab. Når store virksomheder skal offentliggøre data om deres naturpåvirkning efter en standardiseret skabelon, bliver det muligt at sammenligne virksomheder på tværs af sektorer og identificere dem med den største restrisiko. Det er her, investeringsmulighederne og risikofiltrene begynder at konvergere.

Naturkapital og Kunming-Montreal-aftalen

I december 2022 vedtog 196 lande Kunming-Montreal Global Biodiversity Framework ved COP15. Det er naturens svar på Parisaftalen. Det vigtigste mål er 30x30: 30 pct. af jordens landarealer og havarealer skal effektivt beskyttes inden 2030. Og en ny mekanisme, der svarer til CO2-markeder, skal mobilisere mindst 200 milliarder dollar om året til naturbeskyttelse.

Kunming-Montreal-aftalen har direkte konsekvenser for erhvervsliv og investorer. Virksomheder med aktiviteter i eller nær fremtidigt beskyttede arealer kan blive underlagt strengere regulering. Og kapital, der ikke allerede er positioneret mod naturgenopretning, risikerer at stå på den forkerte side af fremtidige reguleringsbølger.

Kæden mellem klima og natur

Klima og natur er ikke adskilt. Skovene optager 30 pct. af menneskers globale CO2-udledning. Havet optager endnu mere. Ødelægger vi skovene for at skabe plads til landbrug, mister vi ikke blot artsrige naturområder. Vi mister også en kæmpe kulstofslagring. Klimaforandringer fremskynder derefter naturforringelse, der igen svækker naturens evne til at regulere klimaet. De to kriser forstærker hinanden.

For investorer er konsekvensen, at CO2-neutralitet ikke i sig selv er en tilstrækkelig standard. En virksomhed kan have et lavt klimaaftryk og stadig drive massiv naturforringelse. Og omvendt kan virksomheder, der investerer i naturgenopretning, samtidig levere klimabidrag, fordi naturlige ekonomsystemer er effektive CO2-sinks. Det er det såkaldte carbon-nature nexus.

Tre kategorier af ekonomtjenester

Forsyningstjenester er de direkte produkter, naturen leverer: mad, rent vand, tømmer, fibre, genetiske ressourcer og medicinalplanter. Disse er oftest de lettest synlige og har i nogle tilfælde en markedspris. Alligevel underprissættes de systematisk, fordi prisen ikke inkluderer naturkapitalerosionen.

Regulerende tjenester er dem, naturen udfører i baggrunden: rensning af luft og vand, regulering af klima og nedbørsmønstre, forebyggelse af oversvømmelser via vådområder, erosionsbeskyttelse via plantedække, bestøvning af afgrøder og naturlig skadedyrsbekæmpelse via rovdyr og insekter i fødekæden.

Kulturelle tjenester er de ikke-materielle værdier: rekreation, turisme, naturbaseret helbred og velfærd, kulturel identitet og åndelig betydning. Disse er svære at kvantificere, men er reelle. Naturbaseret turisme alene genererer globalt over 600 milliarder dollar om året, ifølge IUCN.

Naturbaserede løsninger som investering

Naturbaserede løsninger (NbS) er aktiviteter, der beskytter, genopretter eller bæredygtigt forvalter naturlige vagy seminatural systemet for at håndtere samfundsmæssige udfordringer. Eksempler er genopretning af tørvemoser for at øge kulstofslagring, genskabelse af mangrove-skove for at beskytte kystlinjer mod storm, og anlæg af vådområder for at rense landbrugsvand.

For investorer er naturbaserede løsninger interessante af to grunde. Først er de policyprioritet i EU og globally, og dermed kandidater til offentlig medfinansiering. Dernæst kan de generere biodiversitetskreditter og CO2-kreditter, der kan sælges på frivillige markeder, hvilket giver en mulig indtægtsstrøm for investeringen.

I Danmark er Naturpakken et eksempel på statslig naturpolitik, der kan skabe rammer for naturbaserede investeringer. Naturpakken fra 2024-2025 afsatte midler til udtag af lavbundsjorder fra landbrugsdrift, som er et af de mest effektive virkemidler mod drivhusgasudledning fra dansk landbrug. Private investorer kan potentielt koble sig på sådanne projekter via grønne obligationer eller naturkapitalfonde.

Frivillige vs. compliance-markeder

Det frivillige marked for biodiversitetskreditter er det mest udviklede. Her kan virksomheder og organisationer frivilligt købe kreditter for at kompensere for naturpåvirkning ud over det lovkrævede minimum. Udbydere som Terrasos, South Pole og Verra opererer på dette marked. Priserne varierer enormt, fra nogle hundrede til over 1.000 dollar pr. kredit, alt efter metodologi og lokal kontekst.

Compliance-markedet er reguleret og opstår typisk, når lovgivning kræver, at bygherrer kompenserer for naturpåvirkning fra projekter. I England er 'biodiversity net gain' (BNG) indført som lov fra 2024: nye byggesager skal levere mindst 10 pct. nettostigningen i biodiversitet, og de kan købe biodiversitetsenheder på et reguleret marked, hvis de ikke kan nå målet på selve byggearealet.

EU arbejder på tilsvarende regulering. Naturgenopretningsforordningen fra 2024, der kræver genopretning af mindst 20 pct. af EU's natur inden 2030, kan på sigt skabe grundlag for et europæisk compliance-marked for naturkreditter. Det er endnu ikke besluttet, men er i aktiv politisk diskussion.

Investeringsrisici i biodiversitetskreditter

Det frivillige kreditmarked er pr. 2026 relativt ureguleret. Kvaliteten varierer enormt. Der er eksempler på projekter, der har solgt biodiversitetskreditter for naturarealer, der aldrig var truede, eller hvor genopretningseffekten er tvivlsom. Greenwashing er en reel risiko på dette marked.

Investorer i biodiversitetskreditter bør stille klare krav. Projektet skal have tredjeparts-verifikation. Metodologien skal være transparent og videnskabeligt forankret. Lokalsamfundenes rettigheder skal respekteres. Og der skal være langsigtede mekanismer til at sikre, at naturgenopretningen varer ved, og ikke reverses om ti år.

På den positive side er markedet på vej mod større modenhed. Organisationer som Integrity Council for the Voluntary Carbon Market (ICVCM) arbejder på at opdatere sine standarder til at dække naturkreditter. IUCN og SBTN (Science Based Targets for Nature) udvikler robuste metodologier. Og globalt er interessen fra store institutionelle investorer stigende.

Danske pensionskassers naturkurs

ATP, Danmark og Nordens største pensionskasse, har tilsluttet sig Finance for Biodiversity Pledge. Det er en international forpligtelse, hvor finansielle institutioner lover at vurdere og reducere deres naturpåvirkning og sætte konkrete biodiversitetsmål inden 2024-2025. ATP integrerer naturrisiko-analyse parallelt med klimarisiko-analyse i sin porteføljestyring.

PFA, Danmarks største kommercielle pensionsselskab, har ligeledes tilsluttet sig Finance for Biodiversity Pledge og arbejder med TNFD-inspirerede risikovurderinger. PFA har specifikt fokus på deforestation-free investeringer, dvs. at undgå virksomheder, der er knyttet til skovfældning i tropiske regioner via deres leverandørkæder.

PKA, der investerer pensionsopsparing for sygeplejersker og andre FOA- og FTF-grupper, er gået foran med direkte investeringer i naturbaseret infrastruktur. Det inkluderer projektfinansiering af genopretning af naturarealer og grønne obligationer, der finansierer naturbaserede løsninger. PKA bruger aktivt ejerskab til at presse virksomheder i sin portefølje til at kortlægge og reducere naturpåvirkning.

Danske virksomheder med naturprofil

Novonesis (det fusionerede Chr. Hansen og Novozymes) er en global frontløber inden for biologiske løsninger. Selskabets enzymer og probiotika reducerer behovet for kemiske pesticider og kunstgødning i landbruget. Det er en direkte forbindelse mellem Novonesis' kerneforretning og beskyttelse af jordsundhed og naturkapital. Novonesis er et eksempel på en virksomhed, der er strukturelt positivt eksponeret mod biodiversitetsdagsordenen.

Ørsted arbejder aktivt med biodiversitet i sine offshorevindepark-projekter. Det inkluderer kortlægning af havbundsbiodiversitet, udsåning af ålegras og etablering af kunstige rev i tilknytning til vindmøllernes fundamenter. Ørsted rapporterer med TNFD-inspirerede metrikker og har sat konkrete mål for, at nye vindparkprojekter skal have en positiv netto-naturpåvirkning.

DSV, den globale logistikgigant, er en sektor med indirekte naturpåvirkning. Fragtskibe og lastbiler bidrager til luftforurening og CO2, der skader naturen. Men DSV har særlig risiko i naturrisikoperspektiv via sin eksponering mod kunder i sektorer med høj naturpåvirkning: landbrugseksport, tømmertransport og råvarelogistik. DSV-investorer bør screene for denne indirekte eksponering i forsyningskæden.

CSRD og naturrapportering for danske virksomheder

Fra regnskabsåret 2025, med offentliggørelse i 2026, skal store danske virksomheder med over 500 ansatte rapportere om naturpåvirkning i henhold til ESRS E4 under CSRD. Det er en historisk udvidelse af kravene til bæredygtighedsrapportering og vil producere en strøm af sammenlignelige naturdata fra hundredvis af store danske selskaber.

For mindre virksomheder med 250+ ansatte og omsætning over 40 mio. euro gælder kravene fra regnskabsår 2026. Det er en gradvis indfasning, der over de næste år vil transformere tilgængeligheden af naturrelaterede finansielle data for danske investorer.

Biodiversitets-ETFer

iShares Biodiversity Screened UCITS ETF er en af de mest kendte biodiversitetsfokuserede ETFer i Europa. Den screener aktier fra virksomheder med alvorlig naturpåvirkning: skovfældning, minedrift i beskyttede områder og pesticidproduktion, og overvægter virksomheder med positive natur-profiler. Den er artikel 8-klassificeret under SFDR.

BNP Paribas Easy Low Carbon 100 Europe PAB UCITS ETF kombinerer lav CO2-intensitet med biodiversitetsscreening. Det er et eksempel på et produkt, der forsøger at håndtere carbon-nature nexus i et og samme instrument. Fonden er Paris-aligned og dermed artikel 9-klassificeret.

Amundi MSCI Global Environment UCITS ETF investerer i virksomheder, der leverer miljøvenlige produkter og services, herunder vandforvaltning, bæredygtigt landbrug, affaldsbehandling og naturbaserede løsninger. Den er bredere end en ren biodiversitetsfond, men biodiversitetsrelaterede temaer udgør en væsentlig del.

Vigtigt: Tjek altid, om en ETF er på skat.dk's positivliste, inden du handler via din aktiesparekonto. Biodiversitetsfokuserede ETFer er generelt nyere og kan have lavere handelsvolumen end store MSCI World ETFer, hvilket kan medføre en lidt bredere bid-ask-spread.

Grønne obligationer med naturprofil

Grønne obligationer er obligationer, hvor provenuet er øremærket til grønne formål. Siden 2021 er naturbaserede løsninger i stigende grad dukket op som kategorier i rammerne for grønne obligationsudstedelser. Verdensbankens naturobligationer (Rhino Bonds, Blue Bonds) er tidlige eksempler på obligationer, der direkte finansierer artsbeskyttelse eller marinebeskyttelse.

For danske private investorer er adgangen til naturobligationer typisk via obligationsfonde eller ETFer med fokus på grønt obligationsuniversum. iShares Green Bond UCITS ETF og Lyxor Green Bond UCITS ETF giver eksponering til en kurv af grønne obligationer, herunder dem med naturprofil. Afkastprofilen er mere konservativ end aktier, men biodiversitetspremien kan give en moderat overafkast i en verden med voksende naturregulering.

Tematiske enkeltaktier med natureksponering

Novonesis (CPH: NSIS) er som nævnt en naturlig anker i en biodiversitetsorienteret portefølje. Selskabets biologiske løsninger reducerer afhængighed af syntetiske kemikalier i fødevareproduktion og landbrug. Markedsmulighederne for bioteknologiske løsninger er store, drevet af regulatorisk pres mod pesticider i EU og globalt.

Vestas (CPH: VWS) og Ørsted (CPH: ORSTED) er begge eksponerede mod naturinvestering via vedvarende energis klimabidrag og en voksende naturprofil i projektering og drift. Begge selskaber har forpligtet sig til biodiversitetsmål i nye projekter.

Udenlandske selskaber med stærk naturprofil inkluderer The Mosaic Company (gødningsteknologi med bæredygtighedsprofil), Chr. Hansen Holdings (nu fusioneret ind i Novonesis), Corbion (biokemi og bæredygtige ingredienser), og Weyerhaeuser (bæredygtigt skovbrug i USA med FSC-certificering).

MSCI Biodiversity Score som screeningsredskab

MSCI har udviklet et Biodiversity Score, der vurderer virksomheder på tværs af fire dimensioner: naturrelaterede produkter og services, naturpåvirkning i drift og forsyningskæde, naturrelaterede risici og eksponering, og naturrelaterede aktiviteter.

Scoren er tilgængelig via MSCI's egne ESG Research-platform og via en række finansielle dataplatforme. Det er ikke offentligt tilgængeligt gratis for private investorer, men indgår i beslutningsgrundlaget bag mange MSCI biodiversitetsfokuserede indekser og ETFer.

Et alternativt screeningsredskab for private investorer er deforestation-free supply chains. EU's skovfældningsforordning (EUDR), der kræver at en lang liste af varer (kakao, kaffe, soja, palmeolie, kvæg, træ og gummi) kan spores til ikke-skovfældede arealer, skaber et hårdt regulatorisk krav der er bredt tilgængeligt som screeningskriterium.

Trin 1: Kortlaeg din porteføljes natureksponering

Start med at se på, hvad du allerede ejer. Har du aktier eller fonde med stor eksponering mod landbrug, råstoffer, skovbrug eller byggeri? De er sektorerne med den højeste naturrisiko. Det betyder ikke, at du nødvendigvis skal sælge alt i disse sektorer, men det er vigtigt at forstå din nuværende eksponering, inden du beslutter, hvad du vil ændre.

Et simpelt udgangspunkt er at åbne et bredt MSCI World ETF og se på sektorfordelingen. Sammenlign derefter med en biodiversitetsfokuseret ETF for at se, hvilke sektorer der er under- eller overvægtet. Det giver en umiddelbar fornemmelse af, hvad det konkret betyder at skifte til et naturbevidst indeks.

Trin 2: Vælg det rigtige instrument til dit formålet

Er dit primære mål at reducere naturrisiko i din portefølje, er et bredt ESG-ETF med stærk naturscreening og lavt ÅOP det mest effektive valg. Er dit mål at bidrage aktivt til naturgenopretning, bør du undersøge impact-produkter og naturobligationer, gerne via din pensionsordning hos ATP, PFA eller PKA, der allerede arbejder aktivt med dette.

Brug altid aktiesparekontoen til akkumulerende ETFer, der er på skat.dk's positivliste. Det er din billigste indgang til global eksponering med et naturlig. Maksimer kontoen (indskudsloft for 2026 er 135.900 kr.) inden du investerer for frie midler til højere skattesats.

Trin 3: Brug aktiv ejerskab i de virksomheder, du allerede ejer

Har du enkeltaktier i store selskaber, kan du som aktionær bruge aktiv ejerskab til at fremme biodiversitetsbevidsthed. Det kan være ved at stemme for klimaresolutioner på generalforsamlingen, sende spørgsmål til investor relations om TNFD-rapportering, eller støtte aktionærforslag om biodiversitetsmål.

Aktiv ejerskab er mere effektivt, end de fleste privatinvestorer er klar over. Voksende mængder forskning viser, at koordineret aktionærengagement på miljø- og naturdagsordener fører til konkrete ændringer i virksomheders adfærd. Det gælder særligt for store institutionelle aktionærer, men også private investorer kan bidrage ved at støtte sådanne forslag.

Trin 4: Følg TNFD-rapportering fra 2025-2026

Med CSRD ESRS E4-kravene i kraft fra 2026 vil tilgængeligheden af naturrelaterede data for store virksomheder vokse markant. Giv dig selv tid til at lære at læse og forstå disse rapporter. Nøglindikatorer at se efter er: arealinterventioner (hektar naturarealer berørt), vandstress-eksponering, andelen af leverandørkæden med dokumenteret naturpåvirkning og konkrete naturmål med tidsfrister.

TNFD's hjemmeside (tnfd.global) indeholder vejledning til, hvad disse rapporter skal indeholde, og der er en voksende database over virksomheder, der frivilligt rapporterer efter TNFD. Det er et godt udgangspunkt for at identificere, hvilke virksomheder der er seriøse om naturrisiko, og hvilke der stadig ikke har grebet fat om emnet.

Trin 5: Kig på din pensionsordning

For de fleste danskere er pensionen den største finansielle post. Og pensionskassen vælger du som regel ikke selv hvert år. Men du kan henvende dig til din pensionskasse og spørge direkte: Har I tilsluttet jer Finance for Biodiversity Pledge? Hvad er jeres TNFD-strategi? Hvordan screener I mod deforestation-free leverandørkæder?

Mange af de store danske pensionskasser, inklusiv ATP og PFA, er allerede i gang. Men ikke alle er lige ambitiøse. Og din stemme som pensionsmedlem har faktisk noget at sige. Pensionskasserne rapporterer til og er ansvarlige over for deres medlemmer, og voksende efterspørgsel fra medlemmerne på naturansvarlighed sender et klart signal til fondsforvaltningen.

TNFD som kommende markedsstandard

TNFD (Taskforce on Nature-related Financial Disclosures) publicerede sine endelige anbefalinger i september 2023. Over 400 virksomheder og finansielle institutioner har allerede tilmeldt sig pilotprogrammet. Forventningen er, at TNFD inden 2027-2028 bliver til lovkrav i EU og andre store økonomier, på samme måde som TCFD er ved at blive indlejret i lovgivning globalt.

For investorer betyder det: selskaber, der allerede rapporterer efter TNFD frivilligt, er forud for kurven. De undgår complianceomkostninger, når reglerne bliver obligatoriske, og de sender et signal om ledelseskvalitet og fremsynethed. Det er en analog til, hvordan tidlige TCFD-rapportorer i 2015-2018 adskilte sig positivt fra konkurrenterne.

Naturkapitalmarkedet vokser hurtigt

Det frivillige biodiversitetskreditmarked er fortsat lille, men vokser hurtigt. McKinsey estimerer, at markedet for naturbaserede løsninger kan vokse til 400-800 milliarder USD årligt inden 2030. Nuværende markedsværdi er under 10 milliarder USD. Det er en enorm potentiel vaestarena.

Virksomheder som South Pole, Terrasos og Wildlife Works Carbon opererer allerede på dette marked og sælger biodiversitetskreditter til virksomheder, der vil kompensere for naturpåvirkning. Infrastruktur, finansiering og regulering af dette marked er stadig under opbygning. Det giver bade muligheder og risici for tidlige investorer.

For private danske investorer er direkte deltagelse i biodiversitetskreditmarkedet endnu ikke praktisk mulig. Men eksponering via ETFer og selskaber, der opererer i naturbaserede løsninger, er allerede tilgængelig. Det er det rette startpunkt i 2026.

Kunming-Montreal og det globale biodiversitetsmåls investorkonsekvenser

I december 2022 vedtog 196 lande Kunming-Montreal Global Biodiversity Framework (GBF) under FNs konvention om biologisk mangfoldighed (CBD). Den centrale ambition er 30x30: 30 procent af Jordens land- og havarealer skal beskyttes som naturreservater inden 2030.

For investorer har 30x30 direkte konsekvenser. Sektorer, der udnytter natur i områder, der potentielt skal beskyttes, står over for regulering, restriktioner og potentielt tvungen omlæggelse af aktiviteter. Mineselskaber, skovbrugskoncerner og landbrugsselskaber i tropiske lande er de mest eksponerede.

Omvendt skaber 30x30 massive muligheder for selskaber, der leverer teknologi, service og finansiering til naturgenopretning. Økologisk restaurering er en vaeksende industri, og selskaber med kompetencer inden for geodata, biodiversitetsmonitering og baredygtig skovforvaltning er godt positioneret.