Arv og investering 2026: Hvad sker der med aktier og depot ved arv?
Hvad sker der med et aktiedepot når man arver? Lær om boafgift, skattemæssig succession, arvede aktier og den optimale strategi ved generationsskifte.
Opdateret:
20 min. læsetid
Af Aktieinvestoren Redaktion
Kort fortalt
- Når du dør, går dit aktiedepot ind i dit dodsbo. Arvingerne kan enten overtage aktierne direkte eller få dem solgt og pengene udbetalt.
- Staten opkræver boafgift på 15 % for nære arvinger og 36,25 % for fjernere arvinger. ægtefæller er helt fritaget for boafgift.
- Skattemæssig succession betyder, at arvingen overtager din anskaffelseskurs og -dato. Det udskyder skatten, men udsletter den ikke.
- Arv af aktier uden succession udløser avanceskat i dodsboet, men arvingen får aktierne med markedsværdien som ny kostpris.
- ETFer med lagerbeskatning kan ikke arves med succession. Urealiseret gevinst opgores og beskattes i boet.
- Samlevere arver intet uden testamente. Kun ægtefæller og slægtninger arver per arveloven.
- Et depot på 2 mio. kr. kan i visse tilfælde spare over 600.000 kr. i skat ved at vælge succession frem for ingen succession.
De færrestebliver tænker på, hvad der sker med deres aktier, når de dør. Men det bør du gøre. Et aktiedepot er ikke som en bankkonto, der bare overfores. Der er boafgift at håndtere, skatteregler at navigere, og valg at traffe, der kan betyde forskel på hundredtusindvis af kroner for dine arvinger. Denne artikel gennemgår alt, du behøver at vide om arv og investering i Danmark i 2026. Fra skifte og succession til testamente og generationsskifte. Alt forklaret i hverdagssprog med konkrete eksempler og beregnede eksempler, så du ved, hvad du går ind til.
Hvad sker der med et aktiedepot, når man dør?
Når en person dør, overgår alle vedkommendes ejendele til et dodsbo. Det gælder også aktier, ETFer og andre værdipapirer i et depot. Boet er ikke umiddelbart tilgængeligt for arvingerne. Det skal forst behandles efter reglerne i skifteloven.
Banken og mægleren bliversom regel informeret, når en kontohaver dør. De lukker normalt kontoen for yderligere handler, til boet er afklaret. Reagerer hurtigt. Der er frister at overholde.
Det er vigtigt at forstå, at arvingerne ikke automatisk overtager depotet. Forst skal boet opgores. Dernæst skal der træffes en række valg. Og endelig skal aktierne enten sælges eller overfores til de berettigede arvinger.
De tre veje: uskiftet bo, skifte og boudlaeg
Der er tre måder, et dodsbo kan behandles på. Hvilken der vælges, afhænger af familiesituationen og boets størrelse.
- Uskiftet bo: Den længstlevende ægtefælle kan vælge at beholde hele boet uforandret. Der sker ikke noget skifte endnu. Aktierne forbliver i boet, og ægtefællen kan handle med dem som før. Boafgift betales forst, når den længstlevende ogsa dør eller gifter sig igen.
- Privat skifte eller offentligt skifte: Arvingerne gør boet op. Aktiver og passiver beregnes, gæld betales, og det der er tilbage fordeles efter arveloven og eventuelle testamenter. Boafgiften betales nu. Privat skifte kan gennemfores af arvingerne selv. Offentligt skifte sker med hjælp fra skifteretten, fx når arvingerne er uenige.
- Boudlaeg: Er boet meget lille, kan det overlades direkte til nærmeste pårørende uden formel bobehandling. I 2026 er grænsen for boudlaeg ca. 47.500 kr. Er det samlede bo under dette beløb, slipper du for det formelle skifte.
Det er skifteretten, der bestemmer, hvilken form for behandling der skal bruges. Du ansøger om skifteform inden for tre måneder efter dodsfaldet.
Vælger I privat skifte, er I som arvinger selv ansvarlige for at gøre boet op korrekt. Det kræver orden og faglighed. Vælger I offentligt skifte, udpeger skifteretten en bobestyrer, der styrer hele processen. Det koster penge, men reducerer risikoen for fejl i boopgorelsen.
Hvad sker der konkret med aktierne i boet?
Aktierne går ikke automatisk over til arvingerne. Forst skal boet beregne, hvad aktierne er værd på dodefaldsdag. Det er markedsprisen på netop den dag, der er relevant.
Dernæst er der to muligheder. Enten sælger boet aktierne og deler kontanterne ud. Eller ogsa overfores aktierne direkte til arvingerne. Hvis aktierne overfores, skal der tages stilling til, om det sker med eller uden skattemassig succession.
Succession er et centralt begreb, nar vi taler om arv af aktier. Det handler om, hvem der betaler avanceskatten, og hvornår. Vi kommer i dybden med det i de næste afsnit.
Boafgift: satser og bundgrænse 2026
Boafgift er den skat, arvingerne betaler af det, de arver. Det er ikke den afdodes skat. Det er arvingernes betaling til staten for at modtage arven. Satsen afhænger af, hvor tæt du er på den afdøde i slægtskab.
I 2026 er bundgrænsen for boafgift ca. 334.100 kr. per arving. De forste 334.100 kr. er fri for boafgift. Alt over dette beløb beskattes med den relevante sats. Bundgrænsen reguleres hvert år. Tjek altid den aktuelle grænse på skat.dk.
Bundgrænsen gælder per arving, ikke per bo. Har afdøde tre born, kan hvert barn få sin andel op til 334.100 kr. uden boafgift.
| Arvingegruppe | Boafgiftssats | Eksempel: afgift af 1 mio. kr. |
|---|---|---|
| ægtefælle | 0 % (fritaget) | 0 kr. |
| Born, barnebarn, oldeborn | 15 % | Ca. 99.885 kr.* |
| Stedbarn og stedbarns efterkommere | 15 % | Ca. 99.885 kr.* |
| Forældre | 15 % | Ca. 99.885 kr.* |
| Bedsteforaeldre | 15 % | Ca. 99.885 kr.* |
| Sobskende og deres born | 36,25 % | Ca. 241.586 kr.* |
| Ugifte samlevere (med testamente) | 36,25 % | Ca. 241.586 kr.* |
| øvrige arvinger og fremmede | 36,25 % | Ca. 241.586 kr.* |
* Eksemplet forudsætter arv af 1 mio. kr. Bundgrænsen på ca. 334.100 kr. trækkes fra forst. Boafgiften beregnes af det overskydende beløb. Tallene er afrundede.
15 % boafgift for nære arvinger
Nære arvinger er born, barnebarn, oldeborn, stedbarn og stedbarns efterkommere, forældre, bedsteforaeldre og plejeborn. Disse betaler 15 % boafgift af det beløb, der overstiger bundgrænsen.
Eksempel: Du arver 800.000 kr. i aktier fra din far. Bundgrænsen er 334.100 kr. Du betaler 15 % af (800.000 minus 334.100) = 15 % af 465.900 kr. = 69.885 kr. i boafgift.
Det er en overskuelig sum sammenlignet med, hvad fjernere arvinger betaler. Og ægtefællen betaler slet ingenting.
36,25 % boafgift for fjernere arvinger
Fjernere arvinger betaler forst 15 % boafgift og derpå et tillæg på 25 % af den allerede beregnede boafgift. Det giver en effektiv sats på 36,25 %.
Satsen på 36,25 % gælder bl.a. for sobskende, nevø, nieceer og ugifte samlevere (selv med testamente, med mindre særlige betingelser er opfyldt).
Forskellen er stor. Arver din søster 1 mio. kr. i aktier, betaler hun ca. 241.000 kr. i boafgift. Dit barn ville kun betale ca. 100.000 kr. af det samme beløb.
ægtefæller er helt fritaget. En gift partner betaler nul kroner i boafgift. Det er en vasentlig fordel ved at være gift fremfor samlevende.
Boafgiften beregnes af markedsværdien på dodefaldsdag. Ikke af din original kostpris. Aktierne er steget meget over årene? Sa er boafgiften også stor. Det er et argument for at begynde at overveje generationsskifte allerede i levende live.
Der er ingen arveafgift for ægtefællen. Det er en stor fordel ved at være gift. En ugift samlever betaler 36,25 % boafgift, selv om de har levet sammen i 30 år. Giftermål kan i visse tilfælde være en simpel og effektiv måde at beskytte den overlevende partner på.
Boafgiften kan også betales i rater i visse tilfælde. Det er muligt at ansoge Skattestyrelsen om afdragsordning, nar beløbet er særlig stort. Renterne er dog ikke ubetydelige. Det bedste er altid at have likviditet klar.
Boafgift beregnes og betales særskilt for hvert enkelt arvebofall. Har du mistet to forældre med ti års mellemrum, betaler du boafgift to gange. Bundgrænsen gælder per bo, ikke samlede over livet. Planlæg arven tidligt nok til, at generationsskifte kan reducere disse udgifter.
Skattemæssig succession på aktier: hvad er det?
Skattemassig succession er et af de vigtigste begreber, nar man arver aktier. Hvis du ikke kender det, risikerer du at betale langt mere skat end nødvendigt.
Normalt udløser et dødsfald en slags tvangssalg i skattemassig forstand. Avancen fra anskaffelseskurs til markedsværdi på dodefaldsdag beskattes i boet. Men med succession sker det ikke. I stedet overtager arvingen den afdodes skattemassige position.
Reglerne star i aktieavancebeskatningsloven (ABL) paragraf 36. Succession er ikke automatisk. Det er et aktivt valg, arvingen skal traerffe.
Hvornår kan succession bruges?
Succession er ikke en rettighed for alle arvinger. Der er krav, der skal være opfyldt.
- Slægtsbetingelse: Succession kan kun bruges af nærstående. Det er born, barnebarn, stedbarn og stedbarns efterkommere. Den længstlevende ægtefælle kan også vælge succession.
- Aktivtype: Succession gælder for aktier, der beskattes som aktieindkomst. Nærmere bestemt aktier på regulerede markeder og visse investeringsforeningsbeviser.
- Ikke ETFer med lagerbeskatning: ETFer, der beskattes efter lagermetoden, kan ikke arves med succession. Her gælder saerregler som beskrevet i et senere afsnit.
- Frivillighed: Det er arvingerne, der vælger, om de vil bruge succession. Det er aldrig automatisk. Valget træffes i forbindelse med boopgorelsen.
Succession kræver, at arvingerne aktivt meddeler valget til Skattestyrelsen i boopgorelsen. Glemmer du det, mister du muligheden.
Valget om succession er irreversibelt. Du kan ikke ombestemme dig efter boopgorelsen er indsendt. Derfor er det vigtigt at traerffe det rigtige valg fra starten. Søg altid professionel rådgivning, inden du bestemmer dig.
Hvad overtager arvingen ved succession?
Nar du vælger succession, overtager du tre ting fra den afdøde.
- Anskaffelseskursen: Du overtager den pris, den afdøde betalte for aktierne. Det kan være en kurs fra mange år tilbage.
- Anskaffelsesdatoen: Du overtager også datoen, aktierne blev købt. Det kan have betydning for visse skatteberegninger.
- Den latente skattebyrde: Du overtager en potentiel fremtidig skatteforpligtelse. Nar du sælger, skal du betale skat af gevinsten fra den afdodes anskaffelseskurs, ikke fra den dag du arvede.
Du slipper ikke for skatten. Du udskyder den. Succession er ikke en skattefritagelse. Det er en skatteudskydelse. Den vigtige pointe: penge i dag er mere værd end penge om 20 år. Skatteudskydelsen har en reel økonomisk værdi.
Tænk på det sådan her. Uden succession betaler boet 500.000 kr. i skat nu. Med succession forbliver de 500.000 kr. i markedet og arbejder for dig. Ved 7 % årligt afkast er de 500.000 kr. ca. 984.000 kr. værd efter 10 år. Den latente skat du skylder, er stadig der. Men pengene har vækst for dig i mellemtiden.
| Element | Med succession | Uden succession |
|---|---|---|
| Anskaffelseskurs | Overtager afdodes historiske kurs | Markedsværdi på dodefaldsdag |
| Skat ved arvetidspunkt | Ingen avanceskat udløses | Avanceskat betales i boet |
| Skat ved fremtidigt salg | Beregnes fra afdodes kurs | Beregnes fra markedsværdi ved arv |
| Skatteudskydelse | Ja | Nej |
| Tilgængeligt for | Nære slægtinge | Alle arvinger |
| Passivpost i boafgiften | Ja, reducerer boafgiftsgrundlaget | Ikke relevant |
| Bedstes ved lang tidshorisont | Oftest ja | Afhænger af situation |
Arv af aktier uden succession
Nar aktier arves uden succession, behandles det skattemassigt som et salg på dodefaldsdag. Boet betaler avanceskat af gevinsten fra anskaffelseskursen til markedsværdien på dodefaldsdag.
Avanceskatten beregnes som aktieindkomst. Det vil sige 27 % op til progressionsgrænsen (ca. 63.000 kr. for enlige i 2026) og 42 % af resten.
Dodsboet har sit eget skatteår. Der er regler for, hvordan boets indkomst og fradrag opgøres. I de fleste tilfælde beskattes boet som en selvstændig enhed.
Hvornår kan det være en fordel at undgå succession?
Succession er ikke altid det bedste valg. Her er situationer, hvor arv uden succession kan være gunstig.
- Tab på aktierne: Er anskaffelseskursen højere end markedsværdien på dodefaldsdag, er der et tab. Boet kan bruge dette tab til at modregne gevinster på andre aktier eller fremfoere tabet. At overtage et tab med succession er ikke attraktivt.
- Arvingen skal sælge snart: Skal arvingen sælge aktierne hurtigt, er det oftest bedre at få dem med markedsværdien som ny anskaffelseskurs. Sa betaler arvingen minimal skat af eventuelle yderligere stigninger.
- Lille latent avance: Hvis den latente gevinst er lille, er skatteudskydelsens værdi tilsvarende lille. Her kan det være simpelt at afslutte det i boet.
Nar boet betaler avanceskatten, overtager arvingen aktierne til markedsværdien på dodefaldsdag som ny kostpris. Det betyder en nulstilling af den skattemassige anskaffelseskurs.
En særlig pointe: er afdodes boede har udnyttet progressionsgrænsen pa aktieindkomst fuldt ud i dodesearet, kan den marginale skattesats for yderligere gevinst være 42 %. Det er vigtigt at have med i sine beregninger ved største depoter.
Arv af aktier med succession
Med succession sker det modsatte. Ingen avanceskat betales i boet. Til gaengaeld overtager du den afdodes anskaffelseskurs og skal betale skat af den fulde gevinst, nar du en dag sælger.
Det lyder maske som en ulempe. Men successionen giver dig tid. Penge i dag er mere værd end penge om 20 år. I mellemtiden kan du lade pengene vokse i aktierne uden at betale skat.
Passivpost og reduceret boafgift
Nar du arver med succession, overtager du en latent skat. Det ville være urimeligt, hvis du også betalte fuld boafgift af markedsværdien. Derfor giver loven et nedslag.
Nedslaget kalder man en passivpost. Passivposten beregnes som en andel af den latente avance og trækkes fra i boafgiftsgrundlaget, inden boafgiften beregnes.
For aktier er passivposten typisk 22 % af den latente gevinst. Reglerne kan variere, og du bør altid få en professionel til at beregne det korrekt.
Resultatet: du får et nedslag i boafgiften som kompensation for den skattebyrde, du overtager. Det giver en lavere samlet regning end ved arv uden succession i mange tilfælde.
Succession er oftest den bedste løsning, nar arvingen har en lang tidshorisont, og nar den latente avance er stor. Konsulter altid en skatterådgiver for at finde den optimale løsning i din konkrete situation.
Det er også muligt at vælge delvis succession. Det vil sige, at du vælger succession for nogle aktier og ikke for andre. Det kan være relevant, hvis en del af portefoljen har store gevinster og en anden del har tab. Konsulter en skatterådgiver, før du træffer dette valg.
Successionsreglerne gælder per aktie eller per fondskode, nar du har flere beholdninger. Du kan vælge succession for dine Novo Nordisk-aktier og ikke for dine Mærsk-aktier, hvis det er optimalt. Sa længe hvert valg registreres korrekt i boopgorelsen.
Arvede ETFer og lagerbeskatning: særlige regler
ETFer er populære investeringer i Danmark. Men nar det gælder arv, er der saerregler, du skal kende.
ETFer beskattes i Danmark på to måder. Enten som aktieindkomst med realisationsbeskatning. Eller som kapitalindkomst med lagerbeskatning. Hvilken metode der gælder, afhænger af den konkrete ETF.
ETFer på positivlisten: succession er mulig
Skattestyrelsen fører en liste over ETFer, der beskattes som aktieindkomst. Listen kaldes positivlisten. ETFer på denne liste beskattes med realisationsbeskatning og med aktieindkomstsatserne (27/42 %).
For disse ETFer gælder de samme successionsregler som for aktier. Nære arvinger kan vælge succession. De overtager den afdodes anskaffelseskurs og -dato.
Husk at tjekke, om den konkrete ETF er på positivlisten. Listen opdateres løbende og er tilgængelig på skat.dk. En ETF, der stod på listen, da du købte den, er ikke garanteret at være der i dag.
ETFer med lagerbeskatning: succession er ikke mulig
ETFer med lagerbeskatning kan ikke arves med skattemassig succession. Det er et klart udgangspunkt i skattelovgivningen.
Hvad sker der i stedet? Boet opgør den urealiserede gevinst fra anskaffelseskurs til markedsværdi på dodefaldsdag. Denne gevinst beskattes i boet som kapitalindkomst.
Arvingerne overtager derefter ETFerne til markedsværdien på dodefaldsdag som ny anskaffelseskurs. Det er en nulstilling. Fremtidige gevinster beskattes fra dette nye niveau.
Husk at lagerbeskatning pågår hvert år. Boet skal også gore op for det aer, afdøde døde. Det kan give en ekstra skatteregning, nar afdøde dør midtvejs i et godt borseaar.
| Investeringstype | Beskatningsmetode | Succession mulig? | Skat ved arv |
|---|---|---|---|
| Danske aktier (reguleret marked) | Realisationsbeskatning (aktieindkomst) | Ja, for nære slægtinge | Kun ved fremtidigt salg |
| Udenlandske aktier (reguleret marked) | Realisationsbeskatning (aktieindkomst) | Ja, for nære slægtinge | Kun ved fremtidigt salg |
| ETF på positivliste | Realisationsbeskatning (aktieindkomst) | Ja, for nære slægtinge | Kun ved fremtidigt salg |
| ETF uden for positivliste | Lagerbeskatning (kapitalindkomst) | Nej | Betales i boet (kapitalindkomst) |
| Aktiebaserede investeringsforeningsbeviser | Realisationsbeskatning (aktieindkomst) | Ja, for nære slægtinge | Kun ved fremtidigt salg |
| Obligationsbaserede investeringsforeningsbeviser | Lagerbeskatning (kapitalindkomst) | Nej | Betales i boet |
Har afdøde haft en blanding af aktier og ETFer med lagerbeskatning, skal det håndteres separat for hver aktivtype. Det er en god ide at få professionel hjælp til at navigere i dette.
En praktisk udfordring ved ETFer med lagerbeskatning er, at avancen kan være svær at beregne eksakt. Mægleren har typisk registreret anskaffelseskursen, men i boperioden kan kursen have ændret sig. Boet skal bruge markedsværdien på den noyagtige dodefaldsdag. Hent denne information hurtigt fra mægleren.
Husk: lagerbeskatning medfører arlig beskatning. Boet skal også gøre op for perioden fra 1. januar til dodefaldsdag i dodsearet. Det kan give en ekstra skatteregning. Nar afdøde døde sidst på året efter et godt borseaar, kan denne regning være overraskende stor.
Testamente og samlevere: hvad sker der uden testamente?
Arveloven bestemmer, hvem der arver dig, nar du dør. Uden et testamente er reglerne fastlagte og efterlader ikke meget plads til individuelle ønsker.
Den vigtigste ting at vide: en ugift samlever arver intet per arveloven. Det gælder uanset, hvor længe I har boet sammen. Vil du sikre din samlever, skal du lave et testamente.
Arveloven: hvem arver, og i hvilken rækkefølge?
Arveloven opgør arvingerne i tre klasser. Forst arver førsteklassearvingerne, og kun nar der ikke er nogen af dem, går vi til næste klasse.
- Første klasse: Born og deres efterkommere. Dit barn arver en ligedel. Er dit barn død, arver dine børnebørn i stedet.
- Anden klasse: Forældre og sobskende (og disses efterkommere). Disse arver kun, hvis du ikke har born.
- Tredje klasse: Bedsteforaeldre og deres born (dvs. dine farbraedre og mostre). Disse arver kun, nar hverken born, forældre eller sobskende lever.
Er du gift, går ægtefællen normalt i uskiftet bo. Det vil sige, at hun eller han beholder hele boet, til han eller hun også dør eller gifter sig igen. Undtagelse: har afdøde saerbarn fra et tidligere forhold, kræver de som regel skifte med det samme.
Samlever uden testamente: et alvorligt hul
Mange par bor sammen i mange år uden at gifte sig. De ejer maske ejendom, aktier og depot i fællesskab. Men nar den ene dør, arver den overlevende ikke en krone per arveloven.
Konsekvensen kan være alvorlig. Afdodes halvdel af aktiedepotet går direkte til afdodes born eller forældre. Den overlevende samlever kan risikere at miste rådighed over boligen og investeringerne.
Med et testamente kan du gøre din samlever til arving. Men vær opmærksom på boafgiften. En samlever betaler 36,25 % i boafgift. Det er mere end dobbelt så meget som born og ægtefællers 0-15 %. Øget planlaegging kan dog begranse den samlede afgift.
Tvangsarv: born har krav på halvdelen
Du kan ikke frit borttestamentere alt. Born og ægtefælle har krav på tvangsarv. Det er en minimumsarv, som et testamente ikke kan fratage dem.
Tvangsarven er halvdelen af det, bornet ellers ville have arvet (arvelodden). Sa kan du godt testamentere ekstra til din samlever, men dine born skal stadigvæk have halvdelen af det, der tilkommer dem efter arveloven.
Det maens: du kan max overloede halvdelen af din formue via testamente, hvis du har born. Det er vigtigt at forstå, nar du planlægger generationsskifte.
Et testamente skal opfylde formkrav for at være gyldigt i Danmark. Brug altid en advokat eller notar. Et forkert oprettet testamente kan være ugyldigt og dermed ubrugeligt.
Du kan registrere dit testamente i Centralregisteret for Testamenter. Det sikrer, at testamentet bliver fundet, nar du dør. Testamente hos en advokat eller notar bliver som regel automatisk indregistreret.
Generationsskifte: gave vs. arv, gaveafgift og foraldrekob
Generationsskifte er, når du bevidst overforer formue til næste generation, mens du lever. Det kan spare dine arvinger for store skatteregninger. Men det kræver planlaegging og faglighed.
Gave vs. arv: de vigtigste forskelle
Nar du giver aktier som gave i levende live, gælder gaveafgiftsreglerne. Nar de overfores ved død, gælder boafgiftsreglerne. Satserne er de samme: 15 % for nære slægtinge.
Men der er vigtige forskelle. Gaveafgiften har sin egen årsgrænse per modtager. I 2026 er årsgrænsen ca. 76.900 kr. for nære pårørende (born, børnebørn og svigerborn). Alt over dette beløb beskattes med 15 % gaveafgift.
Fordelen ved gaver i levende live: du kontrollerer, hvornår og hvor meget du giver. Du kan give lidt hvert år og dermed udnytte årsgrænsen. Over 10 år kan du give et barn op til ca. 769.000 kr. frit for gaveafgift.
Gave af aktier med skattemassig succession
Ligesom ved arv kan du give aktier som gave med skattemassig succession. Modtageren overtager din anskaffelseskurs og -dato. Det kaldes gavesuccession.
Gavesuccession kræver, at gavemodtageren er inden for slægtskabskredsen: born, barnebarn, stedbarn og lignende. Det er de samme betingelser som ved arv med succession.
Fordelen: du undgår avanceskat nu. Ulempen: dit barn overtager den latente skat. Ligesom ved succession ved død reduceres gaveafgiftsgrundlaget med en passivpost, nar der er gavesuccession.
Gavesuccession er et kraftfuldt værktøj i generationsskifte. Men det er komplekst. Sog altid professionel rådgivning før du gær i gang.
Foraldrekob og investering
Foraldrekob er, når forældre køber en ejendom og lejer den ud til et barn, typisk under studie. Det er et klassisk element i generationsskifte.
Nar foraldrekøbsejendommen sælges eller overfores, kan barnet under visse betingelser overtage ejendommen med succession. Avancen beskattes da forst, nar barnet sælger.
I 2023 og fremover er reglerne for beskatning af foraldrekob ændret. Lejeindtægt beskattes nu anderledes. Det har gjort foraldrekob som skatteplanlægning mindre attraktivt end tidligerere, men det er stadig et relevant element i en samlet generationsskifteplan.
Årlig gave-strategi: udnyt grænsen over tid
Mange overser den årlige gaveafgiftsgrænse som redskab i generationsskifte. Grænsen er ca. 76.900 kr. per modtager per kalenderår (2026). Den nulstilles hvert år den 1. januar.
Eksempel: Du har to born. Hvert år kan du give hvert af dem aktier for ca. 76.900 kr. gavedafgiftsfrit. Det er 153.800 kr. pr. år. Over 10 år er det ca. 1.538.000 kr. overført uden afgift.
Du kan vælge at give med eller uden gavesuccession. Giver du uden succession, beskattes du som om du har solgt aktierne. Giver du med succession, overtager barnet din kostpris, og skatten udskyes til barnet sælger.
Husk at gaveafgiftsgrænsen er per modtager. Svigerborn regnes også med. Har du to born med partnere, er den samlede årlige afgiftsfri grænse fire gange 76.900 kr. = ca. 307.600 kr. Det er et vasentligt beløb over en aararaekke.
| Element | Arv ved død | Gave i levende live |
|---|---|---|
| Sats for nære pårørende | 15 % boafgift | 15 % gaveafgift |
| Bundgrænse/årsgrænse | Ca. 334.100 kr. per arving | Ca. 76.900 kr. per år per modtager |
| Succession mulig? | Ja (for nære slægtinge) | Ja, gavesuccession (for nære slægtinge) |
| Kontrol over timing | Nej (bestemt af død) | Ja, du vælger selv |
| Kumulering over år | Nej | Ja, årsgrænsen udnyttes år for år |
| Tvangsarv begrænser? | Ja | Delvist (livsgaver kan pågribe tvangssarven) |
| Kompleksitet | Moderat til høj | Moderat til høj |
Regneeksempel: depot på 2 mio. kr. med og uden succession
Her er et konkret regneeksempel, der viser forskellen på arv med og uden succession. Vi bruger et depot på 2 mio. kr.
Latent avance i depotet: 2.000.000 kr. minus 600.000 kr. = 1.400.000 kr. Det er en stor gevinst, der er opbygget over mange år. Nu skal vi se, hvad valget af succession betyder for den samlede regning.
| Post | Uden succession | Med succession |
|---|---|---|
| Markedsværdi depot | 2.000.000 kr. | 2.000.000 kr. |
| Afdodes anskaffelseskurs | 600.000 kr. | 600.000 kr. |
| Latent avance | 1.400.000 kr. | 1.400.000 kr. |
| Avanceskat i boet | Ca. 579.000 kr.* | 0 kr. |
| Passivpost (22 % af latent avance) | Ikke relevant | Ca. 308.000 kr. |
| Boafgiftsgrundlag (efter bundgrænse og passivpost) | Ca. 1.665.900 kr. | Ca. 1.357.900 kr. |
| Boafgift (15 %) | Ca. 249.885 kr. | Ca. 203.685 kr. |
| Samlet skat betalt nu | Ca. 828.885 kr. | Ca. 203.685 kr. |
| Mortens nettoprovenu ved arvetidspunkt | Ca. 1.171.115 kr. | Ca. 1.796.315 kr.** |
* Avanceskat uden succession: 27 % af 63.000 kr. = 17.010 kr. Plus 42 % af (1.400.000 minus 63.000) = 42 % af 1.337.000 kr. = 561.540 kr. Samlet ca. 578.550 kr. (afrundet til ca. 579.000 kr.).
** Morten overtager aktierne med anskaffelseskurs 600.000 kr. Han skylder stadig skat, nar han sælger. Men han har ca. 625.000 kr. ekstra i arbejde frem til da. Ved 7 % årligt afkast er de 625.000 kr. ca. 1.229.000 kr. værd efter 10 år.
Forskellen ved arvetidspunktet er ca. 625.000 kr. Det er penge, der kan vokse videre i markedet, frem for at ga til skat med det samme. Skatteudskydelsens værdi er enorm over en lang tidshorisont.
Regneeksemplet viser et klart billede: succession er i dette tilfælde overlegent. Men husk, at det forudsætter, at Morten ikke skal sælge aktierne snart. Har han brug for likviditet, ændrer billedet sig. Og den latente skat på ca. 578.000 kr. er stadig der og skal betales, nar han sælger.
Brug beregneren nedenfor til at afprøve dine egne tal. Ingen familiesituation er identisk, og det optimale valg afhænger af depotets størrelse, den latente avance, arvingernes situation og tidshorisont.
Hvad skal du gøre praktisk: depot-overforsler, indberetning og frister
Arv af aktier kræver handling og orden. Her er de vigtigste praktiske skridt, nar en nærstående dør og efterlader et aktiedepot.
Det første du skal gøre er at skaffe et dødsattest. Du får den fra borgerservice. Uden dødsattest kan banken og mægleren ikke tale med dig om den afdodes konto og depot. Hav dokumentet klar fra starten.
Mange arvinger er uvidende om, hvad den afdodes depot indeholder. Start med at få en fuldstændig oversigt over alle aktiver. Det inkluderer aktier, ETFer, investeringsforeningsbeviser, og eventuelle pensionsdepoter. Pensionsdepoter haves saerregler og behandles separat fra det øvrige bo.
Praktisk tjekliste: Informer banken og mægleren om dodsfaldet (dag et til to). Ansøg om bobehandling hos skifteretten inden for tre måneder. Beregn boets værdi, herunder markedsværdien af alle aktier på dodefaldsdag. Vælg succession eller ikke-succession for hvert aktiv. Indhent professionel hjælp til boopgorelsen. Udfyld og indsend boopgoelse til Skattestyrelsen. Betal boafgift inden for fristen (normalt 15 dage efter boopgoerelsesdatoen). Overfor aktierne til arvingernes depot eller sælg dem. Indberet den nye anskaffelseskurs til Skattestyrelsen.
Sådan overfores et aktiedepot til arvingen
Nar boet er afgjort, og valget om succession er truffet, sker selve overførslen af aktierne. Her er trinene.
- Trin 1 - Kontakt mægleren: Ring til den mægler, der har afdodes depot. Opklar, hvilke dokumenter der kræves. Typisk kræves en skifteattest og en boopgorelse.
- Trin 2 - Åbn et depot: Arvingen skal have et aktivt depot hos en mægler for at modtage aktierne. Du kan bruge en dansk mægler som Nordnet, Saxo Bank eller en bank.
- Trin 3 - Overfor aktierne: Mægleren overforer aktierne fra boets depot til arvingernes depot. Angiv den aftalte anskaffelseskurs, som afhænger af succession-valget.
- Trin 4 - Indberet til Skattestyrelsen: Anskaffelseskursen for de arvede aktier skal indberettes korrekt. Med succession: afdodes historiske kurs. Uden succession: markedsværdien på dodefaldsdag.
- Trin 5 - Betal boafgiften: Boafgiften betales til Skattestyrelsen. Normalt inden for 15 dage fra boopgorelsesdatoen.
Frister: hvad sker nar du overser dem?
Der er faste frister, nar det gælder arv og skat. De vigtigste er disse.
- Tre måneder: Inden for tre måneder fra dodsfaldet skal arvingerne anmelde boet til skifteretten og traerffe valg om boform.
- Et år (privat skifte): Privat skifte skal normalt afsluttes inden for et år. Offentligt skifte har sit eget loeb.
- 15 dage: Boafgiften betales normalt inden 15 dage fra boopgorelsesdatoen.
Overser du fristerne, kan der palobne renter og eventuelt bøder. Skattestyrelsen er dog normalt forstaende ved dod i familien. Der kan soges om fristudsættelse.
En bobestyrer kan hjaelpe med at håndtere alt det praktiske, nar det virker overvaeeldende. Det koster penge, men kan være det værd i komplekse situationer med store depoter.
Husk at notere alle beregninger og beslutninger skriftligt. Det gør det nemmere at dokumentere over for Skattestyrelsen, hvis der rejses spørgsmål til boopgorelsen på et senere tidspunkt.
Det er også vigtigt at mærke sig, at valget af succession skal træffes samlet for alle aktier af samme type. Du kan ikke vælge succession for nogle aktier og ikke for andre inden for samme postering. Det kræver opmærksomhed, når afdøde har haft mange forskellige beholdninger.
Afdøde kan have haft aktier hos flere mæglere. Du skal håndtere hvert depot separat. Kontakt hver mægler og bed om en oversigt over beholdningen på dodefaldsdag, herunder alle anskaffelseskurser og handelsdatoer. Disse oplysninger er afgørende for at beregne succession korrekt.
Typiske fejl og faldgruber
- At glemme at vælge succession aktivt. Du skal meddele valget i boopgorelsen. Gør du det ikke, mister du muligheden for altid.
- At antage, at samlevere arver automatisk. Uden testamente arver en ugift samlever intet, uanset hvor længe I har været sammen.
- At overse bundgrænsen for boafgift. De forste ca. 334.100 kr. per arving er fri for boafgift. Det gælder per arving, ikke per bo samlet.
- At blande boafgift og avanceskat. De er to separate skatter. Boafgift betales af arvingerne. Avanceskat betales af boet (eller udskdes via succession).
- At arve ETFer med lagerbeskatning og tro, at succession er mulig. For disse ETFer er succession ikke en mulighed. Urealiseret gevinst beskattes i boet som kapitalindkomst.
- At glemme passivposten. Vælger du succession, skal passivposten beregnes korrekt. Den reducerer boafgiftsgrundlaget og kan spare dig for titusindvis af kroner.
- At vente for længe med at kontakte banken og mægleren. Jo hurtigere du giver dem besked, jo bedre. Automatiske ordrer kan udløses i boperioden og skabe røde.
- At ignorere generationsskifte. Har du et stort aktiedepot, er det værd at planlægge overførslen til næste generation, mens du lever. Årsgrænsen for gaver kan udnyttes år for år.
- At lave et ugyldigt testamente. Et testamente skal opfylde strenge formkrav for at være gyldigt i Danmark. Brug en advokat eller notar.
- At overse tre-måneders-fristen for anmeldelse af boet til skifteretten. Overser du fristen, kan der opstå komplikationer, der er dyre at løse.
- At tro, at succession altid er den bedste løsning. Har afdøde tabt penge på aktierne, kan det være bedre at lade boet realisere tabet og give arvingen et depot med markedsværdien som ny kostpris.
- At blande gaveafgiftens årsgrænse med boafgiftens bundgrænse. Det er to separate beløb med to separate regler. Forvekslingen kan føre til fejl i planlaekningen.
Ofte stillede spørgsmål
- Hvad er boafgift, og hvem betaler det?
- Boafgift er den skat, arvingerne betaler af det, de modtager i arv. Det er ikke den afdodes skat. Det er arvingernes betaling til staten. Satsen er 0 % for ægtefæller, 15 % for nære slægtinge (born, barnebarn, forældre og lignende) og 36,25 % for fjernere arvinger og fremmede. Bundgrænsen er i 2026 ca. 334.100 kr. per arving. Alt under dette beløb er fri for boafgift.
- Hvad sker der med et aktiedepot, når man dør?
- Aktiedepotet går ind i afdodes dodsbo. Boet opgores af arvingerne (privat skifte) eller skifteretten (offentligt skifte). Boet beregner markedsværdien af aktierne på dodefaldsdag, betaler eventuelt avanceskat, og fordeler det resterende til arvingerne. Arvingerne kan enten få aktierne overført direkte eller få dem solgt og pengene udbetalt.
- Hvad er skattemassig succession, og er det altid en fordel?
- Skattemassig succession betyder, at arvingen overtager den afdodes anskaffelseskurs og -dato. Ingen avanceskat betales ved arvetidspunktet. Skatten udskdes til, nar arvingen sælger. Det er oftest en fordel, når arvingen har en lang tidshorisont, og når den latente gevinst er stor. Men det er ikke altid optimalt. Er der tab på aktierne, eller skal arvingen sælge snart, kan det være bedre at undgå succession.
- Kan alle arvinger vælge succession?
- Nej. Skattemassig succession er kun tilgængeligt for nærstående: born, barnebarn, stedbarn og stedbarns efterkommere samt den længstlevende ægtefælle. Sobskende, nevø, nieceer og fremmede kan ikke vælge succession. De skal have aktierne som de er, og boet betaler avanceskatten inden overførsel.
- Hvad er en passivpost, og hvad bruges den til?
- Nar du arver med succession, overtager du en latent skattebyrde. Som kompensation får boet et nedslag i boafgiftsgrundlaget. Det nedslag kalder man en passivpost. For aktier er passivposten typisk 22 % af den latente avance. Beløbet trækkes fra inden boafgiften beregnes, så du betaler lavere boafgift, nar du vælger succession.
- Kan ETFer arves med skattemassig succession?
- Det afhænger af, hvilken type ETF der er tale om. ETFer på Skattestyrelsens positivliste beskattes som aktieindkomst med realisationsbeskatning. De kan arves med succession på samme måde som aktier. ETFer uden for positivlisten beskattes med lagerbeskatning. For dem er succession ikke mulig. Urealiseret gevinst beskattes i boet.
- Hvad sker der, hvis min samlever ikke står i mit testamente?
- Uden testamente arver en ugift samlever intet. Afdodes formue, herunder aktiedepotet, går til afdodes nærmeste slægtinge: born, forældre eller sobskende. Din samlever kan ikke beholde depotet eller ejendommen, medmindre vedkommende ejer dem i fællesskab med dig. Vil du sikre din samlever, skal du lave et testamente.
- Hvad er tvangsarv, og kan jeg omgå den?
- Tvangsarv er den del af arven, som born og ægtefælle altid har krav på, uanset hvad testamentet siger. For born er tvangsarven halvdelen af det, de ellers ville have arvet efter arveloven. Du kan ikke fjerne tvangsarven via testamente. Du kan godt give ekstra til fx din samlever, men dine born skal stadig have deres minimumsarv.
- Er det bedre at give aktier som gave, imens man lever, end at lade dem ga i arv?
- Det kan være en fordel. Gaveafgiften er den samme som boafgiften for nære slægtinge: 15 %. Men gaveafgiften har en årsgrænse på ca. 76.900 kr. (2026) per modtager. Du kan give lidt hvert år og udnytte grænsen over tid. Desuden kan du give med gavesuccession, så modtageren overtager din anskaffelseskurs og udskyder skatten. Generationsskifte kræver dog grundig planlaekning.
- Hvad er gavesuccession?
- Gavesuccession er, når du giver aktier som gave, og modtageren overtager din skattemassige anskaffelseskurs og -dato. Ingen avanceskat betales ved gavetidspunktet. Skatten betales forst, nar modtageren sælger. Det svarer til succession ved arv, men sker i levende live. Betingelserne er de samme: modtageren skal være nær slægtning.
- Hvornår skal boafgiften betales?
- Boafgiften betales normalt inden for 15 dage fra boopgorelsesdatoen. Det er den dato, hvor arvingerne indsender den endelige boopgorelse til Skattestyrelsen. Betaling sker til Skattestyrelsen. Betaler du for sent, palobner renter. Du kan søge om fristforlængelse ved behov.
- Hvad sker der, hvis der er tab i aktiedepotet ved arvfaldet?
- Har afdøde købt aktierne til en højere kurs end markedsværdien på dodefaldsdag, er der et tab. Boet kan bruge dette tab til at modregne gevinster på andre aktier. At vælge succession med et tab er ikke attraktivt, fordi arvingen så overtager en laavere anskaffelseskurs end markedsværdien. I sa fald er det bedre at undgå succession og lade arvingen få aktierne med markedsværdien som ny kostpris.
- Hvad er uskiftet bo, og hvornår er det relevant?
- Uskiftet bo er en ordning, der kun gælder for gifte ægtepar. Den længstlevende ægtefælle kan vælge at beholde hele boet uforandret og undgå skifte for nu. Aktierne forbliver i boet, og ægtefællen kan handle med dem. Boafgift betales forst, nar den længstlevende dør eller gifter sig igen. Uskiftet bo gælder ikke for samlevere og kan ikke vælges, hvis afdøde har saerbarn.
- Kan jeg selv håndtere arv af et aktiedepot, eller skal jeg bruge professionel hjælp?
- Du kan godt selv gøre det meste ved privat skifte, men det anbefales at søge professionel hjælp, nar depotet er stoert. En skatterådgiver eller bobestyrer kan beregne passivposter, optimere succession-valget og sikre, at boopgorelsen er korrekt. Fejl kan koste mer end hjælpen. Advokathjælpen er fradragsberettiget i boet.