Skat

Investering via selskab: Skat, holdingstruktur og hvornår det kan betale sig

Investering via selskab tilbyder lavere selskabsskat, men lagerbeskatning og dobbeltbeskatning af udbytter gør det komplekst. Guide til hvornår det giver mening.

17 min læsetid

Af Aktieinvestoren

Kort fortalt

  • Et anpartsselskab (ApS) betaler 22 % selskabsskat af sin skattepligtige indkomst i 2024/2025. Det er lavere end den øverste aktieindkomstskat på 42 %, men pengene er stadig i selskabet.
  • Udbytter fra datterselskaber (ejerandel over 10 %) er skattefri for selskabet. Det er kernen i holdingselskabsstrukturen og giver skattefri opbygning af formue.
  • Aktier i selskab lagerbeskattes som udgangspunkt: du betaler skat af årets stigning hvert år, selvom du ikke har solgt noget.
  • Når du vil have pengene ud af selskabet, beskattes udbyttet som aktieindkomst: 27 % op til progressionsgrænsen og 42 % af resten.
  • Holdingselskabsstrukturen giver dig mulighed for at lade afkast vokse skattefrit op i holdingselskabet og investere videre uden at udløse skat.
  • De løbende omkostninger til bogføring og årsrapport er 10.000-20.000 kr. om året. For de fleste er selskabsinvestering kun rentabelt ved fri kapital over 1-2 mio. kr.
  • Alternativerne: aktiesparekontoen (17 % skat) og frie midler er enklere og billigere for de fleste privatpersoner.

Investering via et aktieselskab eller anpartsselskab er et emne, mange selvstændige og velhavende privatpersoner overvejer. Ideen er tillokkende: selskabsskattesatsen er 22 %, der er langt under den øverste aktieindkomstskat på 42 % for privatpersoner. Men systemet er mere komplekst end som så. Denne artikel gennemgår hele billedet: selskabsskat, holdingstruktur, aktiebeskatning i selskab, udbyttebeskatning, og hvornår det faktisk kan betale sig. Alt er baseret på gældende danske regler for 2024 og 2025.

Investering via et selskab: Grundlæggende principper

Et anpartsselskab (ApS) eller aktieselskab (A/S) er en juridisk person, der kan investere i aktier, obligationer og andre værdipapirer ligesom en privatperson. Selskabet åbner et depot hos en mægler, overfører kapital, og investerer. Det juridiske og skattemæssige fundament er dog helt anderledes end for en privatperson.

Selskabsskattesatsen i Danmark er 22 % for indkomståret 2024 og frem. Det gælder for al skattepligtig indkomst i selskabet, herunder gevinster ved salg af aktier og obligationer, renteindtægter og udbytte, der ikke er skattefri. Reglerne for selskabsbeskatning fremgår af Selskabsskatteloven (retsinformation.dk).

En afgørende fordel ved selskabsstrukturen er muligheden for at akkumulere afkast i selskabet. Tjener dit selskab 500.000 kr. i afkast, betaler det 22 % i skat og beholder de resterende 390.000 kr. til videre investering. En privatperson med tilsvarende afkast ville potentielt betale op til 42 % i aktieindkomstskat. Forskellen er markant, men den udlignes delvist, når du til sidst trækker pengene ud af selskabet.

Hvornår giver investering via selskab mening?

Investering via selskab giver som udgangspunkt mening i to situationer. For det første, hvis du allerede har et driftsselskab, der genererer overskud, som du ikke umiddelbart har brug for privat. For det andet, hvis du har en meget stor fri kapital og er villig til at bære de administrative omkostninger, der følger med selskabsformen.

Selskabsformen er ikke et universalmiddel. Den kommer med bogføringskrav, krav om årsrapport, revisoromkostninger og en administrativ byrde, som fratrækker noget af skattefordelen. Vi vender tilbage til, hvornår regnestykket faktisk går op.

Skattefri udbytter fra datterselskaber

Én af de mest attraktive regler i dansk selskabsbeskatning er skattefriheden for datterselskabsudbytter. Et selskab, der ejer mindst 10 % af et andet selskab, kan modtage udbytte fra dette selskab skattefrit. Det gælder i henhold til Selskabsskatteloven § 13, stk. 1, nr. 2 (retsinformation.dk).

Det er grundlaget for holdingselskabsstrukturen: et holdingselskab ejer anparter i driftsselskabet. Driftsselskabet betaler udbytte op til holdingselskabet skattefrit. Holdingselskabet kan derefter investere dette udbytte i aktier og værdipapirer og lade formuen vokse. Selve holdingselskabets afkast på porteføljeaktier er derimod ikke skattefrit, men beskattes efter særlige regler.

Selskabsskat kontra personskat: Den reelle forskel

Den umiddelbare sammenligning er enkel: 22 % i selskabsskat mod 27-42 % i aktieindkomstskat. Men det er ikke hele historien. Pengene i selskabet er ikke dine private penge. Når du vil have dem ud, betaler du yderligere skat. Det er dobbeltbeskatning, og det er et centralt element i regnestykket.

Sammenligner vi to investorer med samme afkast, og antager vi begge investerer i en bred aktieindeksfond, ser regnestykket grundlæggende ud som følger. Selskabsinvestoren betaler 22 % i selskabsskat og kan lade resten vokse. Privatinvestoren betaler 27 eller 42 % i aktieindkomstskat, men kan disponere frit over pengene med det samme.

Det centrale punkt er reinvestering. Selskabsformen giver en reel fordel, hvis du kan investere det skatteopsparede beløb i mange år. Jo længere tidshorisont og jo højere afkast, jo større er gevinsten ved at udskyde udtræk og lade 78.000 kr. arbejde frem for 67.150 kr.

ScenarieAfkastSkatBehold til reinvesteringDisponibelt privat
Selskab (22 %)100.000 kr.22.000 kr.78.000 kr.0 kr. (i selskabet)
Privatperson (27 %)100.000 kr.27.000 kr.73.000 kr.73.000 kr.
Privatperson (42 %)100.000 kr.42.000 kr.58.000 kr.58.000 kr.
Selskab + straks udbytte (22 % + 27 %)100.000 kr.38.060 kr.0 kr.61.940 kr.
Selskab + straks udbytte (22 % + 42 %)100.000 kr.49.240 kr.0 kr.50.760 kr.

Tabellen viser, at selskabsvejen kun er fordelagtig, hvis du ikke trækker pengene ud straks. Lader du dem blive og reinvesterer, arbejder den udskudte skat for dig via renters rente. Denne fordel er tidsmæssig og forudsætter tålmodighed og en langsigtet investeringshorisont.

Sammenligner du med en privatinvestor, der bruger aktiesparekonto-guide, er regnestykket endnu mere nuanceret: aktiesparekontoen giver 17 % i skat og er enkel at administrere. For mange er det et bedre valg end selskabsvejen.

Holdingselskabsstrukturen: Standarden for selvstændige

Holdingselskabsstrukturen er den mest udbredte selskabsstruktur for selvstændige erhvervsdrivende i Danmark. I sin enkle form består den af to selskaber: et holdingselskab (moderselskabet) og et driftsselskab (datterselskabet). Du som ejer ejer holdingselskabet, og holdingselskabet ejer driftsselskabet.

Skattefri udbytter op i holdingselskabet

Kernen i strukturen er, at driftsselskabet kan sende sit overskud op til holdingselskabet som skattefrit udbytte. Betingelsen er, at holdingselskabet ejer mindst 10 % af driftsselskabet, og at datterselskabet er et såkaldt datterselskab efter Selskabsskatteloven § 13 (retsinformation.dk). Det opfyldes typisk nemt, når du er eneejer.

Resultatet er, at overskuddet fra din virksomhed kan parkeres i holdingselskabet uden at udløse skat udover den 22 % selskabsskat, som driftsselskabet allerede har betalt. Holdingselskabet modtager nettoudbytte, der allerede er beskattet med 22 %, og kan investere dette videre.

Investering i holdingselskabet

Med kapitalen i holdingselskabet kan du investere i aktier, obligationer, ETF'er og andre værdipapirer. Holdingselskabets investeringsafkast beskattes løbende, men skatten er 22 % af den skattepligtige indkomst. Kapital, der ellers ville have been trukket ud og beskattet privatpersonligt, kan nu vokse i et lavere skattejævnmål.

Et vigtigt forbehold: selskabets aktieindkomst fra såkaldte porteføljeaktier, det vil sige aktier, du ejer med under 10 % ejerandel, er ikke skattefri. Den beskattes som selskabsindkomst med lagerbeskatning. Det er anderledes end for privatpersoner og har betydning for, hvilke investeringer der er attraktive i selskabet.

Fordele ved holdingstrukturen

  • Skattefri omstrukturering: Du kan sælge driftsselskabet og modtage salgsprisen i holdingselskabet skattefrit (datterselskabsaktier). Det giver dig mulighed for at reinvestere fuld salgspris uden at betale skat af gevinsten.
  • Risikoadskillelse: Driftsrisikoen er i driftsselskabet. Opsparet formue i holdingselskabet er beskyttet, hvis driftsselskabet går konkurs.
  • Fleksibel udbetaling: Du kan styre, hvornår og hvor meget du trækker ud som privatperson, og derved planlægge din skattebetaling over tid.
  • Generationsskifte: Holdingstrukturen kan lette overdragelse af virksomheden til børn eller andre arvinger via skattemæssige succession.

Overvej læse mere om, hvordan du kan kombinere holdingstrukturen med en samlet strategi for finansiel-frihed. En velstruktureret holdingstruktur kan være fundamentet for finansiel uafhængighed på langt sigt.

Aktiebeskatning i selskab: Lagerbeskatning som standard

Beskatningen af aktier i et selskab adskiller sig markant fra beskatningen hos en privatperson. Privatpersoner bruger realisationsbeskatning på enkeltaktier i frie midler: de betaler kun skat, når de sælger. Selskaber bruger som udgangspunkt lagerbeskatning: de betaler skat af årets værdistigning, selvom de ikke har solgt.

Reglen fremgår af Aktieavancebeskatningsloven § 23 (retsinformation.dk). For selskaber er lagerbeskatning den normale metode for porteføljeaktier, det vil sige aktier, der ejes med en ejerandel under 10 %. Det betyder, at dit selskab hvert år skal opgøre den skattemæssige gevinst eller tab på sin aktiebeholdning og betale 22 % i skat af nettoresultatet.

Hvad er porteføljeaktier?

Porteføljeaktier er aktier, hvor selskabet ejer under 10 % af det pågældende selskab. Det er den typiske situation, når et selskab investerer i børsnoterede aktier som Novo Nordisk, Vestas eller en global ETF. Her er ejerandelen minimal, og aktierne beskattes som porteføljeaktier med lagerbeskatning og 22 % selskabsskat.

Datterselskabsaktier er anderledes: ejer du mindst 10 %, er gevinster og tab på disse aktier skattefri, og udbytter er skattefri. Det er grunden til, at holdingstrukturen fungerer: driftsselskabet er et datterselskab med over 10 % ejerskab.

Mulighed for realisationsbeskatning

Under visse betingelser kan selskaber vælge realisationsbeskatning i stedet for lagerbeskatning. Dette gælder for unoterede aktier, det vil sige aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked. Køber dit selskab anparter i en unoteret virksomhed, kan disse beskattes efter realisationsprincippet. Reglerne er tekniske og kræver afklaring med en revisor.

For børsnoterede aktier og ETF'er er lagerbeskatning standarden og kan ikke fravælges for et investerende selskab. Det er en markant ulempe sammenlignet med realisationsbeskatningen for privatpersoner med enkeltaktier i frie midler, hvor du selv bestemmer salgstidspunktet.

InvestortypeBeskatningsmetodeSatsBetaler skat uden salg?Tab fremføres?
Privatperson, enkeltaktierRealisationsbeskatning27 % / 42 %NejJa, i aktieindkomst
Privatperson, ETF (investeringsselskab)Lagerbeskatning27 % / 42 %JaJa, i aktieindkomst
Privatperson, aktiesparekontoLagerbeskatning17 %JaJa, kun på ASK
Selskab, porteføljeaktierLagerbeskatning22 %JaJa, i selskabets indkomst
Selskab, datterselskabsaktier (10 %+)Skattefri0 %Nej (skattefri)Ej relevant

Det er vigtigt at forstå tabellen fuldt ud. For en privatperson er der en klar fordel ved at eje enkeltaktier i frie midler: realisationsbeskatning og selvvalgt salgstidspunkt. Selskabet mister denne fordel på porteføljeaktier, fordi lagerbeskatning er obligatorisk. Det medfører en likviditetsbelastning i gode år: selskabet skal betale skat af urealiserede gevinster, selvom ingen aktier er solgt.

Selskabets portefølje: Aktier, obligationer og ETF'er

Når selskabet investerer i en diversificeret portefølje af aktier, ETF'er og obligationer, opstår der forskellige skattemæssige behandlinger afhængig af aktivtype og investorforholdet til det pågældende selskab.

Udbytter fra porteføljeaktier

Modtager selskabet udbytte fra porteføljeaktier (ejerandel under 10 %), er udbyttet skattepligtigt. Men her gælder en særlig reduktionsregel: kun 70 % af udbyttet er skattepligtigt. Selskabet betaler 22 % af 70 % af udbyttet, hvilket svarer til en effektiv sats på 22 % x 70 % = 15,4 % af det modtagne udbytte. Det kaldes den effektive udbytteskat for porteføljeaktier.

Reglen fremgår af Selskabsskatteloven § 13, stk. 1, nr. 2, sammenholdt med reglen om nedsættelse af beskatningsgrundlaget for porteføljeudbytter. Den effektive sats på ca. 15,4 % er lavere end de 22 %, selskabet normalt betaler, og lavere end den 27 %, en privatperson betaler. Det er en fordel for udbytteorienteret investering i selskaber.

Udbytter fra datterselskaber

Udbytter fra datterselskaber, altså selskaber, selskabet ejer mindst 10 % af, er fuldstændig skattefri for modtagerselskabet. Det er som nævnt grundlaget for holdingstrukturen. Et holdingselskab kan modtage millioner i udbytte fra sit driftsselskab og betale nul kr. i skat af dette udbytte.

ETF'er og obligationer i selskab

Obligationsrenter og kursgevinster på obligationer er fuldt skattepligtig indkomst i et selskab og beskattes med 22 %. Der er ingen 70 %-reduktion her. For ETF'er gælder lagerbeskatning med 22 % af årets nettoafkast. Mange globale ETF'er er kategoriseret som investeringsselskaber og lagerbeskattes, ligesom hos privatpersoner, dog med selskabsskattesatsen.

Det giver selskabet en reel fordel på lagerbeskattet afkast: 22 % mod 27-42 % for privatpersoner. Jo højere afkast og jo højere privatpersonskat, jo større er fordelen ved at have ETF'er i selskabet fremfor i frie midler. Men husk, at pengene stadig er i selskabet og skal udloddes for at blive private, hvilket udløser endnu en skatterunde.

For den langsigtede investor, der reinvesterer, er selskabsvejen attraktiv, når den marginale aktieindkomstskat er 42 %. For investorer i 27 %-braketten er fordelen mere begrænset. Du kan læse mere om strategier for portefoelje-opbygning i vores separate guide.

Udbetaling af afkast til ejeren: Skat ved udtræk

Pengene i selskabet tilhører selskabet, ikke dig personligt. Vil du have dem ud, skal du udlodde dem som udbytte eller udbetale dem som løn. Begge dele udløser skat. Den vigtige forskel er, at du som selvstændig ofte kan vælge sammensætningen og dermed optimere din samlede skattebelastning.

Udbytte fra selskab

Udbytte fra dit anpartsselskab beskattes hos dig som aktieindkomst: 27 % op til progressionsgrænsen (61.000 kr. for enlige i 2024) og 42 % af resten. Det er de samme satser, som gælder for gevinst og udbytte fra børsnoterede aktier. Der er ingen forskel skattemæssigt på udbytte fra dit eget selskab og udbytte fra Novo Nordisk.

Selskabet har allerede betalt 22 % i selskabsskat. Betaler du derefter 42 % af udbyttet privat, er den samlede effektive skat: 1 - (1 - 22 %) x (1 - 42 %) = 1 - 0,78 x 0,58 = 1 - 0,4524 = 54,76 %. Det er markant højere end de 42 %, du ville betale privat direkte. Den kombinerede beskatning er en vigtig del af billedet.

Løn kontra udbytte

Alternativet til udbytte er løn. Løn er fradragsberettiget i selskabet, så selskabet sparer 22 % i selskabsskat af lønudgiften. Til gengæld beskattes lønnen hos dig som personlig indkomst med op til 55-56 % inklusiv AM-bidrag.

Optimeringen for mange selvstændige er at kombinere løn og udbytte. Du udbetaler løn op til den grænse, der netop undgår topskattebidrag, og trækker resten ud som udbytte til den lave aktieindkomstats. Dermed undgår du den kombinerede beskatning på over 50 %, som opstår, hvis alt udbetales som udbytte, og den høje personbeskatning, der opstår, hvis al indkomst er løn over topskattegrænsen.

Denne strategi forudsætter, at du tager nok løn til, at du opfylder Skattestyrelsens krav om markedskonform løn, der afspejler, hvad du ville have fået hos en ekstern arbejdsgiver for tilsvarende arbejde. Betaler du dig selv for lidt i løn, kan Skattestyrelsen omklassificere en del af udbyttet til løn. Reglerne er tekniske, og du bør afklare dem med din revisor.

Du kan kombinere denne strategi med udbytte-reinvestering i selskabet for at maksimere den langsigtede formueophobning.

Praktiske omkostninger ved selskabsinvestering

Selskabsformen er ikke gratis. Udover den administrative byrde er der reelle ekonomiske omkostninger forbundet med at oprette og drive et selskab. Disse omkostninger spiser direkte af skattefordelen og er afgørende for, om det overhovedet kan betale sig.

Stiftelse af anpartsselskab

Et ApS kræver minimum 40.000 kr. i anpartskapital, der indskydes ved stiftelsen. Disse penge er bundet i selskabet og kan ikke trækkes ud, medmindre selskabet formelt reducerer sin anpartskapital, hvilket kræver en særlig beslutning. Reglerne for stiftelse fremgår af Selskabsloven (retsinformation.dk).

Ud over kapitalindskuddet er der stiftelsesomkostninger: gebyret for registrering på Erhvervsstyrelsen er 670 kr. for digital stiftelse (per 2024). Bruger du en revisor eller advokat til at hjælpe med stiftelsen og vedtægter, koster det typisk 2.000-5.000 kr. Samlet set er stiftelsen ikke en stor udgift, men anpartskapitalen binder 40.000 kr., som du ellers frit kunne investere.

Løbende omkostninger

De løbende omkostninger er langt den vigtigste faktor i regnestykket. Et selskab er forpligtet til løbende bogføring og udarbejdelse af årsrapport. Kravene stiger med selskabets størrelse og kompleksitet.

  • Bogføring: Et enkelt holdingselskab, der kun investerer, kan have relativt få transaktioner. Bogføring kan klares for 5.000-10.000 kr. om året ved en ekstern bogholder, eller du kan selv gøre det med et regnskabsprogram.
  • Årsrapport: Årsrapporten skal indsendes til Erhvervsstyrelsen. Et selskab i regnskabsklasse B (de fleste ApS'er) skal have årsrapporten godkendt af en godkendt revisor, hvis det overstiger visse tærskelværdier. Revisorkostprisen varierer, men regn med 5.000-15.000 kr. om året.
  • Selskabsskat: Selskabets skatteberegning og selvangivelse indsendes til Skattestyrelsen. Dette er typisk inkluderet i revisorregnstykket.
  • Bankgebyrer og mæglerkonto: Erhvervsmæglerkonto hos Nordnet Erhverv, Saxo eller lignende koster lidt mere end en privat konto, typisk via kurtage og eventuelle depotgebyrer.

Samlet set er de løbende administrative omkostninger for et simpelt holdingselskab typisk 10.000-20.000 kr. om året. For selskaber med drift, lønudbetaling og komplekse transaktioner kan det hurtigt nå 30.000-50.000 kr. om året.

Investeret kapitalAfkast (7 %)Selskabsskat (22 %)Skattefordel vs. 42 % privatTypiske selskabsomkostningerNettoforbedring
500.000 kr.35.000 kr.7.700 kr.7.000 kr.15.000 kr.-8.000 kr.
1.000.000 kr.70.000 kr.15.400 kr.14.000 kr.15.000 kr.-1.000 kr.
2.000.000 kr.140.000 kr.30.800 kr.28.000 kr.15.000 kr.+13.000 kr.
5.000.000 kr.350.000 kr.77.000 kr.70.000 kr.20.000 kr.+50.000 kr.

Tabellen er et forenklet overslag og forudsætter, at privatpersonen er topskatteyder med 42 % aktieindkomstskat. Sammenligning med 27 %-satsen ville vise en endnu lavere nettoforbedring, og for mange ville resultatet blive negativt ved alle kapitalniveauer.

Hvornaar giver selskabsinvestering mening?

Spørgsmålet om, hvornår selskabsinvestering giver mening, er det vigtigste i hele artiklen. Mange selvstændige erhvervsdrivende overvejer at sætte penge i holdingselskabet, men konklusionen er ikke altid positiv.

Den overordnede tommelfingerregel er, at selskabsinvestering som selvstændig investeringskøretøj typisk kun giver mening, når du har fri kapital over 1-2 mio. kr. at investere, og du er i topskat som privatperson. Under denne grænse er de administrative omkostninger for høje i forhold til skattefordelen.

Alternativerne for de fleste

For de fleste privatinvestorer med under 1-2 mio. kr. fri kapital er der bedre alternativer til selskabsinvestering. Disse er enklere, billigere og ofte mere skatteeffektive:

  • Aktiesparekonto: 17 % i skat, ingen selskabsomkostninger, ingen dobbeltbeskatning. Loftet er ca. 135.900 kr. i 2024 og stiger løbende. For de fleste bør aktiesparekontoen fyldes op, inden man overvejer selskabsvejen. Læs mere i vores aktiesparekonto-guide.
  • Pension: 15,3 % i PAL-skat, fradrag på indbetalingen. Den laveste skattesats i det danske system. Pengene er låst til pensionsalderen, men er et ekstremt skatteeffektivt opsparingsredskab. Se vores guide om pension-og-investering.
  • Frie midler med enkeltaktier: Realisationsbeskatning og selvvalgt salgstidspunkt. Ingen løbende skat, medmindre du ejer lagerbeskatttede fonde. Simpelt og fleksibelt.

Hvornaar selskabsvejen er den rigtige

Selskabsvejen er den rigtige, når du allerede har et selskab med overskud, og du ikke har brug for pengene privat med det samme. I dette tilfælde er det ikke et valg om at lave et nyt selskab udelukkende til investering, men om at lade eksisterende overskud vokse i selskabet frem for at trække det ud og betale topskat.

Det er i denne situation, at holdingstrukturen virkelig skinner. Overskud fra driften sendes skattefrit til holdingselskabet, der investerer det. Du betaler ikke topskat af pengene nu. Du betaler kun, når du vælger at trække dem ud. Og den dag kan du måske gøre det på en skattemæssigt optimal måde: lave løn op til topskattegrænsen og udbytte resten til 27 %.

SituationFri kapitalAnbefalet løsningForklaring
Lønmodtager, investerer privatUnder 135.900 kr.AktiesparekontoLaveste skat, ingen administrationsomkostninger
Lønmodtager, investerer privat135.900-1 mio. kr.ASK + frie midler + pensionUdnyt alle skattefordele i rækkefølge
Selvstændig, eksisterende selskabOverskud i selskabHold overskud i holdingselskabSkattefrit op i holding, invester derfra
Selvstændig, stor fri kapitalOver 2 mio. kr.Holdingselskab som primær investeringStor nok fordel til at retfærdiggøre omkostningerne
Selvstændig, lille overskudUnder 500.000 kr.Prioriter ASK og pensionSelskabsomkostninger overstiger skattefordelen

Læs mere om de grundlæggende principper for skat-paa-aktier for at forstå, hvordan den personlige beskatning fungerer, inden du beslutter dig for en selskabsstrategi.

Saadan kommer du i gang med selskabsinvestering

Har du besluttet dig for at investere via et selskab, er processen relativt overskuelig. Her er de konkrete trin fra beslutning til første investering.

Trin 1: Stift selskabet

Et anpartsselskab stiftes via Erhvervsstyrelsens platform virk.dk. Du kan gøre det digitalt med NemID eller MitID og typisk gennemføre hele processen på under en time. Du skal bruge de 40.000 kr. i anpartskapital klar på en bankkonto. Erhvervsstyrelsen opkræver et gebyr på 670 kr. for digital registrering.

Vedtægterne kan du udarbejde selv fra en standardskabelon, men det anbefales at lade en revisor eller advokat gennemgå dem, særligt hvis du opretter en holdingstruktur med flere selskaber. En revisor kan sikre, at selskabets formål og ejerskabsstruktur er korrekt formuleret fra start.

Trin 2: Aaben erhvervsmaeglerkonto

Selskabet skal bruge sin egen mæglerkonto adskilt fra din private konto. De to primære udbydere i Danmark er Nordnet Erhverv og Saxo Business. Begge tilbyder selskabsdepoter med adgang til de fleste store børser og ETF'er.

Åbning af erhvervsmæglerkonto kræver selskabets CVR-nummer, kopi af selskabets vedtægter og dokumentation for ejerforholdet. Processen er typisk digital og tager 1-5 hverdage. Husk at afklare, om der er depotgebyrer, og hvad kurtagesatserne er for de aktivklasser, du vil investere i.

Trin 3: Overfоer kapital og invester

Kapital kan overføres fra selskabets bankkonto til mæglerkontoen. Husk at dokumentere overførslen korrekt i bogføringen som en tilgang af investeringsaktiver. Alle køb og salg skal bogføres, og årsopgørelsen for investerede midler indgår i årsrapporten.

Krav til bogfоering og regnskab

Selskabet er underlagt Bogføringsloven (retsinformation.dk) og skal løbende registrere alle transaktioner. For et investeringsselskab er de primære transaktioner: køb og salg af værdipapirer, modtaget udbytte, renteindtægter og den skattemæssige lagerbeskatning ved årets udgang.

Årsrapporten skal indberettes til Erhvervsstyrelsen senest 5 måneder efter regnskabsårets afslutning. Bruger du kalenderåret som regnskabsår, er fristen altså 31. maj. Selskabets skatteberegning og selvangivelse indsendes til Skattestyrelsen.

  • Brug et regnskabsprogram som e-conomic, Dinero eller Billy til løbende bogføring.
  • Aftal med en revisor, at de udarbejder årsrapporten og selvangivelsen.
  • Gem alle bilag: handelsnotaer fra mægleren, kontoudtog, fakturaer fra revisoren.
  • Husk at bogføre den skattemæssige lagerbeskatning som en periodeafgrænsning ved årets udgang.

Hvornaar du skal tale med en revisor

Du bør kontakte en revisor, inden du opretter selskabet, hvis du overvejer en holdingstruktur. Revisoren kan hjælpe dig med at vurdere, om strukturen passer til din situation, og hvad de skattemæssige konsekvenser er. Revisoren kan også sikre, at stiftelsen sker korrekt, og at du undgår dyre fejl fra start.

Du bør tale med en revisor, hvis du overvejer at indskyde eksisterende private aktiver i selskabet, da apportindskud og omdannelse af personlig virksomhed til selskab udløser særlige skattemæssige regler, der kræver ekspertbistand.

Tommelfingerregel: Har du et eksisterende selskab med overskud, du ikke har brug for privat, er selskabsinvestering oplagt. Starter du et nyt selskab udelukkende til investering, skal du have fri kapital over 1-2 mio. kr. for at det kan betale sig.

Typiske fejl og faldgruber

  • Dobbeltbeskatning overses: Mange fokuserer på de 22 % i selskabsskat og glemmer, at pengene beskattes igen som udbytte, når de trækkes ud. Den samlede effektive skat ved udtræk er 22 % selskabsskat plus op til 42 % aktieindkomstskat af det resterende beløb. Det kan overstige 55 % effektiv skat på bruttoindkomsten, hvis du trækker pengene ud straks.
  • Lagerbeskatning skaber likviditetsproblem: Selskabets aktieportefølje lagerbeskattes hvert år. I et godt aktieår skal selskabet betale 22 % af papirgevinster, selvom ingen aktier er solgt. Det kræver, at selskabet altid har likvide midler til at betale skatten. Er all kapital investeret, kan det tvinge et uventet salg af aktier på et dårligt tidspunkt.
  • For lav kapital i selskabet: Selskabsinvestering er kun rentabelt ved tilstrækkelig kapital. Har du under 500.000-1.000.000 kr. til investering i selskabet, vil de løbende administrationsomkostninger på 10.000-20.000 kr. om året spise hele skattefordelen. Mange opretter selskaber med for lidt kapital og betaler netto mere end de sparer.
  • Markedskonform løn forsømmes: Skattestyrelsen kræver, at du betaler dig selv en løn, der afspejler din reelle arbejdsindsats i selskabet. Betaler du dig selv for lidt i løn og for meget i udbytte for at spare personbeskatning, kan Skattestyrelsen omklassificere udbyttet til løn med bagvirkende skatteberegning og tillæg. Afklar altid din lønpolitik med en revisor.
  • Apportindskud uden skattemæssig rådgivning: At indskyde eksisterende private aktier i et selskab er et apportindskud og anses skattemæssigt som et salg. Du betaler aktieindkomstskat af alle gevinster på det tidspunkt. Mange foretager dette skridt uden at have afklaret de skattemæssige konsekvenser og ender med en stor og uventet skattebetaling.

Kilder: Selskabsskatteloven, herunder § 13, stk. 1, nr. 2, om skattefri datterselskabsudbytter, og § 1 om selskabsskattepligtige enheder (retsinformation.dk). Aktieavancebeskatningsloven, herunder § 23 om lagerbeskatning af porteføljeaktier i selskaber (retsinformation.dk). Selskabsloven om stiftelse, anpartskapital og vedtægter for anpartsselskaber (retsinformation.dk). Bogføringsloven om bogføringspligten for selskaber (retsinformation.dk). Skattestyrelsen: Vejledning til selskabsskat og beskatning af aktier ejet af selskaber (skat.dk). Finanstilsynet: Regler om investeringsvirksomhed og kollektive investeringsordninger (finanstilsynet.dk). Satser og beløbsgrænser er baseret på gældende regler for 2024 og 2025.

Denne artikel er udelukkende til orientering og er ikke skattemæssig eller juridisk rådgivning. Skattesatser, beløbsgrænser og regler ændrer sig løbende. Tallene i artiklen er baseret på reglerne og satserne for 2024 og 2025. Tjek altid de gældende satser og regler på skat.dk og retsinformation.dk, og tal med en godkendt revisor eller skatterådgiver, inden du træffer beslutninger med skattemæssige konsekvenser.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er selskabsskattesatsen i Danmark i 2024?
Selskabsskattesatsen er 22 % i 2024 og 2025. Det gælder for al skattepligtig indkomst i selskabet, herunder gevinster ved salg af aktier (porteføljeaktier), renter og udbytte fra porteføljeaktier. Satsen har ligget stabilt på 22 % siden 2016. Reglerne fremgår af Selskabsskatteloven (retsinformation.dk).
Er udbytter fra datterselskaber skattefri?
Ja. Udbytte, som et selskab modtager fra et datterselskab, er skattefrit, hvis moderselskabet ejer mindst 10 % af datterselskabets anparter eller aktier. Betingelsen er fastsat i Selskabsskatteloven § 13, stk. 1, nr. 2 (retsinformation.dk). Det er grundlaget for holdingselskabsstrukturen, der giver selvstændige mulighed for at akkumulere formue i holdingselskabet skattefrit.
Hvad er porteføljeaktier?
Porteføljeaktier er aktier, som et selskab ejer med en ejerandel under 10 % af det pågældende selskab. Det er typisk tilfældet ved investering i børsnoterede aktier. Porteføljeaktier lagerbeskattes: selskabet betaler 22 % i skat af årets nettoværdistigning hvert år, selvom aktierne ikke er solgt. Gevinster og tab på porteføljeaktier er fuldt skattepligtige.
Hvad er lagerbeskatning i et selskab?
Lagerbeskatning betyder, at selskabet hvert år opgør den skattemæssige gevinst eller tab på sin aktiebeholdning ved at sammenligne årets start- og slutværdi. Nettostigningen beskattes med 22 %, selvom ingen aktier er solgt. Falder beholdningen, opstår et skattemæssigt underskud, der kan fremføres og reducere fremtidige skattebetalinger. Lagerbeskatning er standarden for porteføljeaktier i selskaber efter Aktieavancebeskatningsloven.
Kan et selskab bruge realisationsbeskatning på aktier?
Som udgangspunkt nej for børsnoterede aktier (porteføljeaktier). Lagerbeskatning er obligatorisk for børsnoterede porteføljeaktier i selskaber. Realisationsbeskatning er mulig for unoterede aktier under visse betingelser. Forskellen er betydningsfuld: realisationsbeskatning giver ejeren mulighed for at styre salgstidspunktet og dermed skattebetalingen, mens lagerbeskatning udløser skat hvert år uanset salg.
Hvornår giver det mening at investere via selskab frem for privat?
Selskabsinvestering giver typisk mening, når du allerede har et selskab med overskud, du ikke umiddelbart har brug for privat, og når du er topskatteyder som privatperson. Som tommelfingerregel er selskabsinvestering som selvstændigt investeringskøretøj rentabelt ved fri kapital over 1-2 mio. kr. Under den grænse overstiger de administrative omkostninger (10.000-20.000 kr. pr. år) ofte skattefordelen.
Hvad koster det at drive et investeringsselskab?
De løbende omkostninger til bogføring, årsrapport og revisor er typisk 10.000-20.000 kr. om året for et simpelt holdingselskab. Dertil kommer stiftelsesomkostninger ved oprettelse (670 kr. i gebyr til Erhvervsstyrelsen plus eventuelt 2.000-5.000 kr. til revisor) og den bundne anpartskapital på minimum 40.000 kr. Komplekse strukturer med drift, lønudbetaling og mange transaktioner kan koste 30.000-50.000 kr. om året i revision og bogføring.
Hvordan beskattes udbytte fra mit eget selskab?
Udbytte fra dit anpartsselskab beskattes hos dig som aktieindkomst: 27 % op til progressionsgrænsen (61.000 kr. for enlige i 2024) og 42 % af beløb over grænsen. Selskabet har allerede betalt 22 % i selskabsskat, inden udbyttet udbetales. Den samlede effektive skattebelastning ved udtræk via udbytte er ca. 38-55 % afhængig af størrelsen, fordi der er tale om beskatning i to led.
Er det bedre at tage løn eller udbytte fra selskabet?
Det afhænger af din samlede indkomst. Løn er fradragsberettiget i selskabet, men beskattes som personlig indkomst med op til 55-56 % inkl. AM-bidrag. Udbytte beskattes som aktieindkomst med 27-42 %. Den optimale strategi for mange selvstændige er at tage løn op til topskattegrænsen og udbytte derudover. Afklar altid den optimale fordeling med din revisor, da Skattestyrelsen kræver markedskonform løn.
Hvad er holdingselskabsstrukturen?
En holdingselskabsstruktur indebærer, at du ejer et holdingselskab (moderselskabet), som ejer et driftsselskab (datterselskabet). Driftsselskabet betaler udbytte til holdingselskabet skattefrit (da holdingselskabet ejer over 10 %). Holdingselskabet kan derefter investere dette udbytte i aktier og andre værdipapirer. Strukturen giver skattefri kapitalopbygning i holdingselskabet og adskiller driftsrisikoen fra din investerede formue.
Hvad er den effektive udbytteskat for porteføljeaktier i selskab?
For porteføljeaktier (ejerandel under 10 %) gælder en reduktionsregel: kun 70 % af udbyttet er skattepligtigt. Selskabet betaler 22 % af 70 % af udbyttet, svarende til en effektiv sats på ca. 15,4 % af det modtagne udbytte. Det er lavere end den sats, en privatperson betaler (mindst 27 %), og giver en vis fordel ved udbytteorienteret investering i selskaber.
Kan jeg indskyde mine private aktier i et selskab?
Ja, men det er et apportindskud, der skattemæssigt behandles som et salg af aktierne. Du betaler aktieindkomstskat af alle gevinster på overførselstidspunktet, ligesom hvis du havde solgt dem. Hvis du har store urealiserede gevinster, kan skatten ved apportindskuddet være meget stor. Du bør altid afklare konsekvenserne med en revisor, inden du foretager et apportindskud.
Hvad kræver bogfoering af et investeringsselskab?
Et investeringsselskab er underlagt Bogføringsloven og skal løbende registrere alle transaktioner: køb og salg af værdipapirer, modtaget udbytte, renter og den skattemæssige lagerbeskatning ved årets udgang. Årsrapporten skal indberettes til Erhvervsstyrelsen senest 5 måneder efter regnskabsårets afslutning og udarbejdes typisk af en godkendt revisor. Selskabets skatteberegning indsendes til Skattestyrelsen.
Hvad er kravet til anpartskapital ved stiftelse af ApS?
Et anpartsselskab kræver minimum 40.000 kr. i anpartskapital ved stiftelse. Beløbet indskydes på en bankkonto og tilhører herefter selskabet. Det kan ikke trækkes ud som udbytte, medmindre selskabet formelt reducerer sin anpartskapital efter reglerne i Selskabsloven (retsinformation.dk). Registreringsgebyret til Erhvervsstyrelsen er 670 kr. for digital stiftelse.
Er aktiesparekontoen bedre end at investere via selskab?
For de fleste privatinvestorer, der ikke allerede har et selskab, er aktiesparekontoen (17 % skat) og pensionsopsparing bedre alternativer end at oprette et nyt selskab udelukkende til investering. Aktiesparekontoen er enkel, billig og har ingen administrationsomkostninger. Den er dog begrænset af et indskudsloft (ca. 135.900 kr. i 2024). Selskabsinvestering er primært relevant, når du allerede driver en virksomhed med overskud.
Hvilke maeglere tilbyder erhvervsdepot i Danmark?
De primære udbydere af erhvervsmæglerkonto til selskaber i Danmark er Nordnet Erhverv og Saxo Bank (Saxo Business). Begge tilbyder adgang til de fleste store internationale børser og ETF'er. Kurtagesatserne for erhvervskunder kan afvige fra private kunder, og der kan forekomme depotgebyrer. Sammenlign vilkårene, inden du åbner en konto, og tjek, om udbyderen indberetter til Skattestyrelsen på selskabets vegne.